Mange af 1800-tallets malere og billedhuggere fandt deres motiver i Italien, blandt andet i Rom og Napoli. Til malernes foretrukne motiver hørte folkelivsskildringerne, der gengav folks dagligliv ofte med små historier indbygget og med en vis grad af idyllisering af folkelivet.

Også mange fotografer rejste til Italien. De levede af at sælge foto-grafier til de mange kunstnere og turister. Kunstnerne, der i 1800-tallets første årtier havde betalt store summer for at få modeller til deres folkelivsskildringer, kunne nu nøjes med at male efter fotografier, der netop var iscenesat til formålet. Kontakten til modellerne blev skabt på Den Spanske Trappe midt i Roms såkaldte fremmedkvarter. Her stillede modellerne sig op iført maleriske gevandter for at tiltrække sig malernes og fotografernes opmærksomhed. Det sceneri har forfatteren Vilhelm Bergsøe beskrevet i bogen Eventyr i Udlandet.

Også fotograferne satte deres tydelige præg på det romerske gadeliv og i kvarteret omkring Den Spanske Trappe, hvor der var fotografier til salg alle vegne for næsten ingen penge. Der var tale om alle mulige slags fotografier: modelopstillinger, pittoreske gadescener, fotografier af romerske monumenter og affotograferinger af kunstværker fra de offentlige og private samlinger.

Opdagelsen af oldtidsbyerne Herculanum i 1737 og Pompeji i 1748 betød, at også Napoli blev et obligatorisk rejsemål for kunstnere og turister. Napoli blev et begreb, og byens folkeliv inspirerede for eksempel August Bournonville til balletten af samme navn. Samtidig resulterede de mange arkæologiske fund i en revurdering af antikken, og affotograferinger af oldtidsfundene blev populære samleobjekter.