H.C. Andersen og musikken | Barn Jesus i en Krybbe laa |
Også ved juletid er Andersen repræsenteret i dansk tradition med en sang. Barn Jesus er digterens eneste nu kendte bidrag til en religiøs digtning, der ikke direkte har relation til folkekirken. Andersen skrev i det hele meget få religiøse digte, og han var ikke repræsenteret i salmebogen, før den nye udgave fra 2003, der netop medtager ”Barn Jesus” og et digt fra 1864 ”Jeg har en Angst” [Se H.C. Andersens manuskript med transskription til digtet her]. ”Barn Jesus” har ellers appelleret til adskillige komponister, foruden de nedenfor nævnte bl.a. også Robert Schumann (Weihnachtlied, op. 79).
[ Se teksten og noderne til Robert Schumanns Weihnachtlied med klaverakkompagnement her] [ Hør Robert Schumanns Weihnachtlied sunget af Nina Bols Lundgren - sopran akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)   (kreditering)] Teksten
Samlingen udkom den 18. december 1832 med tilegnelse til kong Frederik VI som en af de højtstående personer, der havde hjulpet Andersen videre i tilværelsen, bl.a. med støtte til hans skoleuddannelse, og digteren var i audiens for at aflevere bogen. Kort efter udgivelsen sendte Andersen samlingen til sin ven, forfatteren B.S. Ingemann, som imidlertid mente, at digtene ikke rigtig hang sammen. De tolv måneder blev da heller ikke genudgivet samlet i Andersens levetid, og i hans Samlede Skrifter, hvor førsteudgaven kom i 1854-79, er kun fire af dem optaget som billeder af årstiderne. December er en af disse med titlen Juleaften, men dele af de øvrige otte digte brugte Andersen andre steder i sin senere digtning. Niels W. Gade
[ Se Niels W. Gades originalmanuskript til Barn Jesus her (pdf)] [ Se teksten og noderne til Niels W. Gades Børnenes Jul med klaverakkompagnement her (pdf)] [ Hør Gades Barn Jesus sunget af Aksel Schiøtz (1906-75) akkomp. af Mogens Wöldike - orgel (rec. 1940) (RealPlayer)   ( kreditering) ] Johan Christian Gebauer
[ Hør Gebauers 'Juleaften' Barn Jesus i en Krybbe laae sunget af Adam Riis - tenor akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)   (kreditering)] Henrik Rung
Juleaften blev førsteopført ved korets koncert i Christiansborg Slotskirke den 29. november 1866, hvor også bl.a. W.A. Mozarts Requiem var på programmet. Man kunne også høre den ved enkelte af korets senere koncerter, men den fik tilsyneladende ingen særlig udbredelse som solosang. Sangens til tider store spring kræver da også en øvet sanger. [ Se teksten og noderne til Henrik Rungs Barn Jesus i en Krybbe laa med klaverakkompagnement her (pdf)] [ Hør Henrik Rungs Barn Jesus i en krybbe lå sunget af Nina Bols Lundgren - sopran akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)   (kreditering)] |
I denne svenske udgave af Niels W. Gades Børnenes Jul afbildes en række scener fra juleaften, som illustreres i samlingens små klaverstykker.
Storkebogen er kælenavnet for samlingen Børnenes Musik, ”samlede af en Moder”. Udgiverne var musikhistorikeren og komponisten S.A.E. Hagen og hans kone Serine, og bogen indeholdt knapt 150 børnesange. Samlingen var tilegnet H.C. Andersen og kom i en mængde oplag fra 1870 og frem. Hagen valgte Niels W. Gades melodi til Barn Jesus i en Krybbe laa, som derved tidligt fik en stor udbredelse, men alligevel først blev almindelig efter ca. 1950. |