Francos Fald ser nu ud til at være nært forestaaende. Som Led i sine Bestræbelser for at holde sig ved Magten har Franco i November ladet sig interviewe til Verdenspressen, et Interview, som er en Blanding af Ynkværdighed og Frækhed.

Franco begyndte med at hævde, at Spanien er absolut neutralt. Han søger herved at sikre Spanien en Plads ved den kommende Fredskonference, hvor det efter Francos Mening vil være værdifuldt at have det "upartiske" Spanien repræsenteret. Dengang Hitlers Magt var paa sit højeste, plejede Franco derimod med Harme at tilbagevise enhver Beskyldning om, at Spanien skulde være neutralt; han hævdede at være et "ikke-krigsførende" Medlem paa det Hold, som dengang kunde se ud til at skulle vinde. Men faktisk gik Franco ind i Krigen, da han sendte sin Blaa Division til Rusland. Dengang var han altid fuld af Undskyldninger, fordi han ikke gav Aksemagterne mere Støtte, og i en offentlig Erklæring lovede han højtideligt, at han vilde sende en Million Mand til Hitlers Hjælp, hvis Tyskland nogensinde skulde komme i Nød.

Dernæst erklærede Franco, at han aldrig vilde alliere sig med andre end katolske Magter. Det er ikke ganske klart, hvad han kan have ment med det. Nazisterne har jo aldrig været Mønstre paa katolsk Hengivenhed. Man fik ogsaa at vide, at Franco i Virkeligheden er Demokrat! Denne Paastand er kun interessant, fordi man deri hører et Ekko af et tilsvarende Praleri fra Hitlers Side. Francos Paastand om, at han nu kun holder 20.000 af sine politiske Modstandere i Fængsel er kun vigtig, fordi den maaske kan narre nogle naive Sjæle. Hvis det virkelig var sandt, saa vilde det dog - 6 Aar efter Borgerkrigens Ophør - være et forfærdende højt Tal. Men det er ikke sandt: I sine Arbejdslejre har Franco mindst 200.000 Fanger, der lever under de frygteligste Vilkaar. Dertil kommer de afskedigede "Politikere", der lever under nøje Overvaagen; og dertil kommer saa alle de døde. Det er den "Ridderlighed" Franco i Virkeligheden kan bryste sig af.

Denne Mand er en Inkarnation af alt det mørkeste i Spaniens Historie, holdt ilive ved Hjælp af den Undertrykkelsesteknik, han har lært af Nazister og Fascister. Han er en Storinkvisitor, der har siddet paa Skolebænk hos Himmler. Han kan kun overleve denne Krig, hvis Englands Magt understøtter ham. Det franske Folk, som nu igen kan vise sine broderlige Følelser overfor de spanske Republikanere, finder det maaske nødvendigt at optræde "korrekt" i Øjeblikket, men vil i hvert Fald ikke komme ham til Hjælp. Og saa snart Franskmændene kan handle uden Frygt for Modstand i Udlandet, vil den voksende Modstandsbevægelse i Spanien rejse sig. Det engelske Arbejderparti og de franske Venstrepartier maa da se til, at der ikke fra deres Lande ydes Franco nogen Hjælp. Naar Franco i Interviewet antyder, at han maaske en skønne Dag vil genindføre Monarkiet, saa skal det nok opfattes som Anglen efter Hr. Churchills Gunst. Vi synes nu, at Franco har faaet Hjælp nok fra England. Han har ikke blot faaet Hvede og Olie og anden livsvigtig Import paa de gunstigste Betingelser (tillige med opmuntrende Ord), men England har ogsaa sendt betydelige Mængder Vaaben til hans katolske allirede, Dr. Salazar i Portugal. Skal disse Tanks bruges til at holde de portugisiske Arbejdere i Skak med, eller er de bestemt for Spanien? At fortsætte med denne materielle Understøttelse vilde være en skamløs Politik, lige fornærmelig for begge Englands største allierede. U.S.A. frygter Francos Indflydelse som Naziagent i Syd- og Mellemamerika, og Rusland har meget at huske.

Denne Mand repræsenterer tre Faktorer i Spanien: Den professionelle Hær, det højere kirkelige Hierarki og især Adelen, som har Hovedindflydelsen inden for Hæren og Kirken. Det er hans Opgave at forsvare det værste og mest udsugende Jordejendomssystem i Europa, et System, som i Sydspanien har forvandlet et tidligere rigt og smilende Landskab til en Ørken opfyldt af menneskelig Elendighed. Det er denne Jammer, som den engelske Politik har understøttet siden 1936. Det samme gælder i Italien hvor Kongehuset Savoyen kun har den Funktion at opretholde en Kaste af Jorddrotter, som ikke blot udsuger Bønderne, men ogsaa holder dem nede i Uvidenhed og Sløvhed.

Det er en foruroligende Nyhed at høre, at to tyske Tronprætendenter nu er ankommet til Europa: Rupprecht af Bayern og Otto af Habsburg. Venter de ogsaa Hjælp fra Churchill? Et Europa opdelt mellem et Utal af smaa Kongeriger, de fleste katolske og alle reaktionære, økonomisk latterlige og styret af Storgodsejerne - mon det er den engelske Regerings Alternativ til Hitlers Nyordning?

(Efter det engelske Tidsskrift "The New Statesman and Nation".)