Noter til brev nr. 245:

[1] Riksarkivet i Stockholm. Trykt i Anderseniana 3. rk II,2 146-148.

[2] synes ikke bevaret.

[3] “Satyr og Bacchantinde” (se brev 249 nedenfor).

[4] “Hymen og Amor” (se A. Repholtz: “Thorvaldsen og Nysø”, 1911, 46).

[5] trykt i “Eventyr, fortalte for Børn”. Ny Samling. Tredie Hæfte, der udkom 20.12.1841. (Se øvrigt Eventyr VII 56f.).

[6] Christian VIII og dronning Caroline Amalies kroning på Frederiksborg Slot 28.6.1840. A.s ophold varede fra 27. til 30.6.

[7] se brev 211 samt BHW I 274.

[8] fru Heiberg spillede Anna og Phister Balthasar.

[9] Wilhelm Holst spillede Thorstein, kongens skjald.

[10] hvem er Mathilda Barcks faster? Se Berlingske Tidende 6.4.1930.

[11] Olivia Stackelberg (1822-80), datter af landshøvding, grev Fritz S.



Noter til brev nr. 246:

[1] Coll. Brevs. VIII (KB). Trykt i “Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg” ved Morten Borup, III, 1949, 15.



Noter til brev nr. 247:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 171.

[2] 31.10.

[3] var allerede rejst 15.10.

[4] sml. BHH 469.



Noter til brev nr. 248:

[1] Coll. Brevs. VIII. Trykt i BHH 471-476.

[2] dat. ca. 1.10.1840 (BHH 467-70).

[3] A. havde i sit brev skrevet: “Den deilige Clara Falbe er i disse Dage forlovet med Ven Louis Rothe, Søsteren Ida er smukkere, var man riig tog man hende” (BHH 469).

[4] et digt fra A. til Clara Falbe, f. Ipsen er ikke i BFN. Spørg Skjerk.

[5] 22.5.1840 var J.H.T. Hanck blevet indlagt på Det kgl. Frederiks Hospital for at blive opereret for blæresten, der yderligere blev kompliceret pga. af en svær betændelse i blæren og blærehalskirtlen. Skønt operationen lykkedes, døde han på hospitalet 23.7. Det var i øvrigt A., der personligt rejste til Odense og underrettede familien om dødsfaldet.

[6] Bertha (1828-89) og Christian Schønheyder (1838-1914).

[7] passe.

[8] Betty Salomon, der siden 1839 havde været lærerinde på Nysø.



Noter til brev nr. 249:

[1] Coll. Brevs. VII. Trykt i BtA 208-210.

[2] hvorfor.

[3] hvilke ty. digter siger: “weil nicht alle Jugendträumen reiften”. Prøv en Goethekonkordans.

[4] Frederik Sigfried Vogt (1777-1855), dansk chargé d’affaires i Napoli.

[5] anbefale.



Noter til brev nr. 250:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BJC I 142-143.

[2] beskrevet i “De spanske Dandsere” i “En Digters Bazar” (R&R VI 3-5).

[3] Frederik Sommer (1813-78), premierløjtnant i Søetaten; fører af postdampskibet “Christian VIII” 1840-48.

[4] den spanske danserinde Dolorés Serral, der sammen med sin partner Mariano Camprubi havde optrådt på Det kgl. Teater 8 gange 12.6.-6.7.1840. A. havde overværet to af forestillingerne henholdsvis 24.6. og 6.7. (Almanakker 45).

[5] jf. “En Digters Bazar”: “I Sommeren 1840 opholdt sig i Kjøbenhavn nogle spanske Dandsere, der droge alle Kjøbenhavnerne hen til det gamle Theater paa Kongens Nytorv. Hele Byen talte om de spanske Nationaldandse og ved Aviserne lød det over hele Landet; jeg opholdt mig da hos Baron Stampe paa Nysø, der ved det Hjem Thorvaldsen her har fundet, og ved de Værker han her har skabt, er blevet et mærkværdigt Sted i Danmark.
Af Thorvaldsen fik jeg her den første mundtlige Beretning om de spanske Dandsere; og han var henrevet, begeistret, som jeg aldrig havde seet ham før; “det er Dands! det er Stillinger! her er Former og Skjønhed!” sagde han og hans Øine funklede, imedens han talte. “See selv! man er midt inde i Syden, naar man seer den Dands!”
En Formiddag, jeg kom ind i hans Atelier, saae jeg et Basrelief fuldført i Leer, det forestillede en dandsende Bacchant og Bacchantinde. “De spanske Dandsere have givet mig Ideen!” sagde han; saaledes kunne de ogsaa dandse! jeg har tænkt paa deres yndige Dands, idet jeg gjorde dette!”” (R&R VI 3).

[6] hertug Carl af Slesvig- Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1813-78), broder til den senere Christian IX; gift 1838 med Frederik VI’s datter Wilhelmine (1808-91).

[7] Holten Fürchtegott Trepka (1818-95), sekondløjtnant ved Livregimentet lette Dragoner. som lå i Itzehoe.

[8] Ingeborg og A.L. Drewsen boede på 2. sal i Den Collinske Gård i Amaliegade 9.

[9] “Den 25. November 1840” ( “Der omtrent, hvor Gaden ender“) (SS XII 520. Nr. I af “Bryllupssange”).

[10] J.W. Hornemann (1770-1841), broder til Henriette Collin d.æ., havde som professor i botanik ved Kbh.s Universitet embedsbolig i Botanisk Have, der lå bag Charlottenborg.



Noter til brev nr. 251:

[1] Coll. Brevs. XIII. Trykt i BJC I 152-155.

[2] sket, hændt.

[3] 2.11. holdt Augusta Collin, Edvard Collin og Theodor Collin fødselsdag.

[4] møntmester Johan Frederik Freund (1785-1857).

[5] astronomen H.C. Schumacher (1780-1850), leder af observatoriet i Altona.

[6] Altona hørte frem til 1864 med til det danske monarki.

[7] fabrikkontrollør i Altona, senere teknisk borgmester i Kbh. E.D. Ehlers (1812-93).

[8] særlig.

[9] den ty. kemiker Justus von Liebig (1803-73) havde 1840 udgivet “Die organische Chemie in ihrer Anwendung auf Agricultur und Physiologie”. Muligvis sigter J.C. til denne bog, der kunne interessere ham som præsident for Det kgl. Landhusholdningsselskab.

[10] 18.12., hvor premieren også fandt sted.

[11] se brev 250.

[12] “Sang ved Auditeur Linds og Frøken Louise Collins Ægteforening den 25de November 1840” (“Poetiske Skrifter” udg. af F.L. Liebenberg, XXII, 1861, 286ff.). Hverken Hertz’, Heibergs eller Holsts sange, der var lejlighedstryk, er genoptrykt senere eller bevarede.

[13] se brev 240.

[14] “Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Siette. Af Oehlenschlæger. Sat i Musik af C.E. F. Weyse” (“Poetiske Skrifter” udg. af F.L. Liebenberg, XXII, 1861, 258-62), opført ved bisættelsen i Roskilde Domkirke 16.1.1840.

[15] ved koncerten i Vor Frue Kirke, hvor Det kgl. Kapel, Det kgl. Teaters sangere og amatører medvirkede, opførtes også Heibergs kantate til Weyses musik fra sørgefesten på Kbh.s. Universitet. Koncerten indbragte 1841 rdlr., der indgik i et fond.

[16] rytterstatue.

[17] Thorvaldsen valgte imidlertid at fremstille kongen i sin kroningsdragt på en tronstol, som imidlertid ikke vandt monumentkomiteens bifald, og i 1855 blev arbejdet overdraget til H.W. Bissen, hvis statue af Frederik VI i Frederiksberg Have blev afsløret 10.9.1858.

