[2] Ikke bevaret. Der kan muligvis være tale om et almindeligt bønskrift om økonomisk hjælp i lighed med de, som cirkulerede frem til maj 1821 (A&C VI), eller et versificeret, som det han sendte N.F.S. Grundtvig oktober 1820 og Jonas Collin 2.april 1821 (se T.-J. 12).
[3] Jf. skrivelse til Frederik VI 6.9. 1820: “En ubegrændset Lyst til Theaterfaget, hvorfor jeg ene føler mig bestemt, har drevet mig til Hovedstaden for, om muligt at blive ansat ved det Kongl. Theater” (A&C VIII) samt Levnedsbog 53ff. og MLE I 54ff.
[4] A tænker her først og fremmest på herredsfoged i Odense Chr.A. Falbe (1769-1838), g.m. den tidligere skuespillerinde ved Det kgl. Teater Ellen (Eline) Kirstine Bech (1782-1857), oberst Chr. Høegh-Guldberg (1777-1867) samt den nedennævnte biskop Plum, jf. Levnedsbog 42f.
[5] if. Levnedsbog 81 var A.s første digteriske værk tragedien “Skovcapellet”, en dramatisering i 5 akter af en anonym tysk fortælling af samme navn trykt i C.N. Rosenkildes tidsskrift “Brevduen”, 1819, Nr. 19-20, og skrevet som dansk stil til Høegh-Guldberg; udgivet posthumt af Jørgen Skjerk 2000. Medens A hverken i MeE eller MLE har en eksakt oplysning om tidspunktet for sit første bekendtskab med Ingemann, omtales han netop i Levnedsbog i forbindelse med oplæsningerne af “Skovcapellet” for bl.a. Kamma Rahbek, J.M. Thiele og Adam Oehlenschläger: “Ingemann fik ogsaa min Vesit; han var saa mild og venlig; vilde ikke sige mig andet end godt om mit første Arbeide, gav mig endogsaa nogen Hjælp for mine Finantser, hvortil Grundtvig bidrog” (83).
[1] Trykt i A&C XV.
[2] Stoffet er hentet fra J.M. Thieles: “Danske Folkesagn”, 2. Samling, 1819, 11-14. En scene blev optaget i “Harpen”, et æsthetisk Tidsskrift, udgivet af A.P. Liunge, 3. Aargang, Nr. 32, 9.8.1822, 249-51 (ej i SS, men trykt i “Scene af Røverne i Vissenbjerg i Fyn”. Med Efterskrift og Noter af Cai M. Woel, 1941). Resten af stykket synes at være gået tabt. Se i øvrigt Levnedsbog 83f., MeE 44 og MLE I 73.
[3] tilbagesender, returnerer.
[4] Frederik Conrad von Holstein (1771-1853), officer og teaterchef; sekondløjtnant 1791; opvartende kammerjunker hos kronprins Frederik (VI) 1799; medstifter af og anfører for Kongens Livjægerkorps 1801; oberstløjtnant og opvartende kammerjunker hos dronning Marie 1808; overceremonimester hos sa. 1826; oberst 1812; generalmajor 1828; generalløjtnant 1838. Chef for Det kgl. Teater 1811-40.
[5] Knud Lyne Rahbek (1760-1830), digter og litterat m.m.; filologisk embedseksamen 1777; professor i æstetik ved Kbh.s. Universitet 1790-99; medlem af Det kgl. Teaters direktion 1809, og 1816 tillige professor i dansk sprog og litteratur ved Kbh.s. Universitet.
[6] Godske Hans Olsen (1760-1829); student 1777; professor ved Sorø Akademi i moral og de skønne videnskaber 1791; konsul i Tunis 1794; notarius publicus 1808; tillige medlem af Det kgl. Teaters direktion 1811. A havde i øvrigt allerede vist “Skovcapellet” til G.H.O., som havde anbefalet ham at indlevere det til Det kgl. Teater (Levnedsbog 83).
