Venuspassager - måling af afstanden til Solen

Når Venus passerer hen foran solskiven, har man en venuspassage. Venuspasagerne blev tidligere brugt til bestemmelse af afstanden til Solen. Kender man afstanden til Solen på en bestemt dag, kan man ved hjælp af Keplers tredie lov udregne afstandene i Solsystemet.

Venuspassagerne er sjældne; de forekommer to ad gangen med otte års mellemrum, og derefter går der mere end 100 år til det næste par af venuspassager. Halley opfordrede i en artikel i 1716 til udsendelse af ekspeditioner ved passagerne i 1761 og 1769. Målingen af afstanden til Solen sker ved triangulering, så det er af stor betydning, at der indhentes data fra mange steder, helst med stor afstand fra hverandre.

Danske astronomer har været inddraget i passagerne i 1761, 1769 samt i 1882. Der var desuden en passage i 1874, og de næste passager kommer i den 7. juni 2004 og den 5. juni 2012.

Ved passagen i 1761 var Rundetaarns instrumenter ikke tidssvarende. Man havde hverken moderne kikkerter eller ure, og i skyndingen glemte man oven i købet til at korrigere tiderne, så de tider for venuspassagens begyndelse og afslutning, man meldte til Paris, hvorfra arbejdet koordineredes, var ca. 3 minutter forkerte; de danske resultater blev ikke brugt og fik dårlig omtale.

Ved passagen den 3. juni 1769 søgte man at undgå en gentagelse af fiaskoen, man sørgede for moderne instrumenter til observatoriet, og man indkaldte den østrigske astronom, jesuitten pater Maximilian Hell (1720-92) til at observere på Vardøhus i Norge. Resultaterne af Hells observationer - der var gode og de eneste komplette fra de nordlige lande - blev først sendt til Paris, efter at de var trykt, så de kom først frem i marts 1770, ca. 10 måneder efter passagen. Heller ikke denne gang blev de danske resultater brugt. Hell blev beskyldt for at fuske med resultaterne. I 1883 blev Hells dagbog genfundet i Wien, og det viste sig, at der ikke var blevet rettet i den; blækket var blot flydt lidt ud.

Ved passagen i 1882 blev der sendt en ekspedition til St. Croix i Dansk Vestindien (nu Virgin Islands), men på grund af dårligt vejr blev der ikke noget synderligt udbytte.