Under epidemiens første uger oprettede lægerne "Lægeforeningen mod Choleraens Udbredelse", hvis formål var at forebygge sygdommens spredning ved at fremme renligheden, isolere de syge, flytte beboerne fra de smitteramte huse og skaffe syge og raske en god ernæring. Med husvisitationer i de mest truede kvarterer søgte foreningens læger og medicinstuderende at hjælpe og støtte de syge og deres pårørende.

Foreningen lagde mest vægt på udflytning af de truede familier. De elendigste, kolerabefængte lejekaserner blev ryddet, og beboerne fik anvist boliger i bl.a. fodgardens kaserne og i teltlejre på Glacis'et mellem Vester- og Østerport. Teltene bestod af lærred, og man tilstræbte, at hver familie fik sit telt. Beboerne var forpligtet til at holde rent i og uden for teltet, der skulle åbnes til gennemluftning i dagtimerne.