Størstedelen af Höfers arbejde har koncentreret sig om steder som, biblioteker og kunst- og naturhistoriske museer, hvor mennesker tilegner sig viden, samt andre offentlige rum, f.eks. ventesale, kurbade og caféer. Fælles for fotografierne er, at de er mennesketomme, men man fornemmer fraværet og dermed de menneskelige relationer til stedet; stedets ånd. Rummenes indretning er funktionsbestemt, men alligevel er der ofte en diskrepans mellem det repræsentative og det funktionelle, som f.eks skyldes arkitekturens ubestemmelighed eller stilpluralisme. Dette resulterer ofte i stilfærdigt-groteske og til tider uhyggelige billeder.

Idet Höfer lader rummene bestemme kameravinklen, møder betragteren det enkelte sted på dets præmisser. Beskæringen af billederne er tilsyneladende tilfældig, derved fortsætter rummet ud over billedrammen og inkluderer både fotograf og beskuer. Samtidig er fotografierne taget i omtrentlig øjenhøjde og med svag vidvinkel, som nærmer sig menneskets synsfelt. Alt i billedet er dog lige skarpt, hvilket giver det et hyper-realistisk skær og der opstår en dobbelthed af tiltrækning og frastødning.

Natural History Museum
London II, 1990