Samarbejdet fortsatte de følgende år med en lang række opera-iscenesættelser, som regel på Andersens initiativ. Men også Bournonville så det nyttige i Andersens hjælp. På hans opfordring gik digteren i 1849 i gang med at udarbejde en såkaldt ”Opera-Ballet” med titlen Valkyrien. Selvom projektet aldrig blev realiseret i den udformning, Andersen havde ønsket det, tog Bournonville oplægget yderst seriøst og arbejdede videre med ideen da han i 1861 endelig realiserede det – dog nu som et rent balletprojekt og med sig selv som eneste officielle ophavsmand til handlingsprogrammet.

Sidste gang de to kunstnere arbejdede tæt sammen var ved genoptagelsen i 1859 af Intermediet i Holbergs komedie Kilderejsen. Her skrev Bournonville et udførligt oplæg, som han bad Andersen levere korsange til, mens Hartmann komponerede musikken.

Det Bournonville-værk, som mest direkte er inspireret af Andersens eventyrverden, er balletten Et Eventyr i Billeder fra 1871. Den byggede på eventyret Den standhaftige Tinsoldat og var sammensat af en række pantomimiske sekvenser afvekslende med otte tableaux vivants, som viste situationer fra Andersens mest populære eventyr og fortællinger. Balletten fik trods af markant modstand fra dagbladkritikkens side stor publikumssucces og efterfulgtes kun to år senere af en forkortet divertissementsversion. Om Andersen selv mente, at ånden i hans eventyr nu også var tilstede i Bournonvilles ballet må forblive uvist, da han aldrig ytrede sig herom i skriftlig form.