14. Forvaltningsdokumenter fra Qing-dynastiet. 1788
Der er tale om forskellige administrative dokumenter i fragmenter fra 1788. Dokumenterne handler blandt andet om eftersøgning af landevejsrøvere og om handel. Dokumenterne giver et enestående indblik i den administrative forvaltning i Det indre Mongoli i slutningen af 1700-tallet.
Håndskriftet er på rispapir og det er indkøbt af professor Kaare Grønbech i Tsakhar, Det indre Mongoli på den Anden Danske Centralasiatiske Ekspedition 1938-1939. Foruden Kaare Grønbech deltog Henning Haslund-Christensen og Werner Jacobsen. Ekspeditionen hjembragte en mongolsk bogsamling til Det Kongelige Bibliotek, ca. 2.000 stykker etnografika til Nationalmuseet samt musikoptagelser til Dansk Folkemindesamling.
bevaringsbehov >
|