[18] den holstenske maler Johan Bravo (1797-1876) kom 1827 til Rom, hvor han opholdt sig til sin død og fik stor betydning for den skandinaviske kunstnerkoloni; fra 1838 var han lønnet af den danske stat for at vejlede danske rejsende i Rom, og 1843 blev han dansk kunstagent. 1847 udnævntes han til dansk konsul og 1855 tillige til svensk-norsk konsul. Collin havde i flere år haft forbindelse med ham i anledning af hjemsendelsen af Thorvaldsens værker, som Bravo ledede. Se i øvrigt Martha Testa: “Johan Bravo. En skandinav i Rom” (1993).

[19] 24.5.1841 rejste Thorvaldsen til Rom sammen med familien Stampe; han vendte først tilbage til Kbh. 24.10.1842.



Noter til brev nr. 252:

[1] Coll. Brevs. XIII. Trykt i BEC I 295-299.

[2] Emil Hornemann, der var på studierejse i Frankrig og England 1839-41.Han besøgte ikke Italien.

[3] H.P. Holst.

[4] Almanakker 6.10.1840: “Med Theodor drukket Du hos Ferrini” (52).

[5] Wilkens Lind.

[6] Louise Collins og W. Linds bryllup fandt sted i Frederiksberg Kirke 25.11.1840 “uden Vielsesbrev som Rangsperson” (Kirkebogen). Vielsen blev foretaget af Louise Collins svoger Caspar Johannes Boye fra St. Olai Kirke i Helsingør.

[7] spøgefuld allusion til “Maurerpigen” og “En Comedie i det Grønne”.

[8] komedie i 3 akter af Scribe, oversat af J.L. Heiberg; opført 1. gang på Det kgl. Teater 12.11.1840. Jf. Overskou V 442, der skriver, at den lykke, det gjorde, kun var “meget ringe”, og det manglede “betydelig theatralsk Effect”, hvortil kom, at “Udførelsen, som den dengang var, skulde ikke skaffe det Interesse”. Det gik dog i første omgang i alt 6 gange og blev i 1854 genoptaget og er i alt spillet 15 gange.

[9] netop omkring midten af det 19. årh. afløste stålpennen den hidtil almindeligt anvendte fjerpen.

[10] dat. 1.11.1840 (BEC I 286-87).

[11] egl. Louis d’or, fr. mønt.

[12] “Maurerpigen”.

[13] antagelig “Dagen”, der i nr. 257, 4.11.1840 meddeler: “Digteren H.C. Andersen, som i denne Tid er afreist til Italien, agter derfra at begive sig til Grækenland, samt at besøge Constantinopel og Østerlandets øvrige Hovedstæder, for practisk at studere den østerlandske Poesie ved Kilden selv.”

[14] “Maurerpigen”, Femte Act, Første Scene (SS X 71):

Fløiel og Silke foragter jeg ei,
Kun han faaer Prygl, som er bedre end jeg!
Pøbel er Pøbel i bedste Forening,
Kongen selv kan ha’ godt af vor Mening;
Ah! ah!
Man hjelper sig, ja!
Men man kan dog ha’ det meget bedre!

[15] 8.11.

[16] Henriette Collin d.æ.s niece Marie Wegener, f. Bindesbøll (1793-1856), gift med forstanderen for Jonstrup Seminarium J.E.W.

[17] maleren Theodor Wegener (1817-77).

[18] hver søndag samledes hele familien Collin og enkelte venner hos Jonas Collin (Stampe 20).

[19] nemlig A., der i “Mulatten”, Tredie Act, Syvende Scene lader Cecilie sige til Horatio (SS IX 350):

Hvor man skilles fra hinanden,
Det er Smertens Golgatha!

[20] brev 249.



Noter til brev nr. 253:

[1] RA. Ikke tidligere trykt.

[2] dat. 30.10.1840 (utrykt. Coll. Brevs. IX).

[3] se brev 250.

[4] A. ankom til Kiel 1.11. og fortsatte herfra 2.11. over Neumünster til Breitenburg, hvor han opholdt sig til 5.11. efter indbydelse fra rigsgreve Conrad Rantzau-Breitenburg. Besøget er beskrevet i “Breitenburg” i “En Digters Bazar” (R&R VI 5-8) samt Dagbøger II 42-44.

[5] Conrad Rantzau-Breitenburg.

[6] kammerjunker, rigsgreve Detlef Rantzau (1763-1847). If. BJC III 67 har A. vist tænkt på ham med beskrivelsen af den sindssyge bonde i “En Nat paa Apenninerne” i “En Digters Bazar” (R&R VI 53f.).

[7] fra Breitenburg fortsatte A. med dampskibet “Stören” til Hamburg, hvor han blev til 7.11. Her overværede han 6.11. den ungarske komponist og pianist Franz Liszts (1811-86) koncert. Oplevelsen er skildret i kapitlet “Liszt” i “En Digters Bazar” (R&R VI 10-13). Se også Dagbøger II 46f., BEC I 289.

[8] Dagbøger 6.11.1840 tilføjer: “og var blev[en] gjort rank” (II 46).

[9] den dæmoniske, vanskabte skifting, der er hovedperson i E.T.A. Hoffmanns eventyr “Klein Zaches” (1819).

[10] 7.11. rejste A. over Celle til Braunschweig, hvor han besøgte sin tyske forlægger Vieweg. Opholdet varede dog ikke 20 dage, som A. fejlagtigt skriver, men 2 dage.

[11] 7.9.1830 blev residensslottet “Grauer Hof” stormet og afbrændt under en opstand mod Karl af Braunschweig (1804-73), hertug 1815-30. Et nyt residensslot blev bygget samme sted 1831-36.

[12] 9.11. tog A. videre til Magdeburg. Dagen efter kørte han kl. 7 for første gang med jernbane fra Magdeburg over Halle til Leipzig, hvor han ankom kl. 10.30. Turen er beskrevet i “Jernbanen” i “En Digters Bazar” (R&R VI 15-19). Se også Dagbøger II 47-50, BEC I 288, BHH 479.

[13] den ty. komponist Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-47), der var dirigent for Gewandhaus-Orkestret, jf. brev til Edvard Collin 14.11.1840: “imorgenstunden søgte jeg Mendelsohn-Bartholdy op, hvem Deres Søster har hilst mig fra paa deres Rhiinreise; han var paa Prøve i den store Concert Sal, jeg gik der hen, lod ham kalde ud og da han hørte hvem jeg var, blev hans Ansigt saa levende, han jublede ganske høit: “Naa saa kommer De dog engang til os! vor kjære Digter!” han bad mig nu høre Prøven paa en Symphonie af Bethoven, jeg troer den 7de; nu indviterede han mig til Middag, men da jeg alt skulde til Brockhaus kunde jeg ikke. “Ja saa kommer jeg paa Posthuset, naar De reiser og saa tale vi lidt mere!” - Da jeg imidlertid var ved mit Middagsbord, kom der Brev fra Mendelsohn, hvem Mad: Brockhaus strax havde skrevet til om at komme sammen med mig der, men han havde selv Selskab; jeg fik da et smukt Brev fra ham og han havde komponeret et lille Stykke, som fulgte med paa den anden Side Brevet” (BEC I 290f., sml. Dagbøger II 50f.). Mendelssohn havde truffet Ingeborg Drewsen under en sejltur på Rhinen i 1839, hvor han havde udtalt sig i rosende vendinger om “Nur ein Geiger!” og bedt Drewsen hilse A. og indbyde ham til et besøg, når han engang kom til Leipzig (MLE I 231-32). Det omtalte “lille Stykke”, en “Canone a 2”, findes i Album 31. Om A. og Mendelssohn-Bartholdy se i øvrigt Bente Kjølbye: “Kærlighedens mange ansigter” (2002).