[7] Jonas Collin (1776-1861), A.s faderlige ven og beskytter; blev cand.jur. 1795 og tog landmålereksamen 1800, samtidig med at han arbejdede som volontør i Rentekammeret. 1801 kopist og s.å. fuldmægtig i Finanskollegiets sekretariat. 1807 bankkommissær, 1812 assessor og 1816-48 finansdeputeret. Collin var en af tidens mest magtfulde mænd, var medstifter af Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn 1820; medlem af Det kgl. danske Landhusholdningsselskabs præsidium 1809-55, var medlem af direktionen for Det kgl. Teater med ansvar for økonomien 1821-29 og 1842-49 samt sekretær for Fonden ad usus publicos 1803-32. Det var i kraft af de to sidste hverv, A kom i kontakt med ham. Om A og J.C. se A&C samt BJC.
[1] Coll. Brevs.VI (KB). Trykt i Svend Larsen (udg.): “H.C. Andersens Moder. En Brevsamling”, Odense 1947, 12-15. Da moderen hverken kunne læse eller skrive, er brevet skrevet med ført hånd, i dette tilfælde C.F. Welhaven.
[2] De to ældst bevarede breve fra Anne Marie Andersdatter skrevet henholdsvis umiddelbart før Andersen rejste til Slagelse og 2.11.1822 er begge skrevet af uøvede ukendte skrivere og flere steder meget svært forståelige.
[3] Frederik VI (1768-(1808-)1839).
[4] angår.
[5] anerkende.
[6] det kan ikke oplyses, hvad der henvises til.
[7] H.C. Andersens halvsøster Karen Marie Rosenvinge (1799-1846), datter af pottemagersvend Daniel Jørgensen Rosenvinge, rejste i efteråret 1822 til København sandsynligvis for at opsøge en tidligere kæreste, sekondløjtnant Matheus Friederich Martens (1795-1879), hvortil bemærkningen om søsterens velbevarede dyd og ungdommelighed hentyder. Om Karen Marie Rosenvinge, der endte sine dage som vaskekone i Kbh., og H.C. Andersens traumatiske forhold til halvsøsteren se Olrik 66-75 samt Kirsten Dreyer: “H.C. Andersens søster” i “Magasin fra Det Kongelige Bibliotek” 15. årgang, nr. 1, 2002, 20-25.
[8] handskemagersvend Frantz Christian Köcker (ca. 1745-1820), der boede Klingenberg 646 og dermed havde været nabo til H.C. Andersens forældre, havde bl.a. sønnerne Christian Franz K. (f. 1806) og Johan Franz K. (f. 1810).
[9] beskytter, velynder.
[10] enten ritmester, senere oberstløjtnant Hans Schau (ca. 1780-1842) eller ritmester Henning Johan Pedersen Schouw (ca. 1786-1870).
[11] Marie Bunkeflod, f. Petersen (1766-1833), enke efter sognepræst ved St. Hans Kirke i Odense H.C. Bunkeflod (1761-1805). Hun boede sammen med sin svigerinde Anna Margrethe Bunkeflod (1759-1849) i Eilschous Boliger overfor H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllestræde, “derved kom jeg ind i Huset, de kunde godt lide mig, jeg maatte læse høit for den gamle Jomfrue, synge Viser og fik saaledes der et Hjem, naar min Moder var ude” (Levnedsbog 32f.).
[12] H.C. Andersens farmoder Anne Cathrine Nommensdatter (1745-1822), gift 1781 med skomagersvend Anders Hansen (Traes) (ca.1751-1827), digterens farfader, var død 29.8.1822 (jf. G.L. Wad: “Om Hans Christian Andersens Slægt”, 1905, 14ff.).
[13] Maren Lohmann (død 1840, 63 år gl.), oldfrue på Odense Slot, betegnedes endnu ved sin død som vaskeribestyrerinde på slottet.
