Noter til brev nr. 319:

[1] NKS 2642 2o. Trykt i BHartmann I 369-372.

[2] “Liden Kirsten” fik først premiere 12.5.1846.

[3] Emma Hartmann, f. Zinn (1807-51) havde 27.11.1845 fået datteren Maria (1845-51), som A. senere beskrev i “Det gamle Huus”.

[4] se brev 301.

[5] 3.12.1845 (Dagbøger III 18).

[6] Cecilie, f. prinsesse af Sverige (1807-44), gift 1831 med storhertug August af Oldenburg.

[7] “La sonnambula”, opera af Vincenzo Bellini (1831). Titelpartiet var et af Jenny Linds glanspartier.

[8] “La vestale”(1807), opera af den ital. komponist Gasparo Spontini (1774-1851).

[9] (1807-73), overretsassessor, medstifter af Musikforeningen.

[10] 26.12.1845 (Dagbøger III 33f.).

[11] Ludwig von Meyerinck (1789-1860), hofmarskal hos Friedrich Wilhelm IV, Geihemerat, kammerherre.

[12] Potsdam, sydvest for Berlin, hvor slottet Sanssouci ligger.

[13] A. var gæst hos Friedrich Wilhelm IV i Potsdam 3.-4.1.1846 (se Dagbøger III 39f.).

[14] Louise Johansson (død 1894), Jenny Linds selskabsdame og veninde.

[15] sml. Dagbøger III 37.

[16] erhverve, købe.

[17] “Schwarzwälder Dorfgeschichten” (1843-54) af den ty. forfatter Berthold Auerbach (1812-82).

[18] Dagbøger 29.12.1845: “Siddet for en Maler” (III 35); 2.1.1846: “Siddet for Maleren, der endte mit Portræt” (ib. III 39). Det kan ikke oplyses, hvem den pågældende maler var.

[19] Helene Bournonville, f. Håkansson (1809-95), gift 1830 med August B. Det omtalte brev er trykt i Anderseniana 2 rk. IV,2 134-37.

[20] Emil Hartmann (1836-98), der allerede som barn komponerede.

[21] Carl Hartmann (1837-1901), senere billedhugger.

[22] Sophie Hartmann (1831-55).

[23] Ludvig Zinn (1808-68), grosserer; gift med Regitze, f. Giødvad (1810-1906).

[24] Emma Hartmanns veninde Thora Jacobsen (1807-89); gift med J.P.E. Hartmann 1855

[25] Edouard Buntzen (1809-85); gift 1845 med Laura, f. Nissen (1820-74).

[26] Margrethe Christiane Zinn, f. Oldeland (1784-1857), enke efter grosserer J.F.Z.

Noter til brev nr. 320:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 52-57.

[2] 7.1.1846 rejste A. fra Berlin over Halle til Naumburg, hvor han overnattede, inden han næste dag fortsatte til Weimar, hvor han opholdt sig til 7.2. Rejsen og opholdet er beskrevet i Dagbøger III 41-58.

[3] dat. 6.1.1846 (BEC II 47-52).

[4] dat. 13.1.1846 (BJC I 284-85).

[5] den senere teaterhistoriker Edgar Collin (1836-1906), søn af Gottlieb og Augusta Collin. I Jonas Collins brev hedder det: “Gottliebs lille Edgar var nær kommen til en stor Ulykke i Løverdags; Han vilde løbe afveien for en Vogn, men faldt, og det ene Hiul (af en Caret) gik over hans ene Been, som dog ikke er brækket, men alligevel har han mange Smerter. De kan tænke Dem, Gottliebs og Augustas Skræk” (BJC I 284f.).

[6] allusion til Carl Baggers “Børnevise” (“Samlede Værker”, udg. af Vilh. Møller, II, 1867, 477-79).

[7] A. blev 6.1.1846 udnævnt til Ridder af den preussiske røde Ørn, tredie Klasse.

[8] “Hussiterne eller Naumburgs Belejring”, drama med kor i 5 akter af A. von Kotzebue; opført 1. gang på Det kgl. Teater 30.1.1806.

[9] August von Beulwitz (1784-1871), generalmajor, generaladjudant hos storhertug Carl Friedrich af Sachsen-Weimar-Eisenach.

[10] anerkendelse.

[11] 12.1.

[12] 19.1.

[13] Rosemonde de la Rochefoucauld, f. de Bussch (død 1847), gift med greve Polydor de la R. (1801-55), fr. gesandt i Weimar.

[14] Marie von Ziegesar (1824-1901), datter af præsidenten for Overappellationsretten i Jena, Anton Freiherr von Z.

[15] 17.1.

[16] Carl August (1844-94).

[17] se Dagbøger 20.1.1846 (III 48).

[18] hun kom torsdag 22.1.

[19] det italienske søskendepar Teresa (1827-1904) og Maria Milanollo (1832-48), der begge spillede violin, vakte opsigt over hele Europa på deres turneer i 1840'erne. De gav koncert i teatret i Weimar 15.1., hvor A. fandt, at “de saa ret nette ud” (III 45).

[20] “De lystige Koner i Windsor”.

[21] 10.1.

[22] synes ikke trykt.

[23] om denne kan intet oplyses.

[24] A.L.J. Michelsen (1801-81), slesvigsk historiker og politiker; professor ved universitetet i Jena 1842.

[25] se brev 309.

[26] juli 1844.

[27] se brev 319 ovenfor.

[28] se brev 314. Afhandlingen blev ikke trykt i P.L. Møllers “Gæa”, men i J.F. Schouws “Dansk Ugeskrift”, 2. Række, VIII, Nr. 197, 1846, 261-76: “Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H.C. Andersens Poesie”.

[29] Willem II af Nederlandene (1792-(1840-)1849).

[30] 13.1.

[31] særskilt.

[32] blev testamenteret til KB sammen med A.s stambog (NKS 1299g, Fol. III). Udgivet i faksimile ved Kåre Olsen, Helga Vang Lauridsen og Kirsten Weber 1980 (se Album).

[33] forlagsboghandler M. Simion (død 1854).

[34] Bernhard Wolff (1799-1851), professor i Jena i skønlitteratur og nyere sprog; oversætter og improvisator.

Noter til brev nr. 321:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 65-72.

[2] BEC II 61-65.

[3] A. tog 7.2. fra Weimar til Jena, hvorfra han 10.2. rejste over Naumburg og Weissenfeld til Leipzig. Her opholdt han sig 11.-20.2., hvorpå han fortsatte til Dresden. Rejsen og opholdet i Dresden, der varede til 2.3. er beskrevet i Dagbøger III 58-69.

[4] 19.2.

[5] Gustav Ludwig Preusser (1796-?), storkøbmand og konsul. Var medlem af Gewandhaus’ koncertdirektion 1844-56 og Mendelssohns og Schumanns nære ven. Hans gæstfrie hus var et af centrene for musiklivet i Leipzig.

[6] 18.2., hvor Mendelssohn if. Dagbøger “spillede een af sine Trio; jeg var i høi Grad mat og angrebet” (III 63).

[7] tegningen af den ty. tegner og illustrator Gustav Schlick blev dog først bragt i “Illustrierte Zeitung”, 8. Bd., Nr. 187, 30.1.1847, 72. Den ledsagende biografi er anonym.

[8] udgør 3. del af “Schwarzwälder Dorfgeschichten”.

[9] årlig litterær kalender udgivet af Brockhaus i Leipzig.

[10] Carl B. Lorck (1814-1905), dansk forlagsboghandler i Leipzig 1835-57, dansk generalkonsul i Leipzig 1856.

[11] Julius Reuscher, A.s tyske oversætter.

[12] Karl August von Hase (1800-90), ty. kirkehistoriker.

[13] Friedrich (1800-65) og Heinrich Brockhaus (1804-74), forlagets chefer.

[14] får, modtager.

[15] ty.: påskemesse.

[16] “Das Mährchen meines Lebens ohne Dichtung”.

[17] særskilt.

[18] til Lorcks eventyrudgave, der udkom december 1848, tegnede den da. tegner og søofficer Vilhelm Pedersen 125 illustrationer. C.A. Reitzel købte stokkene, der var skåret af Ed. Kretzschmar, til brug for den første danske illustrerede udgave “H.C. Andersens Eventyr” (1850). Se i øvrigt BLorck 363-75.

[19] Wilhelmine von der Decken, f. Brauns (1783-1858), enke efter oberst i den engelsk-tyske legion Claus Benedikt v.d. D. Hun var i øvrigt ikke baronesse, selv om A. altid kalder hende således.

[20] allusion til Psalme 118,22, jf. Matthæus 21,42.

[21] brevet synes ikke bevaret.

[22] “Berlingske Tidende”.

[23] anerkendelse.

[24] jf. BfA II 132-36.

[25] Marie, f. prinsesse af Bayern (1805-77); søster til dronning Elisabeth af Preussen. Jf. Dagbøger 20.2.1846: “Besøgte Fru Deecken der fortalte at Dronningen af Sachsen havde sagt hende at Dronningen af Preusen i et Brev til hende havde talt om mit Ophold i Berlin” (III 64).

[26] Dagbøger 21.2.1846: “Ilde Humeur; skrevet et langt, lidende Brev til Eduard” (III 64).

[27] jf. brev fra H.C. Ørsted 14.2.1846: “Hauchs Afhandling om Deres Digtercharakter er nu trykt i Schouws Ugeskrift. Den er skreven, som De kan tænke, i en god Hensigt og i en god Aand. Jeg kan heller ikke nægte, at den er velskreven, saaledes som kunde vente det af Hauch; men ganske behager den mig dog ikke. Jeg finder ikke noksom deri fremhævet det Phantasiens Liv, som gjør Deres Digtninger saa tillokkende; heller ikke giver han Deres Naturskildringer den Vægt, jeg vilde sige den Indflydelse, de bør have i en Skildring af Deres Digtercharakter. Jeg skjønner iøvrigt fuldkomment vel, at han der havde paataget sig en altfor vanskelig Sag. At skildre en for mange Menneskealdre siden bortdød Digter, er allerede vanskeligt; at skildre en nulevende, og det en Slags Digtercollega, er altfor Meget. Jeg vilde ønske, at han havde været forsigtigere i sin Roman, og nu kunde have sparet sig dette Arbeide. Men det ønsker han sikkert ogsaa selv” (BtA 588f.).

[28] lystspil af A., som i dyb hemmelighed havde begyndt arbejdet på 2.7.1845 under sit ophold på Korselitse (Almanakker 153). Han arbejdede flittigt på det under det efterfølgende ophold på Glorup og kunne 5.8. læse det op hos Collins (ib. 156). Ligesom stykket end ikke nævnes ved navn i Almanakker, blev det indleveret anonymt til Det kgl. Teater 20.8., men blev forkastet efter J.L. Heibergs censur 11.9.1845 (A&C 377f.). A. foretog derefter en række ændringer, hvorpå det blev antaget og opført 19.3.1846, men blev en fuldstændig fiasko. Det blev først udgivet af Edvard Agerholm 1913. Se i øvrigt Jens Andersen: “Andersen. En biografi”, I, 2003, 503ff.

[29] Oehlenschlägers barndomsven, stabslæge i Søetaten Bernt Winckler (1780-1845) døde 26.11.1845. A. havde sendt en hilsen til ham i et brev til H.C. Ørsted 26.12.1845.

Noter til brev nr. 322:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC II 72-75.

[2] brev 320.

[3] A. citerer og tilslutter sig E.C.s synspunkt i MeE 97 og MLE I 214f.

[4] lat.: Herfra disse tårer! dvs. dér har vi forklaringen (Terents “Andria” I, 1,99).

[5] ved bestyrelsesvalget 24.11.1845 i Actieselskabet Kjøbenhavns Casino var E.C. blevet valgt til bestyrelsens formand. Derpå begyndte udgravningen af den sumpede byggegrund i Amaliegade. Funderingen af murværket slugte en stor del af aktiekapitalen (Robert Neiiendam: “Casino”, 1948, 10ff.).

[6] ] luner, indfald, griller.

[7] huer.

[8] Cornelius Gurlitt (1820-1901), holstensk komponist; bekendt af E.C. Var på rejsestipendium i Leipzig.

[9] BEC II 61-65.

[10] den holstenske farmaceut Heinrich Zeise (1822-1914) havde under et studieophold i Kbh. 1842-44 gjort A.s bekendtskab og oversatte i disse år en række af A.s værker. Se i øvrigt Anderseniana 2. rk. V,3 233-95.

[11] operasangerinden Pauline Rung, f. Lichtenstein (1818-90) sang titelpartiet ved premieren på “Liden Kirsten”.

[12] Anna Nielsen sang fru Malfreds parti.

[13] mellem Jonna Drewsen og Henrik Stampe.

[14] baronesse Christine Stampe.

[15] dat. 28.2.1846 (BJC I 290).

[16] E.C.s foresatte C.F. Holm (1796-1879), finansdeputeret, departementschef i Finansministeriet 1848.

[17] by og kursted i Nedreøstrig, 27 km syd for Wien.

[18] se brev 189. I originaludgaven (1837) angiver en fodnote s. 174 en afvigelse ved opførelsen af stykket. Samme fremgangsmåde er anvendt i “Liden Kirsten”, 1846, 6 og 8 (SS X 288 og 294).

Noter til brev nr. 323:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 615-622.

[2] BHH 609-13.

[3] synes ikke bevaret.

[4] “Til den lille Prinds Carl August” (“I Thüringerskoven ligger et Slot”); trykt i “Digte, gamle og nye”, 1847, 292-93 (MLE I 305), der udkom 26.12.1846.

[5] overhofmesterinde hos arvestorhertuginde Sophie af Sachsen-Weimar-Eisenach Alexandra von Redern, f. friherreinde von Pahlen (død 12.10.1846), enke efter den preussiske gesandt i London, grev Sigismund v.R.

[6] ærkehertug Stephan af Østrig (1817-67), civilguvernør i Bøhmen. A. besøgte ham i Prag 5.3.1846.

[7] fr.: festerne.

[8] Friedrich August II af Sachsen (1797-(1836-)1854); gift 1833 med Marie, f. prinsesse af Bayern (1805-77).

[9] Johann (1801-(1854-)1873); var tillige digter og oversætter. Besøget fandt sted 27.2. (Dagbøger III 68).

[10] ærkehertuginde Sophie af Østrig, f. prinsesse af Bayern (1805-72); gift 1824 med ærkehertug Franz Karl.

[11] Joseph Matthias Thun-Hohenstein (1794-1868), Oberstkämmerer for Kongeriget Bøhmen. Besøget fandt sted 4.3. (Dagbøger III 69f.).

[12] fyrst Edmund af Clary und Aldringen (1813-94), østrigsk fideikommisbesidder; søn af fyrstinde Aloise af Clary und Aldringen, f. grevinde v. Chotek (1777-1864).

[13] Caroline, f. prinsesse af Bayern (1792-1873), enke efter kejser Franz I.

[14] trykt i “Nye Eventyr”, Første Bind, Anden Samling, 1845, 1-16 (Eventyr II 41-48, ANDERSEN 1 295-301).

[15] “Kjærestefolkene”.

[16] trykt i MeE 180.

[17] den østrigske violinist Heinrich Wilhelm Ernst (1814-65).

[18] greve Franz Stadion-Warthausen (1806-53), guvernør i Triest, indenrigsminister 1848.

[19] om denne kan intet oplyses.

[20] greve Wenzel Paar (1810-90), østrigsk major.

[21] Chr. Jürgensen Thomsen (1788-1865), arkæolog; inspektør ved Den kgl. Mønt- og Medaljesamling 1832. Thomsen var ikke kancelliråd, men siden 1845 etatsråd. Se i øvrigt J.J.A. Worsaa: “En Oldgranskers Erindringer” udg. af Victor Hermansen, 1934, 272ff.

[22] Thorald Læssøe opholdt sig 1844-57 i Italien.

[23] arkæologen Conrad Engelhardt (1825-81), privatsekretær for Chr. Jürgensen Thomsen og ledsagede denne på rejsen i Tyskland og Italien.

[24] om disse kan intet oplyses.

[25] Hermann Rollett (1819-1904). A. har gengivet digtet i MeE 174f.

[26] gruppen “Pantherjægeren”.

[27] J.A. Jerichau blev 19.2.1846 gift med den polskfødte malerinde Elisabeth Baumann (1819-81). I forsommeren rejste ægteparret til Danmark.

[28] billedhuggeren Andreas Kolberg (1817-69). A. lovede 17.5.1846 arvestorhertug Carl Alexander en afstøbning af busten (BCA 55f.), men hverken den eller originalens videre skæbne er kendt (BEC V 147).

Noter til brev nr. 324:

[1] Coll. Brevs. VIII (KB). Trykt i BHH 624-629.

[2] i “O.T.”

[3] Lind-: linned.

[4] brev 322.

[5] mødet, sammentræffet.

[6] Chr. Guldbrand (1780-1847) stiftsfysikus i Odense.

[7] “Berlingske Tidende” Nr. 109, 13.5.1846.

[8] skuespilleren og sangeren Chr. Hansen (1812-80).

[9] operasangerinden Leocadie Bergnehr (1826-1919).

[10] skuespillerinden Sophie Jacobine Winsløw, f. Schaltz (1800-76).

[11] skuespillerinden Emma Meier (1829-90).

[12] den italienske operasangerinde Antonietta Montenegro (ca. 1825-64), der debuterede i Milano 1844 som Norma, sang Norma ved en hofkoncert i Kbh. 21.4. og ved to forestillinger på Hofteatret 30.4. og 2.5. som gæst ved det faste italienske selskab.

[13] operasangerinden Charlotte Bournonville (1832-1911).

[14] den fr. balletdanser François Lefebvre var 1842-47 solodanser ved Det kgl. Teater.

[15] “Nymphen Cloris ved Dianas Hof”, ballet i 2 akter; opført 1. gang på Det kgl. Teater 15.5.1846, hvor Lefebvres elev Caroline Nielsen debuterede. Hun forlod i øvrigt teatret umiddelbart efter debuten (Overskou V 737f.).

[16] lystspil i 5 akter af Dumanoir og Dennery, oversat af N.C.L. Abrahams. Dansen arrangeret af P.J. Larcher. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 1.5.1846.

[17] se brev 321.

[18] “De to Baronesser” (se brev 314).

[19] “Oehlenschlägers Levnet, fortalt af ham selv” I-II, 1830-31.

[20] digterkroningen i Lunds Domkirke 1829.

[21] hyklerisk.

[22] Jenny Lind.

[23] 15.7.1841.

[24] den årlige kunstudstilling på Charlottenborg.

[25] formentlig “De fire Menneskealdre”.

[26] blomstermaleren O.D. Ottesen (1816-92).

[27] Søren Kierkegaards anmeldelse af Thomasine Gyllembourgs novelle “De to Tidsaldre” (1845) udkom 30.3.1846 under titlen “En literair Anmeldelse”.

[28] Signe Antonitte Henriette Læssøe (1846-1927).

[29] Knud Trütschler Hanck Læssøe (1844-1920).

[30] Ludvig Læssøe.

[31] Elisabeth (Elisa) Læssøe, f. Pingel (1826-99), datter af byfoged i Rønne J.C.P. og Janusine, f. Arboe; gift 1845 med Christian Læssøe; var som forældreløs 12 år gammel sammen med sin søster Hanne kommet til Kbh., hvor S.L. tog dem til sig (Bøgh 78).

Noter til brev nr. 325:

[1] NKS 2642 2o. Trykt i BHartmann I 388-391.

[2] 1.5. forlod A. Rom og rejste med overnatninger i Cisterna, Mola di Gaëta og Capua til Napoli, hvor han opholdt sig 4.-20.5. Herfra tog han til Castellamare, hvor han blev til d. 25., fortsatte så til Sorrento og d. 27. til Capri. D. 29.5. tog han fra Capri over Sorrento tilbage Napoli. Se Dagbøger III 101-26.

[3] se brev 319.

[4] i brev fra Ernst Weis til A. 6.3.1846 har J.P.E.H. tilføjet i marginen: “Kjære, gode Ven! Tak for Dit sidste Brev, som jeg endnu ikke har besvaret, fordi jeg ventede tillige at kunne meddeele Dig noget om “Kirsten”, hvilket nu snart vil kunne skee. Vedlagte Plan til Omarbeidelse af Texten til “Ravnen”, som Weis har været saa god at udkaste, anbefaler jeg til Din særdeles Overveielse, da jeg troer at Stykket, omtrent i denne Form, vilde kunne blive brugbart for Scenen. I samtlige Details af Versemaal osv: er jeg enig, forsaavidt det er mig muligt, derom at faae en bestemt Mening, førend jeg kommer ind i Arbeidet, men nok for denne Gang, og vent snart et langt, langt Brev fra Din I:P:E: Hartmann.” (BHartmann I 391).

[5] muligvis en allusion til Schillers “Der Parasit”, en bearbejdelse af L.B. Picards (1769-1831) lystspil “Médiocre et rampant, ou le moyen de parvenir” (1797), hvor det i 4. akt hedder: “Raum ist in der kleinsten Hütte”.

[6] se brev 309.

[7] Teatro di San Carlo.

[8] Teatro del Real Fondo di Separazione.

[9] operasangerinden Teresa Brambilla (1813-95). A. hørte 10.5. i en af hendes glansroller i titelpartiet i “Lucia di Lammermoor”, men “var iiskold derved og tænkte paa Jenny” (Dagbøger III 107).

[10] Teatro nuovo, åbnede 1724, men ødelagdes ved en brand i 1935.

[11] Marie Margrethe Sneedorff, f. Skibsted (1787-1874).

[12] Sophie Hartmann.

[13] Emil Hartmann.

[14] Carl og Frederik (Fritz) Hartmann (1843-1908).

[15] Thora Jacobsen.

Noter til brev nr. 326:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 310-317.

[2] under sin udenlandsrejse boede prins Christian Frederik (VIII) i foråret 1820 i Castellamare (H.P. Giessing: “Kong Christian VIII’s Regjeringshistorie”, 1852, 129).

[3] værtshusets navn.

[4] Almanakker 24.5.1846: “Lynende gal over Tjenerens ublue Fordring om Penge for den Thee jeg indviteret af Schwartz havde drukket der; følte mig afficeret, Maven slet, ubehagelig Dag” (176).

[5] 1.6. Det undergørende madonnabillede står i en bue på en bro på Monte Virgine. Bournonville har beskrevet festen i “Mit Theaterliv”, 1848, 160-62 og benyttet den i 3. akt af “Napoli” (1842).

[6] hvis hotel lå på Piazza dei fiori. Sml. i øvrigt MeE 187f., MLE I 364, “Skyggen” (Eventyr II 129f.; ANDERSEN I 411f.; Eventyr VII 117f).

[7] den danske chargé d’affaires i Napoli F.S. Vogt (1777-1855).

[8] 8. og 13.6. (se Dagbøger III 126 og 128).

[9] friherre Adolf von Brockhausen (1801-58), preussisk gesandt i Napoli.

[10] Adam Gottlob Moltke-Hvitfeldt (1796-1876), greve, søn af Gebhard M.-H. til Glorup; cand.jur.; hofmarskal hos prins Christian (VIII) 1829-42, ministerresident i Napoli 1845, besidder af stamhuset Moltkenborg (Glorup m.m.) 1851). Brevet må åbenbart være påbegyndt 18.6., jf. Dagbøger: “Kjørt med Moltke over Capo di Monte” (III 132).

[11] se Dagbøger 17.6.1846.

[12] 7.6. Se MLE I 362.

[13] Frederikke Wallich (1784-1862).

[14] “Polyphem” (Dagbøger 17.6.1846).

[15] da A. under sin rejse til Orienten havde forladt H.P. Holst i Napoli 15.4.1841, slog den sidstnævnte sig ned på Ischia i Casamicciola hos vignerolen Vincenzo. Bournonville, der besøgte ham her, fortæller at “Holst blev kaldet Don Giovanni, et ominøst Navn, hvis Betydning de ærlige Folk ikke anede, da de aldrig havde hørt hverken Mozart eller hans Mesterværk nævnes”. Carolina, var værtens datter (“Mit Theaterliv”, III, 3. Afsnit, 1878, 51). Se i øvrigt Dagbøger III 125 samt H.P. Holst: “Ude og Hjemme”, 1843, 201, 209-57, 259, 286 samt “Fra min Ungdom”, 1873, 106.

