H.C. Andersen og musikken | I Danmark er jeg født |
I Danmark er jeg født er en af Andersens mest elskede sange i dansk sangtradition, og den er også blevet foreslået som alternativ nationalsang.
Netop denne tekst har oplevet det forunderlige at blive meget populære med flere forskellige melodier - til forskellige tider. Det er dog ikke gået stille af, og man kan finde talrige eksempler på polemik om melodivalget. Udviklingen afspejles nok bedst i de mest udbredte sangbøger og de tilsvarende melodibind. Kig på udgaverne af Folkehøjskolens Melodibog fra
Teksten
H.C. Andersen opholdt sig en del på den fynske herregård Glorup i foråret 1848 og oplevede dér stemningen blandt de indkvarterede soldater. Da man i anledning af soldaternes hjemkomst skulle fejre en fest den 7. juli 1851 lavede Andersen denne skitse til udsmykningen af festteltet (Odense Bys Museer). [Se originalmanuskriptet til H.C. Andersens Sang til Landsoldaten ved festen på Glorup her.] En af Andersens interesserede læsere, fysikeren H.C. Ørsted, beklagede sig dog over, at teksten kun indeholdt en lovprisning af naturen og historien, mens videnskaben slet ikke var nævnt. ”’Og dog har De’, sagde han en Dag i Spøg, ’forsyndet Dem mod Videnskaben, glemt, hvad De skylder den, - ikke med et Ord har De omtalt den i Deres smukke Digt: ’Danmark, mit Fædreland!’ Nu har jeg derfor søgt at erstatte det!’ og han bragte mig et Vers, han havde skrevet og føiet til mit Digt mellem tredie og fjerde Vers…”. Således skriver Andersen i Mit Livs Eventyr, hvor han også citerer Ørsteds strofe. [Se originalmanuskriptet til digtet her.] Henrik Rung
Rungs melodi blev meget populær og udkom i en række af tidens sangbøger. Allerede samme år indlemmedes digtet med angivelsen: "Melodi af Rung" i den udbredte sangbog Nye og gamle Viser af og for Danske Folk (2. udgave 1850). Sangen blev i 1852 udgivet som selvstændig node i en enstemmig udgave – med akkompagnement af både klaver og guitar. Guitaren var et af tidens modeinstrumenter og især Rung var meget fascineret af den. Henrik Rungs melodi forblev længe den eneste udbredte melodi til Andersens tekst. Selv om den begyndte som mandskorsats, fik den således et betydelig liv som fællessang, men den kan godt være vanskelig at synge på grund af de mange store spring og den lidt lange slutning. Ikke desto mindre kan man mange steder læse, at Andersen har hørt den - enten for kor eller som fællessang. [ Se teksten og noderne til Henrik Rungs komposition med guitar- og klaverakkompagnement her (pdf)] [ Hør Henrik Rungs melodi til I Danmark er jeg født sunget af Einar Nørby (1896-1983) akkomp. af medlemmer af Det Kongelige Kapel, dir. Emil Reesen (rec. 1940) (RealPlayer)   ( kreditering) ] Poul Schierbeck
Ved Schierbecks 50 års fødselsdag i 1938 skrev han Præludium eller Parafrase for Strygere op. 43 over denne hans mest kendte melodi, og den blev uropført allerede samme år af Erik Tuxen og Radiosymfoniorkestret. Også komponisten Bo Holten (f.1948) har skrevet tre variationer over Schierbecks melodi for messingblæserensemble. [ Se teksten og noderne til Poul Schierbecks komposition her (pdf) ( kreditering) ] [ Hør Poul Schierbecks melodi til I Danmark er jeg født sunget af Thyge Thygesen (1904-72) akkomp. af H. Lund-Christiansen - piano (rec. 1942). (RealPlayer)   ( kreditering) ] Sebastian
[ Se teksten og noderne til Sebastians komposition her (pdf) (kreditering)] [ Hør Sebastians I Danmark er jeg født sunget af Adam Riis - tenor akkompagneret af Christian Westergaard - klaver (RealPlayer)   (kreditering)] |
I Danmark er jeg født blev førsteopført ved en meget national koncert til fordel for et monument over danskernes sejr i Slaget ved Fredericia 6. juli 1849. Monumentet blev Den tapre Landssoldat, udformet af H.V. Bissen, som blev afsløret i Fredericia i 1858.
Avisen Fædrelandet var en fortaler for den nationalliberale bevægelse i Danmark og engageret i såvel tanker om en fri forfatning som en skandinavisk union. Flere af Andersens digte blev trykt i Fædrelandet, og her læser han i avisen på et fotografi fra 1868.
|