[14] C.F. Welhaven (1788-1830), lærer ved Odense Fattigskole. “Ellers var jeg meget elsket af Læreren [...] Var det Lærerens Fødselsdag bragte jeg ham altid en Blomsterkrands og et Digt, dette spottede han ellers over i Skolen, - og det var ikke smukt - dog blev jeg ved at gjøre det. Han skrev ogsaa selv Vers, Psalmer, stod mig meget høit som Digter, thi jeg kjendte ikke til andre lyriske Digte” (Levnedsbog 32; sml. MeE 25f. og MLE I 48).
[15] omsorg.
[16] salig, dvs. enke efter Niels Jørgensen Gundersen.
[1] Coll. Brevs. VI (KB) Trykt i MLE I 81.- Hans Bastholm (1774-1856), cand.theol. 1793; blev efter studier i bl.a. Göttingen, Kiel og Paris kapellan ved St. Mikkels Kirke i Slagelse og sognepræst i Heininge 1799; sognepræst ved St. Peders Kirke i Slagelse 1801-46. Bastholm var foruden sit bibliotek på 5000 bind (jf. MLE I 79 samt “Aarbog for Bogvenner” 1924, 68f.) kendt som redaktør af “Den Vest-Sjællandske Avis” 1815-36.
[2] Sandsynligvis “Prolog” til “ Ungdoms-Forsøg af Villiam Christian Walter” (1822), som A havde skrevet under opholdet i Kbh. Bogen udkom umiddelbart efter han var rejst til Slagelse, jf. MLE I 78.
[1] Ms. Phot. 109 - 40 (KB). Trykt i Anderseniana VII 1939 15. Dateringen er foretaget ud fra omtalen af påsken sammenholdt med brev 6.
[2] Chr. H. Iversen (1748-1827); bogtrykker og avisudgiver; blev uddannet som boghandler hos sin farbroder i Altona; bestyrer af farbroderens filial i Lübeck 1764; privilegium som bogtrykker i Odense 1779; grundlagde 1780 “Fyens Stifts Adresse Avis og Avertissementstidende” (“Iversens Avis”); stiftede Fyens typografiske Selskab, Det dramatiske Selskab i Odense samt medstifter af Odense Klub. A havde kendt Iversens siden barndommen og havde inden rejsen til Kbh. i 1819 udbedt sig en anbefalingsskrivelse fra Iversen til solodanserinden Anna Margrethe Schall. Om A og Iversen se Eiler Høeg:”H.C. Andersen og hans Odense-Venner i Familierne Iversen og Hanck” i “Anderseniana VII 1939 5-61.
[3] nogenlunde.
[4] 24.3.
[5] A.s pas til tilbagerejsen er dog først viseret i Odense 29.3. (MLE I 401).
[6] Anne Marie Andersdatter og A.s stedfader Niels Jørgensen Gundersen var i begyndelsen af 1821 flyttet hen til Anders Traes Hansen i Pogestræde nr. 591, hvor de havde lejet en af husets meget små lejligheder for 6 rdlr. sedler om året.
[7] rettelig studiosus artium, lat.: gymnasiast.
[8] egentlig discipel, lat.: elev.
[9] Erikke Marie Henneberg, f. Grønberg (1767-1839), enke efter herredsfoged Andr. Petersen H. (ca. 1759-1813).
[1] Coll. Brevs. IX (KB). Trykt i Anderseniana VII 1939 16.
[2] Enten Erasmine Theodora Melchior (ca. 1794-1871), eller Christiane Sophie Elise Melchior (ca. 1797-1880), døtre af Johannes Erasmus Melchior (ca. 1765-1823), byskriver i Kalundborg og hustru Elise Sybilla, f. de Bach (ca. 1770-1845). J.E. Melchior var halvbroder til Chr. H. Iversen.
[3] sidste.
[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i A&C 2-4. Dateringen er foretaget ud fra omtalen af påskeferien i Odense, jf. note 5 til brev 5.
