Observatorium Tusculanum

Ole Rømer oprettede to private observatorier: sit hjemmeobservatorium, hvor han havde sit passageinstrument og et observatorium ved Bartholin-familiens landsted Pilenborg i nærheden af Vridsløsemagle. Pilenborg havde kælenavnet Tusculum (efter Ciceros sommervilla uden for Rom), så navnet Observatorium Tusculanum betyder det tusculanske observatorium eller slet og ret Pilenborg-observatoriet.

Observatoriet lå i et lille lerklinet bindingsværkshus med tegltag. Gulvet var forsænket, for at instrumenterne skulle være sikret bedst muligt mod vind og rystelser. Instrumenterne var fastgjort til tre svære stolper, som var forsynet med en underjordisk afstivning.

Der var to hovedinstrumenter på observatoriet:
En meridiankreds (verdens første) med en skala formet som en hel cirkel (som giver bedre resultater end en delcirkel, fordi den ikke er følsom over for temperaturforandringer).
Et jævndøgnsinstrument med akse vinkelret på meridiankredsens. Jævndøgnsinstrumentet kunne drejes i 1. vertikal (den lodret forhøjede breddegrad). Instrumentet skulle bruges ved præcise jævndøgnsbestemmelser.

Det var på Observatorium Tusculanum Rømer foretog de vigtigste af de få observationer, hvis resultater er bevaret for eftertiden. Resten gik til grunde i Københavns brand i 1728. Observationerne foregik over tre nætter og dage og blev derfor benævnt Triduum-observationerne.

Efter Rømers død gik observatoriet til grunde og beliggenheden blev efterhånden glemt. I 1978 blev stedet genfundet af Claus Thykier, som tog initiativ til en udgravning af observatoriet. På den offentligt ejede gård, Kroppedal, i nærheden er der oprettet et museum for Ole Rømer.