[14] Heinrich Brockhaus (1804-74), ty. forlagsboghandler. A. kendte ham fra sit besøg i 1831.

[15] fra Leipzig rejste A. via Bayreuth (overnatning 12.11.) til Nürnberg 13.11. Se “Nürnberg” i “En Digters Bazar” (R&R VI 20-26), Dagbøger II 54-57.

[16] Nürnbergs springvande gjorde dybt indtryk på A., og udover beskrivelsen i “En Digters Bazar” anvendte han senere indtrykkene i “Under Piletræet” (Eventyr II 268).

[17] Donau-Mainkanalen.

[18] fra Nürnberg tog A. 15.11. over Schwabach, Roth, Weisenburg og Donauwörth til Augsburg, hvor han ankom næste dag. Her så han daguerreotypier hos maleren Johann Baptist Isenring, der havde lært den nye opfindelse at kende under et ophold i Frankrig i 1838 og nu rejste rundt med en udstilling på 47 daguerreotypier fra sit atelier i St. Gallen. Se i øvrigt Dagbøger II 57, BEC 293.

[19] 17.11. fortsatte A. med jernbane til München 17.11., hvor han blev til 2.12. Se “München” i “En Digters Bazar” (R&R VI 28-36), Dagbøger II 58-70 samt MLE I 232f.

[20] sml. brev til Henriette Wulff 27.12.1840: “München selv har udvidet sig betydeligt siden jeg, for 6 Aar siden, var her sidst; Ludvigsgaden er høist brillant; jeg synes ogsaa bedre om Byen denne Gang, men blive der havde jeg ingen Lyst til. Alt der forekommer mig Copie. Slottet er jo ganske gjort efter det i Florents; Posthuset er pompeiansk, Aukirken, smukt Kondittorværk efter den gamle St Stephan i Wien” (BHW I 279).

[21] den ty. pianist og komponist Sigismund Thalberg (1812-71). A. genså ham i øvrigt på hjemrejsen i Wien (Almanakker 12.6.1841: “Hos Thalberg og hørt ham spille” (67)), hvor han fik et mere positivt indtryk af ham (“En Digters Bazar” (R&R VI 353)).

[22] Dagbøger 19.11.1840: “Var [...] hos Theater Intendanten og fik af ham Billet til 3 Uger i Galerie Noble” (II 60). Galleri noble svarer til balkonen i Det kgl. Teater.

[23] Karl Theodor von Küstner (1784-1864), intendant ved Hof- og Nationalteatret i München 1833-42. - Intendanten] lederen, direktøren.

[24] Dagbøger 19.11.1840: “vi aftalte at han skulde faae en tydsk Oversættelse af Maurerpigen for at bringe den paa Münchens Theater. Ravnen havde han ogsaa Lyst til” (II 60). Abrahams oversatte “Maurerpigen”, men oversættelsen er ikke trykt og planen blev aldrig til noget (BJC III 70).

[25] “Der Improvisator. Scenen aus dem italienischen Volksleben von H.C. Andersen. Aus dem Dänischen von Dr. A. E. Wollheim” udkom som bind 15-18 i serien “Miniaturbibliothek der ausländischen Classiker” på forlaget Schuberth und Comp., Hamburg & Leipzig, jf. Dagbøger 29.11. 1840: “Igaar gik jeg forbi en Boghandler og saae der mellem Clasische Bibliotek des Auslandes min Improvisator, jeg spurgte hvad den kostede. 30 x! - man gav mig et Exemplar; men det er kun første Deel sagde jeg; jo det er det Hele! sagde Boghandleren. Nei, svarede jeg, det er kun første Deel. Men jeg har læst den igaar! sagde Boghandleren. “Forekom det Dem da ikke, som om den endte lidt afbrudt! spurgte jeg! - jo vist, som de nyere franske Romaner, det ender pikant! - Ja men det er dog kun første Deel! sagde jeg. Men jeg siger Dem jeg har læst den!” sagde han, “men jeg har skrevet den!” svarede jeg, og nu blev han Elskværdigheden og Forundringen selv” (II 67f.). Episoden fortælles også i brev til Henriette Hanck 3.12.1840 (BHH 480), til Henriette Wulff 27.12.1840 (BHW I 279), til B.S. Ingemann 27.1.1841 (BIngemann I 174) og i “En Digters Bazar” (R&R VI 35). A. har tilsyneladende ikke købt bogen ved denne lejlighed, idet det i et dedikationseksemplar til Jonas Collin hedder: “Bogen har jeg kjøbt i Pest paa min Hjemreise fra Orienten. Pest den 1ste Junii 1841” (Anderseniana 2. rk. IV,4 377). - Florian] Jean Pierre Claris de Florian (1755-94), fr. forfatter. - Tegner] Esaias Tegnér (1782-1846), sv. digter og biskop.

[26] Joseph Stieler (1781-1858), gift 1833 med forfatterinden Josephine, f. von Müller (1808-90). A. besøgte flere gange Stielers, første gang 23.11. Dagbøger: “Var i stort Aftenselskab hos den berømte Portræt Maler Stiegler; Konen havde i forgaars læst “Nur ein Geiger” og strax sendt Bud i Leiebibliotheket, for at høre om der ikke var mere af samme Digter, man havde svaret nei, men tilføiet at Digteren selv var i Byen, Fru Stiegler var da i et værste Veir løbet til Fru Storck, der er dansk og forhørt om hun kjendte mig, jeg blev da indbudet med Philosophen Schelling, den berømte Cornelius og en heel Mængde udmærkede Kunstnere, som havde deres Fruer med; her var meget elegant” (II 63; sml. BHH 480, BHW I 279).

[27] Stieler har ikke malet Schiller, men et berømt portræt af Goethe (1828).

[28] maleren F.L. Storch (1805-83), der var bosat i München 1832-51.

[29] Peter von Cornelius (1783-1867), ty. maler. A. havde mødt ham i Rom 4.2.1834 (Dagbøger I 299) og besøgt hans atelier 10.2. (ib. 306) (se brev 125).

[30] Friedrich Wilhelm Schelling (1775-1854), professor ved universitetet i München 1827-41.

[31] udkastet.

[32] Wilhelm von Kaulbach (1805-74), ty. historiemaler; fik sit gennembrud i 1830'erne med sine skildringer af Hunnerslaget og Jerusalems ødelæggelse. Opnåede senere stor popularitet med sit sentimentale billede “Engelen” hvis motiv er taget fra A.s eventyr af samme navn. Han blev en nær personlig ven af A., som besøgte ham flere gange, sidst i 1873. Se i øvrigt “En Digters Bazar” (R&R VI 31).

[33] egl. forstyrrelse, dvs. ødelæggelse.

[34] L.M. Schwanthaler (1802-48), ty. billedhugger; beherskede efter sin udnævnelse til professor i 1835 kunstlivet i München og skabte en mængde store monumenter.

[35] marmormonument kronet af et dorisk marmortempel 10 km øst for Regensbourg; bygget af Ludwig I af Bayern og indviet 1841 til minde om Tysklands genoprejsning.

[36] Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91), østrigsk komponist.

[37] 3.12. kom A. til Innsbruck, hvor han overnattede, inden han 4.12. via Steinach passerede Brenner ved midnat. Dagbøger 4.12.: “Kl 12 kom vi til det høieste Punkt Brenner. Jeg læste min Bøn til Gud og bad ham om Sandhed, gode Ideer og Lykke!” (II 72). Se også “Tyrol” i “En Digters Bazar” (R&R VI 36-41).

