www.kb.dk > Bevar Bogen > Håndskrifter - europæiske > 9. Ledreborgsamlingen
 

 English
printervenlig version
Sponsorat:
80.000 kr.
 
Klik på billedet for at se det i stor version (åbner i nyt vindue).

9. Ledreborgsamlingen – sporløst forvundet og genfundet intakt

Kort efter år 1800 erhvervede Det Kongelige Bibliotek på auktioner en stor mængde sjældne tryk, bl.a. Luther-tryk, der stammede fra biblioteket på Ledreborg slot, opbygget af grev Johan Ludvig Holstein (død 1763) og hans fader.

Derimod anså man i bibliotekskredse manuskriptsamlingen for tabt - bortsolgt efter grevens død ’af en troløs Sekretair’ - indtil historikeren T.A. Becker i 1844 uventet genfandt hele samlingen nedpakket i bibliotekssalen på Ledreborg slot.

Manuskriptsamlingen viste sig at bestå af henved 1.000 numre, herunder centrale islandske og danske lovhåndskrifter, og de såkaldte Hanse-recesser 1361-1405 i den originale forhandlingsprotokol fra Valdemar Atterdags og Dronning Margrethes tid. Samlingen er af stor betydning for studiet af dansk og nordisk historie, særligt i 1700-tallet, og med enkelte undtagelser - herunder Hanse-recesserne - blev hele samlingen i 1925 skænket til Det Kongelige Bibliotek af lensgreve Josef Holstein-Ledreborg. Riget fattedes dog penge til at modtage denne gave på helt behørig vis, og endnu i dag står henved 30 meter arkivalier uforsvarligt magasineret i samme tilstand som ved afleveringen for firs år siden.

bevaringsbehov >