Danske Kulturtidsskrifter 1917-45 Red.: Det Kongelige Bibliotek
|
MAROKKO
Den hemmelige krig. I foraaret 1925 overraskedes den franske befolkning midt under den kommunale valgkampagne ved at erfare, at republikkens hær allerede i flere maaneder havde ført krig i Marokko. 500 familier fik pludselig fra krigsministeriet meddelelse om, at deres nærmeste var faldne i Nordafrika. Den social-radikale regering indrømmede dog ikke, før valgene var overstaaede, at det drejede sig om en virkelig krig, men gav det udseende af, at det kun var en mindre straffeekspedisjon mod nogle oprørske bander. Krigens alvor lod sig dog i længden ikke skjule, trods alle anstrengelser fra regeringens og den officielle presses side. 10000 nye telegrammer fra krigsministeriet bragte i sommerens løb deres mørke budskab om saarede og døde til hver egn af Frankrig. I Marokkos solstegte bjergland kæmpede halvdelen af den franske hær, - som det siges i den officielle meddelelse: "160,000 soldater, 20 flyveeskadrer og 40 generaler." Forhistorien.
Den menige franske befolkning har altid vist en uovervindehg uvilje mod at udvandre. Men den
franske regering har gang paa gang forsøgt at efterligne Englands kolonialpolitik. I 1904 traf
England, Frankrig og Spanien en hemmelig aftale om, at England skulde underlægge sig Ægypten,
medens Frankrig og Spanien i fællesskab skulde tage sig af Marokko. Officielt erklæredes
højtideligt Marokkos uafhængighed.
Den frie stat og den franske kapital.
Da Spanien tilsidst opgav kampen, sluttede imidlertid 18 stammer sig sammen i den nordlige del af
landet og dannede en selvstændig republik, hvis president blev Abd el Krim. Denne stats eneste
fordring overfor Frankrig var at blive anerkendt som uafhængig.
Fristatens underkuelse forberedes.
Da saa store kapitalinteresser stod paa spil, var det klart, at den ny stat maatte underkues. I
Frankrig fandtes imidlertid en radikal-socialistisk regering, som det maaske kunde være vanskeligt
at faa med paa krigstogt. Den franske øverstkommanderende i Marokko, Lyautey, var derimod villig.
Ved en snild manøvre lykkedes det at give det udseende af, at kampene begyndte paa fransk
grund. Paa et territorium, som laa imellem den af Frankrig besatte del af Marokko og Riff, og med
hvis stammer Riffs beboere hidtil havde været i handelsforbindelse, indrettede Lyautey en række
franske blokposter, som man ved provokationer fik Riffstammerne til at angribe. De følgende
maaneder, i hvilke den franske befolkning var uvidende om de virkelige forhold, benyttedes godt.
Store troppestyrker ekspederedes til Marokko, og hjemme iværksatte "Banque de Paris et des
Pays-Bas" gennem sine blade, telegrambureauer (Agence Havas), radioudsendelser,
filmsselskaber osv. en systematisk propaganda for en aktion i Marokko.
Hvorfor vinder Frankrig ikke?
Dette kort viser kampfronten paa det tidspunkt, da krigen var i sin begyndelse. De franske blokhuse, som fandtes før 1924, viser tydeligt, at den franske besættelse paa dette tidspunkt langt fra var naaet den riff'ske grænse. Det mellemliggende terrain var beboet af stammer, som var i intim handelsforbindelse med Riff. Krigen indledes ved, at franskmændene bygger blokhuse langs den linje, der angiver "franskmændenes stilling", og overfalder de Riffkabyler, som handler med de herboende stammer. Krigen begynder saaledes tilsyneladende paa fransk territorium. De forhold, hvorunder der føres krig i Riff's bjergland, er ganske overordentlig vanskelige. Det er umuligt at anvende det svære artilleri i disse bjergegne paa samme maade, som man kunde i Nordfrankrig under verdenskrigen. Veje maa først med store bekostninger anlægges til transport af materiel. Endelig er klimaforholdene næsten utaalelige for dem, som ikke er vante til det. Saaledes er krigen nu i vinterens regntid standset fuldstændig, da end ikke de under verdenskrigen hærdede franske soldater formaar at kæmpe under disse forhold. Alt dette er imidlertid til fordel for de indfødte, foruden at de fuldstændig kender terrainet. Vi har haft lejlighed til at læse breve, skrevne af franske soldater, som kæmper dernede. Et sted beskriver de, hvorledes 10000 franskmænd ligger nede i bunden af en dal. Oppe paa bjergsiderne, skjulte af buskads, ligger knap 1000 Riffkabyler. De tager omhyggeligt sigte og fejler sjældent deres maal. Men franskmændene kan kun sende kugler op mod bjergene paa maa og faa. De franske politiske partiers stilling.
Den franske regering har med eller mod sin vilje maattet bøje sig for højfinansens ønsker og give de
fornødne krigsbevillinger. Avispropagandaen føres formedelst bankens indflydelse -selv paa den
radikale presse-paa den mest usmagelige maade for at forherlige krigen. Man paaberaaber sig
nationalfølelsen (den franske. ikke den marokkanske!) og taler om "det fjerne fædreland".
Kapitalisternes fordel og samfundets interesse.
Marokkokrigen er et slaaende eksempel paa, at det er de internationale kapitalinteresser, som
fremkalder krigen. Vi ser, hvorledes den almægtige højfinans trodser enhver samfundsinteresse. For
at sikre aktionærerne et godt udbytte af de 483 millioner francs, der er anbragte i marokkanske
foretagender, har denne allerede paalagt den ulykkelige franske befolkning
økonomiske ofre paa 3 milliarder og 419 millioner francs - 3 419 000 000 francs - plus en aarlig
udgift til koloniadministration paa 500 millioner francs. Desuden har 12 000 af Frankrigs kraftigste
unge mænd maattet lade livet i Marokko i aarenes løb, foruden de tusinder af indfødte, som er
blevet dræbte.
Den forholdsvis ringe fordel, de enkelte højfinansmænd opnaar, faas saaledes kun paa bekostning af et uhyre tab for den franske befolkning og for samfundet. Ove Johannsen. Ebbe Munch. |