Til forskel fra de naturhistoriske museers udstoppede dyr, som ses i en videnskabelig sammenhæng, skildrer Höfer, hvordan man i nogle zoologiske haver prøver at indsætte dyrene i en foregivet naturlighed. Men denne falske naturlighed, som f.eks. ses i savannekulisserne, understreger blot dyrenes utilpassethed og deres karakter af synsobjekter. Dyrene bliver museale elementer, de udstilles og klassificeres og på denne måde er de lige så døde som de udstoppede dyr.

I en zoologisk have møder mennesket ikke et stykke vild natur, men deres egen konstruktion og iscenesættelse af en 'natur'. Selvom der heller ikke er mennesker på disse billeder, er det alligevel en menneskelig atmosfære, der vises - og ikke dyrenes. Med disse billeder ønsker Höfer ikke primært at plædere for dyrekærlighed eller oprindelighed, men inviterer os til at undersøge kategorier som vildskab, domesticering, fremmedhed og assimilation.

Zoologischer Garten Paris I, 1997