Boppenhausen, Jacob Wilhelm

Født ca 1710 i København. Begravet 25.9.1761 i København, Frue kgd. Søn af Bogbindermester Johann Boppenhausen (ca. 1666-1740) og 1. hustru Dorothea Kruse (ca. 1686-). Ugift.

Udlært af faderen 12.4.1728.
Ankom 5.9.1731 fra Güstrow til København, svend hos faderen.
Registreret som laugsmester 20.4.1733; borgerskab i København 27.4.1733. Bestalling som kongens bogbinder 8.3.1737. Privilegium som guldslager, at bearbejde og sælge forgylderguld, franzmetal, slagent guld og sølv i København 17.4.1758.

30.6.1749 ønskede J.W.B. som kongens bogbinder fritagelse for den af Stadshauptmanden pålagte borgervagt; magistraten vil ikke blande sig i sagen. I nov. afviser kongen hans begæring.

5.3.1751 indklages J.W.B. af bogbinderoldermand Frantz Herman Fosgraf for at trykke og sælge bøger i strid med bl.a. laugsartiklerne. J.W.B. erklærer over for magistraten at ville indstille udgivelserne. Alligevel fortsætter virksomheden, som efter hans død overgår til halvbroderen Johan Boppenhausen.

6.5.1763 befaler kongen, at Universitetet skal bringe salget af Boppenhausens 1761 udgivne salmebog til ophør, hindre salget af restlageret på a. 4000 eks. samt sørge for, at køberne fik pengene tilbage fra J.W.B.s dødsbo.

J.W.B udgav 3 folkelige etbladstryk, folkebøger, og forfattede "Fuldstændig Underretning om den Kgl. Danske Enevældes Regierings Begyndelse og Fuldkommenhed, etc." 1760; tysk udgave samme år.

 

24.6.1741

Hans Andersen Ballum

6.4.1744

Johan David Kruse

13.1.1749

Boye Junghans Stockdorff

15.1.1752

Engelbrecht Thorsen Angelfleth

7.1.1754

Christian Pedersen

16.1.1758

Jens Christian Rønne (Rømer ?)

14.1.1759

Søren Martensen Eggert (Eckert ?)

13.7.1761

Christian Bert Bugge

 

Litt.: DBL, Nielsen og Berg, Larsen & Kyster, Ehrencron-Müller, Kornerup, Danske Folkebøger, Clausen, Geddes kort, Weitemeyer, Fog, Ilsøe, Nyrop, Birkelund, Stakkemandtal 1736-78, Borgerskabsprotokol, Stadsarkiv "Bøger" bd 24 (privilegium), Danske Kancelli: Sjællandske Registre 1737 (bestalling), Carl P. Nielsens optegnelser.