forside
tilbage

forrige billede næste billede
Ubekendt fotograf

Københavns første Hovedbanegård, ca. 1860

stereoskopbillede, albumin, 2 fotografier à 76 x 76 mm
acc. nr. 1972-1488/52


Københavns første banegård lå på næsten samme sted som den nuværende Hovedbanegård bag Tivoli, men med facaden vendt mod Frihedsstøtten. Initiativtagerne var Det sjællandske Jernbaneselskab, der anlagde et dobbeltspor til Valby og senere i 1856 førte jernbanelinjen helt til Korsør.

Da banegården lå på demarkationsterrænet var bygningen opført i træ, så den i krigstruende situationer hurtigt kunne brydes ned igen. På billedet er der ikke megen aktivitet omkring stationen, men der var heller ikke mere end tre afgange om dagen i hver retning. Banegården blev i 1864 erstattet af en ny banegård, som anlagdes nær Vesterbros Passage på den anden side af Frihedsstøtten.

Dette stereoskopbillede er sandsynligvis taget med et stereoskopkamera, der var indrettet til at tage to fotografier samtidig, i modsætning til for eksempel F. Meiers stereoskopbillede fra Nytorv.


tilbage Kun billede