[16] Amalia Holst, f. Holm (1815-94), gift 1836 med H.P.H.

[17] Adam Holst (1837-59), søn af Amalia og H.P.H.

[18] jf. Dagbøger 7.6.1846: “jeg reed først op til Vinzenzo, hvor Holst har boet og affecteert, siger de, hvo veed dog, skrevet paa Ruden: Amalia, Adam og H.P. Holst, omklamret” (III 125).

[19] 23.6. sejlede A. fra Napoli med dampskibet “Castor” og ankom efter landgang i Civittavecchia d. 24., Livorno d. 25. og Genova d. 26. til Marseille om morgenen d. 27. Se Dagbøger III 135-39.

[20] marquis Alexander Douglas (1811-63), hertug af Hamilton 1852; gift 1843 med Marie, f. prinsesse af Baden (1817-88), datter af storhertug Karl af Baden.

[21] jf. MLE I 366: “han hørte jeg var Dansk, men vidste ikke mit Navn, vi talte om Italien, og hvad der var skrevet om dette Land, jeg nævnte Fru Staël-Holsteins Corinna, han afbrød mig med: “De har en Landsmand, som endnu fortræffeligere har skildret os Italien!” “Det troe ikke vi Danske!” svarede jeg. Han talte høist rosende om “Improvisatoren” og dens Forfatter. “Det er Skade”, sagde jeg, “at Andersen havde været der saa kort, da han skrev den Bog!” - “Han har været der i mange Aar!” svarede Marquis Douglas, “o nei”, forsikkrede jeg, “kun i ni Maaneder, jeg veed det vist!” “Jeg gad kjende den Mand!” sagde han; “det kan let skee!” vedblev jeg, “han er her ombord!” og nu sagde jeg, hvem jeg var.”

[22] Joseph Morellet (død 1871), dansk konsul (senere generalkonsul) i Genova 1841-68.

[23] handelshuset Chr. Broberg & Søn, hvis chefer var grosserer Chr. M. Broberg (1776-1852) og sønnen C.A. Broberg (1811-86).

[24] bankfirmaet Hambro & Søn, der lededes af bankieren Joseph Hambro (1780-1848).

[25] Julius Theodor Frisch (1818-95), dansk vicekonsul i Marseille 1846, konsul 1850-58.

[26] dat. Weimar 11.6.1846 (BCA 59-61).

[27] dat. 6.6.1846 (BJC I 309f.).

[28] Genève.

[29] honoraret for “Hr. Rasmussen”.

Noter til brev nr. 327:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC II 98.

[2] Henriette Hanck døde 19.6.1846. A. modtog hendes sidste brev (brev 323 ovenfor) i Napoli 6.6. Budskabet om hendes døde fik han først i Basel 4.8.: “Brev fra Fritz i Marseille med et Brev fra Collin og Eduard [...] Jette Hanck er død. - Sidste Gange lyste hendes Øine ved Afskeden. Tak, til vi sees (III 165).

Noter til brev nr. 328:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BJC I 317-320

[2] 5. Mos. 34,1-4. Jf. i øvrigt brev til J.G. Adler 11.7.1846 (BfA II 154) og til hertuginden af Augustenborg 25.8.1846 (“Berlingske Tidende”, 8.12.1935).

[3] brev 325 ovenfor.

[4] den no. violinist Ole Bull (1810-80) havde 1845 været på turné i USA. 1846 gav han koncerter i Paris, Bordeaux og Marseille, inden han rejste til Algier (O. Vik: “Ole Bull”, 1890, 226ff.). Om A.s og Bulls møde se Dagbøger III 140 og MLE I 367.

[5] collinsk familiejargon.

[6] den fr. fysiker, astronom og politiker François Arago (1786-1853), f. i Estagel ved Perpignan; var valgt til Deputeretkammeret i Perpignan.

[7] Ingeborg Drewsen drillede ofte A. med hans skrivefejl. Han har her forsøgt at gardere sig ved en overlegen gestus, men har tilfældigvis stavet navnet korrekt efter først at have skrevet Arrago.

[8] levn fra oldtiden.

[9] Dagbøger 1.7.1846: “Efter Bordet læst i Ingeborgs Brev (et gammelt) og leet saa det klukkede i mig! den søde Ingeborg! her er jo meget interessante Ting i Nismes, romerske Ruiner, men, unter uns, Ruiner og Antiquiteter ere gode nok, men man trænger ogsaa til lidt Munterhed, og egentligt er det slet ikke muntert, at see op ad saadan en gammel Muur, mutters ene ude i Verden, hvor man kan døe og begraves, medens dem man holder af troer man reiser lystig omkring” (III 143).

[10] Maison carrée, tempel i korinthisk stil opført 1. årh. e.K. Temple de Diane stammer fra begyndelsen af 2. årh.

[11] Jean Reboul (1795-1864), fr. bagermester og digter; havde 1828 vakt opmærksomhed med digtet “L’Ange et l’Enfant” i “La Quotidienne”. Lamartine, der havde dediceret ham digtet “Le Génie dans l’obscurité” (“Harmonies poétiques et religieuses”, II, 1830, 87-92) besøgte ham i juni 1832, da han var på vej til Marseille for at indlede sin rejse til Orienten. Se i øvrigt Dagbøger 1.7.1846 og MLE I 368.

[12] “Poésies” (1836).

[13] fra Marmiers “Une vie de poéte” (se brev 204).

[14] William Cazalis (1803-78), advokat i Cette; gift 1831 med Clara, f. Tutein (1800-54).

[15] J. M. Jansen (1803-89), vingrosserer, dansk konsul i Cette 1844-87.

[16] fr.: borgmesteren.

[17] Ækvator.

[18] Chr. Ludwig Clausen-Schütz (?-?), over- og landsretsadvokat i Wandsbeck.

[19] Anna Christine Dorothea Drewsen, f. Lassen (1777-1852), enke efter Strandmøllens ejer, papirfabrikant Chr. Drewsen (1745-1810).

[20] Emil Hornemann.

Noter til brev nr. 329:

[1] Coll. Brevs. VI (KB) . Trykt i BCA 64-65.

[2] BCA 61-64.

[3] lat.: årvågne går vi opad.

[4] Johann Wolfgang von Goethe: “Die Leiden des jungen Werthers” (1774).

[5] roman af Goethe (1809).

[6] prinsesse Augusta af Preussen.

Noter til brev nr. 330:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 108-113.

[2] det blev først afsendt 27.8. (Dagbøger III 174).

[3] dat. 15.8.1846 (BEC II 108]

[4] dukket.

[5] den hannoveranske ministerresident i Rom og kunstforfatter August Kestner (1777-1853), søn af arkivar Joh. Chr. Kestner og Charlotte, f. Buff, modellerne til Albert og Lotte i Goethes “Die Leiden des jungen Werthers”. Kestner er ikke omtalt i MeE, men E.C. har indført brevstedet i “Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” II, 138f..

[6] August Kestners pastel af A. var tidligere i Kestner-Museum i Hannover, men gik til grunde under 2. Verdenskrig (Anderseniana 2. rk. III,2 396).

[7] A. mærkede de politiske spændinger under sejlturen på Rhinen 5.8. (Dagbøger III 166) og i Frankfurt 12.8. (ib. 168). Sml. MLE II 9.

[8] se brev 228.

[9] i et brev 24.7.1846 havde Jonas Collin meddelt A., at han havde skrevet til kabinetssekretær F. Tillisch angående tilladelse for A. til at bære ordenen som ridder af Den preussiske røde Ørn. 21.7. var tilladelsen kommet og den blev meddelt i “Berlingske Tidende” 23.7. (BJC I 323).

[10] dat. 12.3.1846 (BfA II 136-42).

[11] hertil refererer sig sandsynligvis flg. notitser i Almanakker: 3.10.1845: “Ørsteds Besøg, hvad Kongen havde bestemt” (159); 31.10. (dagen for afrejsen): “Audients hos Dronningen, hos Kongen, fik ikke -“ (160). Jf. i øvrigt brev fra H.C. Ørsted 30.12.1845 (BtA 587f.).

[12] eventyrene fyldte fire bind (XII-XV) i den ty. udg.

[13] det sidstnævnte blev tilfældet.

[14] udgaven blev i første omgang på 28 bind, hvortil senere kom supplementsbind. Digtene udgjorde bd. XXVI-XXVIII og skuespillene bd. XXII-XXV, idet han medtog “Maurerpigen”, “Agnete og Havmanden”, “Mulatten” og “Lykkens Blomst”.

[15] se brev 328 ovenfor.

Noter til brev nr. 331:

[1] Holger Laage-Petersens Samling Ms 109 (KB). Trykt i Eisendecher 198-202.

[2] Gustave von Eisendecher (1842-1914), datter af Wilhelm og Lina v. E.

[3] Carl (Tuch) von Eisendecher (1841-1934), søn af Wilhelm og Lina v. E. I 1847 bragte A. i øvrigt de to børn en særlig hilsen, da han anvendte deres navne i “Lille Tuk” (Eventyr VII 114).

[4] Alexander von Beaulieu-Marconnay (1827-99), friherre; søn af statsminister i Oldenburg Wilhelm Ernst v. B.-M.

[5] om denne kan intet oplyses.

[6] besøget hos Eisendechers havde været præget af de dansk-tysk spændinger, idet Eisendechers var fjendtligsindede overfor de danske synspunkter. Jf. Dagbøger 20.9.1846: “Vrøvleri over al den politiske Snak” (III 179).

[7] Carsten Hauch var 1846-48 professor i dansk ved universitetet i Kiel.

[8] den ty. teolog Anton Friedrich Ludwig Pelt (1799-1861), jf. Almanakker 11.10.1846.

[9] Christian VIII’s søster, landgrevinde Charlotte af Hessen-Kassel, f. prinsesse af Danmark (1789-1868); gift 1810 med landgreve Wilhelm af H.-K.(1787-1867) I Eisendecher 414 oplyses fejlagtigt, at det drejer sig om datteren, den senere dronning Louise, gift med prins Christian (IX).

[10] den senere Christian IX (1818-(1863-)1906).

[11] Saltholm.

[12] Dagbøger 5.10.1846: “oppe 4½ gik i deilig Maanskin til Posthuset. - Eisendecher og Frue vare oppe til Afsked. Alexander kom da vi Kl 6 kjørte afsted ” (III 181).

[13] forfatteren Karl August Mayers (1808-94) “Andersen und seine Werke” i “Jahrbücher der Gegenwart” Jahrgang 4, Tübingen 1846, 841-880, 895-936.

[14] Julius Mosen (1803-67), digter, dramaturg ved Hofteatret i Oldenburg 1844-46.

[15] Heinrich Theodor Rötscher (1803-71), ty. æstetiker, litteraturhistoriker og dramaturg.

[16] Christiane von Scharnhorst (1787-1870), hofdame hos storhertuginde Cecilie af Oldenburg (1807-44).

[17] den danske maler Just Ulrik Jerndorff (1806-47) var 1840 rejst til Oldenburg, hvor han 1844 blev hofmaler.

Noter til brev nr. 332:

[1] Coll. Brevs. IX (KB). Trykt i BIngemann 208-209.

[2] “Kunnuk und Naja oder die Grönländer. Erzählung von B.S. Ingemann. Aus dem dänischen von Jul. Reuscher.” (Miniatur-Ausg.), Berlin 1846.

[3] 24.1.

[4] 1. Mosebog 37-50.

[5] rimelig.

[6] som titelbillede til “Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung”, bind I benyttedes et stålstik efter et maleri af den ty. maler August Grahl (1791-1868) malet i Dresden 24.2-1.3.1846.

[7] N.B.K. Petersens litografi efter C.A. Jensens portræt fra 1836.

Noter til brev nr. 333:

[1] Coll.Brevs. IX (KB). Trykt i BIngemann I 211-212.

[2] først og fremmest.

[3] MeE 147-53.

[4] MeE 134-39.

[5] MeE 194ff.

[6] Ingemann selv, der kun er omtalt i første del af bogen i forbindelse med A.s besøg hos Ingemanns i skoletiden i Slagelse (MeE 53f.).

[7] “Vignetter til danske Digtere” (1832).

[8] kortvarige, forbigående.

Noter til brev nr. 334:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 212-214.

[2] den danskfødte Carl B. Lorck (1814-1905).

[3] konvolut.

[4] Edvard Collin var 29.12.1842 blevet virkelig justitsråd med rang i 4. klasse nr. 3.

[5] skete med “Mit Livs Eventyr” (1855).

[6] MeE 115f.

[7] skildres først og fremmest som forfatteren til “Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren Andersens Poesie” (MeE 85, 88f.).

[8] MeE 104ff., 154ff.

[9] “som Dommer over æstetiske Værker er han phanatisk partisk og eensidig, han hører ulykkeligviis til de Videnskabs Mænd der ere en fireogtredsindstyvendedeels Poeter, og det er de værste Æstetikere; han har f Exempel ved sine Critikker mod Ingemanns Romaner, viist hvor langt han stod under det Poetiske han bedømte”(MeE 72).

[10] forvolder stærke sjælelige lidelser.

Noter til brev nr. 335:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i Bredsdorff 588-590.

[2] om A.s rejse sommeren 1847 se Dagbøger III 182-277, MLE II 14-60 samt Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og England”, Kbh. 1954.

[3] 14.5.-1.6.opholdt A. sig på Glorup.

[4] 1.6. tog A. til Odense, inden han næste dag tog via Assens til Aarøsund, hvor han overnattede. 3.6. sejlede han med dampskib til Kiel, hvorfra han d. 4. rejste med toget til Hamburg. Herfra fortsatte han d. 6. via Bremen (overnatning) til Oldenburg.

[5] August af Oldenburg (1783-(1829-)1853). A. var 9.6. blevet inviteret til taffel hos storhertugen i Rastede den følgende dag og noterer i Dagbøger, at han var “fortvivlet derover” (III 191). 10.6. kørte han med Eisendechers derud. Dagbøger fortæller, at der var “grønt og venligt, men det var meget koldt”, og at storhertugen og hans datter, hertuginde Friederike var “meget venlige” (ib. 191f.).

[6] Charlotte v. Scheele, f. grevinde v. Bothmer (1772-1849), datter af rigsgreve Hans Caspar v. Bothmer (1727-87), der som dansk kammerherre i 1766 i sin egenskab af envoyé extraordinaire ved det engelske hof havde undertegnet Christian VII’s ægtepagt med den engelske prinsesse Caroline Mathilde (1751-75) og ledsagede hende fra London til Altona. 1780 blev han overpræsident i Kiel. A. fortæller også anekdoten, der ellers ikke findes historisk belæg for, i brev til Henriette Wulff (BHW I 382) og i MLE I 336f.

[7] 12.6. rejste A. via Lingen og Utrecht til Amsterdam, hvor han ankom næste dag.

[8] om besøget i Amsterdam se Bertha Wolterson: “H.C. Andersen in Amsterdam”, Jaarbook XXXIX (1942) Genootschap Amstelodamum, 141-47, W. van Eeden i “Neophilologus” XXV, 1940, 122-26 og samme i Anderseniana 2.rk. I,4 334-38 samt H. Kooger: “Andersen in Amsterdam”, Op eigen Terrein (Rotterdam), 30:24, 1975, 20-21.

[9] i Hotel l’Europe i Lange Houtstraat (det tidligere Haarlemske Palæ). Festen, der fandt sted 19.6., var arrangeret af redaktøren og boghandleren Jacobus Leunis van der Vliet (1814-51), der i øvrigt også udbragte Jonas Collins skål. Se Dagbøger III 200f., BEC II 137f., BHW I 384, MLE II 21-23, W. van Eeden: “Twee onuitgegeven gedichtjes van H.C. Andersen” i: “Neophilologus” XXV, 1940, 124f. og Anderseniana 2. rk. I,4 338f.

[10] van der Vliet havde i bind V og VI (1847) af sit tidsskrift “De Tijd” bragte store uddrag af “Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung” under overskriften “Levenschets van H.C. Andersen”.

[11] den blev bl.a. omtalt i “Dagblad van’s Gravenhage” 21.6.1847, “Algemeen Handelsblad” 24.6.1847 og i “De Tijd” VI, 1847, 139ff.

[12] 22.6. sejlede A. fra Rotterdam med dampskibet “Batavia”, der pga. ebbe blev stærkt forsinket og først næste dag kl. 17 ankom til London (Dagbøger III 203f.).

[13] Dagbøger 2.7.1847: “London er Byernes By, Rom ufortalt; de to Byer have meest opfyldt mig, London er den travle Dag, Rom, den stille, store Nat [...] Thorvaldsen har givet to udødelige Basrelief Natten og Dagen, det første har forunderlig grebet mig ved sin Ro, sin Storhed, derimod har jeg kun kunnet kalde Dagen smuk, den er mig ikke characteristisk, ja men hvorledes skulde den da gjøres vil man spørge; ja - det veed jeg ikke, det maae Inspirationen sige, Dagen er den travle Virksomhed, det er den flyvende Væverspole; to Byer danne mig Verdens Basrelief af Natten og Dagen det er Rom og London. Rom med sin Storhed. Dens Liv er kun Drømme; Carnevalet er en lystig phantastisk Drøm, selv Pios den 9 er kun en stor Tanke der drømmes” (III 217; sml. BfA II 175, BCA 100 og MLE II 28).

[14] viscount Henry John Temple Palmerston (1784-1865), eng. politiker; udenrigsminister 1830-41, 1846-51, premierminister 1855-58 og fra 1859 til sin død. A. blev indført hos P. af den da. gesandt Frederik Reventlow (1791-1851) 26.6. (Dagbøger III 208f.).

[15] den da.-jødiske hofråd Joseph Hambro (1780-1848) var som mange af Kbh.s fattige jøder begyndt som sælger af piskebånd o.l., inden han som syttenårig kom i handelslære i Hamburg. Efter han var vendt tilbage til Kbh. åbnede han en manufakturhandel, fik 1812 borgerskab som grosserer og blev hurtigt en af de førende storkøbmænd samtidig med, at han drev bankiervirksomhed. I 1840 flyttede han til London, hvor sønnen Carl Joachim Hambro (1807-77) havde etableret sin selvstændige bankierforretning, der i øvrigt stadig eksisterer. Under A.s ophold i England tog H. sig meget af ham, forhandlede på hans vegne med hans oversætter Mary Howitt og forlæggeren Richard Bentley og indbød ham flere gange til sit (ikke C.J.H.s) landsted Bransbury House i Kilburn.

[16] 12.7. havde A.s oversætter Charles Boner indført A. hos forfatteren John Gibson Lockhart (1794-1854), gift med Walter Scotts ældste datter Sophia. Dagen efter havde han sendt A. en introduktionsskrivelse til mr. og mrs. Ormond, der passede Abbotsford, W.S.s gods i Skotland (Dagbøger III 224ff., MLE II 54), men A. nåede ikke at besøge det.

[17] den eng. digter Charles Dickens (1812-70). Om A. og D. se Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Charles Dickens. Et Venskab og dets Opløsning” (1951).

[18] Marguerite Blessington, f. Power (1789-1849), eng. forfatterinde, enke efter Charles John Gardiner, jarl af Blessington. M.B. var kendt for sin skønhed, charme og excentriske smag, men gjorde sig især bemærket i samtiden, fordi hun, der boede i Gore House i Kensington, til stor forargelse for borgerskabet levede sammen med sin steddatters mand, den franske grev Alfred d’Orsay (1801-52). Hendes hjem var samlingssted for digtere, kunstnere og videnskabsmænd. Kvinderne fra de højere kredse kom der derimod ikke, ligesom M.B.s navn var tabu i disse kredse. Blandt hendes venner var Bulwer Lytton og Dickens. Litteraten William Jerdan havde præsenteret A. for M.B. 6.7. (Dagbøger III 219f.), og 16.7. gav hun en middag til hans ære, hvori også Dickens, der havde afbrudt sit landophold, deltog. Se i øvrigt Dagbøger III 230, MLE II 32-35 og Bredsdorff: “H.C. Andersen og Dickens”, 1951, 15-19.

[19] Jenny Lind boede i Old Brompton i Westend, syd for Hyde Park. Umiddelbart efter ankomsten 23.6. havde A. skrevet til hende, og fik dagen efter brev fra hende “med den hjerteligste Velkommen” (Dagbøger III 207). 25.6. fortæller Dagbøger: “Kjørt ud til Jenny Lind, som boer evig langt ude, Vognen holdt og Madms Johansen [hendes selskabsdame og veninde] kom ud og raabte Velkommen, derpaa Jenny Lind. Hun beboer hele Huset, der er høist hyggelig; en yndig lille Have, med skaaret Grønsvær, Blomster og skyggefulde Gange, hun bad mig spise hos sig, naar jeg vilde, ogsaa i Dag, men da det var saa tidlig, tog jeg ikke mod det. Hun sagde at hun vilde sørge [for at jeg] fik Billet til Operaen, da den ellers [vilde blive] naragtigt dyr. 30 til 50 Rdlr dansk. - [Hun] fandt 150 [dansk pundtegn]for min Roman for usselt, her maa Alt forlanges i overdreven Stiil” (ib. 207f.). 3.7. var han til middag hos hende og så hende om aftenen i den ital. komponist Vincenzo Bellinis (1801-35) “La sonnambula” (ib. III 217).

[20] træsnit af Alfred Harral efter tegning af den ty. maler Carl Hartmann (1818-ca. 57), som A.s eng. oversætter, forfatterinden Mary Howitt havde anvendt til forsiden af “Howitt’s Journal of Literature and Popular Progress” I, Nr. 26, 1847, hvor hun også s. 352-55 havde skrevet en velkomstartikel: “Memoir of Hans Christian Andersen”. Se i øvrigt Anderseniana 2. rk. III,2 390 og 393.

[21] 28.6. påbegyndte den da. portrætmaler Joh. Fr. Møller (1797-1871), der opholdt sig i England 1845-47, en tegning af A. (Dagbøger III 210). 30.6., 1.-2.7., 6.7., 13.7. fortsatte han arbejdet, som afsluttedes 20.7. (ib. III 213, 214, 215, 219, 226, 232). Portrættet udkom som litografi hos Day & Son, London (se Anderseniana 2. rk. III,2 400-02). Det er gengivet i Bredsdorff overfor s. 48.

[22] billedhuggeren Joseph Durham (1821-77) modellerede på William Jerdans foranledning 28.-30.7. og 2.8. en buste af A. som pendant til en buste af Jenny Lind (Dagbøger III 236-38, 241). Begge blev udstillet på Charlottenborg 1849. Den er gengivet i Oxenvad 106.

[23] Dagbøger 12.7.1847: “Kjørt hen til en Boghandler ved Covengarden, som har, fra Kjøbenhavn, ladet forskrive alle mine danske Skrifter, de stode igaar paa dansk i the Atheneum, jeg er nok den første danske Digter, som saae det, han sagde at de gik godt af, flere Engelændere lagde sig efter Dansk” (III 225).

[24] “The Literary Gazette and Journal of the Belles Lettres, Arts, Sciences &c” red. af William Jerdan Nr. 1591, 17.7.1847. Artiklen, der blev bragt som et bilag, er optrykt uddrag i BHW III 169f.

[25] allusion til Esajas 28,16.

[26] Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach var sommeren 1847 på besøg i London. A. var 24.6. kørt til Marlborough House, hvor arvestorhertugen boede under sit ophold i London, men deres samvær var præget af den engelsk hofetikette, idet det ikke var ham “mueligt at komme sammen med Digtere” (Dagbøger III 206), og de mødtes siden hos Palmerston (ib. 208f.).

Noter til brev nr. 336:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 387-390.

[2] dat. 4.7.1847 (BHW I 385-87).

[3] dat. 3.7.1847 (utrykt, NkS 3860, 4to (KB)). Se i øvrigt brev 141.

[4] Rachel optrådte i sommeren 1847 i London, men A. så hende ikke.

[5] Giulia Grisi (1811-69), ital. operasangerinde. A. forsøgte at få billet 7.8. til “Lucrezia” på Covent Garden, hvor Grisi sang titelpartiet, men opgav, da den kostede en sovereign (Dagbøger III 245). Tilhængerne af Grisi og Jenny Lind stod i øvrigt skarpt overfor hinanden (MLE II 31, 377).

