Link: tilbage til forsiden
Hjem: ELEKTRA - e-ressourcer: Tidsskriftprojekter: Vejen frem: Maj-Juni 1944: [6] Vinding Kruse endnu engang
 
Vejen frem - Maj-Juni 1944/6

[6] Vinding Kruse endnu engang

I et Møde i Juridisk Diskussionsklub forleden forsøgte Professor Vinding Kruse med ringe held at dementere "Vejen frem"s Afsløring af hans Norgesrejse. V.K. forklarede, at hans Besøg i Norge alene havde haft det Formaal at studere den norske Studieordning for Jurister med Henblik paa den tiltænkte Reform af den juridiske Studieordning ved Københavns Universitet. Han bemærkede, at han naturligvis ikke vilde forhandle med Repræsentanter for den nuværende norske Regering eller med det af den indsatte Universitetsstyre, og forklarede, at han udelukkende havde forhandlet med Embedsmænd og Professorer, der ingen Forbindelse har med den nuværende norske Regering. Vinding Kruse beklagede, at Forholdene i vore Dage, "hvor enhver, der har en Duplikator, uimodsagt kan udsprede et hvilket som helst Rygte" nødsagede ham til at beskæftige sig med et saadant Dementi.

"Dementiet" skal vi gaa let henover. Det Forhold, at Vinding Kruse idag kan faa Tilladelse til at rejse til Norge og forhandle med norske Embedsmænd og Professorer, kræver ingen yderligere Kommentarer. Derimod skal vi et Øjeblik opholde os ved Vinding Kruses Snært mod den illegale Presse. Saa længe Prof. Vinding Kruse og ligesindede ikke afholder sig fra at offentliggøre deres hel- og halvnazistiske Udgydelser i en Tid, hvor den tyske Pressecensur nok skal hindre en Opposition i at komme til Orde, saa længe ser vi ingen anden Udvej til at give et passende Svar end den, der gaar over en Duplikator i et Kælderlokale.



Det Kongelige Bibliotek - en del af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek: www.deff.dk

[Hjem] [English]
[REX - online katalog] [ELEKTRA - e-ressourcer] [Faglige websider]
[NetGuide] [Brug biblioteket] [Om biblioteket] [Kulturaktiviteter]




Maj-Juni 1944
Oversigt
  

Genvej til:
 
Søg i REX - bibliotekets katalog

Søg i hele KBs web:

SøgeGuide

Oversigt - Sitemap

A - Å





  © Det Kongelige Bibliotek   Postboks 2149
  1016 København K
  Tlf: (+45) 33 47 47 47
  Fax: (+45) 33 93 22 18
  e-Post til Det Kongelige   Bibliotek sendes til: kb@kb.dk
  Åbningstider/Adresser
  Om KB's websted
  Privatlivspolitik
  Få hjemmesiden læst op!