[2] Birgitte Andersen, f. Olsen (1791-1875), skuespillerinde ved Det kgl. Teater 1806-38; gift 1815 med kgl. kapelmusikus Caspar Heinrich Bernhard Andersen. A havde stiftet bekendtskab med B.A., der var Rahbeks yndling, i sommeren 1821 under sine besøg på Bakkehuset, hvor Andersens havde lejet sig ind i ferien. B.A. hørte til A.s stadige korrespondenter i hans skoletid i Slagelse.
[3] titlen på et skuespil af den ty. dramatiker August v. Kotzebue (1761-1819). - Jf. i øvrigt Levnedsbog 82: “Skuespillerinden Mad: Andersen [...] gav mig Navnet “der kleine Declamator”, eftersom jeg altid vilde declamere for hende.” samt Edvard Collin: “at han kaldtes saaledes almindeligt, kan jeg godt erindre blandt andet deraf, at vor Tjenestepige, som lukkede op for ham, kom ind og sagde: “Det var Klamatoren der kom.”” (A&C 3).
[4] se Levnedsbog 106ff. og MLE I 82f.
[5] blive.
[6] titel med rang i 3. rangklasse.
[7] Bibelhistorie.
[8] A.s venner med Fr. Høegh-Guldberg og Collin i spidsen havde frarådet ham at give sig af med at digte for at koncentrere sig om skolen (MLE I 80).
[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt med udeladelser i A&C 7-9. Dateringen er foretaget ud fra oplysningen om Meislings indsættelse som rektor.
[2] A havde i julen 1822 været i København (Levnedsbog 101).
[3] “Die Ahnfrau” (1817), skæbnetragedie af den østrigske digter Franz Grillparzer (1791-1872).
[4] herom kan intet oplyses.
[5] herom kan intet oplyses.
[6] herom kan intet oplyses.
[7] Simon Meisling (1787-1856); cand.theol. 1807; adjunkt i Helsingør 1808; dr.phil. 1809; adjunkt ved Metropolitanskolen 1812; overlærer 1819. Rektor i Slagelse 1822, i Helsingør 1826-39. Om H.C. Andersen og Meisling se i øvrigt Kjeld Galster: “H.C. Andersen og hans Rektor”, Kolding 1933.
[8] 16.7.1823 blev Meisling indsat i rektorembedet i Klosterkirken i Slagelse af
Sjællands biskop Fr. Münter (1761-1830) (“Den Vest-Siællandske Avis”, 9. Aarg. Nr. 57, 18.7.1823). A sendte også sin sang “Frøet Liv Alherren giver” (SS XII 469) til Jonas Collin, der fandt den køn, men i øvrigt tilføjede i sit brev 14.7.1823: “Forresten holder jeg mig overbeviist om, at dette ikke uheldige Forsøg ej frister Dem til flere, hvilket kun lidet passer sig til Deres nuværende Sysler” (BJC I 1).
[9] Rasmus Frankenau (1767-1814), læge og forfatter; kandidat på Det kgl. Frederiks Hospital; blev efter studier i Tyskland og Østrig dr.med. 1797; landfysikus i Arendal 1799; distriktslæge i Kbh. 1802; hospitalslæge i Slagelse 1810.
[10] “Christiansborgs Ruiner, Natten efter Branden, en Elegie” trykt i kvartalsskriftet “For Sandhed” udg. af P.A. Heiberg I, 115-20.
[11] Marie Zinck, f. Thomsen (1789-1823) debuterede 1808 som skuespillerinde på Det kgl. Teater, som sangerinde på Hofteatret i 1809 og fik sit egentlige gennembrud som Anine i “Cendrillon eller Den lille grønne Skoe”, lyrisk tryllespil med musik af Isouard” 1812. M.Z. døde 6.4.1823.
[1] Coll. Brevs. XII (KB) Trykt i BtA 564-566.
[2] synes ikke bevarede.
