forside
tilbage
gæstebog


Jens Petersens billede på udstillingen
Jens Petersen
(1829-1905)

Petersen indledte sit fotografiske arbejde som omrejsende daguerreotypist. Teknikken havde han lært sig i 1853, mens han arbejdede som gårdskarl hos en købmand i Odense.


Portræt af Adolphine Wengel

Portræt af uidentificeret mand

I 1857 nedsatte han sig i Odense med eget atelier, men fortsatte sine rejser og leverede bl.a. billeder til Trap's Danmark fra 1860. Petersen flyttede til København i 1863 og skabte hurtigt et af byens førende fotografiske etablissementer.


J. Petersens atelier
I 1864 blev han kgl. hoffotograf, året efter formand for Den fotografiske Forening, og han udstillede i Stockholm, Paris, Wien og København. Ikke mindst hans portrætfotografier vidner om stor indsigt i og forståelse for denne særlige kunstart.

Portræt af Frederik VIII

Portræt af uidentificeret kvinde
Ligeledes i 1864 optog Jens Petersen en del stereoskopbilleder ved og i Dybbøl og Sønderborg. Tre af disse fotografier kan ses her, og de dokumenterer på hver deres måde en intens oplevelse af krigen.

Øster Dybbøl, 1864

Vedetter v. Dybbøl, 1864

Skanserne ved Dybbøl, 1864