1. Moths Danske Ordbog

Matthias Moth (1649-1719) uddannede sig til læge, men indtrådte i statens tjeneste, da hans søster blev kong Christian V.s elskerinde. Gennem jernhård flid og sjælden administrativ dygtighed blev han snart en af de mest fremtrædende og magtfulde embedsmænd i riget. Efter kongens død 1699 var hans politiske rolle dog udspillet, og han kunne helt hengive sig til sine filologiske arbejder. Som ung student havde han – under pseudonym-anagrammet Thomas Hittam - oversat Ovids Metamorfoser til danske vers. Af dette værk blev der først udgivet uddrag i 1979, sammen med de overdådige kobberstik, som Moth havde ladet udfærdige men aldrig bragte i anvendelse.

Hans livsværk blev et leksikon, en Dansk Ordbog, hvortil han systematisk indsamlede ord og talemåder fra alle afkroge af det danske rige gennem et stort netværk af meddelere. Moth var langt forud for sin tid som leksikograf, idet han ikke lagde hovedvægten på dansk som litterært sprog eller som videnskabeligt meddelelsesmiddel, men først og fremmest søgte at registrere det talte folkesprog. Han redigerede selv det store værk, i 80 foliobind, som i 1753 af hans arvinger blev solgt til kongen (fra 1784 i Det Kongelige Bibliotek). Fremkomsten af dette materiale medførte i første omgang en standsning af arbejdet med Videnskabernes Selskabs ordbogsprojekt, der byggede på forarbejder af Frederik Rostgaard. En sammensmeltning af de to projekter blev siden besluttet, hvor Moths materiale, som det hed, skulle ’forbedre’ Rostgaards.

Første bind af Videnskabernes Selskabs Danske Ordbog, omfattende bogstavet A, udkom 1780, ottende og sidste bind (V-Z) først i 1905. Den blev fra 1919 afløst af den af Verner Dahlerup grundlagte Ordbog over det Danske Sprog (ODS, 28 bind).

bevaringsbehov >