Frederik den Femtes Atlas
Kong Frederik den Femte blev født 31.3.1723 og døde 14.1.1766. 

Han blev konge over Danmark og Norge i 1746 og regerede på et tidspunkt, hvor Danmark oplevede et økonomisk opsving og hvor kunst og videnskab blomstrede. 

På første binds dedikationsside står at grundstammen til det senere Frederik den Femtes Atlas er en gave fra Jacob Tilli, præst i Kating ved Ejderstedt.

Jacob Tilli forærede den lille kronprins Frederik sin kortsamling: Atlas Novus et Selectus oder Landkarten-Atlas i anledning af dennes fødsel i 1723.

Tillis kortsamling bestod af ca. 400 kort. I løbet af kongens levetid voksede samlingen betydeligt, således at den nu indeholder 3535 nummererede tavler og fylder 55 bind. 

Tavlerne viser: landkort, bykort med beskrivelser, prospekter af byer og slotte, slotshaver, fæstningstegninger, tegninger af hæropstillinger, kanontegninger, satiriske stik m.m.

Bindene er en guldgrube af oplysninger og oplevelser for kort-entusiaster, historikere, arkitekter, have- arkitekter, militærhistorikere, folklorister og andre med kulturhistoriske interesser i bred forstand. Bindene er en vandring gennem lande og byer i 1700-tallet. 

For militær-historisk interesserede er det nyttigt at læse i Ib Rønne Kejlbos bog: Manuscript maps in the Frederik den Femtes Atlas. De fleste militær-historiske kort er håndtegnede kort og derfor registrerede i bogen. 

Manuscript maps in the Frederik den Femtes Atlas kan læses her: Tryk her

De sidste 3 bind skiller sig ud fra resten af værket, idet de indeholder "fantasi" tegninger og tryk. For folklorister er især bind 53 og 54 interessante. Disse 2 bind rummer lidt af hvert. Satiriske stik og tegninger, hvor begreberne er vendt på hovedet. Bind 54 indeholder også afstandstabeller, bygninger, flag, skibe, dyr, m.m.Bind 55 indeholder mange fæstnings- og kanontegninger. Der findes en registrant over atlassets tre sidste bind af Marianne Nordby Larsen: den kan ses på Center for Kort og Billeder: YZ 14 Nord

Bindene er indbundet i slutningen af 1700-tallet i kalveskind med guldstempler. Bindene måler 56 cm i højden og 35 cm i bredden.

 

 

Bindenes mål svarer til målene på et af datidens kobbertryk i foldet tilstand. Andre kort er "øget", ved at man har tilsat papirstrimler så målet passer. Nogle kort er så store, at det har været nødvendigt at folde dem. 

Skanningsbillederne giver ikke noget realistisk indtryk af kortenes størrelse. 


Det påklæbede - og det løse forsatsblad. 

Ens i alle bind

 

Friblad

Forekommer kun i første bind

 

 Dedikationssiden i første bind

 

En yderligere beskrivelse findes i Ib Rønne Kejlbos bog: Manuscript Maps in the Frederik den Femtes Atlas. Se link ovenfor.

 

Til forside