| når nu alle
kometers bane er uregelmæssig, ujævn, hurtig og flakkende, hvorimod
fiksstjernernes bevægelse i den ottende kreds11
er regelmæssig, sikker, ensartet og desuden langsom, så at man næsten
ikke kan se, at de bevæger sig i et menneskes levetid. Jeg nævner ikke
dette af trang til at kritisere. Et oprigtigt og dannet menneske skal
ikke nedgøre andres arbejde. Jeg har blot villet advare andre mod, i
tillid til denne lærde fortolkers autoritet, at fordreje Plinius' ord i
retning af en tilfældig komets tilsynekomst og ikke en rigtig stjernes.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at Plinius med sine ord har sagt, at
Hipparch har opdaget en virkelig og ægte stjerne på himlen, opstået
på hans egen tid. Ellers ville han nemlig ikke have refereret denne
store mand for en epokegørende eller forunderlig opdagelse, idet
kometer ofte bliver observeret og kan registreres af enhver uden
forstand på astronomi. Vi lader stå hen, hvilken stjerne og hvilken
slags stjerne der var tale om, og om den forsvandt igen eller ej, fordi
det ikke kan læses ud af Plinius' ord. Som sagt: Hverken før eller
efter Hipparch kan vi læse, at der i de forløbne 1700 år er blevet
observeret noget lignende af nogen astronom førend i vor tid, da den
stjerne, som vi nu taler om, begyndte at kunne ses. Vi skal senere føre
bevis for, at den ikke er et ildmeteor, som viser sig i Verdens
elementar- og luftregion, men har sin plads blandt himmelkredsene. |
Det er derfor
klart, at der er tale om noget ukendt, forunderligt og for alle
filosoffer utroligt: at der netop nu er fremkommet en stjerne på
himlen, ny og anderledes end de hidtidige. Jeg tror heller ikke, at
teologerne (som i øvrigt kan forklare mange mirakuløse hændelser i
den jordiske kreds12 med
guddommelige mysterier) vil kunne give tilfredsstillende forklaringer
på denne sag. De er nemlig ud fra Moses' historie om Verdens
tilblivelse13 sikre på, at
Gud er Universets skaber, og at han, efter at have udskilt himlene og
elementerne med alle de tilhørende skønne ting, indstillede enhver
form for arbejde og ikke senere har skabt nye ting. Jeg er ganske klar
over, at der er nogle tilhængere af en hemmelig filosofi,14
som er opstået i vor tid, der vil hævde, at denne stjerne muligvis
"hidtil har skjult sig i den gamle Iliadus" (jeg må her
citere deres udtryk), "men at dens modning nu er fuldbyrdet, og den
derfor fremtræder for de dødelige". Jeg skal ikke disputere med
denne såkaldte nye filosofis sikre eller usikre grundsætninger, og jeg
er ikke blind for, at man ud fra den kan forklare årsag og udvikling
for mange af naturens hemmeligheder, som er ukendte for eller kun mindre
rigtigt forstået af de almindelige filosoffer. Jeg kan dog ikke
overbevises om sandsynligheden af, at dette mirakel kan forklares på
denne måde. Hvis nemlig noget sådant kan opstå i himlen (som de efter
deres beregninger ikke tøver med at kalde det fjerde og ildagtige
element), hvorfor har man så ikke i løbet af så mange århundreders
forløb og i det enorme himmelrum oftere observeret, at der opstod nye
stjerner? |
