Teaterdigterens Scener

…Theatret er min Skolegang, 
min Kundskabs Kilde…

For H.C. Andersen var teatret en ”mægtig Talerstol hvorfra der forkyndes for Hundrede, hvad der næppe læses af Ti!”. På hans tid gav teatret lige meget plads til underholdning og dannelse.

Indtil 1848 var Det Kongelige Teater det fornemste teater i hovedstaden. Her opførtes et bredt repertoire af skuespil, operaer og balletter, der tiltalte alle publikumsgrupper og rakte fra Holbergs uopslidelige komedier til borgerlige sørgespil, melodramer og rædselstragedier. Men også vaudevillen og syngespilsrepertoiret havde en fremtrædende plads, ligesom tysk, fransk og senere også italiensk opera var genstand for publikums store interesse.

På ballettens område herskede August Bournonville nærmest enevældigt takket være sine mange koreografiske skildringer af fjerne folkeslag, store national-romantiske og nordisk-mytologiske balletter.

Med enevældens afskaffelse i 1849 ophævedes gamle og snærende teaterrestriktioner. I hovedstaden åbnede nu en række privatteatre, hvor nye initiativer og teaterformer så dagens lys. Af disse vakte især folke- og eventyrkomedierne hurtigt publikums interesse. Teaterdigteren Andersen fulgte denne udvikling tæt og var i hele sit lange teaterliv stærkt inspireret af sin samtids mangeartede teatergenrer.