[3] Peter Frederik Wulff (1774-1842); sekondløjtnant 1794, premierløjtnant 1799, kaptajnløjtnant 1808, kaptajn 1813, kommandørkaptajn 1825, kommandør 1834, kontreadmiral 1840; generaladjudant og jagtkaptajn fra 1839. Var fra 1802 tilknyttet Kadetkorpset, fra 1824 som chef for Søkadetakademiet, der havde til huse på Amalienborg i Frederik VIII´s Palæ 1788-1827. Var særdeles æstetisk interesseret og fortsatte 1818-25 P. Foersoms oversættelse af “William Shakespeares tragiske Værker.”
[4] uvist hvad der hentydes til.
[5] eng. forfatter (1771-1832).
[6] William Shakespeare (1564-1616), eng. digter.
[7] Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832), ty. digter.
[8] Friedrich von Schiller (1759-1805), ty. digter.
[9] 6.10.1823 var A blevet oprykket i 3. klasse.
[10] “Oehlenschlägers samlede Digte. Tredie Deel” med 1823 på titelbladet udkom februar 1824.
[11] “Øen i Sydhavet. Første Deel” udkom december 1824.
[12] familien talte udover H.W. og P.F.W. også børnene Henriette (1804-58), A.s senere nære veninde, Ida (1806-76), Peter (1808-81) og Christian (1810-56).
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 1- 4.
[2] efter opflytningen til 3. klasse i oktober 1823 havde A fået Meisling i græsk.
[1] Ms Phot. 109-40 (KB). Trykt i Anderseniana VII 16-17.
[2] 6.10.1823 var A blevet oprykket i 3. klasse.
[3] A tilbragte otte dage af juleferien 1823 hos pakhusforvalter ved Den kgl. grønlandske Handel Jonathan Balling (Levnedsbog 110).
[4] Frederik VI´s ældste datter, prinsesse Caroline (1793-1881); g.m. arveprins Ferdinand 1829. Prinsesse Caroline havde fattet interesse for A gennem sin hofdame Olivia Colbiørnsen, datter af A.s velynderske Engelke Margrethe Colbiørnsen, og støttede ham økonomisk (jf. Levnedsbog 70, 110).
[5] “Oehlenschlägers samlede Digte. Anden Deel” (1823).
[6] Iversen returnerede 31.1.1824 digtene under henvisning til, at han kun havde trykkerikapacitet til at trykke avisen (Anderseniana VII 18).
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 6-8.
[2] Jeppe Christensen Qvistgaard (1781-1850), f. i Vester Lyby i Salling som søn af en bonde; kom som tiårig hjemmefra og blev knap 14 år gammel lærer for de mindre børn i den skole, han selv gik i; degn i Skive 1802; privat indskrevet ved Kbh.s Universitet 1803, men kom først til Kbh. i 1806; cand.theol. med udmærkelse 1810; adjunkt i Aarhus 1811; overlærer i Slagelse 1819, rektor smst. 1826; sognepræst i Aagerup og Kirkerup 1838. Se i øvrigt Levnedsbog 98.
[3] forfattere.
[4] allerede inden eksamen i efteråret 1823 havde A søgt trøst hos Qvistgaard gennem et brev, der i øvrigt indeholder den første bevarede skildring af hans livs historie, med henvisning til, at han manglede en “Veileder og sand Ven” i Slagelse, han ellers kunne betro sig til (se Galster 22-24, T.-J. 30f.). I februar 1824 skrev A ham igen “mit Hjertes Sorg til” og bad ham råde ham, om han ikke skulle gå ud af skolen. Qvistgårds svar, der ikke synes bevaret, er refereret i Levnedsbog. Her hedder det, at han trøstede ham så godt som muligt, “meente endog at mit Mismod over mine Mangler var et Tegn paa at jeg nu var langt klogere end da jeg kom i Skolen; at jeg virkelig havde gjort Fremgang, og vilde, “under Guds Velsignelse udrette meget, ja saare meget.” Viiste mig den skjærende Overgang mellem mit fri Liv i Kjøbenhavn, og det afmaalte Skoleliv, og at jeg deri maatte søge Grunden til mit Mismod ikke i Mangler hos mig selv. - Bad mig for Guds Skyld ikke forlade Studeringerne, og at jeg nok vilde vinde Meisling der i at billige og misbillige kun brugte stærkere Udtryk end man var vant til. - “ (Levnedsbog 126).
