Det Kongelige Bibliotek - Musikafdelingen

Bag denne kendte sangtitel gemmer der sig en af de mest populære danske sangerinder i årtierne omkring 1900: Dagmar Julie Augusta Hansen (1871-1959). Sangen, der er skrevet af revykomponisten og musikeren Olfert Jespersen, blev et af hendes glansnumre i 1895, hvor hun var varietéen Nationals mest blændende stjerne.

Dagmar Hansen var datter af en smedesvend i København, og allerede før sin 12-års fødselsdag debuterede hun i 1886 på Casino-teatret i den franske eventyrkomedie Tommeliden. Hun fortsatte på Frederiksberg Morskabsteater, og her lagde man mærke til hendes smukke stemme og ikke mindst hendes flotte figur. Det vakte dog en del forargelse, at hun var så ung, og en overgang flyttede hun til Sverige for at komme på afstand af publikum.

Dagmar Hansens kostumer var ofte specialsyede til hende

Der blev dog hurtigt bud efter hende fra en række københavnske revyteatre, og især i National optrådte hun gennem 1890erne med flere sangnumre som store succeser. National var et af Københavns flotteste underholdningsetablissementer med det helt store udstyr, og der blev mere og mere satset på varieté. Det var imidlertid revyen Gutter ombord med varieteens populære skuespiller Frederik Jensen, der i 1890 introducerede Dagmar for Nationals publikum, og en premiere med hende blev hurtigt Københavns hedeste samtaleemne. Scenen blev overdænget med blomster, næsten inden hun var begyndt.

"Der bor en Sangfugl i Frk. Hansens Bryst. Den har kun et beskedent Pip, men den bor kønt"

Det repertoire, som Dagmar optrådte med, bestod hovedsagelig af halvfrække, tvetydige viser. Forfatterne var især journalisten og forfatteren Axel Breidahl, forfatteren Robert Schønfeld og komponisten Olfert Jespersen, men i udgivelser var de stort set altid uden navns nævnelse. Det udgivne Dagmar Album giver et godt indtryk af hendes sange. Mest populær, ja egentlig en landeplage, var helt klart "Aa, Dagmar", og den er jo kendt af mange selv i dag. Den lidt hurtige valsetype var karakteristisk for hendes sange. Nogle af dem var små melodramaer med en ret lang historie og dermed megen tekst om piger, der rejser til storbyen og oplever så meget forfærdeligt. Der var også en hyldest til København, som nærmest kunne være taget ud af en af tidens operetter. Flere af de tempomæssigt hurtige sange havde omkvæd, der legede med sproget, f.eks. "dikke-dikke-dejligt" eller "putte-putte-høner", og selv om sangen foregik i en hønsegård, kunne der nemt indskrives små pikante scener. Sangene var generelt lette med et iørefaldende omkvæd, som gik lige ind hos publikum.

Dagmar-Album indeholdt et udvalg af hendes mest kendte sange

Hendes sceneoptræden kunne imidlertid kun vanskeligt undgå at smitte af på opfattelsen af hendes privatliv, og i 1899 blev der nedlagt forbud mod hendes optræden i København. Året efter blev det dog muligt for hende at optræde på varieteen Over Stalden i Charlottenlund, og her indkasserede hun i de næste 25 år en lang række store succes'er. Man var nødt til i en periode at indsætte "Dagmar-Tog" og "Dagmar-Sporvogne" for at køre de begejstrede tilhørere derud. Samtidig optrådte hun ofte rundt om i provinsen. En overgang var hun engageret som skolerytterske i Cirkus Orlando i 1905, men uden særlig succes. Rejserne gik også ud i Europa til bl.a. Berlin, Paris og Skt. Petersborg, og især i Stockholm optrådte hun flere gange.

- nu med hvepsetalje

I 1906 giftede hun sig med Fritz Heinemann, en grosserer, senere salgschef fra Leipzig, og de bosatte sig i Hamburg, men fra 1912 var Dagmar atter tilbage på de danske scener rundt om i landet. Hendes mand blev sendt til Vestfronten, mens hun fortsatte sin optræden i Danmark, og da han vendte tilbage, lykkedes det dem begge at komme til Danmark. I 1920 forsøgte Dagmar sig i den populære franske operette Niniche (Alfred Hennequin og Albert Millaud med musik af Marius Boullard), men i virkeligheden rakte hendes sceniske talent ikke til egentlige roller. I 1928 trak hun sig tilbage fra rampelyset, men indspillede både før og senere enkelte grammofonplader (i 1914 Mit lille Theater og En ekstra Gang fra Charlottenlund-Revyen og i 1931 Aah Dagmar med Kai Julians Danse-Orkester).

Flot forside og et pikant indhold

Til gengæld er der ingen tvivl om, at hun har haft en enorm udstråling, kombineret med en smuk, men ikke stor sangstemme. Anmelderen ved Politiken Chr. Hjorth-Clausen skrev, at "der bor en Sangfugl i Frk. Hansens Bryst. Den har kun et beskedent Pip, men den bor kønt". Hendes ydre fremtoning er et klart udtryk for datidens ønske om frodige former med en fin hvepsetalje. Hun har dengang virket vovet og pikant, men har alligevel holdt sig inden for de tilladelige grænser for, hvad man kunne give udtryk for offentligt. En avis beskriver det i 1896 som en "Blanding af pikant Dristighed og elskværdig Borgerlighed". Også de overmåde flotte kostumer, der blev syet specielt til hende, understregede hendes primadonnastatus. Således opnåede hun popularitet hos en bred publikumsskare.

Flere kunstnere brugte hende som model - deriblandt billedhuggeren Vilhelm Bissen til skulpturen Jægerinden (1890) og maleren Julius Paulsen til maleriet Adam og Eva (1887) (begge på Statens Museum for Kunst). Det er også karakteristisk, at man både i 1899 og i 1910 kunne udgive albums med 30-50 fotos af Dagmar Hansen i mangfoldige flotte kostumer, og hun bliver betegnet som den første danske "pin-up girl". Disse billeder har der sikkert været god afsætning på.

Læs mere:

Sigurd Berg: "Dagmar Hansen", Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave, bind 5, København 1980, s. 587

Dagmar-album i 31 Billeder, København 1899

Dagmar-album i 49 Billeder, København 1910

Erik Hvidt: Politikens Revyhistorie, København 1981, især s. 63-66

Steffen Lindvald og Knud Sandvej: København har moret sig, København 1966

Leif Plenov: Dansk revy 1850-2000. Et uhøjtideligt tilbageblik, København 2000

Viggo Schiørring: København under Buelamperne, København 1945, s. 115-19

Allan Mylius Thomsen: Sangerindeuvæsenet. En nostalgisk odyssé gennem Københavns berygtede sangerindeknejper i tiden 1820-1920, København 1996

Allan Mylius Thomsen: "Dagmar Hansen", Kvindebiografisk Leksikon, bind 2, København 2001, s. 8-9

Tilbage til Fokus-oversigten

Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret Februar 2003