[38] snyderi, pengeafpresning. Jf. brev til Henriette Hanck 8.-9.12.1840: “Paa Gjæstgivergaarden i Verona, fik jeg et uhyggeligt stort Værelse, med sønderbrudt Steengulv, ingen Ild var at faae og Sengen var saa kold og klam, at uagtet jeg laae med mine Klæder paa følte jeg det [...] efter at have betalt en ublu Regning, omtrent 3 Rdlr for en halv Dags Ophold, kjørte jeg med Veturin til Mantua[...] Igaar Aftes forlod jeg meget ærgerlig Mantua, man havde i Hotellet smurt mig en Regning -, for 24 Timer omtrent 8 Rdlr og jeg havde dog kun nydt et meget godt Maaltid” (BHH 481f.).

[39] drosche.

[40] efter at have passeret Brenner kom A. 5.12. til Bolzano og rejste herfra videre over Verona til Mantova, hvor han ankom 7.12. Bologna nåedes 9.12., og 11.12. ankom han til Firenze. Se “Indtrædelse i Italien” i “En Digters Bazar” (R&R VI 45-51).

[41] “Christus i de Dødes Rige” af den ital. maler Agnolo Bronzino (1503-72). Sml. Dagbøger II 79, BHH 483, BIngemann I 175 samt “Metalsvinet” (“En Digters Bazar” (R&R VI 57), Eventyr IV 17).

[42] sml. “Metalsvinet” (“En Digters Bazar” (R&R VI 58), Eventyr IV 18) samt Dagbøger I 207, II 79, BHH 483 og BIngemann I 175.

[43] den ital. digter Dante Alighieri (1265-1321) var født i Firenze, men blev landsforvist for sine politiske synspunkter og døde i Ravenna. Florentinerne forsøgte forgæves at få de jordiske rester af deres bysbarn tilbage, indtil Ravenna i 1519 fik påbud fra paven om at udlevere dem. Ved åbningen af sarkofagen viste den sig imidlertid at være tom, idet knoglerne var flyttet til et hemmeligt gemmested. De blev først fundet i 1865, hvorefter Dante blev begravet i et kapel i tilknytning til San Francesco Kirken. Allerede i 1829 rejstes et monument over ham i St. Groce.

[44] Machiavel] Niccolò Machiavelli (1469-1527), ital. statsmand, historiker og filosof. Hans hovedværk er “Il Principe” (da. “Fyrsten”) (udg. 1532).

[45] Galileo Galilei (1564-1642), ital. fysiker og astronom; blev 1633 anklaget og dømt af inkvisitionen for kætteri som tilhænger af Kopernikus’ lære om Solen som det centrum, hvorom planeterne, herunder Jorden, bevæger sig. Galilei blev derefter ført til Rom og tvunget til at afsværge sine meninger. Se udover “Metalsvinet” også “Ærens Tornevei” (Eventyr IV 61).

[46] fra Firenze kørte A. med veturin til Rom, hvor han ankom 19.12. efter overnatninger i Pasignano (15.12.), Foligno (16.12.), Terni (17.12.) og Civita Castellana (18.12.). Turen er beskrevet i “Reise med Veturin” i “En Digters Bazar” (R&R VI 66-82), et af bogens bedste kapitler, skrevet med humor og fantasi, hvor A. i øvrigt foruden den utålelige englænder også har anbragt den usselt klædte adelsmand fra rejsen i 1833 (MLE I 156).

[47] Almanakker 18.12.1840: “overnattede for Overfalds Skyld i Cevitta Castelane” (56); 19.12.: “Med Eskorte for Røvere kom vi til Nepi; over Storta til Rom Kl 3 ½” (ib.). Se “En Digters Bazar” (R&R VI 77ff.).

[48] 18.12.1840. Sml. brev til Henriette Hanck 22.1.1841: “netop den Dag Maurerpigen gik første Gang [...] netop den Dag var mig den ubehageligste og mod Aften erklærede Veturinen Veien saa usikker at han ikke i Mørke turde kjøre længer end til Civitta Castelane, her maatte vi altsaa ind, i et uhyggeligt Vertshuus, Bygningen var et gammelt ophævet Kloster, ikke en Dør sluttede, jeg fik Værelse med den utaalelige Engelænder, men vilde ikke modtage det, han blev grov derover, da han ei turde være alene, jeg valgte at ligge paa to Stole i et usselt Skuur og laae der allerede Klokken 9” (BHH 500; se også “En Digters Bazar” (R&R VI 78)).

[49] lat.: vend bladet om.

[50] om opholdet i Rom, der varede til 25.2.1841, se Dagbøger II 84-134, “Romerske Dagbøger” ved Paul V. Rubow og H. Topsøe-Jensen, 1947, 82-119, “En Digters Bazar” (R&R VI 82-125) samt Paul V. Rubow i “Rom og Danmark. Udg. af Louis Bobé”, II, 1937, 102-09.

[51] i Via purificazione hos en signora Margherita. Lejen var 5 scudo (Almanakker 20.12.1840). A. har beskrevet sit logi i “Mine Støvler. (En sandfærdig Fortælling)” i “En Digters Bazar” (R&R VI 111-14). Se også BEC I 304, BHH 500f., BIngemann I 176.

[52] ital.: husets beskytter.

[53] under en feberepidimi var prinsesse Catherine-Gwendolin Borghese, f. Talbot (1817-40), g. m. Marco Antonio Borghese (1814-86) død 27.10.1840; næsten samtidig døde tre sønner. 23.12.1840 overværede A. en sjælemesse for hende i San Carlo (Dagbøger II 86) og oversatte 28.12. en italiensk sonet i anledning af hendes død (Dagbøger II 90), der under titlen “Sonnet ved Fyrstinde Borgheses og hendes tre Børns Død. (Efter Fiorentini), Rom, den 1ste Januar 1841” tryktes i “Portefeuillen for 1841”, 1. Bind, 5. Hæfte, 31.1.1841, 97f. og senere blev optaget i “Familien Borghese” i “En Digters Bazar” (R&R VI 87f.).

[54] Cristina (Maria Cristina), f. prinsesse af Begge Sicilier (1808-78) var enke efter Fernando VII af Spanien (1767-(1814-)1833); pga. uroligheder i Spanien var hun gået i eksil 12.10.1840 og vendte først tilbage i februar 1844.

[55] Dagbøger 8.1.1841: “Opgivet Reisen til Constantinopel og Grækenland!” (II 98). A. havde dog allerede i en ansøgning til kongen, dat. Rom 22.12.1840, mindet Christian VIII om, at denne under afskedsaudiensen havde tilladt ham “før jeg kom i Penge-Forlegenhed, at turde søge om et Par hundred Species”. Ansøgningen blev overgivet kongen af Jonas Collin, og 15.1.1841 lod Christian VIII den gå videre til Fonden ad usus publicos. Efter 1.2.1841 at have modtaget forestillingen fra Fondens direktion, hvori Edvard Collin var sekretær, bevilgede kongen 2.2.1841 A. en understøttelse fra Fonden på 600 rdlr. Se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “Om Rejseunderstøttelsen til H.C. Andersen i 1841. Nogle Breve og et Par Aktstykker” (“Personalhistorisk Tidsskrift”, 9. Rk., VI, 1933, 145-55).