[6] “I Masnadieri” (efter Schillers “Die Räuber) havde urpremiere på Her Majesty’s Theatre 22.7.1847 med Jenny Lind som Amalia, men gjorde ikke lykke. A. hørte den 29.7., men fandt at det var “daarlig Musik, langtrukket; Jenny Lind sang deilig, men hun gjorde dog ikke det Indtryk paa mig, som i andre Stykker” (Dagbøger III 238; se også MLE II 30).

[7] se brev 335.

[8] Arthur Richard Wellesley, marquis af Douro (1807-84), søn af Napoleons besejrer i slaget ved Waterloo, hertugen af Wellington (1769-1852).

[9] “The True Story of My Life” oversat af Mary Howitt udkom 2.7.1847 på brødrene Longmann’s forlag i London.

[10] da det kom til stykket, kunne det imidlertid ikke lade sig gøre (Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Charles Dickens”, 1951, 19). I stedet afleverede Dickens 12 bind af sine værker med dedikation på A.s hotel.

[11] se brev 335.

[12] 9.-10.7. besøgte A. sin engelske forlægger Richard Bentley (1794-1871) på hans landsted i Sevenoaks. Via Joseph Hambro forhandlede han med Bentley om den eng. udgave af “De to Baronesser”, og det endte med, at A. fik tilbudt £ 10 pr. ark på betingelse af, at han selv sørgede for og betalte oversættelsen, samt at den først måtte udkomme på dansk og tysk efter udgivelsen af den engelske udgave (Bredsdorff 145-49). Den eng. udgave udkom 28.9.1848, den danske 25.11. s.å. Bentley turde derimod ikke udgive “Ahasverus”, som A. derefter tilbød Mary Howitt, men den blev ikke oversat til engelsk.

[13] arkæologen J.J.A. Worsaae (1821-85), som A. havde henvendt sig til inden afrejsen angående praktiske oplysninger. I et udateret brev havde han givet al tænkelig besked ang. takt og tone, drikkepenge, påklædning og tiltaleformer m.m. (Bredsdorff 601f.).

[14] Frederikke Cold (1787-1860), konventualinde i Gisselfeld adelige Jomfrukloster.

[15] Ludwig Spohr (1784-1859) dirigerede i London sit oratorium “Babylons Fald”. De spiste frokost sammen 7. og 15.7. (Dagbøger III 221, 229).

[16] C.J. von Bunsen (1791-1860), preussisk gesandt i London 1841-54; var også kendt som arkæologisk og kirkehistorisk forfatter. A. var til middag hos ham 15.7., hvor han læste fire eventyr (Dagbøger III 229).

[17] Sir Anthony de Rothschild (1810-76), chef for bankierfirmaet Rothschild i London. Jf. Dagbøger 12.7.1847: “Reventlau tilbød mig at kjøre med sig til Anthoni Rotschild, her var Alt i fyrstelig Pragt, Marmor Trapper, Blomster og Springvand i Værelset, i Spisestuen en prægtig Kamin, udskaarne Træforsiringer i Væggen, Roccoco Sølvtøi opstilt, en ganske udsøgt Dinee, den unge Rottschild, et ægte simpelt Jøde-Ansigt, rundt og fedt; Baronessen ret smuk” (III 225).

[18] “The Quarterly Review”, Vol. LXXV, No. CL, 297-319). Uddrag af anmeldelsen er trykt i Bredsdorff 429-31.

[19] “The Merchant of Venice”.

[20] den eng. dramatiker Th. Otway’s (1651-85) tragedie “Venice preserved”.

[21] fortællingen “Der Geisterseher”.

[22] den eng. forfatterinde Ann Radcliffe’s (1764-1823) roman “The Italian”.

[23] digtet “Beppo”.

[24] “Kjartan og Gudrun”, tragedie i 5 akter; opført 1. gang på Det kgl. Teater 13.10.1848.

Noter til brev nr. 337:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 156-158.

[2] antagelig navnet på det hus, hvor C.J. Hambro (se brev 335) havde lejet sig ind. Trinity er en forstad til Edinburgh mellem Newhaven og Granton.

[3] 10.8. rejste A. sammen med Joseph Hambro fra London og ankom efter overnatning i York til Edinburgh næste aften. Rejsen og opholdet i Skotland, der varede til d. 25. er beskrevet i Dagbøger III 247-61.

[4] antagelig frit citat af indledningsdigtet til B.S. Ingemanns “Hyrden af Tolosa” (“Samlede Skrifter”, 2. Udg., 1. Afd., 2. Bd., 1853, 145):

Gjennem Dale, over Bjerge
Gik jeg i et fremmed Land,
Syner skued, Toner hørte,
Som jeg aldrig glemme kan.

[5] ved Berwick.

[6] Lord Francis Jeffrey (1773-1850), Lord-overdommer i Skotland. Se Dagbøger 13.8.1847.

[7] High Street og dens fortsættelse Canongate.

[8] berygtet smal gyde i Kbh. mellem Østergade og Grønnegade, saneret 1872.

[9] under sin rejse til Skotland 1773 boede forfatteren Samuel Johnson (1709-84) i værtshuset The White Hose i nærheden af Canongate. Det havde været det ældste værtshus i Edinburgh, men var på A.s tid lejekaserne for fattigfolk.

[10] skotsk dronning (1542-87).

[11] i Princes Street; opført 1840-44 efter tegning af arkitekten George M. Kemp. Selve statuen af billedhuggeren Steele blev afsløret 15.8.1846.

[12] scenen for Scotts roman “The Bride of Lammermoor”, som A. havde dramatiseret i operaen “Bruden fra Lammermoor” (1832). Se i øvrigt MLE II 48. Øst for Kirkcaldy ligger Ravenscraig Castle, som A. antagelig har fået præsenteret som Ravenswood.

[13] Lucy Ashton, den kvindelige hovedperson i Scotts roman. If. traditionen er modellen til hende Janet Dalrympe (f. 1669), datter Sir James Dalrympe, der 1690 blev Viscount Stair. Sceneriet i romanen svarer dog ikke til nogen bestemt skotsk lokalitet.

[14] 19.8. sejlede A. og familien Hambro til Stirling, hvor de overnattede, fortsatte til Callander, og videre med skib på Loch Katherine og Loch Lomond til Dumbarton, hvor de ankom d. 21. To dage senere skiltes de, og A. tog til Glasgow (overnatning) og videre til Edinburgh. Den 25. rejste han til York og tilbage til London, som han nåede d. 26.

[15] Loch Laggan, hvor dronning Victoria og prins Albert (1819-61) fra 21.8. ferierede i jagtvillaen Ardverikie; A. sammenblander Loch Lomond og Loch Laggan. Besøget blev ikke til noget. Om A.s sjælekvaler i anledning af indbydelsen se Dagbøger III 254ff. og MLE II 53.

[16] dat. 24.7.1847 (BHartmann I 442-44).

[17] Dagbøger 16.8.1847: “Hambro vilde kjøbe en Dolk til mig men da den kostede 30 Rdlr dansk forhindrede jeg det og valgte en Hue, en Bogopskjærer og en Skotske Melodier” (III 252f.).

[18] i Edvard Collins vise i anledning af A.s fødselsdag 2.4.1847 hed det med henblik på den kommende rejse til England (Stampe 260f., jf. A&C 463):

Paa Grund af sin Storkenatur
Som Trækfugl han snart vil paa Vandring,
Til Engelland gaaer nu hans Tour,
For at laurbærres der til Forandring.
Maaskee han forandrer sig dog,
Dertil er han hiemme for stædig,
Og der bliver fanget paa Krog
Af en eller anden engelsk Lady.

Du Helt fra den 2den April,
Du reiser til Aarsdagens Fiender,
Der samler du Laurbær og Smiil,
Der færdes du nu kun med Venner,
Kom hiem, men kom end’lig betids,
Med Dampskibet eller med Smakken,
Kom kun med den engelsk Mis,
Vi skal miaue og kløe hende i Nakken.

[19] Antonies replik i Henrik Hertz’ lystspil “Sparekassen”, Første Act, Fjerde Scene (“Udvalgte Værker”, III, 1897, 44). Antonie var en af fru Heibergs glansroller.

Noter til brev nr. 338:

[1] Staatsarchiv Weimar. Trykt i BCA 117-118.

[2] I Slesvig-Holsten brød den længe ulmende nationale konflikt mellem dansk og tysk ud i lys lue, da de stænderdeputerede i hertugdømmerne ved et møde i Rendsborg 18.3. vedtog at sende en deputation til København med krav om en fælles slesvigholstensk forfatning og Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund. Inden deputationen ankom til hovedstaden, havde Frederik VII (1808-(1848-)1863) imidlertid 21.3. efter Casinomødernes krav om Slesvigs tilknytning til Danmark under en fri forfatning afskediget ministeriet Stemann og udnævnt det liberale Martsministerium under ledelse af A.W. Moltke. Da den slesvigholstenske deputation 23.3. fik foretræde for kongen, fik den et henholdende svar, men næste dag forelå regeringens beslutning. Kongen ville tilstå Holsten en fri forfatning som en selvstændig tysk forbundsstat, medens Slesvig skulle forbindes med Danmark ved en fælles fri forfatning, dog med egen landdag og særskilt administration. Svaret kom imidlertid for sent. 23.3. havde slesvigholstenerne under indtryk af “Berlingske Tidendes” referat af Casinomødet 20.3. og opløsningen af det gamle ministerium oprettet en provisorisk regering i Kiel, og 24.3. erobrede prinsen af Nør ved et kup fæstningen i Rendsborg. Dermed var borgerkrigen, der varede til 1851, en kendsgerning.

[3] 20.1.1848.

[4] 25.2.1848. Udnævnelsen var dateret 17.2.

[5] Oscar I (1799-(1844-)1859).

[6] Helene af Orléans, f. prinsesse af Mecklenburg-Schwerin (1814-58), enke efter hertug Philippe Ferdinand af Orléans. Måtte under Julirevolutionen 1848 forlade Paris sammen med sine børn og opholdt sig siden mest i Eisenach i Tyskland, hvor A. i øvrigt traf hende i juli 1854.

[7] “De to Baronesser” (se brev 314).

Noter til brev nr. 339:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 410-412.

[2] sammenfoldet strimmel papir, der anvendes til at tænde fx en pibe.

[3] “De to Baronesser”, jf. Dagbøger 19.5.1848: “skrev en Deel paa Roman[en]” (III 282). 20.5.: “Skrevet paa Romanen” (ib.). 22.5.: “sendt Brev til Jette Wulff [...] Det er et særdeles deiligt Veir, medens de excerserede paa Veien skjød deiligt et heelt Stykke Roman fremad, senere op ad Dagen fik jeg Tittelen for den: De to Baronesser, i Dag en rigtig Dag til at faae Roman i” (ib. 283).

[4] efter tilbagetoget fra Slesvig blev størstedelen af hæren overført fra Als til Fyn 1.-4.5. På Glorup og i omegnen blev 3. Linie-Bataillon indkvarteret.

[5] 20.5. (Dagbøger III 282).

[6] hovedgården Mullerup i Gudbjerg hørte under stamhuset Moltkenborg.

[7] generalmajor Hans Hedemann (1792-1859), øverstkommanderende over hæren 1848. Han var til middag på Glorup 13.5. (Dagbøger III 279).

[8] ejeren af Snoghøj, generalkrigskommissær H.C. Riegels (1793-1861); var kommandant over Als ved begyndelsen af krigen, men nedlagde kommandantskabet pga. uenighed med Hedemann 28.4. og fik rang af major 24.5. Kort efter blev han udnævnt til civilguvernør på Als.

[9] hovedgård vest for Middelfart.

[10] Dagbøger 18.5.1848: “De fortalte om deres overnatten paa Gaden i en slesvigs Landsby, hele Batalli[on]en udstrakt langs Husene, med Tornüster under Hovedet, i Regn og Blæst. Sammentrængning i et lille Kammer; Linstov sat paa en Drag[k]iste med tungt Messing Beslag der trykkede ham op i Kjødet mens han sov” (III 282).

[11] efter den danske regerings henvendelse om hjælp til Sverige 29.4. overrakte den svenske gesandt 9.5. en note, hvor svenskerne erklærede sig rede til at sende 15.000 mand, der skulle gribe ind, hvis de danske provinser blev truet. Det blev dog kun til mellem 4.000 og 5.000 mand, der blev landsat på Fyn. De første kom til Nyborg 8.6.

[12] 2.5. havde 23.000 preussere og slesvigholstenere overskredet grænsen til Nørrejylland og general F.H.E. von Wrangel besatte Aarhus. 18.5. udskrev han en krigsskat på 2 millioner species, der skulle være betalt inden 28.5. Efter pres fra Rusland og Sverige fik han imidlertid allerede 23.5. ordre til at rømme Nørrejylland.

[13] “Berlingske Tidende”, Nr. 122, 15.5.1848: “Dampskibet “Ægir”, commanderet af Capitainlieutenant C.N. Wulff, ankom fra Sønderborg i Nat, den 15de Mai.”

[14] (1820-96), islandsk-dansk kritiker, diplomat, politiker og digter. A. havde stiftet bekendtskab med ham, da de var naboer på Hôtel du Nord på Kongens Nytorv (Nygaard 113). Han havde fødselsdag 15.5.

[15] A. havde i sin skoletid i julen 1823 fået Walter Scotts “Midlothians Hjerte eller Fængslet i Edingburgh” oversat af C.J. Boye (1822) og sammes oversættelse af “Røde Robin” (1821) af prinsesse Caroline (BfA I 4). Se i øvrigt “De to Baronesser” (R&R IV XVIf.).

Noter til brev nr. 340:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 234-237.

[2] 24.8. rejste A. fra Kbh. og kom 25.8. til Glorup. Først 29.9. var han tilbage i Kbh.

[3] efter våbenhvilen var trådt i kraft 1.9. skulle de svenske tropper sendes hjem. Imidlertid forsinkede manglen på transportskibe afrejsen, samtidig med at de svenske styrker, der havde været placeret på Vestfyn blev trukket østpå. Derfor fik Glorup igen indkvartering. 17.9. afsejlede de første to regimenter fra Nyborg, og 24.9. forlod de sidste svenske soldater Fyn.

[4] dat. 3.9.1848 (trykt i Bremer III 134).

[5] Fredrika Bremer opholdt sig i Danmark fra december 1848 til september 1849. Om opholdet se Elisabeth Hude: “Fredrika Bremer og hendes venskab med H.C. Andersen og andre danske”, 1972, 73-191.

[6] synes ikke bevaret.

[7] også til Edvard Collin (brev 18.9.1848 (BEC II 183f.)) og Henriette Wulff (brev 18.9.1848 (BHW I 441)) skrev A. om at skaffe Fredrika Bremer logi i København.

[8] Ved Stranden 18.

[9] sml. brev til Edvard Collin 1.9.1848: “I disse Dage vente vi svensk Indqvartering her paa Gaarden; 6 Officerer og 20 Spillemænd” (BEC II 181) samt brev til Henriette Wulff 7.9.1848: “vi have i de sidste Dage stor Indqvartering af de bortdragende Svenske, ti Officerer, en Oberst, en Doctor og en Præst, samt 30 Spillemænd, der hver Aften musicerer ude i Haven. Af Menige er her 50” (BHW I 435).

[10] sml. BHW I 439 og BEC II 182f.

[11] A. tog 24.9. til Nyborg for at overvære de sidste svenskeres afrejse; “jeg var ved at græde og flere af Officererne havde Taarer i Øinene” (brev til Henriette Wulff 25.9.1848 (BHW I 446)).

[12] 1.10.1848 lejede A. sig ind på 2. sal hos gæstgiver og skibskaptajn Johs. Anholm (1807-60) og dennes hustru Joachime, f. Oppermann (1812-86) i Nyhavn nr. 34 (nu 67), hvor han med kortere afbrydelser boede til 1865. Se Nygaard 117ff. samt Robert Egevang og Godfred Hartmann: “Et Hus i Nyhavn”, 1973, 181-217.

[13] se brev 336. Fru Heiberg spillede Gudrun.

[14] Johannes Wolfgang Oehlenschläger (1813-74), søn af Adam Oehl., konsumtionsforvalter i Sorø 1844-49; gift 1844 med Francisca, f. Hedemann (1822-61).

[15] Joseph Jellacic de Buzim (1801-59), østrigsk felttøjmester; efter at have knust det ungarske oprør rykkede Jellacic til Wien, hvor han deltog i indtagelsen af byen, der siden begyndelsen af året var i hænderne på de revolutionære.

Noter til brev nr. 341:

[1] Coll. Brevs. VII. Trykt i BtA 222-224.

[2] “De to Baronesser”, Første Deel, Kap. VIII (R&R IV 94).

[3] ib., Første Deel, Kap. VIII (R&R IV 99). Frit citat af: “Vi sees imorgen, - saa skal jeg nok gjøre Kommers med Dig.”

[4] ib., Første Deel, Kap. VIII (R&R IV 98).

[5] ib., Første Deel, Kap. VII (R&R IV 91).

Noter til brev nr. 342:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 9-11.

[2] se kap. “Trollhättan” i “Sverrig” (R&R VII 6-14).

[3] tegnebog.

[4] Dagbøger 18.5.1849: “Bøgeskoven deilig grøn; saae et Sted paa Reisen en gammel Karreet benyttet som Svinesti. - Kom seent til Halmstad” (III 296; jf. kap. “Svinene” i “I Sverrig” (R&R VII 114-16).

[5] Henrik Scheel (1797-1865), dansk generalkonsul i Göteborg. A. var til middag 20.5.

[6] Olof Wijk (1786-1856), sv. skibsreder. Middagen fandt sted 21.5.

[7] medens kommerceråder i Danmark som reglen blev givet til handelsfolk og gav plads i 7. rangklasse nr. 7, betyder kommerseråd i Sverige normalt bureauchef i Det kgl. Kommerskollegium. I ældre tid blev betegnelsen også anvendt som titel. Den blev tildelt handelsfolk uden tilsvarende embedsbeføjelser. Wijk var 1820 blevet titulær kommerseråd.

[8] som kommandør af Vasaordenen.

[9] Olof Immanuel Fåhræus (1796-1884), landshøvding i Göteborg og Bohuslen 1847-64; var “Kommendör med Storkors” af Nordstjerneordenen.

[10] biskop, theol. dr. Anders Bruhn (1778-1856), “Kommendör i andliga ståndet” af Nordstjerneordenen.

[11] Eric Ericsson (1801-84), andre major i Wästgötha-Dahls Regemente.

[12] Axel Vilhelm Magnus Natt och Dag (1826-1900), underløjtnant ved Elsfsborgs Regiment, senere kaptajn, godsejer og politiker.

[13] 25.5.

[14] 3.6. A. kom dog først til Uppsala 5.6.

[15] jf. kap. “Skjærgaardene” i “I Sverrig” (R&R VII 41-45).

[16] gr., øhav.

[17] dalarpiger besørgede færgetrafikken mellem Stockholm Slot og Djurgården.

[18] Dagbøger 25.5.1849: “Tog til Stadt Frankfurth, Verten dansk, Hotellet daarligt og opfyldt; fik et Værelse i Stuen med plumpe Træmeubler, Jernskudder til Dør og Vindue, Pakhus ligefor, uhyggelig” (III 303).

[19] se brev 201. Jf. i øvrigt Dagbøger III 305f.

[20] Agathe Wachtmeister (1799-1890), enke efter landshøvding, grev Hans W. (1793-1827), og hendes broder, major, grev Fabian Jakob Wrede (1802-93). Deres moder var faster til Fredrika Bremer.

[21] kontraktsprovst, professor, theol. dr. Anders Fryxell (1795-1881), forfatter til bl.a. “Berättelser ur svenska historien, till ungdomens tjenst utgivna” i 46 dele (1823-79).

[22] Johan Gabriel Carlén (1814-75), gift med den meget læste romanforfatterinde Emilie Flygare-Carlén, f. Smith (1807-92). Jf. i øvrigt Dagbøger 28.5.1849: “Digteren Carlén kom [...] vandrede saa ud til Humlegaarden for at besøge Fru Carlén, der var comfortabelt og nydeligt [...] hun syntes ikke at kjende til mine Eventyr, men til Romanerne og var især opfyldt af Klaus og Piltitz [i “De to Baronesser”]” (III 306).

[23] A.s forspil “Kunstens Dannevirke” skrevet til Det kgl. Teaters 100 års jubilæum 18.12.1848.

[24] under et maskebal i Operahuset 16.3.1792 blev Gustaf III (1746-(1771-)1792) dødeligt såret af et pistolskud affyret af kaptajn Jakob Johan Anckarström og døde 29.3.

[25] ved Elfkarleby (jf. kap. “Dal-Elven” i “I Sverrig” (R&R VII 105-09)).

[26] professor i teologi ved Uppsala Universitet, digteren Chr. Erik Fahlkrantz (1790-1866), til hvem A. fik introduktionsbrev fra Fredrika Bremer (Bremer III 168). “Fahlcrantz skrev Reiserouten” (MLE II 90).

[27] en italiensk operatrup gav gæstespil på “Mindre Theatern” 2.1.-2.6.1849. Dirigenten var komponisten Jacobo Foroni (1825-58), hvis opera “Christina di Svezia” A. hørte 30.5. (Dagbøger III 308).

[28] Jenny Lind havde sin egentlige debut som Agathe i Carl Maria von Webers “Jægerbruden” 7.3.1838.

[29] under titlen “Mulatterne”, som “Mulatten” hed i E.W. Djurströms svenske oversættelse, opførtes 1. gang 22.3.1841 og gik i alt 10 gange.

[30] Antoinette Christiane Wulff, f. Birch (1823-92), gift 1843 med P.W.

[31] brevet med planen til “Valkyrien, Ballet-Opera i to Acter af Bournonville, Musik af Glæser. Text af H.C. Andersen”, dat. 27.5.1849 er trykt i BfA II 215-17. Planen blev i øvrigt ikke til noget, men i 1861 fik Bournonville en ballet opført med samme titel til egen tekst med musik af J.P.E. Hartmann.

[32] på det indenrigspolitiske område fortsatte forhandlingerne om Grundloven. Fredericia blev belejret og Olaf Rye gik tilbage til Helgenæs, samtidig med at der var fredsforhandlinger i Berlin mellem Danmark og Preussen.

[33] den danske gesandt i Stockholm, kammerherre Christian Bille (1799-1853).

[34] Djurgården.

Noter til brev nr. 343:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 14-16.

[2] se kap. “Midsommerfesten i Leksand” i “I Sverrig” (R&R VII 74-78).

[3] se kap. “I Skoven” i “I Sverrig” (R&R VII 92-96).

[4] 1.6. havde A. været i audiens hos Oscar I for at takke for Nordstjerneordenen (Dagbøger III 310f.). Den 13. var han til taffel og læste bagefter eventyr (ib. 322) og blev samtidig indbudt af kongen til hans fødselsdag 4.7.

[5] 18.6.

[6] Robert Fredrik v. Kræmer (1791-1880) (MLE II 89f.).

[7] 19.6., hvor A. rejste fra Uppsala til Sala (Dagbøger III 326ff.).

[8] byen Säter ved Säterdalen. Se kap. “Sæther-Dalen” i “I Sverrig” (R&R VII 71-74).

[9] hvor A. besøgte kontraktsprovst, professor, theol. & fil.dr. Wilhelm af Ekestam (1786-1868).

[10] Båtstad, færgested ved Dalelven.

[11] Ida Antoinette Wulff (1845-1924).

[12] sml. kap. “Midsommerfesten i Leksand” i “I Sverrig” (R&R VII 78).

[13] krige i Danmark og Ungarn.

[14] A. rejste 25.6. fra Leksand over Rättvik, Falun og Gävle og ankom d. 29. til Älvkarleös Jernbruk, som ejedes af friherre Per Adolf Tamm (1774-1856). Han overnattede i Österby Kro.

[15] se kap. “Fahlun” i “I Sverrig” (R&R VII 98ff.).

[16] grubeformand.

[17] se kap. “Dal-Elven” i “I Sverrig” (R&R VII 105-09).

