Observation af jupitermånerne

En af metoderne til fastlæggelse af længdegrader er observation af begivenheder i himmelrummet. De inderste jupitermåner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto,  bliver med jævne mellemrum formørket af Jupiter, og de blev i 1600-tallet anvendt bl.a. til at fastlægge forskellen i længde mellem Hven (Tycho Brahes observatorium) og observartoriet i Paris.

Metoden er i princippet enkel: en formørkelse observeres fra begge positioner, og herefter er det 'blot' at måle tidsforskellen mellem observationerne. I praksis har der været mange problemer: pendulurene var endnu ikke færdigudviklede, og der skulle foretages adskillige korrektioner, før resultatet forelå.

Den franske astronom, Jean Picard (1628-82) kom til København i 1671 for at stedfæste Paris i forhold til Hven. Han fik den unge Ole Rømer (1644-1710) som assistent, og Rømer fulgte med ham til Paris, hvor han bl.a. fortsatte med at observere jupitermånerne. Det var uregelmæssigheder i formørkelserne, der førte til Rømers opdagelse af "lysets tøven", at lyset har en endelig udbredelsesfart.