[56] Christen Hermansen (1806-82), cand. theol. 1830, vandt universitetets guldmedalje og foretog 1839-41 med offentlig understøttelse en studierejse til Tyskland, Italien og Grækenland; blev efter sin hjemkomst docent i semitisk filologi ved Kbh.s Universitet, 1844 lektor og 1845 professor, fra 1848 i gammeltestamentlig teologi. Jf. i øvrigt Dagbøger 22.12.1840: “Traf i Lepre Hermansen, som gav mig nogle Reise Notitsser men erklærede det nødvendigt at kunne Græsk for at komme til Grækenland” (II 86) og 28.12.: “Hele Formiddagen hos Hermansen og noteret til min Reise i Grækenland” (ib. 89).

[57] maleren Chr. Holm (1804-46).

[58] Thorald Læssøe.



Noter til brev nr. 254:

[1] Coll. Brevs. XV. Trykt i BEC I 304-309.

[2] dat. 1.1.1841 (BEC I 300-03); Almanakker 18.1.1841: “Brev fra Eduard og Henriette” (59). Brevet er altså påbegyndt 18.1. og blev afsendt 21.1.

[3] Almanakker 11.1.1841: “Febersyg, intet Brev; forknøt” (58).

[4] A. havde if. Almanakker og Dagbøger siden nytår lidt af dårlig hals og tandpine, som kulminerede 7.-9.1. Han modtog 8.1. et brev fra Jonas Collin dat. 22.12.1840 (BJC I 158f.), der meddelte ham, at “Maurerpigen” ikke havde været en succes, og at A. kun kunne forvente et begrænset økonomisk udbytte af stykket. Derfor hedder det i Dagbøger 8.1.1841: “Opgivet Reisen til Constantinopel og Grækenland” (II 98).

[5] dat. Rom 8.-9.1.1841 (BJC I 160-63).

[6] varm, tør sydlig eller sydøstlig vind fra Sahara.

[7] se brev 253.

[8] H.P. Holst var som nævnt i brev 252 blevet i München og kom først til Rom 7.2. Deres samvær blev alt andet end harmonisk (se MLE I 235, 452).

[9] sml. Dagbøger 16.1.1841: “Hvor eensom er jeg dog; hver Aften fra 5½ hjemme; jeg bliver træt af at læse og seer da hvert Øieblik paa Uhret om den ei er over 9, at jeg kan gaae i Seng og sove mig til en ny Dag! - Jeg er ikke mere ænstelig for Overfald; imellem har jeg endogsaa den Tanke at det var godt blev jeg dræbt; jeg forstaaer det nok, jeg har intet mere at leve for, Kunsten selv er mig noget uvist, Lyst til at omtales er saa stor, at jeg finder det interesant at døe pludselig, jo, jeg begriber min Svaghed, seer mine Feil! O Gud giv mig snart en stor Tanke, eller stor Glæde, eller Døden! I det evige Rom, hvor saa meget Blod er flydt, hvorfra Død og Qval og Forbandelse er udgaaet over saa mange, hvad er der min Sorg. - Jeg saae i Colloseum forleden en Myg sprælle i Spindelvævet, saaledes spræller jeg her fængslet i Erindringer mit Livs Parce har spundet mig ind i. - Hvor Stjernerne funkle i Aften; jeg har seet det ligesaa stærkt i Norden, men her synes de at sidde høiere og jo mere jeg seer des flere fyldes Himlen med i det Uendelige” (II 104f.).

[10] MLE I 235f.: “En af Landsmændene [H.P. Holst] fik Brev, deri stod at “Maurerpigen” var udpebet, hvilket var aldeles Usandhed, men Efterretningen fik jeg, og den gjorde sin ubehagelige Virkning paa mig, saa var jo det udrettet”. A.s erindring er dog ikke korrekt. Først 15.2. hedder det i Dagbøger: “Agerskov fortæller [tilsyneladende i et brev til Holst] at Maurerpigen er blevet hysset” (II 129). På dette tidspunkt havde A. som nævnt allerede erfaret fra Jonas Collin, at det ikke havde været tilfældet.

[11] afsendt 22.12.1840. Se i øvrigt brev 252.

[12] BJC I 162f.

[13] den danske generalkonsul i Napoli Johan Seckman Fleischer (død 1852).

[14] han døde 1844 af tuberkulose.

[15] J.L. Heibergs “Nye Digte”, der bl.a. indeholder læsedramaet “En Sjæl efter Døden” udkom med årstallet 1841 på titelbladet 21.12.1840. I Tredie Act forekommer flg. replikskifte (“Poetiske Skrifter” X, 1862, 228f.):

Sjælen.
Hvad spilles iaften?
Mephistopheles.
Det er Mulatten
Og Maurerpigen.
Sjælen.
Hvordan ? dem begge
Mephistopheles.
Ja, sagtens gaaer det lidt ud paa Natten,
Men siden kan man sig ogsaa lægge
Med desto bedre Samvittighed.
Sjælen.
I Sandhed, jeg glædes ved den Besked,
Thi heraf slutte jeg tør omtrent,
At Andersen her nu bliver erkjendt.
Mephistopheles.
Hvorfor ikke her som andre Steder?
Alt længe skinner hans Berømmelses Maane
Over hele det store Kongerige Skaane,
Og i Tydskland nyder han alt en Hæder,
Som nedenfor Hundsrück mon begynde,
og ender ovenfor Swinemünde.
I Constantinopel han snart vil trykke
Midt i Seraillet et Mesterstykke;
Da staaer han i Litteraturens Hegn
Som det orientalske Spørgsmaals Tegn,
Og mens Stor-Eunuchen hans Isse kroner,
Og dybt af Inferieurerne knæles,
Læser han Mulatten for Sultans Koner,
Og Maurerpigen for Dem, som skal qvæles.
Sjælen.
Jeg seer, man kjender ham her; og hvordan
Man end bedømmer den sjeldne Mand,
Det alt vil glæde ham, kjendt at være.

15.2.1841 noterer A. i Dagbøger: “Brev fra Fru Læssøe, hvoraf jeg fik at høre at jeg i Heibergs nye Bog er meget ilde behandlet [...] Mit Sind meget i Bevægelse [...] Kamp i min Sjæl om det var gavnligt jeg levede eller ei! Kan jeg skrive et udmærket Værk, da gjør al Forhaanelse hjemme intet, men kan jeg ei - da havde det været bedre jeg havde fulgt min Tanke forleden i Tivoli og seilet i Dybet” (II 128, sml. Almanakker 61). A. læste først bogen efter sin hjemkomst (Almanakker 5.8.1841: “Læst Heibergs Digte” (69)), og fandt da if. MLE, “at det mod mig Sagte var i sig selv Intet at tage sig saa nær. Det var en Spasen over, at jeg fra “Skaane til Hundsrück” var berømt, det Heiberg slet ikke syntes om; fra Skaane til Hundsrück”, altsaa omtrent saa langt som Heibergs Reiser gik, havde han erfaret, at jeg var berømt - det led han ikke og lod saa mig gaae ad Helvede til. Digtningen selv fandt jeg imidlertid saa fortræffelig, at da jeg havde læst den, havde jeg nær strax skrevet ham til og bragt min Tak for Nydelsen af dette Digterværk; men jeg sov paa den gode Stemning, og da jeg vaagnede, var jeg reflecterende og frygtede for, at min Tak kunde misforstaaes af ham” (I 236). I stedet svarede A. igen i kap. “Qvarantainen” i “En Digters Bazar”, hvor han om natten drømmer, “at jeg var lys levende i Helvede. Den Gang vidste jeg af Breve, at Heiberg i sin nye Satire havde fortalt om to af mine større dramatiske Arbeiders Opførelse dernede; det var ikke kommet mig i Tanke, saalænge jeg var i Guds fri Natur; men her, som sagt, i dette Helvede drømte jeg mig lige lukt ned i det Heibergske, og der var naturligviis ganske han fortalte, man gav kun mine Stykker, og det var mig meget behageligt, ja, som christnet Menneske, særdeles behageligt at erfare, som han ogsaa har fortalt os, at de Fordømte, efter at have seet mine Stykker, kunde lægge sig med god Samvittighed. Selv der havde jeg med mine Arbeider virket noget Godt. Jeg hørte imidlertid dernede, at foruden mine to Stykker paa een Aften havde engang bestemt at give til Slutningen Heibergs Fata Morgana, men de Fordømte havde protesteret, man kan ogsaa gjøre En Helvede for hedt, og der skal være Maade med Alt! Fanden maatte da lade det blive med mine to Stykker, men det er hans Bestemmelse, at de skulle afløses med den nyeste, saadan allerhelvedes Comedie Heiberg giver os igjen, med tilhørende af Huusvennerne skrevet Forspil, ved hvilket Publicum bliver stillet paa det rette Standpunkt til at opfatte og beundre; bag efter den sædvanlige Apotheose, ogsaa af en af Huusvennerne. See saaledes kan man drømme i Qvarantainen!”(R&R VI 313f.).

