Uafsluttede psykologistudier

Gustaf Munch-Petersen tilmeldte sig i første omgang psykologistudiet, da han startede på Københavns Universitet efter studentereksamen. I samme periode kom han jævnligt på Borups Højskole, hvor også Grønbech holdt foredrag, bl.a. om den engelske digter William Blake.[13] Gustaf Munch-Petersen selv var begyndt at skrive digte allerede i gymnasietiden, men havde endnu ikke truffet et endeligt valg om en kunstnerkarriere.[14] Det var også i overensstemmelse med forældrenes ønsker, at han arbejdede hen imod en akademisk embedseksamen. Universitetsstudierne kunne imidlertid ikke fastholde hans opmærksomhed i længden. Han bestod filosofikum (en forprøve i filosofi) men forlod psykologistudiet. Året efter tilmeldte han sig i stedet medicinstudiet, da det dels ville kunne skaffe ham et levebrød, dels danne udgangspunkt for videre arbejde med psykologien.[15] Men han kom aldrig rigtigt i gang med at læse til læge.

Anmeldelse af bog om psykoanalyse

I sit første semester ved universitetet skrev Gustaf Munch-Petersen en anmeldelse af en bog om freudiansk psykoanalyse; en i dansk sammenhæng ny og omdiskuteret retning.[16] Bogen var skrevet af Sigurd Næsgaard, en af psykoanalysens ivrigste fortalere og samtidig en kontroversiel og excentrisk figur. Han holdt en række opsigtsvækkende forelæsninger på Københavns Universitet i 1929-1930, hvor han argumenterede for seksuel frigørelse. Emnet dukkede ofte op i 1930'ernes offentlige debat, og Næsgaard behandlede det i et provokerende sprog. Hans arrangementer gav anledning til forargelse og debat.[17] Det er meget tænkeligt, at Gustaf Munch-Petersen overværede en eller flere af dem.

Hans anmeldelse af Næsgaards bog var klart afstandtagende, og som titlen "Nogle kritiske Bemærkninger om Psykoanalyse" antyder, var det ikke blot Næsgaards fremstilling, men psykoanalysen som sådan, den unge psykologistuderende var skeptisk over for. Gustaf Munch-Petersen forsøgte at demonstrere nogle grundlæggende svagheder i psykoanalysens begrebsapparat og metode ud fra den traditionelle videnskabelige psykologis synspunkt. Han fremhævede eksempelvis, at antagelsen om eksistensen af en underbevidsthed blot var en uholdbar hypotese, der endnu ikke var bevist et synspunkt, han havde forladt, da han nogle år senere engagerede sig i den surrealistiske sag. Gustaf Munch-Petersen argumenterede rationelt og lagde vægt på empirisk bevisførelse i sin kritik, der givetvis har ligget på linie med synspunkterne hos flere af de mere traditionelt indstillede lærere på psykologistudiet. Anmeldelsen er velformuleret og holdt i en akademisk tone, og den kun 18 år gamle Gustaf Munch-Petersen fik den trykt i Gads Danske Magasin.[18] På den måde blev det første, han fik publiceret, ikke skønlitteratur, men en videnskabeligt anlagt tekst om et studierelevant emne.

De første digte trykkes

Gustaf Munch-Petersen fortsatte med at skrive digte, og i 1931 begyndte han at få nogle af dem trykt, først et par stykker i Ekstra Bladet og siden flere i Vild Hvede, et centralt litteraturtidsskrift i dansk kulturliv.[19] Ligesom mange andre danske forfattere i tidens løb fik han mulighed for at få nogle af sine første arbejder udgivet i tidsskriftet, der havde eksisteret siden 1920.[20] I løbet af de følgende år blev det til mere end fyrre digte og et enkelt prosastykke heri.

Det unge kunstnermiljø i København

Gustaf Munch-Petersen blev levende optaget af de nye idéer om et nyt formsprog inden for billedkunsten, om abstrakt og spontan kunst og om funktionalisme og surrealisme. Mange i hans omgangskreds arbejdede kreativt med disse avantgardistiske tanker. En af hans gamle venner var klassekammeraten Finn Juhl, der studerede arkitektur og senere fik succes som modernistisk møbeldesigner. I vinteren 1931 mødte Gustaf Munch-Petersen den to år ældre Ejler Bille på Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie og syntes godt om hans moderne, ikke-naturalistiske måde at arbejde på. Gustaf Munch-Petersen købte en lille træskulptur ("måren") af ham - det første værk, Bille solgte.[21] De to kom til at se meget til hinanden. En anden nær ven var maleren Vilhelm Bjerke-Petersen, der i vinteren 1930-1931 var elev på Bauhaus-skolen i Dessau, en indflydelsesrig og nyskabende tysk uddannelsesinstitution inden for kunst, arkitektur og design. I Tyskland studerede Bjerke-Petersen bl.a. Kandinskys og Paul Klees teorier om abstrakt kunst nye idéer, som hans unge danske kunstnerkolleger gerne hørte om.[22] Til cirklen af billedkunstnere, som Gustaf Munch-Petersen omgikkes, hørte også malerne Richard Mortensen og Sonja Ferlov.[23]

Allerede som ganske ung deltog Gustaf Munch-Petersen ivrigt i det københavnske natteliv, især i boheme- og kunstnermiljøerne omkring Brasilko, Admiral Gjeddes Gaard og Ungarsk Vinhus, hvor han optrådte ved digtoplæsninger.[24] Blandt de forfattere, der færdedes i disse kredse, var Tom Kristensen og Jens August Schade. Schade var en af de få danske digtere, Gustaf Munch-Petersen satte pris på. I det københavnske miljø traf han også et par af de nye svenske digtere, som faldt i hans smag: Artur Lundkvist og Erik Asklund, der delte hans radikale, anti-traditionelle indstilling til litteraturen.[25] Gustaf Munch-Petersen tilbragte mange aftener og nætter i festligt lag med sine venner og bekendte på Københavns værtshuse; der blev drukket og talt om kunst og politik i timevis.

