|
Det Kongelige Bibliotek gamle bygning 100 år
|
|
Den 27. november 1906 blev Det Kongelige Biblioteks gamle bygning indviet. Ved denne lejlighed sang
Studenter-Sangforeningen en kantate med tekst af Ernst v.d. Recke til forskellige kendte melodier som
en hyldest til denne "Bøgernes Domkirke" (Illustreret
Tidende.)
Det gamle ombyggede Kongelige Bibliotek, der senere husede Rigsarkivet. Foto: C. Reiffenstein-Hansen.
|
|
|
|
Ernst von der Recke
Forfatteren Ernst von der Recke (1848-1933) havde siden omkring 1880 helliget sig at skrive digte.
Han havde tidligere en karriere som falleret akademiker og forfatter til en række dramatiske tekster,
som var blevet opført på Det Kongelige Teater. I 1881 slog han dog igennem også som forsker med
disputatsen Principerne for den danske Verskunst, og fra 1885 til 1890 var han tilknyttet Det
Kongelige Bibliotek som assistent. Politiken skildrer ham som "…den gamle Biblioteksmand,
der i sin Tid havde saa mange Sammenstød med Publikum paa Udlaansstuen, men som vist i Grunden elskede
Biblioteket og den gamle Bygning".
Portræt af Ernst von der Recke,
indvielseskantatens forfatter.
|
|
Metrikken og de danske folkeviser blev Reckes hovedområde; netop i 1906 udgav han bogen Nogle Folkeviseredactioner, hvor han fortæller om arbejdet med at finde og gennemgå, sammenligne og udgive de gamle folkeviser.
Recke var flere gange blevet anvendt som tekstforfatter til lejlighedskantater og havde bl.a.
samarbejdet med J.P.E. Hartmann om værket til Universitetets fest ved Christian IX's 70
års fødselsdag i 1888. Endvidere var han ophavsmand til teksten til
kantaten ved Holmens Kirkes fest i 1901 for Slaget på Rheden.
Den nye biblioteksbygning før haven bliver anlagt. Dette og de følgende billeder findes alle i Kort- og Billedafdelingen, og flere kan studeres i Den Nationale Billedbase (skriv Kongelige Bibliotek i søgefeltet).
|
|
|
Håndværkere i toppen af indgangspartiets venstre tårn. Foto Frederik Søndenbro 1906 |
|
|
Lidt om bygningen - fra den generelle beretning om bibliotekets historie og bygningerne på Slotsholmen
I begyndelsen af 1600-tallet opførtes Tøjhuset og Proviantgården på
opfyldningen i stranden øst for Slotsholmen. Sammen med et ældre
bindingsværkstøjhus omkransede bygningerne Tøjhushavnen, hvis smalle indløb
blev forsvaret af to murede skanser (se Johan Husmans stik nedenfor). Som fjerde fløj opførtes Galejhuset, hvoraf dele i
dag indgår i Daniel Libeskind's Dansk Jødisk Museum fra 2004.
1662 blev det gamle tøjhus nedrevet og Frederik IIIs store kunstkammerbygning opførtes
på dets sted 1665-73. Denne bygning rummede frem til 1906 Det Kongelige Bibliotek og huser nu
Rigsarkivets magasiner.
1867-68 opfyldtes Tøjhushavnen og en ny kajplads opførtes langs med den nyanlagte Christiansgade - nu Christians Brygge. Området blev indtil opførelsen af Holms biblioteksbygning anvendt til geværfabrikation m.m.
Udsnit af Johan Husmans stik af København 1674
på grundlag af Peder Resens Atlas. På billedet ses indsejlingen til den nuværende bibliotekshave. |
|
Efter en byggesag på over 27 år kunne arkitekten Hans J. Holms historicistiske biblioteksbygning indvies i 1906. Med inspiration fra sin læremester Johan D. Herholdt og erfaringerne som konduktør på Herholdts universitetsbiblioteksbygning i Fiolstræde tegnede Holm efter talrige skitser en bygning i begges foretrukne stil, norditaliensk middelalder og tidlig renæssance med især venetianske detaljer.
Bygningen er opført i 1898-1906 og består af fire sammenbyggede fløje og en tværfløj. Bogmagasinerne, der hverken havde elektrisk lys eller varmeapparater, er udformet som selvbærende jernkonstruktioner med faste reoler og ristegulve som etageadskillelse, således at varmen uhindret kunne stige op fra varmekælderen, og det indfaldende sidelys kunne udnyttes mest muligt. Udvendigt dominerer røde mursten sammen med granit og sandsten. Taget er, meget usædvanligt for tiden, tækket med en form for munke- og nonnetegl. Havesidens to trappetårne krones af jugendprægede sandstenspyramidespir. I nordfløjen indgår rester af Christian IVs galejbygning.
Træbroen til tipvognskørsel mellem de to bygninger med de bøger, der skulle flyttes. Foto: Julius Aagaard
|
|
|
|
Snit langs træbroen i den nye bygning. Udgivet i Teknisk Forenings Tidskrift 1906 |
|
|
Begivenheden
På selve dagen, 27. november 1906, var der livlig aktivitet foran biblioteksbyningen hele formiddagen - det hele ledet fra Kultusministeriet under minister Enevold Sørensen. En troppeafdeling fra æreskompagniet af 17. bataljon var opstillet flankeret af et musikkorps, og desuden var der rejst flagstænger og pyntet med grantræer. Til tonerne af honnørmarchen ankom kl. 12 de kongelige gæster med kejserinde Dagmar, kong Frederik 8. og dronning Lovisa samt kronprins Christian og flere andre royale, og de begav sig op i forhallen, oktogonen.