[16] “Lyriske og dramatiske Digte. 1ste Deel” (1840); indeholdt bl.a. lystspillet “Sparekassen”.

[17] Heibergs og Hertz’ digte. Heiberg boede i den nu forsvundne Brogade på Christianshavn.

[18] vid overkjole eller kappe.

[19] fru Heibergs dom, jf. MLE I 218: ““Jeg spiller ikke Karle-Roller!” blev jeg mindet om af en Kunstnerinde, jeg vovede at tildele en Rolle, hun fandt for mandhaftig.”

[20] 1. Mosebog 37,7.

[21] sml. 1. Mosebog 41,4.

[22] (1815-79), arkitekt, broder til Henriette Collin.

[23] Dorothea Schouboe (1774-1844), logerende hos Oline og Henrik Thyberg.

[24] 7.1.1841.

[25] Ingemanns historiske digt “Dronning Margrethe” udkom 1836.

[26] se “Religiøse Skikke” i “En Digters Bazar” (R&R VI 102-07). Collegium de propaganda de fide blev oprettet af Urban VIII med henblik på uddannelse af indfødte missionærer; ved festen 6.1. holdt de studerende taler på deres hjemlands sprog.

[27] 17.1.1841. Se “Religiøse Skikke” i “En Digters Bazar” (R&R VI 104f.).

[28] hofjægermester Carl Fr. Brun ( 1784-1869), besidder af Krogerup, gift med Friderica, f. Bügel (1789-1875), datter af A.s tidligere velynderske Catharina B., samt deres børn Alexander (1814-93) og Emilie (Emy) (1821-65).

[29] Augusta, f. prinsesse af Hessen-Kassel (1797-1889), gift med hertug Adolphus Frederick af Cambridge.

[30] den ty. historiker Karl Fr. Beckers (1777-1806) “Weltgeschichte für Kinder und Kinderlehrer”, I-IX, 1801-05).

[31] “Rienzi, the Last of the Tribunes” (1835).

[32] Dagbøger 10.1.1841 (II 99): “I Aftenstunden digtede jeg:
“Ved Sestuspyramiden Hedninggraven,
“Syng liden Fugl ret lystigt ved min Grav,
“Af Gud vi begge to fik Sangergaven,
“Din give Glæde! - min kun Sorg mig gav! -“

[33] “Nu sidder du hjemme, veemodig glad-“ (“En Digters Bazar” (R&R VI 36)).

[34] Charlotte Reimer (1791-1885), veninde til Henriette Collin. Hendes Broder C.Th. Reimer havde været forlovet med Henriette Collins afdøde søster Mimi Thyberg.

[35] dekorationsmaleren Carl Løffler (1810-53), jf. Dagbøger 16.1.1841.



Noter til brev nr. 255:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 286-290.

[2] dat. 20.1.1841 (BHW I 283-86).

[3] 18.1. 1841 (Dagbøger II 106) modtog A. brev fra Edvard og Henriette Collin dat. 1.1.1841 (BEC I 300-03). 28.12.1840 , 8.1.1840 og 9.2.1840 (Dagbøger II 89, 98,123) modtog han breve fra Jonas Collin dat. 3.11.-12.12.1840 (brev 250 ovenfor), 22.12.1840 (BJC I 158f.), 23.1.1841 (ib. 163f.), 29.1.1841 (ib. 164-66). Desuden fik han 21.1.1841 (Dagbøger II 109) brev fra Henriette Hanck dat. 31.12.-3.1.1841 (BHH 485-97).

[4] se brev 254.

[5] jf. brev fra Edvard Collin 1.1.1841 (BEC I 300). A. havde dog også fået mere positive efterretninger, jf. Dagbøger 21.1.1841: “I Caffe Græco fandt jeg Brev fra Jette Hanck, kjærligt og smukt; det mældte mig at Maurerpigen havde, efter Kjøbenhavnsposten, gjort “megen Lykke”. Skjøndt det ikke kan være saa kom jeg dog i Humeur” (II 109, sml. BHH 496).

[6] se brev 228.

[7] i slutningen af 1830'erne var Vatikanmuseet blevet udvidet og omordnet. A. besøgte det 21.12.1840, 14.1. og 8.2. og omtaler nyordningen udførligt (Dagbøger II 85, 102f., 123).

[8] jordskælvet i Reggio omtales i “En Digters Bazar”: “Domkirken, Raadhuset og flere offentlige Bygninger styrtede da sammen; allerede i Neapel saae jeg Spor af Jordrystelsen; mange Huse vare revnede fra øverst til nederst; i hele Gader stod Huus mod Huus understøttet af Bjælker; selv i Rom sporedes Stødene; Tiberen steg over sine Bredder, og oversvømmede de nærmeste Gader” (R&R VI 145), jf. i øvrigt Dagbøger 10.1.1841: “Forleden Nat har her været Jordskjælv i Rom” (II 99).

[9] Dagbøger 7.1.1841: “Ved Tiberen, den staaer netop over Rækværket [...] Var at see Pantheon staae under Vand; dels Regn gjennem den aabne Kuppel, deels Vand fra Tiberen, der her trænger ind gjennem en Kloak, da dette Sted er det laveste i Rom, har sat Gulvet under Vand. Vi kom ind fra en Sidegade, da Kirken er lukket” (II 97f.).

[10] sml. “Keiserborgen” i “En Digters Bazar” (R&R VI 115-17).

[11] 26.12.1840 hørte A. Donizettis opera “Marino Falieri” i Teatro Apollo (Dagbøger II 89, BHH 502).

[12] SS. Trinità dei monti ved Den spanske Trappe. Jf. Dagbøger 24.1., 31.1., 7.2.,14.2., og 21.2.1841. samt “Roms Kirker” i “En Digters Bazar” (R&R VI 88f.).

[13] Vilhelm Grevenkop-Castenskiold (1806-44), cand.jur., broder til Melchior G.-C.

[14] Dagbøger 14.2.1841: “Castenskjold kom hen og declarerede sin Forlovelse med Emy Bruun, den var alt, sagde han otte Dage gammel” (II 128).

[15] 7.2.1841 (Dagbøger II 122).

[16] han læste Henriette Wulffs brev for Martinus Rørbye (Personalhistorisk Tidsskrift 12. Rk. IV, 1949, 100).

[17] Peter Wulff, Henriette W.s broder.

[18] Rose Frederikke Rørbye, f. Schiøtt (1810-59).

[19] blomstermaleren J.L. Jensen.

[20] Helga Rørbye (1840-1919) var født i Rom 30.11.1840.

[21] antagelig den senere direktør for Donau-Selskabet i Wien Peter Erichsen (1795-1861), søn af grosserer Peter E. (1754-1804) og Nancy, f. Appleby (1769-1838).

