[10] Børnemisbrug i Barnets Aarhundrede
I den spirende Arbejderbevægelses Kamp for nogenlunde taalelige Levevilkaar
indtog Beskyttelsen af Børnene en fremtrædende Plads. Efterhaanden er
det da ogsaa lykkedes at begrænse Kapitalisternes Muligheder for at drive
Rovdrift paa den opvoksende Slægts Arbejdskraft. Langt ud over Arbejdernes
egne Rækker er der Forstaaelse af, at det er i hele Samfundets Interesse at
beskytte Børnene, og der er i de fleste Lande skabt en Lovgivning, der hindrer
Misbrug af Børn i Erhvervsarbejde.
Ogsaa i Danmark er der naaet en hel del ad Lovgivningens Vej. Det er saaledes
fastslaaet i Lov om Børns og unge Menneskers Arbejde af 1925, at
"til Arbejde i Erhvervsvirksomheder, bortset fra Land- og Skovbrug, Søfart
og Fiskeri, maa der kun benyttes Børn, der er fyldt 14 Aar, og
som er lovligt udskrevet af Skolen."
Her har man igen et af de Omraader, hvor Landbruget indtager en Særstilling
til Skade for Arbejderne og til Gavn for de Storbønder, der ønsker at
udnytte Hyrdedrengenes billige Arbejdskraft.
Nu under Krigen har Tørveindustrien taget et stort Opsving, og man ser,
at der i stor Maalestok anvendes Børn til Arbejdet i Tørvemoserne, og det
til Trods for, at det ifølge den ovennævnte Lov er forbudt. Ikke alene lader
man Børnene vende og røjle Tørvene, men man bruger ofte 10-Aars Knægte
som Kuske og lader dem køre Dynd fra Ælteværkerne til Læggepladserne. Ved
Pressemaskiner med Transportbaand anvendes tit Drenge til Arbejde, der kræver
Mænds Kræfter og det endda med an Arbejdsdag paa 9-10 Timer. Det er ikke
alene Børn fra Hjemmene ved de store Mosebrug, men tit ogsaa de tilrejsende
Arbejderes Børn, der paa den Maade udnyttes, og der foreligger endda Eksempler
paa, at Ferieværter har ladet et Par københavnske Feriebørn slide
og slæbe i Tørvene Sommeren igennem. Det var dog ellers ikke det, der var
Meningen med et Ferieophold.
Det paahviler Arbejds- og Fabrikstilsynet at overvaage, at Loven overholdes,
og tidligere var der dog nogen Beskyttelse for de Børn, Loven omfattede.
Men nu har Fabrikstilsynet indført en ny Praksis. Man har meddelt
Pressen, at man fremtidig vil se gennem Fingre med, at Loven overtrædes,
naar blot Børnenes Arbejdstid ikke overskrider 9 Timer daglig! Yderligere
har Undervisningsministeriet i et Cirkulære bemyndiget Sogneraadene til at
fritage de større Skolebørn for Skolegang i den Tid, hvor deres Hjælp er
paakrævet i Landbrugsarbejdet. Dette Cirkulære er fremkommet efter at Landbrugets
Arbejdsgiverorganisationer har rettet Henvendelse herom til Landbrugsministeriet.
Storbønderne vil selvfølgelig gerne have lige saa billig
Arbejdskraft, som Tørvebaronerne kan faa.
Man vægrer sig næsten ved at tro, at disse Ting er mulige i det Danmark,
der ellers berømmes saa stærkt og ofte for sit høje Stade, naar det gælder
social Forsorg. Naar der ikke straks rejser sig Protester fra alle Sider,
ligger det vel i de nuværende lov- og regeringsløse Tilstande, der giver
frit Spillerum for reaktionære Embedsmænds diktatoriske Tilbøjeligheder.
Det er et stort Ansvar disse Folk maa bære. De bærer Skylden, hvis Børnene
tager Skade af det haarde Arbejde og bliver mærkede maaske for Livet. Naar
Regnskabets Dage kommer, saa bør der ikke "ses gennem Fingre" med disse Embedsmænds
Pligtforsømmelse.
Men kan man rette Bebrejdelser mod de Arbejdere, der lader deres Børn
gaa paa Tørvearbejde ? Det er en Kendsgerning, at Nøden er stor blandt Arbejderne,
særlig dem, der har en stor Familie at forsørge, og der er haardt
Brug for de Smaaskillinger, som Børnene kan slæbe hjem. Ligger Skylden ikke
hos de Myndigheder, som gennem Lønpolitiken lader Arbejderne leve paa og
under Sultegrænsen, saa at de derfor er nødt til at sende Børnene i Mosen?