Overraskelsesbad (Kraepelin "100 Jahre Psychiatrie", 1918)De psykiske kurmetoder

Princippet bygger på en forestilling om, "ved et fast psykisk slag" at kunne bringe den syge til fornuft og samling eller "gennembryde rækken af forkerte forestillinger". Hertil spillede navnlig "intimidationen", dvs. indjagelse af frygt eller endog skræk, en rolle.
Det var derfor af stor betydning, at patienten straks ved ankomsten til anstalten blev modtaget på en skrækindjagende måde og intimideret, så han kunne føle sig ganske hjælpeløs. Når lægen så senere kommer tilstede som en slags frelsende engel, er den syge præpareret til modtagelse af den psykiatriske behandling.
Man lagde også megen vægt på at pille de syge vrangforestillinger ud af patienten, enten ved overtalelse eller ved snedige midler, især kraftige sansepåvirkninger af ubehagelig art. Af sådanne midler kan nævnes diverse "overraskelsesindslag" såsom at lade den gale falde gennem en lem i vandet (ill.) eller ned i en balje med levende ål.

Disse procedurer under navn af "kurmetoder" falder for en del så nøje sammen med rene straffe- og tvangsmidler, at de herved forsynes med et falsk flag og på utilbørlig måde retfærdiggøres som terapeutiske indgreb. Det bør dog også nævnes, at til de psykiske kurmidler hører beskæftigelse af patienterne med opstilling af byggeklodser, puslespil o.lign. Ligeledes anbefales musik og opførelse af tableauer m.m.

Udstilingens hjemmeside - Psykiatri: Oversigt
Dansk sindssygevæsens historie
Behandling

De psykiske kurmetoder

Douchebehandling - Drejemaskiner - Overraskelsesbad
© Copyright 2002 Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek