København havde i 1850'erne intet kloaksysstem. En latringrube kunne rumme flere læs, men da husejeren betalte pr. læs, blev ofte kun det øverste lag kørt bort.
Hvis der ikke var stillet brændevin og smørrebrød frem til natmændene (tv. på ill.), var de tilbøjelige til at spilde latrinen - og det stank vederstyggeligt.

Alle var enige om, at forholdene var utilfredsstillende, og byens vise fædre tog i 1849 en principbeslutning om kloakering af hele byen, anlæggelse af et nyt drikkevandssystem og indlæggelse af belysningsgas. Planen blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. juni 1853, men brat stoppet: Dagen før indtraf det første koleratilfælde, og den 15 juni krævede sygdommen sit første offer.