Skatte i Det Kongelige Bibliotek


Tilbage | Forside

Jørgen Brønlunds Dagbog 1907.
NkS 565 8º

Klik for større billede Klik for større billede
Første side af dagbogen
(på grønlandsk)
Den berømte afskedsnotits


Den grønlandske lærer og polarforsker Jørgen Brønlund (1877-1907) deltog i Danmark-Ekspeditionen til Nordøstgrønland 1906-1908. Ligesom to af de andre deltagere på rejsen nordover til Cap Glacier, ekspeditionslederen Ludvig Mylius Erichsen og Niels Peter Høeg Hagen, omkom han på tilbagevejen fra Independence Fjorden. Han døde, som den sidste, ved 79-Fjorden (opkaldt efter den 79. breddegrad) i november 1907. Ved hans lig blev denne dagbog fundet. Den er ført på grønlandsk, men den gribende afskedsnotits er på dansk. Her fortæller han om sine kammeraters skæbne og forklarer at han selv på grund af forfrysninger ikke er i stand til at drage videre:
“Omkom 79 Fjorden efter forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i November Maaned. Jeg kommer hertil i aftagende Maaneskin, og kunde ikke videre af forfrosninger i Fødderne, og af mørket. Aarsagen andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omtrent 2½ Mil). Hagen døde 15 November og Mylius omtrent 10 dage efter. Jørgen Brønlund”.

16,5 x 11 cm.

Se hele dagbogen i Håndskriftafdelingens elektroniske udgave Jørgen Brønlund: Dagbog 1907.


Tilbage | Forside

© Det Kongelige Bibliotek 2003