Bogens Verden 1994 nr.4
Redaktion Indhold dette nummer Bogens Verden Næste artikel
Etik og ånd
Et af de træk, der på tværs af fag kendetegner 90ernes samfund, er, at etik er kommet på mode. Snart sagt enhver erhvervsgren med blot en smule respekt for sig selv søger for øjeblikket at finde frem til og om muligt også formulere sin specielle etik, og står man i akut bekneb for én, kan man heldigvis efterhånden indkalde en professionel etiker, dvs. en filosof eller præst, som er villig til at tjene lidt penge på at forære folk den holdning, de instinktivt burde have i forvejen.Al tidens ivrige snak om etik - med etiske værdier, etiske råd - må ses som svar på en oplevet mangel, som dels skyldes den almindelige afkristning af vort samfund, dels den igangværende underminering af velfærdssamfundet og dets værdier. Hvor man for hundrede år siden uden videre kunne indbringe etiske og moralske problemstillinger for den evige domstol, med andre ord: konsultere Skriften, og hvor man for fyrre-halvtreds år siden kunne samles om demokratiske og folkelige værdier af den slags, der hele tiden blev formuleret og afstemt i den offentlige debat om samfundsspørgsmål og kultur, dér synes i dag en atomisering og fragmentering at have sat ind, tydelig i billedet af folk, der sidder i små grupper, i hver deres lille fagområde, og diskuterer den menneskelige tilværelses grundproblemer, som om disse var noget særligt for lige netop dem. En i sig selv betimelig trang til besindelse og eftertanke går uskønt hånd i hånd med narcissistisk selvoptagethed.
Disse tankers akutte årsag er en nylig udkommen bog om bibliotekarisk etik, udarbejdet som rapport over en fællesnordisk undersøgelse, hvor man med et større spørgeskema fik belyst, hvordan folkebibliotekarer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige forholdt sig til otte sæt af håndfaste værdirelaterede problemstillinger.
Bibliotekarerne blev for det første spurgt, hvordan de ville reagere, om en åbenlyst depressiv yngre person kom ind og bad om en selvmordsbog. For det andet skulle de tage stilling til prioritering af serviceopgaver, i det tredje spørgsmål opridsedes en formentlig velkendt "travl dag", og bibliotekaren skulle fortælle, hvorvidt den forreste låner i en kø på fem foran bordet da ville få samme grundige hjælp som under knap så viltre betingelser. Fjerde case gik så på, om en sjælden og efterspurgt bog ville blive sendt til et andet bibliotek, hvis man havde en mistanke om, at kollegerne dér ville udlåne den og ikke, som reglerne foreskrev, kun stille den til rådighed på læsesalen. Endvidere og for det femte har bibliotekarerne skullet afgøre, hvilke typer materiale de ville ønske at prioritere, dersom der gennem en ommøblering pludselig blev frigjort plads på et iøjnefaldende sted. I spørgsmål nummer seks optrådte der en stakkels gammel dame, der havde glemt sit lånerkort, og i det syvende en stresset advokat, som ville have en bestemt lovudgave bragt hen på sit kontor og tilmed var villig til at betale en bogopsætter derfor samt dække de dermed forbundne udgifter til taxa. Og endelig for det ottende kom der et nyt telefonspørgsmål omkring utilbørlig politisk pression.
Undersøgelsens resultater og konklusioner er væsentlig, vedkommende, men desværre også ret kedelig læsning. Man skal pløje sig vej gennem diagrammer, tabeller og anden pligtmæssig dokumentation for at finde frem til kernestederne, som dels står i opsummeringerne af de enkelte spørgsmål, dels i de fællesnordiske sammenfatninger. Hertil kommer i tilgift en lang række kloge overvejelser, citeret fra deltagernes egne kommentarer under skemaets enkelte punkter.
Skal man dømme ud fra de 48 indkomne besvarelser - som svarer til tre fjerdedele - har den nordiske bibliotekarstand en imponerende høj professionel etik og ikke mindst et fornuftspræget, reflekteret forhold til fagets daglige virke. Selvfølgelig vil en skemaundersøgelse som den foreliggende altid i et vist omfang producere sin egen virkelighed, i og med at folk bliver ekstra etiske oven i hovedet, når de får et etisk skema i hånden. Men Bibliotekaren og samvittigheden må betegnes som en succes alene i sin egenskab af oplæg til fortsat diskussion.
Kun må man beklage, at begrebet etik på forhånd er defineret snævert og f.eks. adskilt fra æstetik. Bogen giver selv et eksempel på det, grim som den er i tryk og layout. Forsiden viser Napoleon, ridende i slaget ved Jena, og hertil oplyser kolofonen, at illustrationen er hentet fra filosoffen Anfinn Stigens bog "Tenkningens historie", andet bind, sjette oplag, Oslo: Gyldendal Norsk Forlag 1990. Men hvem har malet billedet, og hvem har givet det titlen "Verdensånden til hest"? Ikke kunstneren, i hvert fald. Ham burde man have vist den respekt, at man fandt frem til en bedre gengivelse og oplyste navn, årstal og den korrekte titel. På en eller anden underlig måde demonstrerer dette sjusk med materialet et andenhånds forhold til kunsten og bogen. Et biblioteks-etisk problem!
Redaktionen
Tilbage til toppen