Noter til brev nr. 344:

[1] Staatsarchiv Weimar. Trykt i BCA 138-140.

[2] BCA 135f.

[3] arvestorhertug Carl Alexander deltog i felttoget 22.4.-4.6.1849.

[4] allerede inden den danske sejr i slaget ved Fredericia 6.7. fandt der fredsforhandlinger sted i Berlin, som resulterede i en foreløbig fred 10.7.

[5] Henriette Wulff i brev dat. 5.6.1849 (BHW II 12).

[6] (1827-52), hertug af Uppland, søn af Oscar II. Var også kendt som komponist.

[7] Karl (XV) (1826-(1859-)1872).

[8] Josefina, f. prinsesse af Leuchtenberg (1808-76), gift 1823 med Oscar I.

[9] “Schwedische Tragödien” (1841).

[10] den tidligere hofmarskal, greve Edvard Fredrik von Saltza (1775-1859), besidder af Mem og Bjärka-Säby. Om besøget se Dagbøger III 344-49 og MLE II 95-101.

[11] Hugo David Hamilton (1789-1863), besidder af Hönsäter.

[12] “Ueber das wahre Verhältnis des Herzogs von Augustenburg zu holsteinischen Aufruhre. Eine actenmässige Darstellung nebst Beilagen aus den augustenburgischen Papiren” (Kbh. 1849), udg. af gehejmearkivar C.F. Wegener (1802-93), der var en af danskhedens skarpeste forkæmpere. A. har sandsynligvis læst den danske udgave: “Om Hertugen af Augustenborgs Forhold til den holstenske Oprør: en actmæssig Fremstilling, med Bilag af de Augustenborgske Papirer”.

Noter til brev nr. 345:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 24-25.

[2] Niels W. Gade boede 1849-50 Gammel Torv 26.

[3] sml. Dagbøger 9.9.1849: “Hos Gades hvor jeg stod var Skuespillerinden Madam Nielsen [Anna Nielsen] , jeg viiste hende en saaret Soldat i Massen staaende under os og hun kastede en Bouquet til ham, jeg kastede ogsaa een og han stak den ind i Bindet ved sin knuste Haand, det rørte mig, jeg bad om han maatte faae min Plads, og da Gade sagde ja, løb jeg ned og fik ham op[,] det glædede mig særdeles, jeg kom derved [dog] lidt i Virksomhed. Da jeg siden om Aftenen kom til Gottlieb [Collin], sagde Drevsen, “ovre paa Tribunerne opholdt de sig over at de kastede Blomster ned mellem Folk og sagde at det var Andersen der fik dem til det, at det var flaut!” jeg blev lynende gal og saae deri den sædvanlige kjøbenhavnske Maade at ville drage mig ned i det Flaue og Latterlige. Jeg kom ud af Humeur til at skrive om Festen” (III 382f.).

[4] 10.9.

[5] “Dengang jeg drog afsted” af Peter Faber (1810-77).

[6] vise fra 1848 af Adolph von der Recke (1820-67), der forherliger orlogsgasterne.

[7] Fredrika Bremer kom med diligence fra Helsingør, hvor hun havde været gæst hos generalkonsul F.A. Ewerlöf (1799-1883) på landstedet Meulenborg ved Helsingør siden 16.8. Fra Kbh. sejlede hun 11.9. med dampskibet “Helen Mac Gregor” til London for derfra at fortsætte til Amerika. A. tog afsked med hende d. 10. (Dagbøger III 383).

Noter til brev nr. 346:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 252.

[2] Eventyr-Comedie i tre Acter; udkom 8.3.1850.

[3] 1.3.1850, jf. Almanakker: “Opførtes første Gang “Ole Lukøie”; Folk forstod ikke, de hyssede heelt ind i 3die Act, men blev derpaa opmærksom, Ideen gik op der var udeelt Bifald” (209). 13.3. fik A. udbetalt 300 rdlr. i honorar (Almanakker 210). Premieren er også beskrevet i breve til Carl B. Lorck 11.3.1850 (BLorck 212) og til Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach 2.4.1850 (BCA 149ff.) samt MLE II 112-17. “Ole Lukøie” blev spillet i alt 117 gange på Casino til 21.12.1886 samt talrige gange på andre teatre i Kbh. og provinsen. Om “Ole Lukøie” se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “Om Eventyrkomedien Ole Lukøie” (“H.C. Andersen og andre Studier”, Odense 1966, 153-72) og Robert Neiiendam: “Et nyfundet H.C. Andersen Manuskript” (1940).

Noter til brev nr. 347:

[1] NkS 1299 g 2º. Trykt i BtA 245-247.

[2] Hertz boede Nørre Voldgade 6.

[3] forfatteren Julius Chr. Gerson (1811-94).

[4] gevinst, fordel, erobring.

[5] se brev 245.

[6] maleren og tegneren Vilhelm Pedersen (1820-59), der illustrerede den ty. udgave af eventyrene udgivet af Carl B.Lorck i “Gesammelte Werke” (1847).

Noter til brev nr. 348:

[1] Trykt i BfA II 241-243.

[2] et brev fra Mathilde Ørsted juni-juli 1850 synes ikke bevaret.

[3] Hvor siger Oehl. det? Kan det være erindringerne, som A. var ved at læse?

[4] dæmon, ond ånder, der følger mennesket.

[5] allerede i april havde A. erfaret, at forfatteren og journalisten Erik Bøgh (1822-99) arbejdede på en parodi på stykket. Almanakker 17.4.1850: “Brosbøl fortalt om Bøghs Parodi og at jeg skulde paa Dukketheatret karikeres” (211); 19.4.: “lidende over at latterliggjøres paa Dukketheater, Henrik [Stampe] holdt et Foredrag over Parodiers Nytte, det gjorde mig rasende, bitter og fortvivlet” (ib.); 20.4.: “I et ulykkeligt Humeur, kjed af Liv og alt” (ib.). Men nyheden om, at ““Mere end nok” eller Ole Lukøje”, som ikke blev spillet på Antonio Boucheries marionetteater, og i øvrigt havde forfatteren og litteraturhistorikeren Kr. Arentzen (1823-99) som medforfatter (Kr. Arentzen: “Fra yngre og ældre Dage”, 1886, 73f.), var udkommet, bragte atter sindet i oprør. 4.7. hedder det i Dagbøger: “Seet i Berlings Tidende at Bøghs “Meer end nok eller Ole Lukøie”, var udkommet, blev meget forstemt igjen” (III 410). 10.7. noterer han: “Jeg fik Bøghs Parodie paa min Ole Lukøie, var forstemt og febril; kjed af al litterair Virksomhed” (ib. 413). Om A.s sindsstemning se i øvrigt BEC II 200f., BJC II 33f. og MLE II 115f. Om Erik Bøghs og Kr. Arentzens parodi se Anderseniana 1989 29-50.

[6] Adam Oehlenschläger døde 20.1.1850. Hans erindringer begyndte at udkomme sommeren 1850.

[7] 2. bind af H.C. Ørsteds “Aanden i Naturen” med undertitlen “ Naturvidenskaben og Aandsdannelsen” udkom1850.

[8] “I Sverrig.” Umiddelbart efter hjemkomsten fra rejsen til Sverige begyndte A. at nedskrivningen af sine indtryk. 18.9.1849 hedder det i Dagbøger under et ophold på Glorup: “skrevet paa min Svenske Reise” (III 384). Almanakker 22.3.1850: “Skrevet paa “I Sverrig”” (210); 4.4.: “Læst af “Sverrig” hos Roberedos” (ib.). I sommeren 1850 blev arbejdet genoptaget på Glorup, Dagbøger 27.6.: “Skrevet afvexlende paa “I Sverrig”” (III 409); 29.6.: “Skrevet paa Sæther” (ib.), jf. brev til Henriette Wulff 4.7.: “Jeg skriver, omskriver og reenskriver daglig paa Sverrig og dog er det ikke Meget hvad jeg har”(BHW II 40, jf. BIngemann I 258) . Bogen blev færdig i efteråret 1850 (se brev 350 nedenfor), men udkom dog først, tilegnet Bernhard v. Beskow, 19.5.1851.

[9] Margrethe Marstrand, f. Weidemann (1824-67), gift 1850 med Wilhelm M.

[10] A.S. Ørsted.

[11] Mathilde Ørsteds søster Karen (1815-92) var 1839 blevet gift med kemikeren E.A. Scharling (1807-66).

Noter til brev nr. 349:

[1] Holger Laage-Petersens Samling ms. 154 (KB). Ikke tidligere trykt.

Noter til brev nr. 350:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 266-268.

[2] udkom august 1850.

[3] “Fire nye Fortællinger” (1850), der indeholdt “De sidste Herrer af Gervansborg”, “Araberen i Constantinopel”, “Skolekammeraterne”, “Christen Bloks Ungdomsstreger” og “Efterskrift til “De fire Rubiner””.

[4] “De sidste Herrer af Gervansborg” var inspireret af hertug Christian August af Augustenborgs personlighed og gav med slutningen, prins Emil af Gervansborg indespærret som sindssyg, udtryk for Ingemanns følelser overfor Augustenborgerne.

[5] “Den stumme Frøken” blev overhovedet ikke anmeldt, medens “Fire nye Fortællinger” opnåede én anmeldelse, i “Kjøbenhavnsposten” Nr. 212, 12.9.1850, underskrevet R.S.

[6] i “Skolekammeraterne”.

[7] første linie af Laurids Olufsen Koks (1634-91) såkaldte “Dannevirkevise”, trykt første gang i Peder Syvs folkevisesamling 1695; fra omkring 1830 en af tidens mest udbredte fædrelandssange.

[8] egl. borgestuen; opholdsstue for tjenestefolkene på større gård, folkestue.

[9] 7.8. besatte oberstløjtnant Hans Helgesen (1793-1858) efter en kort kamp Frederiksstad, der derefter blev befæstet. Efter kampen ved Mysunde 12.9. forsøgte slesvigholstenerne at tilbageerobre Frederiksstad. 29.9. indledtes et bombardement af byen, der kulminerede med et egentlig angreb 4.10., som blev fuldstændig afslået. Medens danskerne mistede 5 officerer og 332 menige, var slesvigholstenernes tab 40 officerer og 680 menige. Se også BHW II 59 samt Bredsdorff 173.

[10] “Til Landsoldaten!” (“Vor Tanke flyver til Leiren”); trykt i “Fædrelandet” Nr. 234, 8.10.1850 (SS XII 339).

[11] i et nu savnet brev fra sommeren 1850 havde A. tilbudt Richard Bentley “I Sverrig”. 1.8.1850 accepterede Bentley tilbuddet (Bredsdorff 172). 25.2.1851 sendte A. sidste portion af oversættelsen, og “Pictures of Sweden” udkom ca. 1.5.1851, medens den danske udgave forelå 19.5. Se Bredsdorff 171-78.

[12] 23.8. blev Lolland-Falster erklæret for smittet efter to dødsfald pga. kolera i Bandholm. 26.8. blev al samkvem med det øvrige Danmark forbudt med undtagelse af trafik over toldstederne, hvor der var indrettet karantænekommissioner. Afspærringen blev ophævet 17.9., men 26.9. blev området igen erklæret for smittet efter to nye tilfælde af sygdommen. Først 9.10. erklærede Sundhedskollegiet, at smittefaren var overstået. Af Bandholms ca. 550 indbyggere blev 27 syge, heraf døde 14 (Jul. Petersen: “Koleraepidemierne med særligt Hensyn til Danmark”, 1894,84 og P. Panum: “Cholera-Epidemien i Bandholm 1850 (særtryk af “Hospitals-Meddelelser”, III,11)).

[13] 16.-17.10. døde to patienter af koleralignende symptomer. Da der imidlertid ikke viste sig nye tilfælde af sygdommen, fandt Sundhedskollegiet det i en bekendtgørelse 21.10. ikke nødvendigt at træffe yderligere forholdsregler.

[14] onsdag 13.11. gav Ole Bull koncert i Det kgl. Teater.

[15] 2. bind udkom sommeren 1850. A. havde fået det tilsendt fra H.C. Ørsted 18.7. (“Breve fra og til Hans Christian Ørsted. Udgivne af Mathilde Ørsted”, Anden Samling, 1870, 280).

[16] Henrik og Jonna Stampe, f. Drewsen var efter brylluppet 2.2.1850 i foråret 1850 flyttet ind på Christinelund (under Nysø) 2,5 km øst for Præstø, som Henrik Stampe efter at være vendt hjem fra krigen 1849 havde fået i forpagtning.

Noter til brev nr. 351:

[1] Staatsarchiv Weimar. Trykt i BCA 158-160.

[2] den ty. naturvidenskabsmand Alexander von Humboldts (1769-1859) “Kosmos. Entwurf einer physischen Weltbeschreibung” (I-IV, 1845-48).

[3] Fasangaarden i Frederiksberg Have. Ørsted, der fejrede sit jubilæum 7.11. fik imidlertid aldrig glæde af gaven, idet han døde 9.3.1851.

[4] “Da Tankelynet udsprang fra Din Pande” (trykt under J.W. Gertners portræt af H.C. Ørsted, litograferet af I.W. Tegner (SS XII 283).

[5] pseudonym for Martha von Höhe (1791-1863).

[6] nu på Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

[7] nu på Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

[8] formodentlig Verdensudstillingen i Krystalpaladset 1851.

[9] sekondløjtnant ved Husarerne, grev Joachim Godske Moltke (1829-1850), døde 30.10.1850 i Slesvig.

Noter til brev nr. 352:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC II 206-209.

[2] A.W. Moltkes ministerium af 22.3.1848.

[3] ved regeringsomdannelsen i november 1848 afgik D.G. Monrad, A.F. Tscherning og Orla Lehmann, medens L.N. Hvidt allerede var trådt tilbage i september.

[4] premierministeren, grev A.W. Moltke; finansministeren, rigsgreve Wilhelm Sponneck; udenrigsminister Holger Reedtz og indenrigsminister M. Rosenørn.

[5] som et led i opretholdelsen af ro og orden i Angel, hvor der i lighed med det øvrige Sydslevig herskede belejringstilstand indtil marts 1852, udstedte oberstløjtnant Claude du Plat, der var kommandør for 2. Forstærkningsbataillon, i maj 1851 en bekendtgørelse om at vise militær og embedsmænd behørig respekt. Bekendtgørelsen foreligger i tre redaktioner, redigeret af hver sin underbefalingsmand. I premierløjtnant F.W. Brackels af 7.5. hedder det, at man skal tage hatten eller huen af for enhver officer, således “at Hovedbedækningen ordentlig føres ned efter Lænden”. Hilsepåbudet blev i høj grad udnyttet af den danskfjendtlige agitation i Tyskland, og krigsministeren tilbagekaldte bekendtgørelsen.

[6] fr., det gamle styre.

[7] afstå fra.

Noter til brev nr. 353:

[1] Koncept i Coll. Brevs. XVII. Trykt i BfA II 263-264.

Noter til brev nr. 354:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 219-222.

[2] 8.8.

[3] A. husker forkert. Det var i Slesvig, hvor oberstløjtnant Hans Helgesen (1793-1858), Frederiksstads forsvarer, var kommandant. A. traf ham i øvrigt heller ikke på gaden, men på Madam Esselbachs Hotel. Han stillede en officer til rådighed, der kørte dem ud til Dannevirke (Dagbøger IV 45ff., se også MLE II 134).

[4] efter kampen ved Frederiksstad udgav Tegner & Kittendorf et litografi af Helgesen efter tegning af Christiani.

[5] Domkirken.

[6] dvs. før og efter turen til Prag.

[7] jf. A&C 459f.: “Han [A.] havde næsten hver Dag en pudsig Fortælling om Et eller Andet, der var hændet ham; og man kan ikke undre sig over at Commandeur Wulff [dvs. P.F.W.] engang efter saadan en Fortælling greb sig i Haaret og raabte: “det er Løgn, det er Djævlen gale mig Løgn, saadan Noget passerer jo aldrig os Andre” - en Scene, som Andersen gav meget morsomt.”

[8] Marie Antoinette de Bourbon (1829-?), datter af den ty. skomager Karl Wilh. Naundorff, som kaldte sig Charles Louis, hertug af Normandiet og hævdede at være “den forsvundne tronfølger” Louis XVIII (1785-95), der blev holdt i forvaring i Temple sammen med sine forældre efter 10.8.1792, men siden kom til skomageren Simon.

[9] dronning Marie Antoinette, f. prinsesse af Østrig (1755-93), gift 1770 med Louis XVI af Frankrig.

[10] den ty. forfatterinde Karoline von Zöllner, f. Grape (1795-1868), der skrev under pseudonymet Karoline von Göhren. Hun havde A.s interesse, fordi hun havde hentet emnet til sin første roman “Die Adoptivtochter” (1846) fra Tredie Aften i “Billedbog uden Billeder”. I 1856 udgav hun i øvrigt novellen “Christian Wohlgemuth” inspireret af A.s skæbne.

[11] maleren og digteren Robert Reinick (1805-52).

[12] 28.7.

[13] maleren J.C. Dahl.

[14] Dagbøger 31.7.1851: “Sad hjemme og kom i et meget ilde Humeur; V havde ikke hjemmefra sat sit Navn paa P og nu var jeg vis paa at der kom Uleilighed; jeg var i denne selvpinende Stilling, der er dræbende. Ønskede at jeg ikke var kommet her” (IV 55).

[15] Bastei, 170 m højt kløftet sandstensmassiv i Sachsisk Schweiz mellem Rathen og Wehlen.

[16] Rudolph Bielke (1810-55), siden 1851 dansk gesandt i Berlin. A. kendte ham fra sit ophold i England, hvor Bielke havde været legationssekretær.

[17] opera af den ital. komponist Gasparo Spontini (1774-1851).

[18] “The Love-Chase” (1837) af den eng. dramatiker og skuespiller James Sheridan Knowles (1784-1862).

[19] A. tog dog allerede lørdag 9.8. ud til Serres, hvor han blev til d. 19.

[20] Verdensudstillingen i Krystalpaladset.

Noter til brev nr. 355:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 95-98.

[2] dat. 14.11.1851 (BHW II 89-92).

[3] “Hyldemoer. Phantasiespil i een Act”; udkom 2.12.1851. A. havde fået ideen til stykket under et ophold på Glorup i sommeren 1850. Dagbøger 18.6.1850: “Kjørt efter Bordet over til Lykkesholm [...] paa Hjemveien tænkt paa Folkecomedien: Hyldemoer” (III 405); 20.6.: “Skrevet paa Folkekomedien” (ib. 406). 4.7. fortæller han Henriette Wulff: “En halv “Folkekomedie”: Hyldemoer har jeg skizzeret og daglig seer jeg ind i de blomstrende Hyldebuske om jeg ikke skulde faae hende heel” (BHW II 40). Arbejdet gik imidlertid i stå og kom først i gang den flg. sommer på Glorup. Dagbøger 1.7.1851: “Skriver daglig lidt paa Hyldemoer” (IV 36); 3.9.: “Skrevet paa “Hyldemoer”” (ib. 73). Stykket opførtes 1. gang på Casino 1.12.1851 og blev indtil 6.11.1872 spillet i alt 60 gange. Om premieren og stykkets modtagelse se i øvrigt BIngemann I 275f., BLorck 246f., BCA 171 samt MLE II 144f.

[4] H.W. Lange (1815-73), direktør for Casino 1848-55.

[5] i anmeldelsen af “Hyldemoer” i “Berlingske Tidende” Nr. 281, 2.12.1851 hedder det: “at en Deel af Publicum ved Teppets Fald gav sit lydelige Mishag tilkjende, medens en anden Deel, uden Tvivl af Pietets Hensyn mod den yndede Digter, applauderede. Derved opstod en af hine larmende Meningskampe, der gjøre et saa ubehageligt Indtryk, naar man kommer paa Tanke om, at Kampen gjelder et Arbeide af en Forfatter, der indtager en saa høi Rang i en vis Green af Literaturen som Andersen.”

[6] i begyndelsen af anmeldelsen hedder det: “Dette Stykke savner næsten alle Betingelser til at kunne kaldes et dramatisk Arbejde; istedetfor en Handling, giver Forfatteren os en Række isolerede Scener, som han selv, da de mangle al indre Forbindelse, har seet sig nødsaget til at lime sammen ved Hjælp af “Phantasus”, der hvert Øjeblik maa understøtte Digteren og Publicum med Betragtninger og Forklaringer. Og disse enkeltstaaende Scener ere tilmed for det Meste saa langtrukne, Dialogen indeholder saa mange Gjentagelser, de indlagte Couplets ere, paa faa Undtagelser nær, saa uheldige, baade hvad Text og Melodi angaaer, at en Deel af Publicum” osv. (Anmeldelsen er optrykt i Henry Hellsen: “Aftenkladsket og Morgendryppet”, 1948, 22 og i sammes “Journalisten H.C. Andersen”, 1954, 56f.).

[7] anmelderen i “Flyveposten” Nr. 283, 2.12.1851 finder, at ““Hyldemoer” bevæger sig vel meget i Phantasiens Rige, til at det skulde være muligt i et virkeligt, dramatisk Billede paa Scenen at anskueliggjøre det [...] Dertil kommer, at det Overnaturlige her paa en saa aldeles ugeneert Maade er sammenblandet med det Naturlige, at man selv med den bedste Villie vil have ondt ved at hitte Rede deri, og at den Humor og Friskhed, man ellers sjelden pleier at savne hos Andersen, og som saa godt egner sig til at forsone Tilskuerne med hans Muses utallige Capricer, i dette Arbeide kun dukker saare sparsomt op mellem et Hav af Trivialiteter.”

[8] “Et Par Ord om “Hyldemoer” (“Fædrelandet” Nr. 283, 4.12.1851; optrykt i Henry Hellsen: “Aftenkladsket og Morgendryppet”, 1948, 23-25 og samme forfatters “Journalisten H.C. Andersen”, 1954, 57f.).

[9] brev dat. 7.12.1851 (BIngemann I 274f.).

[10] dat. 15.12.1851 (Borup III 311).

[11] Henrik Hertz. Se brev 65 ovenfor.

[12] lystspil i 1 akt; opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.10.1851. Stykket handler om en kgl. embedsmand, der har en datter udenfor ægteskabet. På Den kgl. Fødselsstiftelse i Amaliegade kunne ugifte kvinder føde i absolut anonymitet.

[13] “Dagbladet” Nr. 9, 3.12.1851. Selv om anmelderen skrev, at det kun kunne forstås og opfattes af de voksne, hed det også: “Ved Tæppets Fald lød stærkt Bifald blandet med en svag Hyssen, der dog snart overdøvedes ved fornyet og vedholdende Applaus og ikke senere lod sig høre.”

[14] det fortællende digt “Evangeline” (1847) af den amerikanske digter Henry Wadsworth Longfellow (1807-82).

[15] Herman Melvilles (1819-91) “The Whale, or Moby Dick” udkom i tre bind på Richard Bentleys forlag 1851. Se Bredsdorff 180.

[16] den skotske forfatter William Hurtons “A Voyage from Leith to Lapland; or, Pictures of Scandinavia in 1850” I, der udkom på Bentleys forlag i efteråret 1851 med flg. dedikation: “To/ Hans Christian Andersen,/ these pictures of his Scandinavian home/ are inscribed,/ by his friend and admirer,/ William Hurton./ London,/ May, 1851”. Hurton havde opholdt sig i Danmark 5.12.1849-23.3.1850, hvor han også besøgte A.. Om A. og Hurton se Bredsdorff 274-79.

[17] Agathe Bremer (1808-51) døde 30.9.1851.

[18] F.L. Høedt (1820-85), der gennem en arv var økonomisk uafhængig, havde 1850 været i Paris for at studere den moderne franske realistiske skuespilkunst, og debuterede 14.11.1851 på Det kgl. Teater i titelrollen i Shakespeares “Hamlet”, hvori han brød med den klassiske traditionelle deklamerende spillestil. Hans anden debut var 29.11. som kandidat Hammer i Heibergs “Nei”.

[19] erhverve, købe.

[20] François Talma (1763-1826), Frankrigs førende tragiske skuespiller under revolutionen og i Napoleonstiden.

