…at klippe, det er den første Begyndelse for Digteriet…

Selvom der ikke kan påvises en direkte forbindelse mellem H.C. Andersens mangeartede papirklip og hans forfatterskab, så vidner hans omfattende klippe- og collage-kunst om en lige så høj grad af kreativ energi som hans litterære og dramatiske produktion. 

Det kommer måske stærkest til udtryk i digterens berømte 8-fløjede skærmbræt med collagetavler, som han klippede i vinteren og foråret 1874, og som stod foran hans seng det sidste år af hans liv. Skærmen havde ikke kun til formål at glæde tilskueren, men i lige så høj grad at udfordre beskueren. 

Der kan være indflettet en dybere mening i de otte forskellige billedtemaer, som Andersen her behandler gennem sin collagekunst. Alle tavler er holdt i et stramt, men samtidig fabulerende, billedmæssigt kompositionssprog. Det gælder især for tavlerne med temaerne ”Barndommen” og ”Theatret”, som han i et brev selv navngav. De danner ikke blot ”par” i skærmbrættet, men er tillige særligt rige på billedmæssige ”iscenesættelser” og ikonografiske pointer.

Teaterdigterens billedsprog bliver her til et medium for dybere tænkning og betydning, og står tilbage som et personligt og næsten psykoanalytisk studie af såvel barndommens som teatrets rige fantasi- og drømmeverdener.