Lægeordineret åreladning ved barber Weiditz: "Ein Nutzlich Regiment der Gesundheit", 1521 Åreladning var obligatorisk behandling ved enhver sygdom, medicinsk som kirurgisk, og indgrebet hører til de ældste, vi kender. Hvilken vene, der blev åbnet, afhang blandt andet af sygdommens karakter og varighed, årstiden og patientens køn, alder og konstitution. Man kunne udtømme store mængder blod på denne måde, undertiden indtil bevidstløshed. Dog undlod man sædvanligvis at årelade småbørn, gravide og gamle. Om medicineren (lægen), der under sit studium intet havde lært om kirurgi, har overvåget kirurgens arbejde, vides ikke. I Danmark indgik kirurgien først som universitetsfag efter 1842, hvor medicin og
kirurgi blev sammenlagt til ét studium under Det Medicinske Fakultet, der herefter tog
navneforandring til Det Lægevidenskabelige Fakultet (Nu: Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet). |
Udstilingens hjemmeside - Barberkirurgi:
Oversigt |