[5] romersk digter (43 f.Kr.- 18 e.Kr.).
[6] Curtius Rufus (ca. 50 e.Kr.) , romersk historieskriver.
[7] Bibelhistorie.
[8] Henriette Christine C., f. Hornemann (1772-1845), g. 1. gang 1795 med præsten og forfatteren M.G. Birckner (1756-98), 2. gang 1803 med Jonas Collin.
[9] Ingeborg Collin (1804-77).
[10] Gottlieb (1806-85), Edvard (1808-86), Louise (1813-98) og Theodor Collin (1815-1902).
[11] Olivia Colbiørnsen (1795-1877), hofdame hos prinsesse Caroline, jf. note 4 til brev 11. O.C. og moderen, Engelke Margrethe C. “vare de to Første af den høiere Stand, som toge venligt mod den fattige Dreng” (MLE I 69).
[12] Urban Jürgensen (1776-1830), kgl. sø-urmager, kronometer- og urfabrikant.
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i A&C 10-11.
[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJC I 10-11.
[1] Holger Laage-Petersens Samling (KB). Trykt i A&C 16-18.
[2] urmager Urban Jürgensen (1776-1830) og eventyreren, “Islands Konge” Jørgen Jürgensen (1780-1845 el. 1850).
[3] urmager L. Urban Jürgensen (1806-67) og Jules Frederik Jürgensen (1808-77). Den sidstnævnte, der var født i Le Locle, men voksede op i København, rejste i 1834 på studietur til udlandet med offentlig understøttelse og blev s.å. leder af den schweiziske afdeling af sin faders urmagerfirma i Le Locle. Han vendte aldrig tilbage til Danmark og blev 1838 schweizisk statsborger. Hans firma blev et af de meste kendte i Schweiz og fik bl.a. en stor eksport til USA. Han blev i øvrigt en nær ven af A, der flere gange besøgte ham i Le Locle (se Finn T.B. Friis: “H.C. Andersen og Schweiz”, 1949, 19-21, 35-45).
[4] jf. brev 14.
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 12-15.
[2] fået.
[3] Bibelhistorie.
[4] 18.12.
[5] Henning von Holstein (1769-1836), broder til teaterchefen Frederik v.H.; oberstløjtnant; toldinspektør i Slagelse 1812. - kammerjunker: titel med rang i 4. klasse nr. 2.
[6] ετεδην aorist passiv, 1. person singularis af τιδημι, jeg sætter εδιδην, skal være ετιδην, imperfektum, aktiv, 1. person singularis.
[7] rækel, lang, ranglet person.
[8] sml. Levnedsbog 112: “Mit Udvortes tjente ham ogsaa til Skive for hans Indfald, der ikke altid vare vittige. “Schackspear med Vampyr-Øinene”, kaldte han mig, jeg brast da tidt i Graad, og han lod da den unge Grev Schmettau løbe ud at hente en Kampesteen, som han befalede ham at lægge foran mig, at jeg kunde tørre Øinene.”
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 16-17.
Noter til brev nr. 1:
[1] Collinske Brevsamling XVII. Trykt i BIngemann I 23. Brevet er uden dato og år, men kan sandsynligvis dateres til 1821, jf. note 2.
Noter til brev nr. 2:
Noter til brev nr. 3:
Noter til brev nr. 4:
Noter til brev nr. 5:
Noter til brev nr. 6:
Noter til brev nr. 7:
Noter til brev nr. 8:
Noter til brev nr. 9:
Noter til brev nr. 10:
Noter til brev nr. 11:
Noter til brev nr. 12:
Noter til brev nr. 13:
Noter til brev nr. 14:
Noter til brev nr. 15:
Noter til brev nr. 16:
Noter til brev nr. 17: