gså ved juletid er Andersen repræsenteret i dansk tradition med en sang. Barn Jesus er digterens eneste nu kendte bidrag til en religiøs digtning, der ikke direkte har relation til folkekirken. Andersen skrev i det hele meget få religiøse digte, og han var ikke repræsenteret i salmebogen, før den nye udgave fra 2003, der netop medtager ”Barn Jesus” og et digt fra 1864 ”Jeg har en Angst” [Se H.C. Andersens manuskript med transskription til digtet her]. ”Barn Jesus” har ellers appelleret til adskillige komponister, foruden de nedenfor nævnte bl.a. også Robert Schumann (Weihnachtlied, op. 79).
[
Se teksten og noderne til Robert Schumanns Weihnachtlied med klaverakkompagnement her]
[
Hør Robert Schumanns Weihnachtlied sunget af Nina Bols Lundgren - sopran akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)
(kreditering)]
Teksten
H.C. Andersen udgav digtet ”Barn Jesus i en Krybbe laa” som en del af December (Dybt i mit hjerte, hvor hun bor) i samlingen Aarets tolv Maaneder, Tegnede med Blæk og Pen. December-delen består af forskellige smådigte og scener, hvor ”Barn Jesus”-teksten synges af ”De fattige Børn paa Gaden”. Allerede i begyndelsen af 1832 begyndte Andersen på at skildre månederne i små billeder, og gennem året kan man i hans breve og dagbøger følge, hvilke dele af samlingen, der nu er færdiggjorte. Tilsyneladende har netop december – sammen med februar – været nogle af de sidste, han digtede.
Samlingen udkom den 18. december 1832 med tilegnelse til kong Frederik VI som en af de højtstående personer, der havde hjulpet Andersen videre i tilværelsen, bl.a. med støtte til hans skoleuddannelse, og digteren var i audiens for at aflevere bogen. Kort efter udgivelsen sendte Andersen samlingen til sin ven, forfatteren B.S. Ingemann, som imidlertid mente, at digtene ikke rigtig hang sammen. De tolv måneder blev da heller ikke genudgivet samlet i Andersens levetid, og i hans Samlede Skrifter, hvor førsteudgaven kom i 1854-79, er kun fire af dem optaget som billeder af årstiderne. December er en af disse med titlen Juleaften, men dele af de øvrige otte digte brugte Andersen andre steder i sin senere digtning.
Niels W. Gade
Den nu bedst kendte melodi til dette digt er skrevet af Niels W. Gade. Han komponerede sangen i 1859, og ved juletid samme år udkom den i samlingen Børnenes Jul, op. 36, der i øvrigt indeholder fire små klaverstykker. Melodiens enkle linier knytter sig fint til tekstens lidt barnlige, lyriske udtryk. Sangen er en af de forholdsvis få religiøse enkle sange eller salmer, som Gade skrev, selv om han virkede som organist i en stor del af sit liv og på den måde var kendt med folkekirken. Hans melodi er blevet udbredt som børnesang bl.a. gennem samlingen Børnenes Musik (også kaldet Storkebogen) fra 1870 med en række følgende oplag. Men det er først i anden halvdel af 1900-tallet, at Gades melodi for alvor blev den førende til Andersens tekst. I dag hører man også ofte ”Barn Jesus” i en sats for blandet kor, som har fundet optagelse i flere udbredte korantologier, men tekstens fremkomst i den nyeste salmebogsudgave (2003) har tilsyneladende uden tøven Niels W. Gade som komponist.
[ Se Niels W. Gades originalmanuskript til Barn Jesus her (pdf)]
[ Se teksten og noderne til Niels W. Gades Børnenes Jul med klaverakkompagnement her (pdf)]
[ Hør Gades Barn Jesus sunget af Aksel Schiøtz (1906-75) akkomp. af Mogens Wöldike - orgel (rec. 1940) (RealPlayer)
( kreditering) ]
Johan Christian Gebauer
Det er helt oplagt, at netop Gebauer som en af de mest fremtrædende komponister til børnesange i 1800-tallet også skulle kaste sig over Andersens enkle julesang. Gebauer udgav sin Juleaften. Sang for Børn i København i 1849, og sangen er formodentlig skrevet til komponistens egne børn. Den er da også en meget enkel 6/8-sats, som både i melodien og med fine harmoniske vendinger karakteriserer teksten. Helt op i 1950’erne var denne melodi den mest udbredte, men efterhånden er den blev udkonkurreret af Gades. Gebauer skrev også musik til flere af Andersen andre digte for børn, f.eks. Hist, hvor Veien slaaer en Bugt, og flere af disse er modsat hans julesang forblevet kendte i dagens Danmark.
[ Se teksten og noderne til Johan Christian Gebauers Juleaften. Sang for Børn i København med klaverakkompagnement her (pdf)]
[ Hør Gebauers 'Juleaften' Barn Jesus i en Krybbe laae sunget af Adam Riis - tenor akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)
(kreditering)]
Henrik Rung
Endelig komponerede Henrik Rung i 1866 Barn Jesus i en Krybbe laa for blandet kor, og satsen udkom i december året efter. I 1874 blev der udsendt en version for sang og klaver, hvor der imidlertid er angivet, at den oprindelig har været udsat ”som Chor for ulige Stemmer”, men det er næppe korrekt. Satsen er nemlig skrevet til Rungs fremtrædende kor, Cæciliaforeningen, som var et blandet kor, der især dyrkede den italienske klassiske korpolyfoni fra 15-1600-tallet, men også sang en række kompositioner af danske komponister.
Juleaften blev førsteopført ved korets koncert i Christiansborg Slotskirke den 29. november 1866, hvor også bl.a. W.A. Mozarts Requiem var på programmet. Man kunne også høre den ved enkelte af korets senere koncerter, men den fik tilsyneladende ingen særlig udbredelse som solosang. Sangens til tider store spring kræver da også en øvet sanger.
[ Se teksten og noderne til Henrik Rungs Barn Jesus i en Krybbe laa med klaverakkompagnement her (pdf)]
[ Hør Henrik Rungs Barn Jesus i en krybbe lå sunget af Nina Bols Lundgren - sopran akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)
(kreditering)]
