.jpg) |
.jpg) |
.jpg) |
| Bl. 112v: To fornemt udførte fugle i lyserødt og blåt omgiver teksten, som er afslutningen af første del af bogen. Forneden på siden ses to fantasivæsner, hvis sammenslyngede halse indrammer de afsluttende sætninger i Moreh nevukhims første del. Det er usikkert, hvad der har inspireret illuminatoren og skriveren til at tilføje disse fugle; der er intet i teksten, der giver anledning til det. |
Bl. 114r: Dette er den mest berømte, og oftest gengivne, side i hele håndskriftet. Den ses i begyndelsen af bogens anden del, der handler om beviserne for Guds eksistens, ulegemlighed og enhed. Billedfeltets centrale motiv er en gruppe mænd. En af dem holder et astrolabium, hvorfor de i reglen opfattes som videnskabsmænd (og nogle gange som Aristoteles selv og hans disciple). Langs sidens kant ses forskellige fugle, hvilket er et motiv, der genfindes igennem hele håndskriftet. |
Bl. 202r: Billedfeltets centrale motiv er fire væsner: menneske/engel, løve, tyr og ørn. De omtales i Ezekiels Bog, kap. 1 (Ezekiels åbenbaring om den himmelske trone), en tekst der er fælles for jøder og kristne. I jødisk tradition er denne tekst – som er emnet for denne og de følgende sider – central for forståelsen af Guds inderste væsen; i kristen kunst er de fire væsner blevet til symboler for de fire evangelister. |