[22] Hanne Siboni, f. Erichsen (1791-1868), gift 1827 med syngemester Giuseppe S.

[23] maleren Ernst Meyer (1797-1861) rejste til badestedet Gräfenberg for sit helbreds skyld i 1841 og var på et kort besøg i Kbh. 1843-44.

[24] Albert Küchler genså aldrig Danmark.

[25] Dagbøger 12.2.1841: “Alt i Nat vaagnede jeg under slem Tandpine, der tog til og har forspildt mig hele denne Dag, plager mig endnu, skjøndt jeg har Sennep bag Øret” (II 126). 13.2.: “En frygtelig Nat. Utaalmodig og lidende: først i Dagningen fik jeg en febril Søvn. Senere på dagen, der var første karnevalsdag, var han dog på Capitol for at se jøderne bede om tilladelse til at blive endnu et år i Rom og hos prinsesse Charlotte Frederikke for at se optoget på Corso, men “var meget angrebet, som af Feber” og kom “meget angrebet hjem, halv Feber, Tænderne derimod noget roligere” (ib. 127f.).

[26] 11.2.1841. Se Dagbøger II 125f. og “Vandfaldene ved Tivoli” i “En Digters Bazar” (R&R VI 107-11).

[27] 7.2.

[28] Adam Müller. Måske er talen om “Kristus og Evangelisterne” (nu i Thorvaldsens Museum), malet 1841-42, udstillet 1843.

[29] Rafaels “Madonnas Kroning”. Jørgen Roed udstillede sin kopi på Charlottenborg i 1842.

[30] Louise, f. Collin og W. Lind var efter deres bryllup 25.11.1840 flyttet ind i Collins gamle gård i Bredgade 4. Jonas Collin selv var i 1838 flyttet til Amaliegade 9.

[31] se brev 254. Intet tyder på, at digtet, som A. sendte i et brev til Gottlieb Collin 8.12.1840 (Almanakker 55) er skrevet på Louises bryllupsdag.

[32] Weyse tilbragte siden 1812 alle sine ferier i Roskilde, først hos domprovst J.M. Hertz og siden hos hans søn, sognepræst ved Vor Frue Kirke i Roskilde Hans Hertz.

[33] ikke identificeret.



Noter til brev nr. 256:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 178-180.

[2] BIngemann I 173-78.

[3] dette skete ikke, og var heller ikke med i A.s planer.

[4] 5. Mosebog 34,1ff.

[5] skønt Ingemann flere gange vendte tilbage til emnet overfor A. i de flg. år, skete det dog ikke. Efter Akademiets nedlæggelse i 1849 blev han boende i Sorø til sin død og hans hus på Akademiets grund (“Ingemanns Hus”) fik status som en slags æresbolig.

[6] tilbagetrukket, stilfærdig.

[7] efterfølge.

[8] G.H. Waage (1793-1842); cand.theol. 1815, s.å. adjunkt ved Herlufsholm, 1822 sognepræst i Vetterslev og Høm; efter forskellige præsteembeder 1834 meddirektør for og lærer ved Pastoralseminariet; 1837 direktor for Sorø Akademi. Waage, der 1836 var blevet dr.theol., var i 1839 blevet medlem af kommissionen til forberedelse af et nyt kirkeritual og en ny alterbog. 26.12.1840 skriver Ingemann til fru Rosenørn: “Jeg har [...] siden sidst i October maattet fungere for Waage, der endnu sidder i Committeen for det nye Ritual i Kjøbenhavn. Kommer han nu ogsaa i Comitteen for Underviisningsvæsenet, som man formoder, kan jeg have Udsigt til at fungere for ham hele Vinteren” (“Brevveksling mellem B.S. Ingemann og Fru I.C. v. Rosenørn” ved H. Heise, 1881,11), og 27.2. hedder det i et brev til samme: “Endelig efter 4 Maaneders Director-Plager er jeg ved Waages Hjemkomst bleven hans Forretninger qvit indtil videre og kan nu efterat ogsaa mit Examens-Arbeide er endt, vederqvæge mig lidt i Ro” (ib. 15).

[9] jf. brev til Grundtvig 6.10.1840: “Hvad der en Del har forknyttet mig i Sommer, er min kjære Lucies Helbredstilstand, som endnu staar paa en betænkelig Fod [...] I Sommer har hun ikke kunnet gaa til Enden af vor Have, og jeg har ikke uden Ængstelighed kunnet rejse fra hende nogen hel Dag over” (“Grundtvig og Ingemann”. En Brevveksling ved Svend Grundtvig, 1882, 238).

[10] “Svend Grathe eller Kongemødet i Roskilde.” Tragedie i 5 akter; udkom 1841; opført 1. gang på Det kgl. Teater 30.4.1842; i alt spillet 4 gange indtil 17.5.1842.



Noter til brev nr. 257:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 292.

[2] brevet er sendt i en skrivelse til Jonas Collin dat. 6.3.1841 (BJC I 172).

[3] se BJC I 149f., 155f., 161-64, 166f., III 70, 78, 80, 84 samt H. Topsøe-Jensen: “Om Rejseunderstøttelsen til H.C. Andersen i 1841. Nogle Breve og et Par Aktstykker” (“Personalhistorisk Tidsskrift”, 9. Rk., VI, 1933, 145-55) og Anderseniana VII 68-70.

[4] rejseplanen blev ændret, idet A. sejlede direkte fra Napoli til Grækenland via Malta. Han kom aldrig til Sicilien.

[5] fødselsdag.

[6] i 1834; se brev 113.

[7] Dagbøger 20.2.1841: “Leiet en hvid Polichinel Dragt, trekantet hvid Hat med guul og sort Fjer, rød Silke Maske og gik saaledes ud Klokken 2 [...] Jeg fik mange Bouquetter af Damer i Vogne; en herlig Maske sagde de. Een Dame vinkede og spurgte om jeg var engelsk, fransk, Spaniol & og jeg sagde ja til Alt, hun kronede mig med en stor Kringle, som to andre Polichineller rev fra mig. En Tyrk og en Tyrkinde plagede mig” (II 131).

[8] se brev 254.

[9] professor i teologi ved Kbh.s Universitet H.L. Martensen (1808-84), skrev en anmeldelse af “En Sjæl efter Døden” i “Fædrelandet”, II, Nr. 398-400, 10.-12.1.1841. Se Morten Borup: “Johan Ludvig Heiberg”, III, 1949, 25-26.



Noter til brev nr. 258:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 296-301.

[2] dat. Rom 10.-15.2.1841 (BHW I 286-90). A. tæller tilsyneladende ikke brevet fra Napoli 2.3.1841 (brev 256 ovenfor) med.

[3] 13.-23.2.1841 (Dagbøger II 127-33).

[4] se brev 257.

[5] Lady Égypte Stuart (1798-1847), datter af Napoleon I’s broder Lucien Bonaparte, fyrste af Canino (1775-1848); gift 1824 med Lord Dudley Stuart. Sml. Dagbøger 22.2.1841: “Jeg kurede til Lucian Bounapartes Datter og fik for mine Bouquetter Violer de venligste Tak” (II 132).

[6] 25.-28.2.1841. Se Dagbøger II 134-36. A. blev i Napoli til 15.3.

[7] se Dagbøger II 141f.

[8] 8.3.

[9] Francesco Ferrari; han havde tidligere været kammertjener hos den danske chargé d’affaires i Napoli F.S. Vogt. Hotellet lå på Piazza del fiori.

