Netop denne tekst har oplevet det forunderlige at blive meget populære med flere forskellige melodier - til forskellige tider. Det er dog ikke gået stille af, og man kan finde talrige eksempler på polemik om melodivalget. Udviklingen afspejles nok bedst i de mest udbredte sangbøger og de tilsvarende melodibind. Kig på udgaverne af Folkehøjskolens Melodibog fra

• 1922: Kun Rungs melodi
• 1928: Kun Rungs melodi
• 1940: Både Rungs og Schierbecks melodi
• 1958: Både Rungs og Schierbecks melodi
• 1976: Kun Schierbecks melodi
• 1993: Kun Schierbecks melodi

Teksten
Digtet Danmark blev udgivet i avisen Fædrelandet den 5. marts 1850. Dets meget nationale tone var blevet til på baggrund af krigen mod Preussen i 1848-50, men her med særligt fokus på landskabet, sproget og historien snarere end på krigsbegivenheder og heltegerninger. Digtet sluttede sig således til den mængde af patriotiske vers, som netop fremkom i disse år. Andersen var ingen undtagelse; i hans Samlede Skrifter finder man en afdeling med Fædrelandske Digte under Krigen, der indeholder ikke mindre end 13 værker, deriblandt ”I Danmark er jeg født” og en omskrivning af ”Danmark, dejligst Vang og Vænge”. En del af disse digte er sikkert blevet til ved den inspiration, han har fået under sit ophold på herregården Glorup [se illustration her] i maj-juni 1848, hvor der også var en del soldater indkvarteret. I maj 1850 sendte H.C. Andersen sit digt til sin tyske udgiver Carl Lorck for at få det oversat og udgivet i dennes blad Nordischer Telegraph, men bladet gik ind, før Andersens meget danske sang nåede at blive trykt.

H.C. Andersen opholdt sig en del på den fynske herregård Glorup i foråret 1848 og oplevede dér stemningen blandt de indkvarterede soldater. Da man i anledning af soldaternes hjemkomst skulle fejre en fest den 7. juli 1851 lavede Andersen denne skitse til udsmykningen af festteltet (Odense Bys Museer).

[Se originalmanuskriptet til H.C. Andersens Sang til Landsoldaten ved festen på Glorup her.]

En af Andersens interesserede læsere, fysikeren H.C. Ørsted, beklagede sig dog over, at teksten kun indeholdt en lovprisning af naturen og historien, mens videnskaben slet ikke var nævnt. ”’Og dog har De’, sagde han en Dag i Spøg, ’forsyndet Dem mod Videnskaben, glemt, hvad De skylder den, - ikke med et Ord har De omtalt den i Deres smukke Digt: ’Danmark, mit Fædreland!’ Nu har jeg derfor søgt at erstatte det!’ og han bragte mig et Vers, han havde skrevet og føiet til mit Digt mellem tredie og fjerde Vers…”. Således skriver Andersen i Mit Livs Eventyr, hvor han også citerer Ørsteds strofe.

[Se originalmanuskriptet til digtet her.]

Henrik Rung
Digtet inspirerede komponisten Henrik Rung til en sats for mandskor, der fik sin uropførelse ved en velgørenhedskoncert i Casino-teatret den 8. maj 1850. Koncerten blev arrangeret af Skandinavisk Selskab, hvis sangforening Rung var dirigent for. Formålet var at indsamle penge til et monument over danskernes sejr i Slaget ved Fredericia 6. juli 1849, og hele koncertens anden afdeling var da også helliget Rungs musik til Carl Plougs store digt Slaget ved Fredericia. Indsamlingen kom til at bidrage til H.V. Bissens statue Landsoldaten, som blev afsløret i 1858 og stadig er Fredericias vartegn. Andersen skrev selv i et brev Lorck, at ”… en Sang af mig, der har tiltalt meget og med en smuk Musik af Rung nylig blev givet i det skandinaviske Selskab”. Rung opførte den også senere på måneden ved en lignende koncert i Casino, og den blev sunget af sangforeningen ved flere af festerne for de hjemvendte soldater.

Rungs melodi blev meget populær og udkom i en række af tidens sangbøger. Allerede samme år indlemmedes digtet med angivelsen: "Melodi af Rung" i den udbredte sangbog Nye og gamle Viser af og for Danske Folk (2. udgave 1850). Sangen blev i 1852 udgivet som selvstændig node i en enstemmig udgave – med akkompagnement af både klaver og guitar. Guitaren var et af tidens modeinstrumenter og især Rung var meget fascineret af den. Henrik Rungs melodi forblev længe den eneste udbredte melodi til Andersens tekst. Selv om den begyndte som mandskorsats, fik den således et betydelig liv som fællessang, men den kan godt være vanskelig at synge på grund af de mange store spring og den lidt lange slutning. Ikke desto mindre kan man mange steder læse, at Andersen har hørt den - enten for kor eller som fællessang.

[ Se teksten og noderne til Henrik Rungs komposition med guitar- og klaverakkompagnement her (pdf)]

[ Hør Henrik Rungs melodi til I Danmark er jeg født  sunget af Einar Nørby (1896-1983) akkomp. af medlemmer af Det Kongelige Kapel, dir. Emil Reesen (rec. 1940)  (RealPlayer)   ( kreditering) ]

Poul Schierbeck
Teksten appellerede også til komponisten Poul Schierbeck, som i 1926 skrev den melodi, der nu findes i bl.a. Højskolesangbogen, og som bl.a. Carl Nielsen udtrykte sig meget positivt om. Sangen blev udgivet i en samling af syv sange, I Danmark, op. 21 fra 1926, hvor den danner indledningen. Alle sangene blev året efter førsteopført af komponistens kone Sylvia Schierbeck med ham selv ved klaveret.

Ved Schierbecks 50 års fødselsdag i 1938 skrev han Præludium eller Parafrase for Strygere op. 43 over denne hans mest kendte melodi, og den blev uropført allerede samme år af Erik Tuxen og Radiosymfoniorkestret. Også komponisten Bo Holten (f.1948) har skrevet tre variationer over Schierbecks melodi for messingblæserensemble.

[ Se teksten og noderne til Poul Schierbecks komposition her (pdf)  ( kreditering) ]

[ Hør Poul Schierbecks melodi til I Danmark er jeg født  sunget af Thyge Thygesen (1904-72) akkomp. af H. Lund-Christiansen - piano (rec. 1942).  (RealPlayer)   ( kreditering) ]

Sebastian
Endelig benyttede komponisten og musikeren Sebastian teksten i musicalen Hans Christian Andersen på Gladsaxe Teater i 1996. Også hans melodi er meget lyrisk, og den har helt klare associationer til Schierbecks, især i de indledende og afsluttende takter.

[ Se teksten og noderne til Sebastians komposition her (pdf)   (kreditering)]

Avisen Fædrelandet var en fortaler for den nationalliberale bevægelse i Danmark og engageret i såvel tanker om en fri forfatning som en skandinavisk union. Flere af Andersens digte blev trykt i Fædrelandet, og her læser han i avisen på et fotografi fra 1868.