Andersens sidste arbejde for scenen, lystspillet i tre akter Da Spanierne var her (1865) bygger som mange af hans andre dramatiske arbejder på selvoplevede og selvbiografiske motiver. Emnet er baseret på hans tidligste barndomserindringer om de spanske hjælpekorps, der blev indkaldt under alliancen med Napoleon i 1808 og omhandler deres ophold på Fyn og i Jylland med de forviklinger det medførte i forhold til den lokale befolkning.

Det var et stof Andersens flere gange tidligere havde behandlet i forfatterskabet. Nu kom det, som hans sidste arbejde for scenen, frem i en dramatiseret bearbejdelse. Handlingen drejer om en kærlighedsintrige mellem etatsrådindens datter Hermania og den spanske officer Don Juan de Molino og beskriver, hvordan de franske styrker blev betragtet som arrogante og hovne, mens de spanske hjælpesoldater omfattes med ægte og varm sympati af befolkningen. Stykket ender med spaniernes afmarch netop som de to elskende erklærer sig for hinanden, men samtidig åbnes der håb for deres lykkelige gensyn.

Digteren Bjørnstjerne Bjørnson skrev begejstret om værket i et brev til Andersen: ”Deres Arbejde har begeistret mig, den første Act er det fyldigste og friskeste Digt Danmark har skrevet paa mange Aar”.