[21] hos Henriette Wulffs søster og svoger Ida og Jørgen Hansen Koch.

[22] 1850 havde forfatterinden Mathilde Fibiger (1830-72) vakt opsigt med sin debutbog “Clara Raphael. Tolv Breve” udgivet af J.L. Heiberg som det første bidrag til debatten om kvindernes frigørelse og ligeberettigelse.

[23] se brev 266.

[24] den hamburgske sangerinde og skuespillerinde Emilie Pohlmann (1800-75) gav 1825 og 1827 gæstespil på Det kgl. Teater. Gjorde især lykke i 1825 i Karl v. Holteis liederposse “Die Wiener in Berlin”, der inspirerede Heiberg til indførelse af vaudevillen i Danmark.

[25] kultusminister J.N. Madvig (1804-86) havde stillet forslag om en ekstraordinær enkepension til Birgitte Ørsted. Under 1. behandlingen i Folketinget advarede Frederik Frølund (1806-82) fra at gøre undtagelser fra de almindelige love, særlig pensionsloven, som det havde været svært at enes om og påpegede bl.a., at Ørsted havde fået rigelig understøttelse fra staten, og at fru Ørsted i øvrigt fik den højeste pension efter pensionsloven. Madvig afviste Frølunds argumenter og sluttede: “Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvidt det er rigtigt at gjøre Undtagelser fra Lovene, og navnlig fra Pensionsloven, maa jeg formene, at det er mindre betænkeligt at gjøre Undtagelser af denne Art, naar de støtte sig til særdeles Fortjenester, end naar de grundes paa, hvad man vil gjøre gjældende som Trang; thi jeg troer, at Pensionslovens almindelige Regler ere beregnede paa at afhjælpe Trangen saa godt, som den kan afhjælpes, og at man derfor mindre burde gjøre Undtagelser i den Retning end i den, som jeg har tilladt mig at gjøre Forslag, et Forslag, som jeg troer er af den Art, at det ikke letteligt kan drage til Følge, thi der vil upaatvivlelig ikke være Mange, for hvem man kan paaberaabe sig Fortjenester i den Grad, som jeg troer foreligge i dette Tilfælde.” Talen blev mødt med et “Hør!” og forslaget gik uden yderligere diskussion videre til 2. behandling med 70 stemmer mod 6 (“Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Folkethinget. 3die Session 1851”, I, sp. 1596-97).

[26] Chr. K.F. Molbech (1821-88) udsendte 1851 første del (“Helvede”) af sin oversættelse af Dantes “Divina Commedia” og med årstallet 1852 digtsamlingen “Dæmring”.

[27] udkom med årstallet 1852 i 1851.

[28] trykt i forlagsboghandler C.C. Lose (1821-92) og musik- og boghandler O.H. Delbancos (1821-90) “Folkekalender for Danmark 1852”, 38-41 (udkom november 1851) (Optaget i “H.C. Andersen’s Historier”, 1855, 93-98 (Eventyr II 277-80, ANDERSEN II 14-17)).

[29] “Verdens deiligste Rose” (ib. 111f.) (Optaget i “Historier”, Første Samling 1852, 23-28 (Eventyr II 225-27, ANDERSEN II 35-36)).

[30] trykt i “Skolen og Hjemmet, et Tidsskrift for Ungdommen, ved Jul. Chr. Gerson”, Nr. 7, 1852, 77-80 (optaget i “H.C. Andersen’s Historier”, 1855, 109-13 med titlen “Den gamle Gravsteen” (Eventyr II 288-90, ANDERSEN II 21-23)).

[31] trykt under titlen “Paa den yderste Dag” i “Historier”, Første Samling 1852, 33-42 (Eventyr II 229-32, ANDERSEN II 39-42)).

[32] trykt i “Berlingske Tidende” Nr. 23, 28.1.1852 (optaget i “Historier”, Første Samling 1852, 49-53 (Eventyr II 236-37, ANDERSEN II 47-48)).

[33] Tycho Brahe, Oehlenschläger, Thorvaldsen og H.C. Ørsted.

[34] prins Louis-Napoleon Bonaparte (1808-73), der 2.12.1851 havde gennemtvunget en ny fransk forfatning ved et statskup, som øgede præsidentens magt og udvidede hans funktionsperiode til ti år. Året efter lod han sig udråbe til kejser (Napoleon III).

[35] kopien af Rafaels “Sixtinske Madonna” i Dresden var bestilt af Borgerdydskolens bestyrer, dr. phil. Martin Hammerich (1811-81) og blev ophængt i rektorboligen i skolen på Christianshavn.

[36] se brev 343. A. havde fortalt Marstrand om festen, og denne gjorde i somrene 1851-52 studier på stedet til maleriet “Kirkefærd i Dalarne”.

Noter til brev nr. 356:

[1] Coll. Brevsamling IX (KB). Trykt i BtA 483-485. Her gengivet efter originalen.

[2] “Historier”, Første Samling, der indeholdt “Aarets Historie”, “Verdens deiligste Rose”, “Et Billede fra Castelsvolden”, “Paa den yderste Dag”, “Det er ganske vist!”, “Svanereden” og “Et godt Humeur”(Eventyr II 215-41, ANDERSEN II 26-53), udkom 5.4.1852.

[3] i “Verdens deiligste Rose”.

[4] Frederik Læssøe.

Noter til brev nr. 357:

[1] Trykt i BfA II 280-282.

[2] et brev fra Mathilde Ørsted fra juli 1852 synes ikke bevaret.

[3] Ludwig von der Tann (1815-81), bayrisk officer; deltog i Treårskrigen (affæren ved Hoptrup, slaget ved Isted, angrebet på Frederiksstad); oberstløjtnant 1848, generalmajor 1855, general 1869.

[4] Dagbøger 26.6.1852: “Af min Nabo ved Table d hote hørte jeg at ogsaa han og flere skulde til Selskab med mig iaften. v der T. med Kone komme der; det afficerede mig i høi Grad, hvad vil maaskee Bladene referere der om, hvorledes vil der skrives hjemme. Talt med Viggo, der gik aldeles ind paa min Frygt, jeg blev aldeles syg og gik saaledes strax hen og undskyldte mig” (IV 105).

[5] sml. Dagbøger 14.7.1852: “kjørte til Eisendechers [...] Ja De maa ud med os til Hombourg, sagde han. - Hvad der? Spurgte jeg. “Hertuginden af Augustenburg og Prindssesserne have bedet os, at føre Dem derud naar De kom”. Det er Deres Spøg! - Mit Alvor, De maa, man venter Dem sikkert. Det kan jeg ikke, det er umueligt! jeg kan ikke besøge den Augustenburgske Familie. - Tør De ikke for Deres Landsmænd! - Derover har jeg ikke tænkt. Jeg kan kun sige, det er min Følelse imod! det er mig umuelig, selv at møde dem vilde være mig piinlig! De have engang været venlige og gode imod mig, men der ligger en ulykkelig Tid i mellem, de have bragt ulykke over mit Fædreland, jeg dømmer dem ikke, men jeg kan ikke udholde at møde. - Jeg gjør det ikke. Hvad skal jeg da svare! sagde Fru Eisendecher; at jeg er reist, eller selv det, at jeg ikke kunde, umueligt kunde!” (IV 122f.).

[6] Wilhelm Tell (ca. 1300), schweizisk sagnhelt. Blev af den habsburgske landfoged Gessler tvunget til med bue og pil at skyde et æble af sin søns hoved, fordi han havde trodset Habsburgerne. Tell dræbte senere Gessler ved Küssnacht.

Noter til brev nr. 358:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 280-282.

[2] komponisten C.E.F. Weyse (1774-1842).

[3] dat. 1.12.1852 (BIngemann I 278-79).

[4] “De kan troe, Haandværkssvenden under Piletræet er ikke frosset rigtig ihjel - han vaagner vist og seer, det er Foraar[,] at Sneen var Blomsterblade og “den deiligste Time i hans Liv” - var ingen Drøm” (BIngemann I 279).

[5] eventyret er inspireret af A.s forelskelse i Jenny Lind (se Eventyr VI 10, VII 153f.).

[6] trykt i “Folkekalender for Danmark 1853”, (udkom slutningen af 1852), 2. Aargang, 120-26 (optaget i “H.C. Andersen’s Historier”, 1855, 146-55 (Eventyr II 310-16, ANDERSEN II 96-101)).

[7] den amerikanske forfatterinde Harriet Beecher Stowes (1811-96) “Onkel Toms Hytte” (eng.: “Uncle Tom’s Cabin” (1852)), oversat af L. Moltke.

[8] “Luftskipperen og Atheisten. Et Digt” med årstallet 1853 udkom 17.12.1852.

[9] C.A. Reitzel døde efter lang tids sygdom 7.6.1853.

[10] i efteråret 1852 krævede Høedt, at Heiberg, der siden 1849 var direktør for Det kgl. Teater, opførte Shakespeares “Richard III” i hans egen bearbejdelse og med ham selv i titelrollen. 26.11.1852 udtalte Heiberg imidlertid i et brev til Høedt sine betænkeligheder ved at opføre stykket i den foreliggende bearbejdelse og skrev bl.a., at han tvivlede på, “at vi nu nogensinde kunne vænne os til at see Melpomenes Dolk forvandlet til en Slagterkniv” (Borup III 335). Da aviserne kritiserede Heibergs beslutning, offentliggjorde han i “Berlingske Tidende” Nr. 282, 2.12.1852 afvisningen for at forklare sin beslutning. Sagen, der egentlig bundede i en modsætning mellem synet på skuespilkunstens konventioner, bidrog i de flg. år til at samle en stor opposition blandt Det kgl. Teaters skuespillere under Høedts ledelse mod Heiberg med krav om hans afgang som direktør. Først med udgangen af sæsonen 1855-56 trak han sig tilbage. (Se Morten Borup: “Johan Ludvig Heiberg”, III, 1949, 106f.).

[11] se brev 266.

[12] sml. brev 354 ovenfor, BLorck 248 og Nicolai Bøgh: “Hvad H.C. Andersen fortalte” (“Danmark. Illustreret Kalender for 1887”, 45-53).

[13] Ingeborg Christiane Rosenørn, f. Wormskiold (1784-1859), enke efter stiftamtmand Peder Otto Rosenørn (1778-1828), overhofmesterinde hos dronning Caroline Amalie fra 1845 til sin død. Fru Rosenørn havde 1829-37 boet i Sorø og var nær bekendt af Ingemanns.

[14] P.C. Kierkegaard (1805-88), broder til Søren Kierkegaard; cand.theol. 1826; blev efter studier i udlandet dr.phil. i Göttingen og 1836 lic.phil. i Kbh. 1842 sognepræst i Pedersborg og Kindertofte; 1856-75 biskop over Aalborg Stift. 1867-68 kultusminister. Stod ligesom dronning Caroline Amalie Grundtvig og grundtvigianismen nær.

Noter til brev nr. 359:

[1] Coll. Brevs. IX (KB). Trykt i BIngemann I 283-284.

[2] “Hun duede ikke.”

[3] livagtige, træffende, illuderende.

[4] klædning; her i overført betydning.

[5] “Onkel Toms Hytte”.

[6] redskab til at rense jorden for ukrudt.

[7] i nordisk mytologi er asken Ygdrasil verdenstræet, hvis grene breder sig over hele verden og når op over himlen, og hvis rødder når ned til aserne, jætterne og underverdenen Niflheim.

[8] dat. 2.8.1852 (trykt i Bremer III 246-48).

[9] “Hemmen i den nya verlden” (I-III, 1853-54).

[10] mormonbevægelsen eller “Jesu Kristi Kirke af de sidste Dages Hellige” var i 1847 udvandret til Utah og havde grundlagt Salt Lake City, hvor de vakte opsigt ved dyrkelsen af polygami.

[11] “Fem fra en Ærtebælg”, trykt i “Folkekalender for Danmark 1853”, 2. Aargang, 43-46 (udkom i slutningen af 1852) (Optaget i “H.C. Andersen’s Historier”, 1855, 99-103 (Eventyr II 281-84, ANDERSEN II 92-95)).

Noter til brev nr. 360:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 291-293.

[2] dat. 28.6.1853 (BIngemann I 290-91). Med Ingemanns brev fulgte en bog, antagelig “Svenska siare och skalder, Bellman” (1852), af den svenske digter, professor i æstetik og moderne litteratur ved universitetet i Uppsala P.D.A. Atterbom (1790-1855). (BIngemann III 227)

[3] Almanakker 23.4.1853: “Sluttet Accord med Reitzel om 4000 Exemplarer “illustrerede Eventyr” og 2000 “Samlede Skrifter”” (216). Se i øvrigt BEC II 230ff. og MLE II 147f.

[4] Almanakker 24.6.: “Tour til Moesgaard hvor Procurator Dahl boer, hjem Kl 12 og væltet, men lykkelig derfra” (217). Uheldet er også beskrevet i breve til E. Collin 28.6. (BEC II 236), Jonna Stampe 29.6. (O. Bisgaard: “Fra Silkeborgs Nybyggertid. H.C. Andersen og Michael Drewsen”, Silkeborg 1935, 148) og Henriette Wulff 30.6. (BHW II 117f.). Hovedgården Moesgaard (nu Forhistorisk Museum), 8 km syd for Aarhus, havde hørt under baroniet Vilhelmsborg, men blev 1822 overtaget af staten og 1838 solgt til overretsprokurator T.C. Dahl (1807-72), senere departementschef i Indenrigsministeriet og stiftamtmand i Aarhus 1858-68.

[5] baron Ove Güldencrone (1795-1863), der i 1850 var blevet gift med en af A.s bekendte fra den Thybergske gård i Dronningens Tværgade 19, Isabella Heinen, f. von Bülow (1796-1873), enke efter klasselotteriinspektør, kammerjunker Casper Herman Heinen (død 1834) (BEC I 283; V 77, 209; BHW III 250).

[6] en af Ove Güldencrones to yngste døtre af første ægteskab, enten Emma (1831-87) eller Theone (1835-1908), idet den tredie datter Julie (1830-54) if. Almanakker 14.6. var rejst til Ems (217).

[7] søndag 26.6. forlod A. Vilhelmsborg og tog til Aarhus, hvor han overnattede. Næste formiddag rejste han videre til Silkeborg. Om opholdet her se O. Bisgaards ovennævnte værk 61-82, 143-82.

[8] Walter Scott’ske.

[9] sml. brev til Henriette Wulff 30.6.1853 (BHW II 118ff.) og “Silkeborg” (Rejseskitser 136-46).

[10] A.L. Drewsens jævnaldrende nevøer Chr. Drewsen (1799-1896) og Michael Drewsen (1804-74) på Strandmøllen nord for Kbh., anlagde på faderens initiativ 1844 en papirfabrik ved Silkeborg, der kun var en landsby, samtidig med at de overtog driften af Strandmøllen. Medens Chr. Drewsen blev på Strandmøllen og fra 1865 blev eneejer af denne, ledede Michael Drewsen byggeriet af fabrikken i Silkeborg, der også omfattede opførelsen af arbejderboliger, teglværk, gæstgiveri, bageri, melmølle m.m. Desuden opførte han 1847-48 i Silkeborg Slotshave en nu nedrevet stor villa til sig selv.

[11] Silkeborg fik 1856 kommunalt gasværk.

[12] jernbanen fra Skanderborg til Silkeborg blev åbnet 2.5.1871.

[13] tidligere almindelig ynglefugl i Danmark.

[14] Dagbøger 30.5. 1850: “Kjørt med Drevsen ud til Aasen [...] Aasen løber et langt Stykke høit i Skoven, ikke meget bredere end en Vogn kan kjøre deroppe, og brat ned paa hver Side, som var det en kastet Vold; paa det yderste Punkt valgte jeg min Plads, her seer ganske skottsk ud; med Udsigt over Gudenaa; heelt op under Himmelbjerg og ned til Silkeborg, jeg skulde opkalde et Sted efter mig og bad jeg om Høiden her, der stod en Bænk, maatte ka[l]des “Andersens Høiland”” (III 392); se i øvrigt ovennævnte værk af Bisgaard s. 77 med billede af “Udsigt fra H.C. Andersens Bænk i Silkeborg Sønderskov”.

[15] trykt med mindre ændringer under titlen “Silkeborg” i “Almanak eller Huuskalender”, 1854, 51 (udkom dec. 1853) (SS XII 194; i Rejseskitser 147 er førstetrykket med illustration gengivet). Også i brev til Henriette Wulff 30.6.1853 har A. afskrevet den endelige version (BHW II 119).

[16] i A.L. Drewsens optegnelser af folkesagn fra Silkeborg og omegn hedder det om de katolske biskopper i Aarhus, som “Silkeborg Slot” tilhørte: “Flere af dem have Navnet Peder, men der forekommer ingen Biskop Silke, som Silkeborgs Bygherre ved en Forvexling ogsaa er kaldet, dog ikke af Almuen” (“Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolph Ludvig Drewsens Dagbog under hans Ophold paa Silkeborg fra 16. Juni til 25. juli 1850”, 1944, 147). Først i rejseskitsen “Silkeborg” skriver A. i overensstemmelse med J.M. Thieles “Danmarks Folkesagn”, I, 1843, 299: “her stod det gamle Silkeborg, efter hvilket Sted og Egn har Navn, og man fortæller, at en Biskop Peder, som vilde bygge sig en Gaard, seilede paa Langsøen, Vinden her blæste ham hans Silkehue af, og han bestemte da, at hvor den drev iland, vilde han reise sin Borg, og han holdt sit Løfte - Silkeborg blev bygget” (Rejseskitser 140).

[17] Hans Jørgen Swane (1821-1903); cand.theol. 1843; 1849 adjunkt ved Sorø Akademis Skole; 1857 sognepræst i Hjermind, Le og Hjorthede,1868 i Følleslev og Særslev samt provst for Skippinge og Ods herreder; 1871 stiftsprovst og 1878-1901 biskop i Viborg. Gift 1850 med Magdalena, f. Bruun (1827-1909). Hans Jørgen Swane var beslægtet med Ingemann, hvis moder Birgitte var født Swane. A. havde i øvrigt 6.6. stået fadder til Swanes søn Peter Daniel (1852-1929) (Almanakker 217).

[18] Georg Simon Jørgensen (1814-84); student 1823; lærer ved Sorø Akademis Skole 1841; overlærer 1844; rektor ved Rønne Statsskole 1859.

[19] Atterbom havde i et brev til Ingemann 1.5.1853 skrevet, at han planlagde et besøg i Kbh. og Sorø i midten af juli (Kjeld Galster: “Ingemann og Atterbom. En Brevveksling”, 1924, 62). Det blev dog opgivet pga. koleraepidemien.

[20] jf. brev fra Henriette Wulff 23.6.1853: “I disse Dage kommer Beskow her til Byen, som han vist har skrevet Dem til, jeg veed det fra Oehlenschlægers Børn, til hvem han har skrevet” (BHW II 116).

Noter til brev nr. 361:

[1] Trykt i BfA II 296-298.

[2] C. J. Boye, der var præst ved Garnisons Kirke i Kbh. siden 1847 og gift med Jonas Collins ældste steddatter Maria, f. Birckner døde 6.7.1853. Det omtalte brev fra Ingeborg Drewsen synes ikke bevaret.

[3] Frederikke Gynther, husjomfru hos C.J. Boye.

[4] Margrethe Groth, f. Boye (1827-1903), datter af Maria og C.J.B.; gift 1845 med kaptajnløjtnant i Søetaten E.P.C. M. Groth.

Noter til brev nr. 362:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 295-298.

[2] 15.7. var A. rejst fra Silkeborg til Horsens for næste dag at sejle med dampskib til Bogense. Herfra kørte han via Odense til Glorup, hvor han opholdt sig til 1.8., da han ved middagstid tog til Odense. 2.8. kørte A. med diligence til Middelfart og videre til Vejle, hvor han overnattede. 3.8. kom han ved middagstid til Horsens og kørte så med ekstrapost til Silkeborg, hvor han ankom kl. 22.

[3] sygdommen var brudt ud 19.7. A. fortæller 1.8.1853 Henriette Wulff, at “20 ligge syge og 10 ere døde” (BHW II 130).

[4] 20.12.1851 døde grev Gebhard Moltke-Hvitfeldt, og godset blev overtaget af hans søn, gehejmekonferensråd, grev Adam Gottlob Moltke-Hvitfeldt (1796-1876), der 20.7.1853 fejrede sølvbryllup med malerinden, grevinde Elise, f. komtesse Razumovska (1811-92). Adam G. Moltke-Hvitfeldt havde efter at have været hofmarskal hos prins Christian (VIII) 1829-42 fra 1845 været ministerresident i Napoli og 1847-48 tillige akkrediteret som chargé d’affaires i Torino og Firenze. A. havde været sammen med Moltke-Hvitfeldts i Dresden og Maxen samt på Glorup i sommeren 1851, hvor han antagelig havde modtaget indbydelsen.

[5] C.J. Boye (se brev 361); Henriette Collins moder, Oline Thyberg, f. Falenkam, døde natten mellem 21. og 22.7; Marie Liebmann, f. Hornemann, døde 17.7. og hendes søster Emilie Hornemann natten til 27.7.

[6] Almanakker 20.7.1853: “Sølvbrylluppet paa Glorup for Grev Adam Moltke-Hvidtfeldt, Kirken indviet, Grev Harald confirmeret; Folkefest med Ilumination paa Glorup” (219). Festen er også skildret i BHW II 124, BJC II 69, BCA 186, Stampe 137 og MLE II 146. Se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “H.C. Andersen paa Glorup”, Odense 1965, 124-32.

[7] Nr. 175, 1.8.1853.

[8] malet af den no. maler Siegwald Dahl (1827-1902), søn af J.C. Dahl, efter den ital. maler Antonio Allegri Correggios (1494-1534) “Den hellige Nat” i Dresden.

[9] Carl Anton Mourier (1819-83).

[10] under festen modtog A. brev fra A.L. Drewsen, at Marie Liebmann var død (BEC II 241).

[11] sml. brev til E. Collin 7.8.1853: “jeg gaaer i en vedvarende Spænding, dog værst leed jeg i Fyen hvor jeg Ingen havde at udtale mig for; jeg følte mig heller ikke vel, havde mit Værelse fjernt fra Alle de Andre og hver Aften fyldte det mig, dersom jeg nu bliver syg, da har jeg aldeles ingen Hjælp” (BEC II 245).

[12] Theodor Collin. Jf. brev til E. Collin 17.7.1853: “iaftes da jeg kom her til Glorup fandt jeg ogsaa Brev fra Theodor, der skriver: “Hvad Dig angaaer, saa maa Du aldeles ikke komme herover, medens Epedemien varer, da Din voldsomme Phantasie vilde gjøre Dig for modtagelig!”” (BEC II 238).

[13] digtet er skrevet på Glorup 23.7.1853 (BEC II 242; BJC II 71) og blev med titlen “Psalme” trykt i “Dansk Kirketidende”, udg. af R.Th. Fenger og C.J. Brandt, 8. Bind, Nr. 414, 11.9.1853, 577 (SS XII 360f.). Det blev sunget ved A.s bisættelse i Vor Frue Kirke 11.8.1875.

[14] Storhertug Carl Friedrich af Sachsen-Weimar-Eisenach døde 8.7.1853. Almanakker 14.7.: “Læst i Avisen at den gamle Storhertug af Weimar var død” (218). 19.7. skrev A. et kondolencebrev til Carl Alexander, der nu var blevet storhertug (Almanakker 219; sml.BCA 184f.) og fik svar dat. 22.7. (BCA 185). A. takkede 4.8. og skrev, at han eventuelt kom til Tyskland i midten af september, hvis koleraen fortsatte i Kbh. (ib. 186-88).

[15] Chr. Wulff.

[16] på Østerbro ved nuværende Classensgade.

[17] jf. brev fra Henriette Wulff 27.7.1853 (BHW II 125-28).

[18] (1838-78), senere ritmester og attaché ved det danske gesandtskab i Paris.

[19] Theodor Hansen (1816-98), lærer ved Sorø Akademis Skole 1846, adjunkt 1847-82.

[20] Jakob Frederik Ingerslev (1819-97), cand.theol. 1843, adjunkt ved Sorø Akademis Skole 1847, sognepræst i Ulvborg 1855, i Vestervig 1863 og i Kundby 1876.

