link til hjemmesiden - Det Kongelige Bibliotek

| Index | -1 | +1 |

Ludvig Holberg (1684-1754), Moralske Tanker (1744), 60

[4,99 s335 Ude løve, hjemme får - og omvendt]

               Libr. IV. Epigramm. 99. 

               Til Mademoiselle B. 

       Monstrorum domitorem Alcidem fæmina fregit &c. 

   Intet Dyr er saa grumt, intet Menneske saa stærkt og stridbart, det jo finder sin Overmand; ja det som meer og forunderligere er, de modigste Creature og Mennesker lade sig ofte tvinge af de allerringeste og svageste, saa at Naturen derved synes at vise, hvor forfængeligt det er at bryste sig af Styrke og Manddom, og derfore, for at ydmyge de Stolte og Hoffærdige, haver underkastet dem de allersvageste Creatures Herredom. En Løve kaldes Dyrenes Konge, hersker udi Skoven med en absolute Myndighed, og er en Skræk for de allervildeste og grummeste Dyr, men løber for en Muus, som ellers er mindre Dyr til Priis. Et lidet Dyr Ichneumon er den største og farligste Fiende for de grumme Crocodiler; og de største Helte, som komme det heele menneskelige Kiøn til at skiælve og bæve, ere gemeenligen deres Hustruer underdanige. Hercules den forfærdeligste Mand udi hans Tiid, lod sig som et Barn tvinge af Omphale. Samson der overgik alle Mennesker udi Mod og Styrke, var en Slave af Dalila. Achilles, som foragtede de største Helte, sadd og græd, da man tog hans Hustrue Briseis fra ham. Man finder utallige andre Exempler herpaa saavel udi gamle som udi nye Historier; og ere Exemplerne saa mange, at man deraf kand see, at denne Characteer er fast almindelig. Man haver udi vor Tiid seet en Engelsk General, der ved sin Tapperhed nær havde giort Ende paa det største Herredom udi Europa, at have været sin Hustrue saa underdanig, at der bleve giorte lige saa mange Satires over hans Feighed inden, som Lovsange over hans Tapperhed uden Huset. Characteren er almindelig, og vises af heele Nationers Exempler. Hvilke Folk ere vildere uden for Huset og tammere inden for Huset end Engellænder. Samme Folks Kækhed er saa stor, at den gaaer indtil Fortvivlelse. En Engellænder skyer ingen Ting. Øvrighed, Lov, Straf og Fare ere ikke mægtige til at holde ham i Ave; men den, hvis Stivhed intet kand bøje, er som en Traad udi en Hustrues Haand, hvilken hun kand vinde om sin Finger. Thi det er med ham som med visse Metaller, hvilke staaer altiid mod Ild og Hammerslag, men ved en Haandfuld af Pulver smelter. Jeg vilde derfore, at man i stedet for Straf truede en Engellænder at forklage ham for hans Kone: saadant kunde maaskee have bedre Virkning end alle Poenal-Love; thi man seer, at de, som ere Løver uden for Huset, blive forvandlede til Faar, saa snart de komme inden for deres Dørtærskeler. Derimod hvilke Folk ere tammere uden for Huset end Italiener? hvilke dog inden Dørre commandere med lige saa absolut Myndighed, som den Tyrkiske Keiser. De lade sig træde under Fødder af Fremmede, men tyrannisere udi Kiøkken og Kielder; og er en Italiensk Fruestue et Orientalsk Serail i mignature, hvorudi Hustrue og Piger ikke tør see paa en Fremmed, end sige tale med ham uden Forlov. Tingen udi sig selv er heel paradox, er dog gandske probat: saasom saavel af heele Nationers som af particuliere Folks Exempler vises, at den stridbareste Borger gemeenligen er den fredsommeligste Huusfader, og den strængeste Huusfader den taaligste Borger: saa at den, der er en Coujon paa Gaden, er en Helt udi sit Kiøkken; og den, der efter sin Hustrues Ordre sidder ved Vuggen i Stuen, er ikke at skiemte med under aaben Himmel.
   Efterdi dette nu er af saadan Beskaffenhed, saa tør jeg sige, at det er en ildegrundet Frygt, som er overkommen hende, min kiære Jomfrue, i det hun tager i Betænkning at fuldbyrde det Løfte, som hun eengang haver giort til den omskrevne Person. De Tidender, som hun haver faaet om visse Actioner, han haver haft ved Armeen, hvorved han haver ladet see Prøver paa en ugemeen Bravoure, have paaført hende en u-tidig Redsel, saasom hun bilder sig ind, at han vil blive lige saa stræng Huusfader, som han er tapper Soldat. Hun seer af det som jeg haver anført, at det er aldeeles ingen Consequence; men at hun tvertimod kand giøre sig Haab om, at han vil blive lige saa føjelig mod en Hustrue, som han er stiv mod sine Fiender. Det heder udi Ordsproget: Hiemme som en Muldvarp, og ude som en Los. Man haver ikke nødigt at lede efter Exempler til Beviis herpaa udi fremmede Lande, paa andre Steder, end ikke udi andre Gader. Lader os blive udi Eders egen Naboelav, ja udi Eders egen Familie. Eders egen Pige Theodora blev først giftet med en Corporal, som holdtes for een af de kækkeste Underofficiers udi Garnisonen. Den samme var efter hendes Beretning et Exempel paa Fromhed og Føjelighed udi Huset. Hun giftede sig anden gang med den Smed, som hun endnu haver. Samme Smed, som med Taalmodighed havde stukket et og andet Ørefigen i sin Lomme, giver intet Qvarteer udi Huset, og er det uvist, om han slaaer oftere paa sin Ambolt end paa sin Hustrues og Piges Rygge. I haver jo selv hørt hende med modige Taare at ligne hendes forrige Tilstand med den nærværende, og at hun ofte haver repeteret disse Ord om Corporalen: Ach den salige Herre skulde nu see op igien!
   Hun seer saaledes, kiære Jomfrue! at Grundvolden, hvorpaa hun bygger sin Redsel, er falsk. Jeg drister mig vel ikke til at garantere for Personens Opførsel. Jeg siger alleene dette, at hans Bravoure bør ikke bevæge hende til at bryde sit Løfte. En rød Kiole med et par Knæbelbarter er ikke nær saa farligt Meuble udi et Huus, som en Calot; og hvis begge kand incommodere lige meget, saa er det meere fordøjeligt at staae under en behiertet Mands end under en Pedants Svøbe.
Ludvig Holberg Homepage
[Hjem] [English] [Det Danske Sprog- og Litteraturselskab]
© Det Kongelige Bibliotek