Fra det nye kongelige biblioteks indvielse 27. november 1906. Kongeparret ankommer.
|
|
Æreskompagniet foran bygningen præsenterer gevær, da kongen anommer |
|
|
Indvielsen begyndte med afsyngelsen af kantatens første del fra galleriet i denne forhal, hvorefter overbibliotekar H.O. Lange holdt en længere tale om bibliotekets videnskabelige karakter og benyttelsen i forhold til folkebibliotekerne. Herefter kunne man høre resten af kantaten med tenoren Olaf Holbøll som solist. Han var blevet optaget i sangforeningen i 1895, dannede snart sin egen, hurtigt meget kendte kvartet og optrådte ofte som solist.
Det var oplagt at bruge Studenter-Sangforeningen til indvielsen af dette videnskabelige bibliotek, og koret havde da også markeret sig med et rigtigt travlt år i 1906. Et af højdepunkterne var Universitetets store mindehøjtidelighed for Christian IX, der døde i januar. Hertil havde C.F.E. Horneman og L.C. Nielsen leveret en flot kantate med koret "Vort Hjem, du danske Jord" som afslutning, og det gjorde stort indtryk, da det 90 mand store kor afsang dette værk. Kantaten blev opført en række gange det år, og i efteråret var der også bud efter sangforeningen ved mange repræsentative lejligheder.
Pakning og støvsugning af bøger.
Foto: Peter Elfelt
|
|
Bogvognene kobles sammen.
Foto: Peter Elfelt |
|
|
| |
Bogvogn på vej over træbroen.
Foto: Julius Aagaard
|
|
|
Selve kantaten
Ernst von der Reckes renskrift af kantateteksten er bevaret blandt hans papirer,
og den er dateret "Ellekilde, 21/7 06" - altså i god tid inden selve begivenheden.
Recke opdeler kantaten i fire afsnit: Før talen kommer terzet, solo og kvartet, efter talen
fortsættes med en terzet med kor. Til tonerne af W.A. Mozarts terzet "Bald prangt den Morgen zu
verkünden" fra Tryllefløjten indledes teksten i noget svulstige, nærmest Grundtvig-agtige
vendinger med en påkaldelse af "Bogens Kunst". Derpå følger en tenor-solo på Peter Heises friske melodi til "Studenten sang saa ungdomsglad" fra hans og Chr. Hansens festkantate i anledning af opstillingen af J.P.E. Hartmanns buste i Studenter-Sangforeningen i 1861. I indvielseskantatens vers beskriver Recke opbygningen af bogsamlingen og hylder den nye "bogsal", som nu skal rumme disse "Herligheder". Meget betegnende fortsættes med en sammenligning med den nys fraflyttede biblioteksbygning på den anden side af haven og en konstatering af de nu fine og trygge nye forhold på J.P.E. Hartmanns kvartet "Flygtige Telt for en flygtig Flok" fra hans populære Indvielseskantate til Studenterforeningens bygning fra 1863.
Se den trykte udgave af kantaten (Småtrykssamlingen)
Se Reckes manuskript til teksten (Håndskriftafdelingen, NKS 824, 4o, Danske Vers II: J-R)
Se det gamle, autogaferede korpartitur til kantaten
Se et moderne klaverpartitur til kantaten (ved Jens Egeberg)
- og hør dens enkelte afsnit (Midifiler): 1 - 2 -
3 - 4
Forhallen i den nye bygning, nu kaldet oktogonen.
Foto: Peter Elfelt
|
|
|
|
Magasin i den nye bygning |
|
|
Den imponerende Danske Sal i den nye bygning |
|
|
Læsesalen i den nye bygning, nu Læsesal Nord |
|
|
Efter Langes tale fulgte en hyldest til den nye bygning og til samlingerne med omtale af både Hjelmstjerne, Rosencrone, Gersdorff og Thott's ærværdige samlinger. Her benyttede Recke C.E.F. Weyses gamle, flotte melodi "Hil dem, som Kæmped" fra hans Reformations-kantate nr. 3 fra 1839 sunget - som skrevet af Weyse - for tre herrestemmer med korisk omkvæd. Man mærker gennem hele kantateteksten, at Recke er godt hjemme i metrikken og en kender af dansk poesi, men man må også tilslutte sig, at "hans sprog er uhjælpeligt litterært, en smagfuld benyttelse af traditionelle stilelementer" - som en romantisk efterklang.
Et kig ind i Holm-bygningens magasiner i dag.
De bruges stadigvæk og rummer bl.a. Musik- og Teaterafdelingens samlinger
|
|
|
Således blev Hans J. Holms bygning indviet med maner, og den indgår i et fint samspil med
Den Sorte Diamant fra 1999. Indvielsen af denne bygning foregik dog på en noget anden musikalsk måde -
nemlig med Poul Ruders koncert for obo og kammerorkester.
Der kunne dog stadig sælges juletræer foran den nye bygning,
her set fra det nuværende Christians Brygge.
|
|
|
Tilbage til Fokus-oversigten
Kommentar til Musik- og Teaterafdelingen
Opdateret December 2006
|
|
Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk
[Hjem] [English]
[REX - online katalog]
[ELEKTRA - e-ressourcer]
[Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket]
[Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]
|
|
|