[21] “Min lille Guddatter Rigmor [dvs. Stampe]” (trykt i “Ved Arnestedet”, underholdende Læsning, udg. af Valdemar Thisted, 2. Hæfte, 1854, 267) (SS XII 192 med titlen “Rigmor”).

[22] Tabitha Plum (1795-1856), legatstifterske; datter af A.s velyndere fra barndommen i Odense biskop Frederik Plum og Marie Sophie, f. Munk.

Noter til brev nr. 363:

[1] Coll. Brevs. VIII (KB). Trykt i BHartmann I 620-622.

[2] Almanakker 22.8.1853: “Brev fra [...] Thora Jacobsen.” Brevet synes ikke bevaret.

[3] A. sendte if. Almanakker 220 et nu tilsyneladende tabt brev til Hartmann 7.8.1853.

[4] i Holbergs komedie “Jeppe paa Bjerget” II akt, 2. sc.

[5] Kvæsthuset på hjørnet af Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads blev bygget som militærhospital 1684-86, men i 1827 indrettet som rekrutkaserne for Københavns Garnison.

[6] Emil Hornemann, der 1852 var blevet gift med Birgitte Christiane Hohlenberg (1829-97) mistede som nævnt i brev 361 to søstre under koleraepidemien. Selv gjorde han et stort arbejde som koleralæge og tog efterfølgende initiativ til opførelsen af Lægeforeningens Boliger (“Brumleby”) på Østerbro.

[7] Goethes selvbiografi “Dichtung und Wahrheit” med undertitlen “Aus meinem Leben” (I-III, 1811-14).

[8] Emil Erslev (1817-82), musikhandler.

[9] Michael Drewsen.

Noter til brev nr. 364:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann II 317-319.

[2] bortset fra 1845, da A. var i udlandet havde han tilbragt julen 1842-49 på Bregentved.

[3] Landgreve Wilhelm af Hessen-Kassel (1787-1867) gift med prinsesse Charlotte (1789-1864), datter af arveprins Frederik og søster til Christian VIII. Sml. i øvrigt BHW II 156 og BLorck 291.

[4] trykt i BHW III 264-66.

[5] “Juleglæde i Himlen”, basrelief, modelleret december 1842 på Nysø (“Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, udg. af Rigmor Stampe, 1912, 216).

[6] Anna (1836-1918), datter af prins Friedrich Carl af Preussen (1801-83) og prinsesse Marie Louise af Sachsen-Weimar-Eisenach (1808-77); gift 1853 med landgrevens søn prins Frederik af Hessen-Kassel (1820-84).

[7] Anna Moltke (-Nütschau) (1834-90), datter af minister for Slesvig 1852-54, greve Carl Moltke (1798-1866).

[8] “Les fleurs animées” (52 blade, 1846) af den franske karikaturtegner og illustrator Jean Ignace Isidore Gérard, kaldet Grandville (1803-47).

[9] Bertha Moltke (1832-1908), datter af grev Adam Gottlob Moltke til Espe (1798-1863).

[10] Fernanda Bille (1835-1902), datter af marineminister 1852-54, kontreadmiral Steen Bille (1797-1883).

[11] Fernanda Sophie Marie Tutein (1832-1913), datter af grosserer Ferdinand Tutein (1788-1880).

[12] “Truth. Plastisk declamatorisk Opera uden Musik” (trykt i Eiler Høeg: “Om H.C. Andersens “Afreageren””, 1940, 9-24). Komedien var en parodi på Athalia Schwartz’ (1821-71) drama “Ruth”, opført 1. gang på Det kgl. Teater 24.11.1853, der blev “Saisonnens bedst modtagne Stykke” (Overskou VI 180). Se i øvrigt BHW II 156.

[13] jf. brev til Henriette Wulff 7.1.1854: “disse Dage have været mig saa piinlige, endnu i Dag er jeg lidende, men dog raskere, jeg har en Forkjølelse med Snue og Tandpine, der er ganske collossal, men Skylden er Climatet, her er en Snee at ælte i, en Vind, der borer sig gjennem syv Kapper og Kjoler” (BHW II 155).

[14] “Minona. Fortælling af Forf. til Clara Raphaels Breve [dvs. Mathilde Fibiger]” med årstallet 1854 udkom ved juletid 1853.

[15] sml. brev til Henriette Wulff 11.1.1854: “Clara Raphaels Bog Minona har jeg ikke læst, men den omtales som uanstændig; der skal være et Kjærlighedsforhold deri, mellem Broder og Søster, som mildest talt er uskjønt, for det kan jo ikke hjælpe at Heltinden efter sin Synd, bliver from” (BHW II 158; se også BLorck 291). Om A.s reaktion efter læsningen se tillige BHW II 160 og BCA 191.

[16] ballet i 3 akter; musikken af Niels W. Gade (1. og 3. akt) og J.P.E. Hartmann (2. akt). Opført 1. gang på Det kgl. Teater 20.3.1854.

[17] skuespil i 4 akter af Henrik Hertz; opført 1. gang på Det kgl. Teater 7.1.1854. Det gik i alt 7 gange frem til 31.1.1854. Sml. i øvrigt brev til Henriette Wulff 11.1.1854: “Et nyt Skuespil af Herz: Et Offer, gjør vaklende Lykke, Berlingske Tiden[de] roser det, naturligviis meget; iaften seer jeg det” (BHW II 157f.; se også BLorck 291).

[18] spillede Hermione.

[19] Carsten Hauch var 6.10.1851 blevet udnævnt til etatsråd.

[20] Mathilde Hauch (1831-1910).

[21] Peter Koch (1832-1907), søn af hofbygmester Jørgen Hansen Koch og Ida, f. Wulff. Parret blev gift i 1859.

[22] A.F. Bergsøe (1806-54), siden 1848 professor i statsøkonomi ved Kbh.s Universitet og fra 1850 tillige chef for Statistisk Bureau, begik selvmord natten til 16.1.1854, jf. brev til Henriette Wulff 20.1.1854: “den ulykkelige Mand er pludselig død, det vil sige, han er vist pludselig gaaet fra Forstanden, thi han skal om Natten være i bar Skjorte gaaet ned i Gaarden, der med sin Barbeerkniv skaaret sig i Halsen, saa krøbet op af Trapperne igjen, snittet endnu dybere og fundet død” (BHW II 159).

[23] i oktober 1853 udbrød Krimkrigen mellem Rusland og Tyrkiet. I løbet af foråret 1854 udviklede den sig til en europæisk storkrig, da Frankrig, England og kongeriget Sardinien gik ind i den på tyrkisk side. Grundet en frygt i vinteren 1854 for at Østersøen i den følgende sommer ville blive skueplads for kampe, som tilfældet også blev, traf den danske regering militære forberedelser til at sikre dansk neutralitet, samtidig med at en stor del af flåden blev udrustet.

Noter til brev nr. 365:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann II 328-329.

[2] “Den sixtinske Madonna” af Rafael; jf. Dagbøger 22.5.1854: “Paa Galleriet seet Madonna” (IV 135). Om A.s tidligere betagelse af maleriet se Dagbøger I 94, Skyggebilleder 92.

[3] astronomen Tycho Brahe, der 1597 havde forladt Danmark til fordel for et tilbud fra kejser Rudolf II om at komme til Prag, døde her i 1601 og er bisat i Teynkirken; jf. Dagbøger 23.5.1854: “gik med Einar i Tegnskirken” (IV 136).

[4] Wien.

[5] sml. BJC II 83 og MLE II 151.

[6] ital.: kraftig sydøstlig vind.

[7] samme indtryk havde A. også fået af byen i 1833 (MLE I 181); sml. i øvrigt BJC II 84 og MLE II 151.

[8] Dagbøger 4.6.1854 (IV 141).

[9] Dagbøger 7.6.: “Jeg er [i] gaar stukket paa Kinden, det smerter, hovner og tager til” (IV 143); 8.6., rejsen fra Bozen til Brenner: “jeg leed bestandigt af de giftige Stik i Kind og Hals” (ib. 144); 10.6., Innsbruck: “den stærke brænden i Stikkene Gik til en Barbeer, som sagde at det var giftige Insecter og at der vilde sætte sig Ædder der gik ud om nogle Dage” (ib. 145); 11.6., rejsen fra Innsbruck til München: “Kjørte hele Natten og leed store Smerter i Hals og Kind” (ib.); 12.6., München: “var meget syg i Kind og Hals, leed af Feber” (ib.). Samme dag kom A. under behandling af livlægen, gehejmeråd Franz Xaver Gietl (1803-88) (Dagbøger IV 146ff., BJC II 86, MLE II 152f.).

[10] sårfeber.

[11] Maximilian (Max) II af Bayern (1811-(1848-)1864).

[12] kongeligt lystslot ved Schwangau i Schwaben-Neuburg mellem Alperne og floden Lech, 4 km fra Füssen og ca. 130 km sydvest for München. Maximilian havde som kronprins ladet slottet restaurere, og det indre var blevet dekoreret med fresker af Moritz v. Schwind og W. Lindenschmit. Besøget er beskrevet i Dagbøger IV 149-52 og MLE II 153f.

[13] Maria Hedewig, f. prinsesse af Preussen (1825-89), gift 1842 med Maximilian II.

[14] jagtslot ca. 10 km syd for Eisenach.

[15] som A. besøgte 30.6. (Dagbøger IV 156), er bygget omkring 1070 og var tidligere residens for landgreverne af Thüringen. Siden A. havde besøgt Wartburg i 1844, havde Carl Alexander i 1847 påbegyndt en restaurering af det stærkt forfaldne slot under ledelse af arkitekten Hugo v. Ritgen. Den afsluttedes først 1889.

Noter til brev nr. 366:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 174-175.

[2] om tilblivelsen af MLE se MLE I 7-10 samt H. Topsøe-Jensen: “Mit Livs Eventyr” og “Nye Bidrag til “Mit Livs Eventyr”s Historie” (“H.C. Andersen og andre Studier”, Odense 1966, 173-248).

[3] under sit ophold i Wien havde A. 27.5.1854 set den ty. dramatiker Salomon Hermann Mosenthals (1821-77) skuespil “Der Sonnenwendhof” på Burgtheater (Dagbøger IV 137). Gennem teatrets kunstneriske direktør Heinrich Laube (1806-84) lod han Mosenthal meddele, at han ønskede at oversætte hans endnu utrykte skuespil til dansk. 26.9.1854 sendte Mosenthal stykket “trykt som manuskript” sammen med et brev, hvori han stillede det til fri disposition for A. Denne modtog det 3.10. (Almanakker 229), og 28.10. noterer han: “endt Mosenthals Sonnwendhof: en Landsbyhistorie” ( ib. 229). Under titlen “En Landsbyhistorie. Folkeskuespil i fem Acter efter S.H. Mosenthals “der Sonnenwendhof” med tildigtede Chor og Sange af H.C. Andersen” opførtes det 1. gang 17.1.1855 på Casino, hvor det indtil 3.2.1872 blev spillet i alt 31 gange. Den trykte udgave udkom 24.1.1855. Sml. BfA II 316-18 og MLE II 156f., 191 og 432.

[4] det kan ikke oplyses, hvad A. hentyder til.

[5] der forekom endnu enkelte koleratilfælde i 1854 og antagelig et med døden til følge i Henriette Wulffs nabolag i Classens Have på Østerbro. Sml. BHW II 176.

Noter til brev nr. 367:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 179-180.

[2] dat. 28.11.1854 (BHW II 178-79).

[3] “Den Yngste”, lystspil i fire akter af Henrik Hertz. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 13.11.1854. Fru Heiberg spillede hovedrollen.

[4] Carlo Goldoni (1707-93), ital. komedidigter. “Den Yngste” foregår i omegnen af Napoli i begyndelsen af det 18. årh.

[5] ”Ved det yderste Hav.” (Et Billede) og “Pengegrisen” trykt i “Folkekalender for Danmark 1855”, 4. Aargang (udkom dec. 1854) 62-64 og 114-16; (optaget i “H.C. Andersen’s Historier”, 1855, 160-63 og 164-67 (Eventyr II 319-22 og 323-26, ANDERSEN II 112-13 og 114-15)).

Noter til brev nr. 368:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 194-196.

[2] dat. 15.2.1855 (BHW II 193-94).

[3] Almanakker 29.1.1855: “”Byld paa Ryggen” (231). 6.2.: “Hele Natten varmt Omslag paa Bylden (begyndte Torsdags) Hjemme hele Dagen” (232).

[4] allusion til såvel Jobs Bob i Bibelen som den ty. forfatter Karl Arnold Kortums meget populære barokke versificerede studenterroman “Jobsiade” (1784-99).

[5] Ferdinand Schmidt (1816-90): “Herder als Knabe und Jüngling” (“Jugend Bibliothek”, 3. Jahrg. 1853, 1. Bd.). Bogen udkom ikke på dansk.

[6] skuespil i 5 akter; opført 1. gang på Det kgl. Teater 14.2.1855 og i alt 11 gange indtil 30.4. s.å.. Stykket, der mentes at være af Athalia Schwartz (Overskou VI 227), var skrevet af Ida Nielsen (1815-89).

[7] “Et Eventyr i Ørkenen”, drama i 3 akter; opført 1. gang på Det kgl. Teater 11.1.1855; indtil 5.2. gik det i alt 6 gange.

[8] if. Vejviseren var Johs. Anholm “Skipper og Gjæstgiver, samt Entrepreneur for Paketfart mellem Kjøbenhavn og Christiania”.

[9] først trykt i Anderseniana 2. rk. II,3 218-20 (Eventyr V 237). Se i øvrigt Eventyr VII 381f.

[10] “Flyttedagen” (trykt i “Illustreret Tidende” I, Nr. 20, 12.2.1860, 168 (optaget i “Nye Eventyr og Historier” Anden Række, Fjerde Samling, 1866, 37-44 (Eventyr IV 246-49, ANDERSEN III 125-28)). Se i øvrigt Eventyr VII 298f.

[11] beholder som kan rumme ¼ tønde smør, øl etc.

Noter til brev nr. 369:

[1] Coll. Brevs. VII. Trykt i BtA 688-689. Brevet må formodentlig være skrevet i juli 1855, jf. Almanakker 26.7.1855: “Brev fra Guldberg” (236).

[2] jf. MLE I 82: “Ligesaa deeltagende fulgte mig den tidligere nævnte Oberst Guldberg i Odense, nu General; hans Glæde over det Skridt fremad, jeg havde gjort ved at komme i den lærde Skole, var stor og inderlig; jevnlig skrev han mig til, og altid opmuntrende og styrkende.”

[3] Chr. Høegh-Guldberg var ved udbruddet af Treårskrigen i marts 1848 generalløjtnant og kommanderende general i Nørrejylland og Fyn, men blev dels pga. alder og antagelig fordi krigsminister A.F. Tscherning anså ham for værende for selvstændig og temperamentsfuld, ikke valgt til at føre den aktive hær mod fjenden. Han beholdt dog sin generalkommando og fik overdraget opgaven at organisere reservekorps på grundlag af en frivillig folkevæbning. I april blev hans virksomhed imidlertid standset og 2.5. nedlagde han kommandoen og stilledes à la suite i hæren. I 1850 tog hans sin afsked.

Noter til brev nr. 370:

[1] Coll. Brevs. VII. Trykt i BtA 231-233.

[2] er der et brev på KB fra A. til Hauch ca. 27.7.1855.

[3] “H.C. Andersen’s Historier. Med 55 Illustrationer efter Originaltegninger af V. Pedersen, skaarne i Træ af Ed. Kretzschmar” (udkom 30.4.1855).

[4] C.C. Hall (1812-88); cand.jur. 1833. Medlem af den grundlovgivende rigsforsamling og 1849-81 medlem af Folketinget som de nationalliberales førende skikkelse. 1854 kultusminister; 1857 konsejlspræsident og fra 10.7.1858 tillige udenrigsminister. Beholdt begge poster med en kortvarig afbrydelse dec. 1859-febr. 1860 frem til 31.12.1863. Kultusminister 1870-74.

[5] den sv. digter Per Daniel Amadeus Atterbom (1790-1855), hvis dramatiske eventyr “Lycksalighetens ö” udkom 1824-27, døde 21.7.1855.

[6] Ludwig Tieck døde 23.4.1853.

Noter til brev nr. 371:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 249-251.

[2] 17.- 27.11.1855 (BHW II 244-46).

[3] Caroline Kerr, f. Schlegel (1812-86), enke efter læge i Vestindien William Kerr.

[4] Margaret Kerr (1837-1919).

[5] Hans Henrik Koch (se brev 286).

[6] Grimur Thomsen.

[7] jf. brev fra Frederika Bremer til A. 14.12.1855: “Inneliggande små bref till Prof. Hauch och till den kära Henriette Wulff beder Jag Dem vara god framlemna, det sednare till hennes syster, Fru Kock, som nog är så vänlig och låter det följa med något bref från henne till Madeira, eller ock torde det få följa med någon Bref-Due från Dem. Jag tänker på henne med innerlig tillgifvenhet och med saknad” (Bremer III 417).

[8] Birgitte Melchior, f. Israel (1792-1855), enke efter grosserer Gerson M. (1771-1845) og moder til A.s senere ven Moritz M. Birgitte M. havde i vinteren 1854 været i Rom. A. kendte i øvrigt i 1855 endnu ikke familien Melchior.

[9] “At være eller ikke være”. Arbejdet blev påbegyndt i efteråret 1855. A. omtaler den første gang personligt i et brev til Bournonville 24.11.1855: “iøvrigt opfylder mig en ny Roman; jeg har skrevet et Par Capitler” (BfA II 330), og Henriette Wulff spørger i sit ovenomtalte brev 17.- 27.11.1855: “Er det virkelig saa, at De min kjære Ven, har en Roman for, fra vores Tid?” (BHW II 246). Arbejdet kom til at strække sig til slutningen af vinteren 1857. 7.3.1857 var han færdig med renskriften (Almanakker 252) og 20.5.1857 udkom den under titlen ““At være eller ikke være” Roman i tre Dele af H.C. Andersen” og med mottoet “To be, or not to be: that is the question” fra Shakespeares “Hamlet”. Om tilblivelsen se i øvrigt MLE II 192-94 og R&R V X-XV.

[10] if. “Oehlenschlägers Erindringer” I, 1850, 235 sagde maleren Nicolai Abildgaard (1743-1809) til Oehl.: “Med Poesie og Kunst forholder det sig aldeles modsat. En Digter ligger i en søvnløs Nat, der opstaaer en lykkelig Idee i hans Hjerne, han udtaler den, og har giort sig udødelig. Kunstneren maa arbeide meget, og kommer først lidt efter lidt til Maalet.”

[11] J.P. Mynster havde i en række “Bemærkninger” i “Nyt theologisk Tidsskrift”, I, 1850, 291-315 gjort indsigelse mod Ørsteds “Aanden i Naturen”, specielt afhandlingerne “Overtro og Vantro i deres Forhold til Naturvidenskaben” og “Hele Tilværelsen eet Fornuftrige”. Efter Ørsteds svar i andet bind af “Aanden i Naturen” i afhandlingerne “Naturvidenskabens Forhold til Digtekunsten” og “Naturvidenskabens Forhold til adskillige vigtige Religionsgjenstande” replicerede Mynster i “Om den Sætning “at vore Ønsker ikke bør bestemme, hvad vi ville antage for Sandhed”” (“Nyt theologisk Tidsskrift”, II, 1851, 66-82).

[12] “Om Theologiens Naturbegreb med særligt Hensyn til Malebranche: De la recherche de la vérité” (i “Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation”,1855) af professor i filosofi ved Kbh.s Universitet Rasmus Nielsen (1809-84). Afhandlingens tese, der begynder og ender den (s. 3 og 37) lyder: “Imellem Theologien og Naturlæren er der ingen Forstaaelse: Theologiens Naturbegreb er ikke naturligt, og Naturlærens ikke theologisk.”

[13] se MLE II 118-19.

[14] August Schiøtt (1823-95). Det omtalte billede af A. kendes ikke og er måske aldrig blevet til noget.

Noter til brev nr. 372:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann II 359-361.

[2] synes ikke bevaret, jf. Almanakker 8.5. (245).

[3] 30.4.1856 rejste A. med jernbanen til Slagelse, hvorfra han fortsatte til Basnæs.

[4] Dagbøger 15.5.1856: “Klokken 2½ reiste jeg med Fru Scavenius over til Holsteinborg, Grevinden født Mimi Zahrtmann tog hjerteligt mod mig, Enkegrevinden var der i Besøg [...] jeg fik et høist elegant Soveværelse og et Cabinet ud til den store Borggaard der minder i det smaa om Kronborg” (IV 201).

[5] Wilhelmine Holstein, f. komtesse Reventlow (1788-1868), datter af grev Johan Ludvig Reventlow (1751-1801), kendt for landbo- og skolereformerne på Brahetrolleborg, og enke efter lensgreve F.A. Holstein (1784-1836). Maleren Kristian Zahrtmann beretter om hende: “Hun interesserede sig stærkt for kinesisk Mission, havde et af de elskeligste Ansigter, jeg nogensinde har set. - Sagde altid: Vi Reventlower, hvorover mine Cousiner og jeg følte os stødt. Dog tror jeg, vi selv havde en Rem af Huden, skønt vi ikke hed Reventlow” (F. Hendriksen: “Kristian Zahrtmann”, 1919,47).

[6] if. Almanakker skrev A. 6.5.1856 til baronesse Christine Stampe, modtog svar 12.5. og skrev igen 19.5. (245f.).

[7] fortælling af Ingemann, udkom maj 1856.

[8] af den ty. teolog, sognepræst i Bonnland ved Würzburg og senere missionsinspector i Barmen Friedrich Fabri (1824-91) udkom i Stuttgart 1856. Sml. Dagbøger 22.5.1856: “Endt: “Briefe gegen den Materialismus” von F. Fabri; de have belyst meget hos mig, men ikke klart udslettet hver Materialistisk Paastand; jeg staaer med meer Erfaring, lige klog mellem Aand og Materie, men det Usynlige i mig vil det Usynlige” (IV 202f.).

[9] 1. Mosebog 1,2.

[10] “At være eller ikke være”.

Noter til brev nr. 373:

[1] NkS 1299 g 2º (KB). Trykt i BtA 119-121.

[2] C.St.A. Bille (1828-1898), grundlagde 1851 “Dagbladet”, hvis ejer han blev 1853. 1854 navngav han sig som bladets leder, en post han beholdt til 1872. Var 1861-80 medlem af Folketinget; 1872-80 medlem af Kbh.s Borgerrepræsentation. 1880-84 diplomatisk repræsentant i USA og fra 1884 til sin død amtmand i Holbæk. Udgav 1877-78 sammen med Nicolaj Bøgh “Breve til H.C. Andersen” og “Breve fra H.C. Andersen” (I-II).

[3] Dickens arbejdede på romanen i Paris fra november 1855 til april 1856 og i Boulogne sommeren 1856. 1. hæfte udkom ved juletid 1856, og bogen forelå som helhed april 1857.

[4] Catherine Dickens, f. Hogarth (1815-79), gift 1836-58 med Charles D.

Noter til brev nr. 374:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 272-274.

[2] if. Dagbøger IV 227 sendte A. sit brev 26.7.

[3] Storhertug Carl Alexanders fødselsdag 24.6., hvor 1. akt af Goethes “Faust”, Anden Del, blev opført. Se Dagbøger IV 212-16.

[4] jf. brev til Edvard Collin 24.7.1856: “Dybt greb mig Efterretningen om Christian Wulffs Død, jeg var febril syg da jeg fik den; skrive nogle Ord over ham, især dersom det kunde være hans Nærmeste en Slags “gjøren Godt” vilde jeg saa gjerne, men jeg kunde ikke - mit Hoved var ikke sammen med mit Hjerte, nu først har jeg et lille Digt, jeg sender Dem det og beder Dem at De vil lade det komme enten i Dagbladet eller Fædrelandet, men kun dersom De og Deres Kone finde at det ikke er et ganske almindeligt Digt, jeg beder Dem betænke dette, selv har jeg ingen Mening endnu derom” (BEC II 283f.). Digtet blev trykt i “Fædrelandet”, Nr. 175, 30.7.1856 (SS XII 548).