Den første kæreste

I denne periode havde han sit første længerevarende kærlighedsforhold. I det meste af 1931 kom han sammen med Lisbeth Wesche, som han i øvrigt skrev flere digte til. (Se fx "til en"). Hun var nogle år ældre end ham og arbejdede på kontor hos Københavns Telefonselskab. Han slog op med hende kort før jul 1931 efter en del emotionel turbulens. Lisbeth var forelsket, men savnede tryghed i forholdet. Hun havde det vanskeligt med Gustaf Munch-Petersens vilde liv i boheme-kredsen, som hun ikke var en del af. Gustaf Munch-Petersen følte sig på sin side for bundet og mente ikke, at hun respekterede hans frihedstrang tilstrækkeligt.[26] Den principielle konflikt mellem mandens frihed og kærligheden til kvinden blev et tema, Gustaf Munch-Petersen vendte tilbage til i en række af de digte, han kom til at skrive i de følgende år. Men især i sidste del af hans forfatterskab findes også digte, der viser forholdet mellem kønnene i et mere harmonisk lys.

det nøgne menneske udkommer

Kort tid efter Gustaf Munch-Petersens 20 års fødselsdag i begyndelsen af 1932 udkom hans debutbog, det nøgne menneske.I den forbindelse havde han ikke helt uden selvfølelse skrevet til sin eks-kæreste Lisbeth, at han havde fået sin digtsamling "betingelsesløst antaget hos nyt nordisk forlag".[27] Hertil svarede hun lidt spydigt dagen efter (brevvekslingen fandt sted kort efter bruddet mellem dem, hvilket præger tonen): "Til Lykke! […] Er du vis paa, at den ogsaa var blevet antaget hvis du kun hed Petersen?"[28] Det er ikke usandsynligt, at det respekterede familienavn havde gjort forlaget mere positivt stemt, men den økonomiske sikkerhed, Gustaf Munch-Petersen eller rettere hans forældre var i stand til at stille, spillede også ind. Ordet "betingelsesløst" er en overdrivelse, for af forlagskontrakten fremgår det, at han havde forpligtet sig til at sikre, at forlaget i løbet af lidt over et år solgte mindst 250 af de 500 eksemplarer, der blev trykt. Det vil sige, at han selv skulle købe de eksemplarer, der måtte mangle i dette antal.[29] Gustaf Munch-Petersen måtte gå ind på lignende betingelser i forbindelse med Nyt Nordisk Forlags udgivelse af hans to næste bøger, det underste land (1933) og simon begynder (1933).[30] Ingen af bøgerne solgte godt, så hans litterære virksomhed kom til at koste ham og hans familie penge.

Temaer og idéer i det nøgne menneske

det nøgne menneske slog en del af de temaer an, der blev foldet yderligere ud i Gustaf Munch-Petersens senere produktion. En del af digtene handler om sønnens løsrivelse fra forældrene, dels på et personligt, psykologisk plan, dels i form af et opgør med den ældre generations værdier. Den problematik kom til at gå igen i flere af hans senere bøger, ofte i sammenhæng med en afstandtagen til det borgerskab, forfatteren selv var vokset op i. Bogen retter kritik mod den konventionelle, uægte vanetilværelse og er en opfordring til at forkaste de gamle idéer, bryde alt ned og begynde forfra med udgangspunkt i det egentlige - det "nøgne". Enkelte af digtene rummer specifik samfundskritik og tangerer socialrealisme i skildringer af arbejderklassen, men de fleste taler i mere abstrakte termer om en ny, revolutionerende måde at anskue og leve livet på. Idéen om revolution eller gennemgribende forandring kom til at optage Gustaf Munch-Petersen igennem det meste af det, han kom til at skrive. Men hans tekster rummer ret forskellige og mere eller mindre tydelige bud på, hvori omvæltningen skal bestå.

I det nøgne menneske fremstilles det menneskelige liv i alle dets aspekter som noget nærmest guddommeligt. Bogen har træk af livsdyrkelse eller vitalisme, og flere af digtene taler for et ideal om, at mennesket skal acceptere livet på godt og ondt og hengive sig til intens livsoplevelse. Heri kan ses en forbindelse til den tyske filosof Friedrich Nietzsches tanker. Især i 1900-tallets fire første årtier var hans indflydelse udpræget i store dele af det skandinaviske kulturliv i forskellige variationer, men over hele det politiske spektrum.

Modtagelsen af det nøgne menneske

det nøgne menneske vakte ikke ret meget opmærksomhed, men fik et par ikke mindst i forhold til modtagelsen af de følgende digtsamlinger - forholdsvis velvillige anmeldelser.