København var i 1850'erne endnu spærret inde af voldene, som militæret hårdnakket fastholdt, skønt bombardementet af København i 1807 havde vist, at denne type forsvarsanlæg var forældede. Konsekvensen var overbebyggelse og bolignød.

Der boede ca 130.000 mennesker i København i 1853, allesammen inden for voldene.

I tillæg til byens indespærring bag voldene medførte tilflytning fra provinsen og et begyndende fødselsoverskud overbefolkning i København. Bolignøden var stor, hvorfor der blev bygget flere etager på husene og gårdrummene blev fyldt op med bygninger. 22% af byens befolkning boede i side- eller baghuse og yderligere 8% i kældre, hvor grundvandet (ofte blandet med latrin) undertiden stod højt på gulvet.