[5] brevet, som ikke synes bevaret, modtog A. 15.7. (Dagbøger IV 224).

[6] se brev 373.

Noter til brev nr. 375:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann II 366-367. Dateringen er foretaget ud fra Dagbøger 27.8.1856: “Sendt Brev [...] til Ingemann” (IV 235).

[2] “At være eller ikke være”.

[3] Dagbøger 15.8.1856: “Skrevet flittig paa Romanen” (IV 233); 16.8.: “Skriver daglig nu paa Romanen forfra” (ib. 234); 22.8.: “skrevet paa Romanen Scenen med Katten [ dvs. Første Deel, Kap. IV ( R&R V 41f.)]” (ib. 235); 25.8.: “Hver Dag skriver jeg paa Romanen og læser høit om Aftenen” (ib.); 1.9.: “Endt første Deel af Romanen” (ib. 235). Jf. også brev til fru Scavenius 11.9.1856: “Paa anden Deel af min Roman har jeg ikke endnu faaet Rolighed til at arbeide, det gik saa rigt, saa sprudlende, som et heelt Rhoars Væld medens jeg var paa Basnæs, dog her kommer vel ogsaa i Kjøbenhavn snart en smuk Dag den Genius, der maa komme for at bringe Digtningen til at voxe frem” (BHW III 315).

[4] opført 1. gang på Det kgl. Teater 4.7.1842. 18.6.1856 havde A. oversat stykket “fra Bladet” (Dagbøger IV 210). 5.7. begyndte Serre med bistand af A. at oversætte det (ib. 220). Efter en generalprøve 27.7., hvor A. “blev nerveus syg - kom i Krampegraad” (ib. 227), kom stykket til opførelse 28.7.: “Mod Aften henved 200 Mennesker [...] “Prolog” af Heine og Fuglen i Pæretræet der gik ret godt, jeg blev fremkaldt, unge Piger bekrandsede mig” (ib. 228).

[5] opførelsen blev ikke til noget.

[6] jf. brev til Edvard Collin, Weimar 26.6.1856: “Jeg kom i Søndags her til, og netop saa betids at jeg var i Theatret og saae Göthes Faust, det vil sige de fire første Acter, alle sex blev mig for meget, da jeg samme Dag var reist fra Dresden” (BEC II 275; se også Dagbøger IV 214). I Leipzig fortsatte A. læsningen af stykket. 11.7. var han færdig (Dagbøger IV 222), og 24.7. skriver han til Edvard Collin: “jeg har læst Göethes Faust, anden Deel, som jeg før ikke forstod, nu ligger den mig saa klar og herlig, den er just Blomsten af den hele Digtning [...] den siger mig, hvad jeg for en Deel selv vilde sige i min nye Roman, kun lidt mere i Allegorie taler Goethe” (BEC II 282f.). A.s interesse for Faust spores også i “At være eller ikke være”. “Faust. Anden Deel” er Esthers yndlingsbog, og den refereres og diskuteres i Anden Deel, Kap. IV: “Goethes “Faust” og Esther” (R&R V 137-50).

[7] Peter Daniel Swane (1852-1929), søn af Magdalene og Hans Jørgen S.

[8] familien var gæster på Basnæs 23.-31.8. (Dagbøger IV 235f.).

[9] Jerichaus havde fire børn:Thorald (1848-1909), Marie (1850-93), Harald (1851-78) og Louise Johanne Jerichau (1856-91).

[10] den ty. pianist Adolf Henselt (1814-89).

Noter til brev nr. 376:

[1] Koncept i Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Charles Dickens. Et Venskab og dets Opløsning”, 1951, 40-41.

[2] Serres i Maxen.

[3] “At være eller ikke være”.

[4] i trykken.

[5] jf. brev til August Bournonville 14.3.1856: “Dickens nye Roman “Lille Dorrit” anbefaler jeg Dig” (BfA II 345).

[6] udkom 1849-50.

[7] “The Old Curiosity Shop” (1840).

Noter til brev nr. 377:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BJC II 171-75.

[2] (742-814), frankisk konge 768, romersk kejser 800. (Dagbøger XII).

[3] 4.6.1857 rejste A. fra Korsør med postdamperen “Hermod” til Kiel og fortsatte over Uelzen, Hamm og Köln til Aachen, hvor han ankom d. 8. Rejsen er beskrevet i Dagbøger IV 239-41.

[4] postskibsfører Chr. Carl Fr. Lund (1819-91).

[5] om rejsen fra Aachen, besøget hos Dickens på Gad’s Hill og opholdet i England , der varede til 15.7. se Dagbøger IV 241-67, “Et Besøg hos Charles Dickens” (Rejseskitser 111-35) og MLE II 194-97 samt Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og Charles Dickens. Et Venskab og dets Opløsning” (1951).

[6] Amalie (Malle) Drewsen, f. Kümmel (1808-63), gift 1830 med Michael D.

[7] tolden.

[8] Alfred Tennyson (1845-1912), Charles Cullford Boz (1837-96), Edward Bulwer Lytton (1852-1902), Francis Jeffrey (1844-86), Henry Fielding (1849-1933), Catherine (1839-1929), Mary (1838-96), Sydney Smith Haldiman (1847-72) og Walter Landor Dickens (1841-63).

[9] “De to Ældste og to Yngste vare hjemme, de tre Mellemste kom i Besøg fra Frankrig, hvor de i Boulogne vare i Pension” (“Et Besøg hos Charles Dickens” (Rejseskitser 118).

[10] A. havde i brev af 14.4.1857 forberedt Dickens på, at det kneb med hans engelsk (BfA II 363).

[11] Dickens-oversætteren, cand. jur. Ludvig Moltke (1805-72). Hans oversættelse af “Skizzer” var udkommet i 1856.

[12] i “The first Part of King Henry IV”, Act I, Scene 2 og Act II, Scene 2 foretager Sir John Falstaff og hans fæller det mislykkede røveriske overfald ved Gadshill Place. Jf. i øvrigt Dagbøger IV 248 og 250 samt “Et Besøg hos Charles Dickens” (Rejseskitser 113).

[13] “The Merry Wives of Windsor”.

[14] “Dagbladet”, Nr. 125, 2.6.1857: “Professor H.C. Andersen har tiltraadt en Rejse til England for efter Indbydelse at opholde sig i nogen Tid hos Charles Dickens, der efterat have endt sin “Lille Dorrit” tilbringer Sommeren paa et Landsted i Kent.”

[15] mandag 15.6. opførtes den ty. komponist G.F. Händels oratorium “Messias” (1742) med den eng. sangerinde Clara Novello (1818-1908) som solist. Se Dagbøger IV 244f.; “Et Besøg hos Charles Dickens” (Rejseskitser 120f.); MLE II 195.

[16] Crystal Palace blev opført til Verdensudstillingen i London 1851 af Joseph Paxton i Hyde Park. I 1855 blev den 485 m lange og 117 m brede konstruktion af jern og glas, der var forsynet med to 85 m høje tårne, flyttet til Sydenham 12 km syd for London. Det nedbrændte i 1936.

[17] den ital. tragedienne Adelaide Ristori (1822-1906). A. så hende 15.6. i Lyceum Theatre i Giuseppe Montanellis tragedie “Camma”. Dagbøger: “Madam Ristori var Camma, har et godt Theater-Ansigt, hendes Mimik næsten for stærk, Overgangene saa hurtige [...] Jeg var saa uendelig træt at jeg bør ikke have Dom over Ristori” (IV 245). 8. og 10.7. så han hende som Lady Macbeth i Shakespeares “Macbeth”. Dagbøger 8.7.: “her var hun i Slutnings Scenen ganske udmærket; Mimik, Stemme, Alt gribende” (IV 263). 10.7.: “Sidste Act er Glandspunktet, denne forunderlige tørre, dybe Stemme, som var det Tankerne der aabenbaredes indenfra, disse smertelige Suk ere gribende og sande” (ib. 264) Se også “Et Besøg hos Charles Dickens” (Rejseskitser 122).

Noter til brev nr. 378:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW II 329-332.

[2] om besøget i Weimar se Dagbøger IV 283-87, MLE II 199-200.

[3] Anne Cathrine Nommensdatter (1745-1822). Se MLE I 33 og G.L. Wad: “Om Hans Christian Andersens Slægt”, 1905, 17-20.

[4] sml. Dagbøger 5.9.1857: “I Theatret Concert af Liszt, næsten Alt hans Compositioner, det var vildt, melodiøs og uklart. nogle Gange slog man med Bekner da jeg først hørte det, troede jeg at en Talerken faldt ned, jeg gik træt hjem; det var en Satans Musik” (IV 287).

[5] formodentlig brev dat. 1.-3.9.1857 (BHW II 326-29), som A. modtog 5.9. (Dagbøger IV 287).

[6] “Dagbladet” Nr. 217, 16.9.1857: “Hundredaarsfesten i Weimar. Weimar, den 5te Septbr. (Fra en dansk Deeltager)” (ikke i BFN).

[7] Dagbøger 2.9.1857: “Storhertugen trykkede mig i sine Arme, kyssede mig paa hver Kind, jeg gjorde det samme ved ham, længe holdt vi hinanden i Armene, han talte meget om min ny Roman, bad mig i dette Aar skrive sig flittig til” (IV 284).

[8] oberstløjtnant Bernhard von Arnswald (1807-77), kommandant på Wartburg fra 1841 til sin død. Det er dog næppe ham, A. mener, men derimod arkitekten Hugo von Ritgen (1811-89), der fra 1847 stod for restaureringen af Wartburg, jf. Dagbøger 3.9.: “sad tilbords mellem Intendanten Dingelsted og ........ Ritger paa Wartburg, hvem jeg lovede at komme og boe hos et Par Dage paa Vartburg et følgende Aar” (IV 285).

[9] Dagbøger 6.9.: “Laqaien kom og bragte mig Festmedallien i Sølv og Kobber” (IV 287).

[10] Ernst Rietschel (1804-61), ty. billedhugger.

[11] Emil Devrient (1803-72), ty. skuespiller.

[12] Bogumil Dawison (1818-72), ty. skuespiller.

[13] Marie Seebach (1830-97), ty. skuespillerinde.

[14] Dagbøger 6.9.: “Venlige Mennesker i Vognen, der taltes om Danmarks store Mænd, jeg nævnede de døde, “men Andersen lebt noch!” sagde en militair Preuser” (IV 287).

[15] “At være eller ikke være”, Anden Deel, Kap. IV (R&R V 141-45). A. havde bragt Ottilie von Goethe den ty. udgave af romanen 30.7., men traf hende ikke hjemme (Dagbøger IV 274). Da han besøgte hende12.8. var hun “meget glad over min ny Roman” (ib. 277).

[16] Walther von Goethe.

[17] William Oehlenschläger var kammerjunker.

[18] prinsesse Maria af Preussen, f. prinsesse af Sachsen-Weimar-Eisenach (1808-77), gift 1827 med prins Carl af Preussen.

[19] se brev 303.

[20] Carl Alexanders kusine, prinsesse Amalia af Nederlandene, f. prinsesse af Sachsen-Weimar-Eisenach (1830-72), gift 1853 med prins Heinrich af Nederlandene.

[21] F.C. Petersen (se brev 61).

[22] den ty. kemiker Justus von Liebig (1803-73).

[23] efter at have overnattet i Kassel 6.9. kom A. til Göttingen med middagstoget d.7. og tog næste formiddag videre til Hannover.

[24] 13.9.

Noter til brev nr. 379:

[1] Add. 1040 4º. Trykt i BtA 553-554.

Noter til brev nr. 380:

[1] Staatsarchiv Weimar. Trykt i BCA 220-221.

[2] “Nye Eventyr og Historier”, Første Række, Første Samling udkom 2.3.1858 og indeholdt “Suppe paa en Pølsepind”, “Flaskehalsen”, “Pebersvendens Nathue”, “Noget”, “Det gamle Egetræes sidste Drøm (Et Jule-Eventyr)” og “Abc-Bogen”.

[3] Carl B. Lorck.

[4] A. sendte Carl Alexander eventyret i manuskript i tysk oversættelse sammen med et brev 2.4.1858 (BCA 222f.).

[5] ungarsk kongedatter (1207-31), gift med landgreve Ludvig IV af Thüringen; kanoniseret 1235.

[6] dat. 29.1.1858 (BCA 220). Ideen blev aldrig til noget.

[7] A. lod stykket oversætte gennem Lorck.

[8] muligvis “Dynd-Kongens Datter” ( trykt “Nye Eventyr og Historier”, Første Række, Anden Samling, der udkom 15.5.1858). Se Eventyr VII 183f.

Noter til brev nr. 381:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann II 444-445.

[2] A. læste først om ulykken 7.10.: “Læst tilmorgen i Flyveposten om Dampskibet Austrias Brand paa Verdenshavet. Jette Wulff var ombord” (Almanakker 267). Først 18.10., da Berlingske Tidende meddelte, at det norske skib ikke havde reddet nogen kvinder, mistede A. det sidste håb og noterede i Almanakker: “Lidende; Barkskibets rædde[de] Passager opgivet - Jette Wulff er død” (ib.). Se i øvrigt MLE II 206ff. samt BHW I 58-61 og II 391-406.

[3] under sin rejse i Amerika 1849-51 havde Fredrika Bremer stiftet bekendtskab med den velhavende New York-købmand Marcus Spring (1810-74), gift 1836 med Rebecca, f. Buffum (1811-1911). Ægteparret boede i Brooklyn og var ivrige socialister. Se Fr. Bremer: “Hemmen i den nya verlden”, I-III, Stockholm 1853-54, specielt I, 60f., 81ff., 98-103, II 177f. og III 473f. Under en rundrejse i Europa 1853-54 besøgte de sammen med Fr. Bremer Kbh., hvor de bl.a. var gæster hos enkedronning Caroline Amalie på Sorgenfri, og hvor A. i øvrigt så dem daglig.

Noter til brev nr. 382:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BtA 494-496. Her gengivet efter originalen.

[2] “Eventyr, fortalte for Børn”, Ny Samling, Tredie Hefte, 1842, 46-49 (Eventyr I 187-88, ANDERSEN I 262-63).

[3] “Nye Eventyr”, Første Bind, Tredie Samling, 1845, 15-26 (Eventyr II 85-90, ANDERSEN I 349-53).

[4] “Eventyr, fortalte for Børn”, Første Samling, Tredie Hefte, 1837, 52-60 (Eventyr I 107-11, ANDERSEN I 177-81).

[5] “Eventyr, fortalte for Børn”, Ny Samling, Tredie Hefte, 1842, 36-45 (Eventyr I 182-86, ANDERSEN I 258-61).

[6] Byens Side.

Noter til brev nr. 383:

[1] RA. Trykt med udeladelser i BfA II 398-400. Her gengivet efter originalen.

[2] Nr. 249, 22.10. 1858.

[3] A. var i sommeren 1858 på rejse i Tyskland og Schweiz sammen med Harald Drewsen, søn af Ingeborg og A.L.D., hvor de bl.a. 22.7.-5.8. besøgte familien Serre på Maxen ved Dresden, seks timers jernbanerejse fra Eisenach, hvor Henriette Wulff på samme tid opholdt sig. I et brev 3.8. bad hun ham komme (BHW II 380f.), og 6.8., da hun var taget til Liebenstein, gentog hun sin bøn (ib. II 382). Samme dag noterer han i Dagbøger: “Brev fra Jette Wulff om at komme til Eisenach” (IV 321). Han besvarede det dagen efter med et afbud, som ikke er bevaret, da hun havde det med på rejsen til USA. En væsentlig årsag til afslaget var “tre Bylder jeg har under Armen som lader mig svært lide” (Dagbøger 7.8.1855), og lidelserne blev ikke mindre de følgende dage og uger. En anden var et løfte til Harald Drewsen om lægge hjemrejsen over Berlin. Det var i øvrigt et løfte, A. måtte svigte pga. sit helbred. 9.8. besvarede Henriette Wulff hans afslag. Udadtil var tonen værdig og ydmyg, men mellem linierne var det præget af en bitterhed, som uden tvivl senere var årsag til A.s samvittighedsnag: “jeg [...] iler alt hvad jeg kan, for at berolige Dem saa aldeles angaaende mine Følelser med Hensyn til Deres ikke Kommen her! Det gjør mig saa ondt at have været Aarsag til nogle smertelige Øjeblikke for Dem min kjære Ven, og beder Dem nu i Dag at berolige Dem fuldkommen hvad mig angaaer [...] et Løfte til Deres unge Ven, finder jeg fuldkomment tilstrækkeligt til at De ikke gaaer et Skridt af Deres Vej [...] Glem aldeles min ubetænksomme lille Plan, som jeg aldrig burde have yttret et Ord om, det erkjender jeg af det oprigtigste Hjerte! Man bør kjende sine Venner, og naar man gjør det, bør man ogsaa handle derefter - dette har jeg ikke gjordt, og Fejlen er eene og allene min!” (BHW II 384f.).

[4] 29.7.1858 blev Viggo Læssøe sognepræst i Ølgod og Strellev nord for Varde, og Signe Læssøe valgte at flytte med ham.

[5] Dagbøger 17.6.1858: “Kom Klokken henved 8 [om aftenen] til Flensborg [...] Harald og jeg gik op ved Heltenes Grave” (IV 299); 18.6.: “Gik igjen op til Gravene” (ib.). Under hjemrejsen overnattede A. i Flensborg mellem 22. og 23.8.

[6] Album 24.

Noter til brev nr. 384:

[1] RA. Ikke tidligere trykt.

[2] Nørre Vosborg, hovedgård 19 km sydvest for Holstebro. Besidderen var A.E.M. Tang (1803-68), der overtog Nørre Vosborg 1825 efter at have lært landvæsen. Han var medindbyder ved St.St. Blichers Himmelbjergfester i 1840'erne; medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling og af Landstinget 1850-66 samt Rigsrådets Landsting 1864-66 som repræsentant for de nationalliberale. A. havde haft en stående indbydelse til at besøge Nørre Vosborg et par år, og 3.5.1859 havde han meddelt Tang, at han gerne ville komme (se E. Munksgaard: “H.C. Andersens Manuskripter til “Jylland mellem tvende Have””,1940, 13).

[3] 20.6. ankom A. til Silkeborg. Her opholdt han sig til mandag 4.7., da han kørte med ekstrapost til Herning. Næste dag fortsatte han med ekstrapost til Holstebro, hvor han blev afhentet af etatsråd Tangs vogn. Om opholdet på Nørre Vosborg se Dagbøger IV 328-40 samt MLE II 211ff.

[4] se Dagbøger 8.7.1859 (IV 331ff.) og brev til Henriette Collin 9.7.1859 (BEC II 315) samt til Ingemann 11.7.1859 (BIngemann II 460).

[5] jf. brev til Ingemann 11.7.1859: “Tang ynder smukt og meget Bondestanden og denne have vi besøgt, rige, pyntelige Gaarde, Kjøkkenerne saae ud som de vare et Dukkeskab og hele Loftet var skjult ved et Mosaik af Skinker og Pølser. De gode Mennesker overvældede mig med Kage, Syltetøi og Drikkevar[er], de bød Snaps, flere Slags Viin, Theevands Knægt og Liqueurer og da jeg, naturligviis kun kunde nippe til al den Overflødighed, kom de med Chokolade “den kunde jeg vel drikke!” sagde de og saa kom der gammelt Øl ovenpaa. De meente det saa godt” (BIngemann II 460).

[6] Dagbøger 10.7.: “Over hundred Mennesker vare indbudte meest af Bondestanden! Konerne i fuld Pynt, vi samledes i Haven, drak Thee der; et Lysthuus med mit Vers var alt istand ved Hyldetræet, Danebrogsflag plantede der; jeg talte meget med Bønderne og læste saa høit: hun duede ikke og Keiserens nye Klæder. Etatsraad Tang fremsagde et Digt til mig da vi sad til Bords, Danske Viser bleve sjungne, Taler holdte, Skaaler udbragte; jeg een for Vestjyderne og een for Fru Tang og een for Landsoldaten. Tang udbragte for Italiens Frihed [...] Udpaa Natten blev dandset; et Par Studenter af Sang Foreningen var her, de sang, Klokken to kom vi iseng” (IV 335f.).

[7] 6.7.1849. Sml. Dagbøger IV 330.

[8] torsdag 21.7. kørte A. i selskab med Tangs til Fjaltring præstegård ved Bovbjerg. Her overnattede de og tog næste dag videre til Lemvig. 23.7. sejlede A. fra Lemvig via Thisted til Aalborg.

[9] Frederik (Fritz) Dahlstrøm (1815-94); cand. jur. 1835; auditør i hæren 1840; kancellist i Danske Kancelli 1842; departementschef i Justitsministeriet 1848; stiftamtmand over Aalborg Stift 1856-80. Gift 1843 med Sophie, f. Ørsted (1821-89), datter af H.C. Ørsted.

[10] hovedgård 6 km øst for Løkken. Ejeren var godsejer Chr. Rottbøll (1805-94). A. var gæst på Børglum 30.7.-10.8. og foretog udflugter til Rubjerg og Løkken. Se Dagbøger IV 345-51 og MLE II 215-18.

[11] 10.8. rejste A. videre til Hjørring og fortsatte næste dag til Frederikshavn. Her opholdt han sig til 17.8. og kørte så til Skagen, hvor han overnattede på Brøndums Hotel for 19.8. at vende tilbage til Frederikshavn. Besøget på Skagen er beskrevet i rejseskitsen “Skagen” (trykt i “Folkekalender for Danmark 1860”, 9. Aargang (udkom dec. 1859), 46-58 (Rejseskitser 149-62)), MLE II 218-22 og inspirerede A. til “En Historie fra Klitterne” (“Nye Eventyr og Historier”, Første Række, Fjerde Samling, 1860, 35-82 (Eventyr III 169-98)).

[12] tre nye Historier] “Pen og Blækhuus” og “Barnet i Graven” (trykt i “Nye Eventyr og Historier”, Første Række, Fjerde Samling, 1860, 1-6 og 7-15 (Eventyr III 149-51 og 152-58), som A. if. et utrykt brev til Henriette Scavenius 23.5.1859 havde skrevet i foråret (Eventyr VII 210f.), jf. også brev fra Ingemann 15.6.1859 (BIngemann II 458). Om tilblivelsen af “Deilig!” (trykt i “Nye Eventyr og Historier”, Første Række, Fjerde Samling, 1860, 23-34 (Eventyr III 162-68) vides ellers intet udover, at det lå færdigt 12.11.1859, da A. læste det op i Studenterforeningen (Eventyr VII 213).

[13] (1826-1900), kusine til A.E.M.Tang, lærerinde ved Enkedronning Caroline Amalies Asylskole.

[14] læsemåden usikker.

Noter til brev nr. 385:

[1] Coll. Brevs. X. Trykt i BtA 11-12.

Noter til brev nr. 386:

[1] Coll. Brevs. VII. Trykt i BtA 128-130.

[2] “Nye Eventyr”, Andet Bind, Anden Samling, 1848, 35-42 (Eventyr II 156-59, ANDERSEN I 439-41).

[3] udkom anonymt med årstallet 1853.

[4] Ilia Fibiger udgav 1859 “Rettroende Eventyr” under pseudonymet “Af Forfat. til “Tre Dramer””. Det sidstnævnte værk var udkommet 1857.

Noter til brev nr. 387:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BJC II 203-204.

[2] synes ikke bevaret.

[3] “Til H.C. Andersen”. Digtet blev under mærket C.B. (dvs. Camillo Bruun (1818-80), redaktør af “Hjørring Amtstidende”) trykt i “Berlingske Tidendes Feuilleton 1860”, Nr.4, 5.1.1860. A. har aftrykt det i MLE II 224f.

[4] Dagbøger 30.9.1857: “Begyndt paa “mit Besøg hos Dickens”” (IV 292); 7.10.: “Skriver hver Dag paa mit Besøg hos Dickens” (ib. 294). Derefter blev arbejdet lagt hen. Først under opholdet på Basnæs i julen 1859 blev det genoptaget. Efter hjemkomsten blev renskrivningen afsluttet (se brev 388 nedenfor). “Et Besøg hos Charles Dickens i Sommeren 1857” blev offentliggjort i “Berlingske Tidende” Nr. 20-24 og 26-28, 24.-28.1., 31.1. og 1.-2.2.1860 (Rejseskitser 111-35).

