Candida
Höfer
|
I løbet af 70´erne arbejdede Höfer på et projekt om tyrkere i Tyskland. P.g.a. denne udvælgelse af en specifik samfundsgruppe som motiv, kunne man ved første øjekast tro, at serien har et kulturhistorisk sigte. Men Höfer forholder sig ikke politisk eller socialt fortolkende til tyrkernes situation. Hun viser derimod kun, hvordan de kategoriseres som en afgrænset gruppe og hvordan de sociale rum ændrer sig med deres adfærd. Byens offentlige rum benyttes anderledes af fremmedarbejderne, f.eks. forsamles mænd på pladser og i the-huse, mens kvinder og børn er med i parkerne. Höfer bevæger sig over det semi-offentlige rum - i form af en købmandsbutik - helt ind til den private sfære, hvor hun portrætterer en familie i deres dagligstue. Selvom hun træder ind i deres nære omgivelser, bibeholder hun en distance til motivet. Denne distance går igen i hele hendes oevre, hvorved hun undgår at lukke betydningen i billederne. |
|
Liverpool Türken 80 Pictures Zoo Orte |
værker tekst biografi |