|
Billederne
i dette diasshow er taget mellem 1971 og 1984, men først sammensat som
værk i '96. Billederne er i Höfers karakteristiske minimalistiske stil
og vises parvis med tids- og stedsbetegnelse samt et stikord, der udpeger
et fællestræk ved de to fotos. Eksempelvis ses to møblerede rum og stikordet
'legs' hentyder til stole- og bordben. Dette er Höfers subjektive fokusvalg;
billederne kunne ligeså vel have heddet 'chairs' eller 'tables'. Men
ved at henlede beskuerens opmærksomhed på en specifik detalje i billederne,
bliver Höfer på én gang mere styrende end i de andre serier, samtidig
med at hun åbner billedet for beskueren. Stikordenes tilfældige og generelle
karakter bevirker, at der også gives plads for beskuerens egne fokuspunkter
og associationer.
|
|