Teksten
”Solen skinner i Naboens Gaard” blev oprindelig udgivet under titlen Skizze efter Naturen i aprilhæftet for 1830 af tidsskriftet Læsefrugter, der dog først udkom i juni. Det var bogtrykkeren og udgiveren Adolph Frederik Elmquist fra Århus, som fra 1818 til 1840 udgav dette blad med underholdende læsning mest af udenlandsk oprindelse. Det fik imidlertid en for datiden stor abonnentskare, og foruden H.C. Andersen bidrog også Ingemann og ikke mindst St.St. Blicher med originaltekster.

I 1831 sammenkædede Andersen digtet med to andre, så det blev nummer et af tre Studier efter Naturen, der udkom den 10. januar 1831 som en del af digtsamlingen Phantasier og Skizzer. I senere digtsamlinger blev det dog også udgivet alene. Phantasier og Skizzer var tilegnet H.C. Ørsted, som digteren derved takkede for støtte og opmuntring gennem sin uddannelse og optagelse i det københavnske åndsliv.

Musikken
Carl Nielsen komponerede værket i 1916, samme år som han færdiggjorde sin 4. symfoni ”Det Uudslukkelige”, og sangen blev straks udgivet på Wilhelm Hansens forlag i København. Senere, sandsynligvis i 1926, blev akkompagnementet instrumenteret af Carl Nielsen-eleven Poul Schierbeck, som havde lært den godt at kende, fordi hans kone, sangerinden Sylvia Schierbeck, opførte sangen ved flere lejligheder i 1920erne. Dette arrangement blev uropført ved en koncert med musikforeningen Euphrosynes orkester, dirigeret af Schierbeck i januar 1926. Senere har f.eks. koncertsanger Anders Brems haft dette naturlyriske stemningsbillede på repertoiret.

Carl Nielsen dyrkede mest den enkle sang, hvor akkompagnementet helt støtter melodistemmen. Han skrev de fleste af sine romancer i årene før 1915, men Studie efter Naturen hører i sin art også til den enkle type. Carl Nielsens karakterbetegnelse ”Let, entonigt og tankeløst” peger i retning af digtets grundstemning, hvor man i det næsten konstante sitrende hurtige akkompagnement fornemmer varmen og døsigheden i dette billede af gården og haven. Samtidig bevæger selve melodien sig ikke meget, men holder sig i passager inden for en terts. Nielsen ender da også med at gentage netop linierne ”Ungerne sole sig, Søvnen over dem daler”. Det eneste, der kan forstyrre roen en smule er den galende hane, som klart fornemmes i musikken.

[ Se Carl Nielsens originalmanuskript til Studie efter Naturen her (pdf)]

[ Se teksten og noderne til Carl Nielsens Studie efter Naturen med klaverakkompagnement her (pdf)]