Link: tilbage til forsiden
Hjem: ELEKTRA - e-ressourcer: Tidsskriftprojekter: Vejen frem: Juli 1944: [1] Omkring Invasionen
 
Vejen frem - Juli 1944/1

[1] Omkring Invasionen

Man kan vist nok allerede nu hævde, at Invasionens første Fase er forløbet langt over Forventning. Ved en meget stærk Indsats paa et begrænset Omraade har Englænderne og Amerikanerne faaet fast Fodfæste i Frankrig og naar dette læses, er Cherbourg antagelig faldet, og de allierede har dermed faaet en værdifuld Havn, som kan modtage Tropper, Tanks og svært Artilleri i mægtigt Omfang. Naar hertil lægges den allierede Fremrykning i Italien og den russiske Fremmarch i Finland, kan man nok paastaa, at Fremtiden tegner sig sort for Hitler.

Saa vidt man kan skønne af de allierede Kommunikéer, der af gode Grunde ikke er særlig udførlige, er Invasionen ogsaa hidtil forløbet med Tab, som er mindre, end man paa Forhaand kunde vente og frygte. Men man skal ikke lade sig skuffe heraf! Alt tyder paa, at de kommende Kampe i Vesteuropa vil blive uhørt blodige. Det er sandsynligt, at de vesteuropæiske Slagmarker skal se en Menneskeslagtning af lignende Omfang som Østfrontens paa den Tid, da den var blodigst, i 1941 og 1942. Ogsaa de nye "Robot-Maskiner", som Hitler med saa stor Tam-Tam har sluppet løs, varsler Uhygge. Der er selvfølgelig ikke den fjerneste Chance for, at dette nye Vaaben eller andre Overraskelser, Hitler kan have i Baggrunden, kan ændre Krigens Gang paa afgørende Maade. Hitlers Nederlag er sikkert nok; men ved deres nye Vaaben kan Nazisterne i en sidste fortvivlet Kraftanstrengelse opnaa at gøre Modpartens Sejr dyrekøbt. Det ligger ganske uden for den menneskelige Tankes Muligheder at forudse, hvilke Forbrydelser den øverste nazistiske Ledelse vil være i Stand til, naar den sidste Desperations Krampetrækninger sætter ind.

Tanken om de umaadelige menneskelige Ofre, Krigen kan komme til at koste i det sidste Afsnit, som nu forhaabentlig er begyndt, gør det nærliggende at rejse to Spørgsmaal. For det første: Kan disse Ofre undgaas? For det andet: Hvordan kan det sikres, at Ofrene ikke bliver forgæves, at Sejren fører til Udryddelse ikke blot af Hitlerbanden, men ogsaa af Krigens dybere Aarsager?

Kan Ofrene undgaas? Svaret paa det Spørgsmaal er, at det afhænger af det tyske Folk! Det tyske Folk - og fremfor alt den tyske Arbejderklasse - kan komme de allierede i Forkøbet ved at styrte Hitler og standse Krigen. Vi ved ikke, om der er hemmeligt arbejdende Partier og Organisationer i Tyskland, som kan gøre det af med Hitler, før de allierede har kæmpet sig frem til Berlin. Det eneste sikre er, at det langt overvejende Flertal af det tyske Folk er optændt af Had til Nazismen og fyldt med Lede og Fortvivlelse ved Krigen. Lad os ikke opgive Haabet om, at de tyske Arbejdere vaagner op til Daad! Statsmændene i de allierede Lande kunde fremskynde en [en] indre tysk Omvæltning, hvis de paa klarere Maade, end Tilfældet er, tog Afstand fra alle Planer om Opdeling og økonomisk, politisk og kulturel Undertrykkelse af det besejrede Tyskland.

Det andet Spørgsmaal lød: Hvordan kan det sikres, at Ofrene ikke bliver forgæves? Beretningerne fra Invasionsomraadet fortæller atter om, hvilket Heltemod og hvilken Offervilje, Menneskerne kan hæve sig til, naar de har Overbevisningen om, at de kæmper for en retfærdig Sag. Men ogsaa i den første Verdenskrig kæmpede Soldaterne med Offervilje og Idealisme for en Sag, de troede paa, og dog var Krigens Ofre i egentligste Forstand forgæves, saa sandt som denne Krig blot er en Fortsættelse af den Krig, som ophørte i 1918. Det skorter ikke paa Planer om social Lovgivning, fuld Beskæftigelse og andre sociale Sikkerhedsforanstaltninger efter Krigen. Disse Planer er i sig selv Bevis for, at de herskende Klasser i de allierede Lande har Fornemmelsen af, at Krigsafslutningen vil stille Spørgsmaalet om Kapitalismens fortsatte Bestaaen paa Dagsordenen. Nu som i 1918 staar den Sandhed at læse i Ildskrift over Europa, at det privatkapitalistiske System med dets imperialistiske Konkurrencekamp mellem Nationerne med Nødvendighed indebærer økonomiske Kriser, økonomisk Afspærring mellem Landene, imperialistisk Undertrykkelse og Nationalhad - og som den endelige Udløsning Krige, der truer vor Civilisations fortsatte Bestaaen. Skal Krigens Ofre ikke være ydet forgæves, saa maa der i Krigens Kølvand ske et nyt Gennembrud for Arbejderbevægelsen, baade i de allierede Lande og i Tyskland og de besatte Lande. Thi Arbejderbevægelsen er den eneste samfundsmæssige Faktor, der har et Program for en fuldstændig Omformning af Samfundenes Organisation, som kan gøre en Ende paa Krigene mellem Klasser og Nationer. Den eneste Vej til Krigenes Afskaffelse gaar gennem en Klassekamp - om nødvendigt en Borgerkrig - der føres igennem til Arbejderklassens Erobring af Magten.



Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk

[Hjem] [English]
[REX - online katalog] [ELEKTRA - e-ressourcer] [Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket] [Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]




Juli 1944
Oversigt
  

Genvej til:
 
Søg i REX - bibliotekets katalog

Søg i hele KBs web:

SøgeGuide

Oversigt - Sitemap

A - Å





  © Det Kongelige Bibliotek   Postboks 2149
  1016 København K
  Tlf: (+45) 33 47 47 47
  Fax: (+45) 33 93 22 18
  e-Post til Det Kongelige   Bibliotek sendes til: kb@kb.dk
  Åbningstider/Adresser
  Om KB's websted
  Privatlivspolitik
  Få hjemmesiden læst op!