[5] H.P. Holst var redaktør af “Berlingske Tidende” 1859-60.

[6] Jonas Collins fødselsdag.

[7] Viggo Drewsen var 1859 blevet assistent i Finansministeriet, Einar Drewsen assistent i Nationalbanken 1856 og Harald Drewsen arbejdede 1859-60 som konduktør ved Ferdinand Meldahls byggeri af Idiotanstalten i Rahbeks Allé på Frederiksberg.

[8] Chr. Molbech døde 23.6.1857, men i 1859 udkom 2. forøgede udg. af hans “Dansk Ordbog” I-II.

Noter til brev nr. 388:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann II 472-473.

[2] se brev 387.

[3] Almanakker 13.1.1860: “Indbudt af Studenterne til nordisk Høitid, Student Kock holdt en smuk Tale til mig og jeg fik 9 Gange Hurra, hjem Klokken eet” (283).

[4] Almanakker 14.1.: “Til Taffels hos Kongen og blev der til Klokken elleve, læste flere Eventyr f. Ex en Historie fra Klitterne” (283).

[5] 17.12.1859 brændte størstedelen af det indre af samt tage og spir på Frederiksborg Slot, medens kongen opholdt sig på slottet. Branden, der blev betragtet som en national katastrofe, blev aldrig fuldt opklaret, men skyldtes antagelig, at der var fyret direkte på træbjælkerne i kongens private arkæologiske museum.

[6] Arbeiderforeningen af 1853 (Kjøbenhavns Arbeiderforening), en forløber for Arbeiderforeningen af 1860, virkede overvejende ved oplysende foredrag tre gange ugentligt i Sølvgades Skole. A. havde fået opfordringen til at læse op fra to af drivkræfterne bag foreningen, lægen, dr.med. Emil Hornemann og redaktør C.St.A. Bille. Almanakker 16.1.: “Hele Ugen i HelvedesQval; iaften læste jeg da i Arbeider Foreningen, de stormede paa udenfor men jeg havde en ubegribelig Ro og læste godt og med stort Bifald” (283). Sml. også MLE II 203f., hvor A. dog fejlagtigt har henlagt sin førsteoptræden til 1858 samt A.L. Drewsens optegnelser (“Personalhistorisk Tidsskrift”, 11. Rk., IV, 1943, 138-41).

Noter til brev nr. 389:

[1] NkS 4681 4º. Trykt i BHenriques 19-21.

[2] A. indledte sommerrejsen med et besøg hos Ingemanns i Sorø 26.-29.5 i forbindelse med Ingemanns fødselsdag 28.5. Herfra tog han over Korsør til Flensborg, hvor han opholdt sig 30.-1.6., da han rejste videre til Rendsborg. Her læste han op for soldaterne 7.6. og næste dag fortsatte han med overnatninger i Harburg og Hildesheim til Göttingen, som han nåede d. 10. Se Dagbøger IV 367-74.

[3] Anna (1855-1921), Fernanda (1857-1904) og Robert Henriques (1858-1914).

[4] “Dagbladet”. Nr. 137, 14.6.1860 indeholdt en skildring af A.s ophold i Rendsburg.

[5] Anna Johanne Lønborg, f. Thiele (1833-93), gift 1855 med kaptajn i Artilleriet C.J.F. L. (1822-82).

[6] skuespiller (1839-1909).

[7] af Ingemann (trykt under titlen “Nationalsang” 1816).

[8] den spanske danserinde Pepita de Olivá (1830-68) havde vakt opsigt i Madrid, St. Petersborg og i flere tyske byer ved sin udførelse af de spanske nationaldanse La Madrilena og El Ole. Da hun optrådte 1. gang på Casino 12.9.1858, blev byen grebet af en pepitamani.

[9] “I Danmark er jeg født”.

[10] torsdag efter Trinitatis-søndag.

[11] forfatteren A.L. Arnesen (1808-60) blev sindssyg i foråret 1860.

Noter til brev nr. 390:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 361-365.

[2] dat. 5.9.1860 (BEC II 357-60).

[3] den ital. frihedshelt Giuseppe Garibaldi (1807-82).

[4] Anna Achard.

[5] selv om A. i forbindelse med udgivelsen af MLE var blevet opmærksom på, at han ankom til Kbh. 6.9.1819, fastholdt han jævnligt i udlandet, hvor man kun kendte “Das Märchen meines Lebens” d.5. If. Dagbøger IV 429 var det da også 5.9.1860, at pensionatet fejrede ham.

[6] den schweiziske digter J. Petit-Senn (1792-1870). Middagen fandt sted 4.9. (Dagbøger IV 428).

[7] H. Blanvalet (1811-70).

[8] dette blev ikke tilfældet.

[9] i “Allgemeine Zeitung” Nr. 244, 31.8.1860 findes en mindeartikel over J.L. Heiberg, der stort set er en oversættelse af “Fædrelandet”s nekrolog. Heiberg døde 25.8.1860. Se i øvrigt MLE II 233f.

[10] dat. 7.9.1860 (BJC II 215-16).

[11] Dagbøger 10.9.1860: “læste [...] Avis Efterretninger om Garibaldi i Neapel og Uro i Pavestaten; jeg tager altsaa til Kjøbenhavn hvor jeg vil see at have det roligere” (IV 432).

[12] se brev 389 ovenfor.

[13] se brev 233 ovenfor.

[14] sml. MLE I 210.

[15] Henriette Pedersen, f. Boye (1821-95), datter af Maria og C.J. Boye, gift 1843 med lægen Andreas Vilhelm P.

[16] Juliane Thyberg, f. Poulsen (1835-67), gift 1858 med Chr. T.

Noter til brev nr. 391:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 385-388.

[2] fra Genève rejste A. til Basel, hvor han opholdt sig 16.-22.9, fortsatte over Karlsruhe til Stuttgart, som han nåede d. 24. Den 2. oktober tog han videre via Augsburg til München. Her ankom han d. 3., og d. 9. rejste han til Leipzig med overnatninger i Nürnberg og Plauen. Efter besøget i Leipzig, der varede fra d. 11. til 13., rejste han til Dresden, hvor han ankom d. 13. og 4.11. fortsatte hjemrejsen via Berlin, Hamburg, Neumünster og Flensborg til Odense, som nåedes d. 9. Næste dag tog han videre til Basnæs. Rejsen er beskrevet i Dagbøger IV 434-63.

[3] Johann af Sachsen (1801-(1854-)1873).

[4] under pseudonymet Philalethes udgav Johann 1828-49 en kommenteret udgave af Dantes værk.

[5] under pseudonymet Amalie Heiter havde prinsesse Amalie (1794-1870) skrevet 25 populære skuespil og lystspil.

[6] Amalie, f. prinsesse af Bayern (1801-77), gift 1822 med Johann.

[7] Amalie (se note 5) og storhertuginde Marie af Toscana (1796-1865), enke efter storhertug Ferdinando III af T.

[8] Johanns tredieældste søn Georg (1832-(1902-)1904), gift 1859 med Marie Anna, f. prinsesse af Portugal (1843-84).

[9] undervisningsminister J.P. Falkenstein (1801-82), jf. Dagbøger 26.10.1860: “Falkenstein sagde at han havde indført mine Eventyr i Skolerne i Sachsen” (IV 454).

[10] af den ital. komponist Giuseppe Verdi (1813-1901).

[11] if. Dagbøger 5.11. besøgte han dog komponisten Giacomo Meyerbeer.

[12] klædefabrikant, kgl. agent Detlev Anton Renck (1809-67), gift med Catharine Marie Dorothee Pauline, f. Röseler (1821-99). Ægteparret, der boede i Neumünster, var nære venner af familien Collin.

[13] skal ikke forstås bogstaveligt. A. havde været i Odense 1843, 1844, 1845, 1847, 1850 og 1853, men han mener formodentlig, at han ikke havde flere venner i byen, siden Hancks flyttede til Kbh. i 1841.

[14] Munkemøllestræde 3, hvor A. boede 1807-19. Huset blev i 1930 ført tilbage til sit oprindelige udseende.

[15] C. T. Engelstoft (1805-89), biskop over Fyns Stift 1852-89.

[16] 10.11. viste digteren, redaktør af “Fyens Stiftstidende”, Jul. Chr. Gerson A. rundt i Odense. Det er altså ikke helt korrekt, at A. slet ikke kendte nogen i fødebyen.

[17] domhuset i Albanigade, tegnet af arkitekten N.S. Nebelong (1806-71) var netop under opførelse; det stod færdigt i 1861.

[18] major Emil Haxthausen (1807-89) (Dagbøger IV 463).

[19] nu St. Annæ Plads.

Noter til brev nr. 392:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC III 6-8.

[2] i 1860 havde det tyske flertal i Slesvigs stænderforsamling rettet et voldsomt angreb mod det danske styre. Angrebet var efterfølgende blevet taget op til debat i det preussiske deputeretkammer og støttet af regeringen i Berlin. Sagen førte til en noteudveksling, og det slesvigske spørgsmål var dermed bragt ind i den europæiske debat.

[3] der blev ekstraordinært anvendt 1.354.000 rdlr. til hæren, 543.000 til flåden; der blev bl.a. anlagt feltbefæstninger ved Dannevirke, Dybbøl og Fredericia og oprettet befalingsmandsskoler for reserveofficerer m.m.

[4] se brev 378.

[5] den, som har levet stille og ubemærket, har levet lykkeligt (Ovid: Tristia, III, 4,25).

[6] Joh. Edv. Jessen (1840-?), kontorist.

[7] brevet synes ikke bevaret; det kan derfor ikke oplyses, hvem afsenderen har været.

[8] geologen, adjunkt ved Rønne højere Realskole M. Bohn Jespersen (1833-1917).

[9] som motto er sat følgende ord af “Det nye Aarhundredes Musa” (“Nye Eventyr og Historier”, Anden Række, Første Samling, 1861, 77-86 (Eventyr IV 112-17, ANDERSEN II 382-87): “Spørg det nye Aarhundredes Musa, i Ragnarok, naar det nye Gimle løfter sig i Forklarelse og Forstaaen” (Eventyr IV 117, ANDERSEN II 387).

[10] grosserer Hans Puggaard (1788-1866).

[11] “Madonna med fire Helgener, Kopi efter Perugino”; udstillet på Charlottenborg 1862. - Pietro Perugino (1446-1524), ital. maler.

[12] “Amor indgiver den første Søfarende Drømmen om Melida. Efter Gessner: “Der erste Schiffer””; udstillet på Charlottenborg 1826.

Noter til brev nr. 393:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 12-14.

[2] brev 392 ovenfor.

[3] den ty. maler Gustav Amberger (1831-96).

[4] billedhuggeren Vilhelm Bissen (1836-1913).

[5] under opholdet i Rom stiftede A. 28.4. bekendtskab med den no. digter Bjørnstjerne Bjørnson (1832-1910), som han fandt “høist elskværdig”, men han blev dog “høilig afiseret”, da Bjørnson fortalte, at tiggeren Beppo, som stadig holdt til på Den spanske Trappe, havde truet med at hævne sig efter at have hørt om A.s omtale af ham i “Improvisatoren”(hvor han kaldes Onkel Peppo) (Dagbøger V 35). Skønt Bjørnson næste dag beklagede spøgen, hedder det i Dagbøger 29.4.: “Mit Ophold uhyggelig” (ib.).

[6] A. havde besøgt Küchler i Bonaventura-klosteret 1.5. (Dagbøger V 36ff.).

Noter til brev nr. 394:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann II 521-522.

[2] efter nogen vaklen var A. atter flyttet ind hos fru Anholm i Nyhavn 67.

[3] den spanske danserinde Pepita de Olivá optrådte 8.4.-25.9.1861 på Casino, dog uden at gøre samme lykke som ved sit gæstespil i 1858. Se i øvrigt Dagbøger V 117 og MLE II 243.

[4] 26.8. kom A. til Ingemanns i Sorø, hvor han 29.8. modtog en billet fra Edvard Collin med meddelelse om, at Jonas Collin d.æ. var død 28.8. A. opgav derfor et påtænkt besøg hos domprovst Ortwed i Roskilde og forlængede i stedet sit ophold i Sorø til søndag 1.9., hvor han tog direkte til Kbh. for at kunne overvære Collins begravelse 2.9.

[5] Dagbøger 2.9.: “Angest for at sidde i Kirken [dvs. Frederiksberg Kirke] ved Begravelsen; fik Graveren til at aabne Stolen og Døren ud til Kirkegaarden. Biskop Bindesbølles Tale var ikke fyldestgjørende, han talte for meget om Frederik den Sjette og det politiske Liv, et smukt Suplement gav Blædel ude ved Graven paa Frederiksberg jeg kjørte der ud med Hornemann og Ministeren Fenger. Om Eftermiddagen spiiste jeg paa Restauration og følte mig meget ene” (V 117).

[6] biskop Severin Bindesbøll (1798-1871). Han var nevø af Henriette Collin d.æ.

[7] N.G. Blædel (1816-79) var siden 1859 sognepræst ved Garnisons Kirke, til hvis sogn Jonas Collin hørte. Talerne er i øvrigt trykt i “Ved Geheimeconferentsraad Collin’s Jordefærd den 2. september 1861”.

[8] komponisten Franz Gläser døde 29.8.1861.

[9] maskinfabrikant Henrik Gamst (1788-1861), medstifter af Industriforeningen, døde 3.9.1861.

[10] baron, general Solaroli, adjudant hos kong Victor Emanuel I, der bl.a. var i Danmark for at overrække Frederik VII Annunziataordenen.

[11] Dagbøger 4.9.: “Maatte sige af hos Ørsteds da jeg skulde spise hos Kongen Klokken fem hvor der var stort Taffel for den italienske Gesandt [...] Kongen nikkede ved Bordet ned til mig og siden rakte han mig tre Gange Haanden og bød mig Velkommen hjem! jeg takkede ham for den Venlighed at han strax vilde see mig. “Det kan Du jo nok vide at jeg vilde have Dig med min gamle Dreng!” sagde han. Grevinden talte om afdøde Collin” (V 118).

[12] kasse til opbevaring af apparat til betragtning af stereoskopbilleder, dvs. to fotografier optaget med to kameraer ved siden af hinanden, som derved bliver lidt forskellige og ved betragtning giver et tredimensinalt indtryk.

[13] ved Gläsers død konstitueredes H.S. Paulli som kapelmester, idet forhandlingerne med Niels W. Gade, der siden 1858 var organist ved Holmens Kirke, trak i langdrag. Først ved begyndelsen af sæsonen 1862-63 overtog han stillingen som kapelmester, men fratrådte allerede 14.12.1862 og vendte tilbage til embedet ved Holmens Kirke.

[14] Dagbøger 30.8.: “Ingemann læste om Eftermiddagen og om Aftenen af sit Livshistorie, meget interessant hvad der meddeeltes om Digteren Bredal, der ogsaa, med Rosenkilde, gik i Slagelse Skole” (V 116).

Noter til brev nr. 395:

[1] Trykt i Bjørnson I 177-181.

[2] “Nye Eventyr og Historier”, Anden Række, Anden Samling, der indeholdt “Iisjomfruen”, “Sommerfuglen”, “Psychen” og “Sneglen og Rosenhækken”, udkom med trykåret 1862 25.11.1861 og har flg. trykte dedikation til Bjørnson (Eventyr IV 120, ANDERSEN II 390):

Digteren
Bjørnstjerne-Bjørnson.
Du Norges Træ med Frugt og Blomst og Knop,
Tak for hvad om dit Hjem af Dig jeg lærte!
I Rom, hvor Minders Storhed rulle op,
Der fik jeg Indblik i dit Digter-Hjerte;
Du blev mig kjær, derfor jeg Dig har bragt,
Hvad Mødets Aar har i min Lyre lagt.

[3] Caroline Bjørnson, f. Reimers (1835-1934), gift 1858 med Bjørnstjerne B.

[4] trilogien “Sigurd Slembe” (1862).

[5] Den skandinaviske Forening i Rom.

[6] komponisten Peter Heise (1830-79).

[7] trykt i “Illustreret Nyhedsblad” 27.4.1862.

[8] no. konge (1015-(1047-)1066).

[9] Bjørn Bjørnson (1859-1942).

[10] Jonas Collin d.y.

[11] politikeren C.C. Hall, komponisten Henrik Rung (1807-71), musikhandler J.H. Sanne (1812-63), lægen og forfatteren A.W. Thornam (1813-80), skuespilleren Anton Smidth (1809-68) og skolemanden og litteraturhistorikeren Gotfred Rode (1830-78).

Noter til brev nr. 396:

[1] Coll. Brevs. VII. Trykt i BtA 7.

Noter til brev nr. 397:

[1] Holger Laage-Petersens Samling ms. 254. Trykt i BIngemann II 531-532.

[2] Sophie Rasmussen (1827-97), Ingemanns tjenestepige siden 1857.

Noter til brev nr. 398:

[1] NkS 4681 4º (KB). Trykt i BHenriques 33-34.

[2] 23.7. rejste A. via Sorø til Korsør, hvor han overnattede. Næste dag sejlede han med Jonas Collin d.y. til Flensborg, hvor de overværede afsløringen af Istedløven. Derpå gik rejsen sydpå via Altona, Göttingen, Frankfurt og Fribourg til Brunnen, som de nåede d. 30. Her mødtes de med Edvard, Henriette og Louise Collin. Opholdet varede til 6.8. Rejsen er beskrevet i Dagbøger V 185-96.

[3] Xaver auf der Maur (1822-1904), indehaver af Hotel zum Goldnen Adler.

[4] Harald Scharff (1836-1912), kom på Det kgl. Teaters balletskole og blev fra 1856-71 en af ballettens førende dansere. Sammen med vennen, skuespilleren Lauritz Eckardt hørte Scharff i disse år til A.s nære venner.

[5] Henriques’ landsted Petershøi i Klampenborg.

[6] Dorothea Melchior, f. Henriques (1823-85), gift 1846 med grosserer Moritz Melchior (1816-84), som A. havde stiftet bekendtskab med hos Henriques’. Melchiors blev A.s nærmeste venner i de sidste år af hans liv, og det var på deres landsted Rolighed på Østerbro han døde 4.8.1875.

[7] balletdanserinderne Juliette (1831-1906) og Sophie Price (1933-1905).

[8] journalisten, cand. polit. Carl Carstensen (1837-1922).

[9] litteraten J.C. Magnus (1812-79).

[10] Vierwaldstättersøen.

[11] den ungarske statsmand Lajos Kossuth (1802-94).

[12] Edmond S. Henriques (1860-1910), søn af Therese og Martin R. H.

Noter til brev nr. 399:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC III 85-86.

[2] fra Brunnen gik rejsen 6.8. videre til Interlaken, hvorfra A. og Jonas Collin 13.8. fortsatte til Bern. Den 15. tog de videre til Montreux, hvor de opholdt sig til d. 30., og via Lyon, Nîmes og Perpignan nåede de 6.9. den spanske grænse. Samme dag kom de til Barcelona. D. 17. fortsatte de til Valencia, Alicante, Murcia og d. 29. sejlede de til Málaga. Herfra rejste de 5.10. over Loja til Granada, hvor de blev til d. 21. Rejsen og opholdet i Granada er beskrevet i Dagbøger V 195-269, “I Spanien” Kap. I-IX (R&R VII 151-259 samt MLE II 252-260.

[3] dat. Sorrento 26.9.1862 (BEC III 83-84).

[4] “Berlingske Tidende” Nr. 226, 26.9.1862 indeholdt “Brudstykke af et Brev, dateret Valencia den 18de September”.

[5] Dagbøger 7.10.1862: ““Der er Brev paa Posthuset til dig!” sagde han [dvs. Jonas Collin], jeg undrede mig da jeg ald[d]rig havde opgivet at søge der, men der var virkeligt Brev fra en Ubekjendt, een der kalder sig Student fra Danmark, der gjør sig lystig over et Brev der har staaet fra mig aftrykt i Berlingske Tidende og da deri var at læse: jeg venter Brev fra dig, er gjort opmærksom paa at dette dig, gjælder ham som Abonent af den berling[ske] Tidende, da det er alle Abonenterne jeg skriver til. Jeg blev afficeret, derpaa bitter og ærgerlig, skrev Brev og rev atter itu, følt[e] mig irriteret over den Tak jeg faaer fra den Unge-Slægt, hvis Representant vedkommende er” (V 247). Om brevskriveren og de videre følger se brev 403-04 nedenfor.

[6] se “I Spanien” (R&R VII 170-73).

[7] ved Elche.

[8] Henry W. von Scholtz Hermensdorff (død 1893), adjungeret konsul i Málaga hos onkelen E.W.von S.

[9] tyskfødt købmand, til hvem A. havde introduktionsskrivelse fra generalkonsul, grosserer Moritz Salomonsen i Kbh., svoger til Therese Henriques (BHenriques 35).

[10] 5.10. (Dagbøger V 244f.; “I Spanien” (R&R VII 223-25).

[11] Isabella II (1830-1904), dronning af Spanien 1833-68.

[12] Lauri Chr. Visby (1828-89), bestyrer af en papirfabrik i Granada.

Noter til brev nr. 400:

[1] NkS 4681 4º. Trykt i BHenriques 39-41.

[2] 21.10. rejste A. og Jonas Collin fra Granada til Málaga. Den 29. sejlede de til Gibraltar og 2.11. videre til Tanger. Her besøgte de den engelske generalkonsul Sir John Drummond Hay, der var gift med den danskfødte Annette Carstensen . Den 9. kom de til Cádiz, fortsatte d. 13. til Sevilla, og d. 22. tog de til Córdoba. Den 25. gik rejsen videre til Madrid, hvor de ankom den følgende dag. Her opholdt de sig til 2.12., hvorpå de rejste til Toledo. Den 7. var de tilbage i Madrid. Den 19. fortsatte de til Búrgos, og d. 23. nåede de Bayonne. Fire dage senere tog de et par dage til Biarritz, og d. 29. rejste de til Bordeaux, hvor de ankom dagen efter. Her opholdt de sig til 14.1.1863. Rejsen er beskrevet i Dagbøger V 249-343, “I Spanien” (R&R VII 259-355), MLE II 260-68.

[3] synes ikke bevaret.

[4] dat. 26.10.1862 (Reumert 17-19).

[5] få.

[6] dat. 30.11.1862 (BHenriques 37-39).

[7] Don Diego Velazquez da Silva (1599-1660), spansk maler.

[8] “Il Trovatore”, opera af G. Verdi.

[9] “Luzia di Lammermoor” af G. Donizetti.

[10] Johan Wilhelm Bergman (1796-1871), sv. gesandt i Madrid 1852-66.

[11] baron L.U.H. Brockdorff (1806-75).

[12] El Cid (1045/49-1099), spansk nationalhelt.

[13] “Den nye Barselstue”, Femte Scene (SS X 250).

[14] N.J. Jurgensen (1809-82).

[15] Edouard Kirstein (1835-99), dansk konsul i Bordeaux.

[16] “La Favorite”, opera af G. Donizetti.

[17] opera af F. Halévy.

[18] opera af G. Verdi.

[19] opera af Fr. von Flotow.

[20] af Charles Gounod.

[21] Suzanne Emilie Kirstein, f. Hernozant (1813-91), enke efter konsul Harald Edouard K.

[22] “Nye Digte af danske Digtere”. Udgivne af Christian Winther, 1863, 52-55 (udkom december 1862). Heri var optaget “I Africaner-Byen, i Cartagena jeg boer”, “De dandse med Castagnetter, det er den hele Musik” og “Hvor Himlen har Stjerner! jeg kjender jo hver”. De er optaget i “I Spanien” Kap. VII (R&R VII 202-06).

[23] “Sommergjækken” (“Folkekalender for Danmark”, 12. Aargang, 1863, 96-101 (udkom december 1862) (Eventyr IV 250-53, ANDERSEN III 129-32).

[24] skuespillerinden Julie Smith (1843-1918), gift 1864 med skuespilleren, senere hoffotograf Harald Paetz (1837-95).