37. H.C. Andersen på fotografi. 80 originaloptagelser. 1854-74. Fotografierne har i varierende grad småskader i opklæbningen, rifter, urenheder og mangler passepartout. Sponsorat 80.000 kr.
38. Georg Brandes fotoalbum. Slutningen af 1800-tallet. Albummet er i dag stærkt beskadiget i indbinding og blade og skal konserveres og emballeres for at forebygge yderligere nedbrydning af bind og fotos. Sponsorat 34.000 kr.
39. Danmarksekspeditionen 1906-08. Mylius-Erichsen o.a. 1906-08. Fotografierne er indklæbet i store skrøbelige albums, der er løse i ryggen. Fotografierne har udviklet hvide pletter. Sponsorat 46.000 kr.
40. Fattigholms tegninger. H.G.F. Holm. 1820 - Billedsamlingen ejer 14 tegninger fra hans hånd, hovedsagelig skitser. De har i varierende grad beskadigede hjørner, dårlig opklæbning og mangler passepartout. Sponsorat 16.000 kr.
41. 1800-tals bøger med originalfotos. Francis Bedford, T. Ogle, Roger Fenton. 1860-67. For at bevare de indklæbede fotografier er det nødvendigt at restaurere de tidstypiske forlagsbind, der mere eller mindre er faldet fra hinanden. Sponsorat 60.000 kr.
42. Femten daguerreotypier. Mads Alstrup. 1840-60. En daguerretypi er et direkte positivt billede på en forsølvet kobberplade. Disse femten har beskadigede indfatninger og oxyderet eller snavset billedflade, der kræver rensning og tætning af monteringen. Sponsorat 16.000 kr.