www.kb.dk > Bevar Bogen > Bøger > 23. Praeceptiones de verborum et rerum copia
 

 English
printervenlig version
Sponsorat:
10.000 kr.
 
Klik på billedet for at se det i stor version (åbner i nyt vindue).

23. Et af rigskansler Jacob Ulfeldts tidligste bogkøb. Simon Verepæus: Praeceptiones de verborum et rerum copia, Köln 1582.

Frederik den 3. erhvervede i 1660erne en række store private biblioteker som led i opbygningen af det, der skulle blive Det Kongelige Bibliotek. Et af disse biblioteker havde tilhørt den fynske adelsmand Laurids Ulfeldt, og var på knap 3.000 bind. Heri fandtes bøger, der var blevet erhvervet af hans fader, rigskansler Jacob Ulfeldt den Yngre. Dennes interesser spændte vidt, og han var bl.a. en af de første danske adelsmænd, der lagde sin dannelsesrejse om ad Spanien og lærte sig spansk.

Blandt de bind fra hans bogsamling, der via sønnen Laurids Ulfeldt i dag er i Det Kongelige Biblioteks eje, er en latinsk lærebog i veltalenhed ’til skolebrug’, trykt i Köln 1582. Som det fremgår af ejermærket ’J. W. 1583’, anskaffede Jacob Ulfeldt sig denne lærebog straks efter dens udgivelse. Han var da 16 år gammel. Bibliotekets eksemplar rummer tegninger og en mængde tilskrevne noter, der vidner om den kommende rigskanslers intense benyttelse.

bevaringsbehov >



Sponsoreret af Absalon Fonden