Link: tilbage til forsiden
Hjem: ELEKTRA - e-ressourcer: Tidsskriftprojekter: Vejen frem: Januar 1945: [5] Nazisternes Terror i Norge
 
Vejen frem - Januar 1945/5

[5] Nazisternes Terror i Norge

En Nordmand, som lige er ankommet til Sverige, sammenfatter sine Indtryk af Situationen i Oslo saaledes:

Razziaer paa alle tænkelige Tider af Døgnet, Massearrestationer, Kropsvisitationer, Forhør, Detonationer, Brag i den ene krigsvigtige Industri efter den anden, virkningsfulde og yderst koncentrerede Ødelæggelser af de tyske Interesser en for en. Planmæssig Likvidering af farlige Stikkere og andre Forræddere.

Han forklarede videre, at det fredelige Oslo i høj Grad tilhører Fortiden og Fremtiden, og at Begivenheder som tidligere vilde have været almindeligt Samtaleemne, idag tilhører Hverdagslivet. Særlig i Byens Centrum er det forbundet ikke blot med Ubehag, men med direkte Livsfare at færdes i Øjeblikket, ikke alene om Natten, men ogsaa om Dagen. Tyskerne og Quislingerne er paa Grund af Sabotagen og den ukuelige Modstand blevet saa nervøse, at de skyder løs naarsomhelst, hvorsomhelst og mod hvemsomhelst.

Om Natten bør man helt undgaa at vise sig udendørs. Forleden Nat blev der fundet ikke mindre end tre fredelige Nattevandrere, som var skudt ned. Razziaer midt paa Dagen har Nordmanden været ude for flere Gange. Man kan komme ud for dem overalt paa Gaden, i Sporvognen, Bybanen, Biler, i Gadedøre o.s.v. Forleden blev Nordmanden foruden 14 andre fredelige Fodgængere omringet paa et Fortov.

Befolkningen vænner sig til alt dette, og Forsigtighed er blevet en Dyd. Den stadig stigende Sabotage tager man med imponerende Ro. Det er som om alle er klar over, at det er helt nødvendigt at faa en hurtig Ende paa Krigen. Det er et Faktum, at Folk nærer en yderst stærk Tillid baade til dem, som direkte udfører Sabotagen, og til dem, som bestemmer, naar Sabotørerne skal træde i Aktion. Det kan ikke tilstrækkelig ofte gentages, at det er krigsvigtige tyske Interesser, som rammes. Man erkender almindeligt, at hvis ikke Sabotørerne ødelagde disse Maal, saa vilde det ske gennem Luftangreb med stor Risiko for de ikke-krigsvigtige Virksomheder. Det er blevet sagt før, men ogsaa det fortjener at gentages, at Folk er stærkt imponeret af den Koldblodighed, hvormed Sabotørerne gennemfører deres Opgaver. De advarer altid i Forvejen Personer, hvis Liv og Ejendom kan komme i Fare, ja Sabotørerne hjælper direkte med til at bringe Folk og Ejendom i Sikkerhed.

Tyskerne og Quislingerne føler sig magtesløse overfor alt dette. Hvad Quislingerne angaar, bidrager ikke mindst den stadig stigende Likvidering af farlige Stikkere og andre Forræddere til at sprede Skræk blandt dem. Man maa her bemærke sig, at det drejer sig om meget aktive og farlige Personer, som maa likvideres, for at de ikke skal kunne afstedkomme mere Skade overfor Nordmænd. Ogsaa i Spørgsmaalet om Likvideringen er Befolkningen klar over Sagens Sammenhæng. Man indser Nødvendigheden af det, som sker og bliver ikke forfærdet over det.

Det meste af denne Skildring svarer til, hvad vi kender her i Danmark. Men man maa ikke glemme, at den norske Frihedsbevægelse kæmper under langt vanskeligere Vilkaar end den danske. I Norge er der i hele Administrationsapparatet, i Skoler, Foreninger, Sogneraad osv. indsat Quislingfolk, der virker som Kontrollanter og Spioner. Illegalt Arbejde af enhver Art er derfor forbundet med langt større Risiko end i Danmark.



Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk

[Hjem] [English]
[REX - online katalog] [ELEKTRA - e-ressourcer] [Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket] [Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]




Januar 1945
Oversigt
  

Genvej til:
 
Søg i REX - bibliotekets katalog

Søg i hele KBs web:

SøgeGuide

Oversigt - Sitemap

A - Å





  © Det Kongelige Bibliotek   Postboks 2149
  1016 København K
  Tlf: (+45) 33 47 47 47
  Fax: (+45) 33 93 22 18
  e-Post til Det Kongelige   Bibliotek sendes til: kb@kb.dk
  Åbningstider/Adresser
  Om KB's websted
  Privatlivspolitik
  Få hjemmesiden læst op!