[10] Dagbøger 6.3.1841: “gaaet op til Hr Wilke, som er kommet, fra Grækenland, han gav et saa skrækkeligt Malerie af de Lidelser der ventede mig, sagde at Penge og Taalmodighed var Hovedsagen; jeg gik forstemt fra ham, med det Ønske at jeg kunde lade være at tage til dette Land; jeg har faaet Pengene og maa!” (II 140).

[11] ikke helt korrekt. Der gik flere dage, før han bestemte sig. 11.3. forhørte A. sig om rejsemulighederne, og 12.3. hedder det i Dagbøger: “Meget uvis om hvorledes jeg skulde gjøre min Reise; halv bestemt paa kun at gaae til Sicilien” (II 143). Samme dag besøgte han imidlertid Wilde igen, og 14.3. købte han billet til Athen. Dagen efter sejlede han med det franske krigsdampskib “Leonidas”. Rejsen er beskrevet i Dagbøger II 145-54 samt “En Digter Bazar” (R&R VI 141ff.).

[12] sengekammerat.

[13] Edouard Suenson (1805-87), kaptajnløjtnant i Søetaten, senere kendt som chef for Nordsøeskadren under slaget ved Helgoland 9.5.1864.

[14] Carl Edvard van Dockum (1804-93), kaptajnløjtnant i Søetaten, kaptajn 1847, marineminister 1850-52 og 1866-67, kommandørkaptajn 1852, admiral 1868. Han havde været i fransk tjeneste 1823-29, Peter Wulff 1826-31.

[15] vulkansk ø; se “Dampskibs-Fart” i “En Digters Bazar” (R&R VI 142f.).

[16] se “Sicilien (Kyst-Panorama)” i “En Digters Bazar” (R&R VI 143-46).

[17] if. græsk sagn en datter af Poseidon, et uhyre med hundekrop og 6 hoveder, der bor i en hule ved Messinastrædet, en personifikation af malstrømmen som suger forbisejlende skibe ned. Jf. “En Digters Bazar”: “Sortgraae Klippestykker ragede frem, der hvor Bølgerne brødes; det var Scyllas hylende Hunde vi saae; i en Storm troer jeg de maae kunne høres fra Messinas Sand-Isthme” (R&R VI 143).

[18] 17.3. Se Dagbøger II 147ff. og “Malta” (“En Digters Bazar” (R&R VI 147-54)).

[19] se “Et Par Dage paa Middelhavet” (“En Digters Bazar” (R&R VI 157-62)).

[20] Navarino, det nuværende Pilos på vestkysten af Peloponnés.

[21] 1. Mosebog 1,1: “I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.” A. havde læst hebraisk i latinskolen. Episoden fortælles også i “En Digters Bazar” (R&R VI 168).

[22] 20.3. Se “Panorama af Syd-Morea og Cycladerne” (“En Digters Bazar” (R&R VI 162-68). Eremittens hytte siges her at ligge på Cap Malio.

[23] if. sagnet var Ariadne datter af kong Minos på Kreta. Hun hjalp Theseus med at dræbe uhyret Minotaurus, der vogtede labyrinten på Kreta. De flygtede sammen fra øen, men Theseus forlod hende på øen Naxos, hvor Dionysos fandt sovende og gjorde hende til sin hustru. A. var if. Dagbøger “meget søesyg” om aftenen d. 20.3. og tilbragte en “lidende Nat” (II 151).

[24] 21.3. Se Dagbøger II 151f. og “En Digters Bazar” (R&R VI 164ff.).

[25] 22.3. A. kom i land 24.3. og kørte til Athen.

[26] Amalie, f. prinsesse af Oldenburg (1818-75), gift 1836 med Otto I.

[27] dr. phil. A.H.F. Lüth (1806-59), evangelisk hofpræst. Han var dansk gift med Christiane, f. Fischer (1817-1900), datter af H.F.G. Fischer til Valdemarslund ved Gurre. Se i øvrigt Christiane Lüth: “Fra Fredensborg til Athen” (“Memoirer og Breve”, XLVIII, 1926, 91-94) om A.s besøg.

[28] arkitekten Christian Hansen (1803-83) opholdt sig i Athen 1833-51, hvor han byggede en lang række offentlige bygninger bl.a. universitetet.

[29] opholdet i Athen, der varede til 20.4. er beskrevet i Dagbøger II 154-87 og i kap. IV til XVI i “En Digters Bazar” (R&R VI 170-220).

[30] A.s fødselsdag. Sml. brev til Carsten Hauch 7.4.1841 (BfA II 27f.) og Christiane Lüths erindringer.

[31] se “Akropolis” i “En Digters Bazar” (R&R VI 175-80).

[32] Sokrates blev i 399 anklaget og dødsdømt for gudløshed. Se i øvrigt Dagbøger 31.3.1841 (II 166) og “En Digters Bazar” (R&R VI 207).

[33] den græske flåde besejrede den persiske i slaget ved Salamis 480 f.Kr.

[34] “Evige Gud, at dog alle Mennesker kunde see denne Storhed og Herlighed. Tanken bliver stor i store Omgivelser! hver smaalig Følelse var død i mit Bryst, jeg var opfyldt med en Glæde, en Ro, en Lyksalighed, og jeg bøiede mine Knæ i den store Eensomhed” (“En Digters Bazar” (R&R VI 178).

[35] oversætteren og digteren Filippos Ioannou (1796-1880), professor i æstetik ved Athens Universitet.

[36] den holstenskfødte arkæolog Ludwig Ross (1806-59), var 1832-43 i græsk tjeneste, fra 1836 som professor i Athen.

[37] se “Rapsoderne” i “En Digters Bazar” (R&R VI 182-86).

[38] det meste af Grækenland var 1456-1830 under tyrkisk herredømme.

[39] Konstantin Rigas (Rhigas) (1757-98), græsk digter og frihedshelt; blev udleveret af det østrigske politi til den tyrkiske pasha, der henrettede ham 30.5.1798. Jf. “En Digters Bazar” (R&R VI 183f.).

[40] efter afslutningen af den græske frihedskrig blev prins Otto af Bayern (1815-67) udpeget til konge af Grækenland af stormagterne og valgt af en græsk nationalforsamling 30.5.1832. 30.1.1833 holdt han sit indtog i Náfplion, græsk hovedstad 1830-34. Han blev fordrevet fra Grækenland 1862.

[41] i græsk mytologi dansens muse.

[42] 3.4. A. kom dog kun til Eleusis (Dagbøger II 171; “En Digters Bazar” (R&R VI 187)).

[43] klostret Daphne mellem Athen og Eleusis.

[44] 6. ikke 7.4., jf. Dagbøger II 174, Almanakker 64 og “En Digters Bazar” (R&R VI 190-95).

[45] planen blev ikke til noget, idet A. i stedet rejste til Konstantinopel.

[46] mulddyrsdriver, ledede også de rejsendes heste.

[47] Adolph Ludvig Køppen (1804- ca. 1873), halvbroder til grevinde Danner; havde været lærer ved Borgerdydskolen i Kbh., men rejste 1834 til Grækenland, hvor han først blev lærer i historie og geografi ved Militær-gymnasiet i Piræus, siden ved universitetet. Fik 1843 sin afsked, fordi han var af tysk afstamning, men vendte 1863 tilbage og blev bibliotekar hos kong Georg I.

[48] opstanden fik dog ikke særlig store dimensioner og mislykkedes.

[49] se brev 259 nedenfor.

[50] 11.4. Audiensen blev dog udsat til 14.4. (se brev 259).

[51] Almanakker 26.3.1841: “Sendt Brev hjem til Faderen Collin” (63). Brevet synes ikke bevaret.



Noter til brev nr. 259:

[1] RA. Trykt med udeladelser i BfA II 31-38. Her gengivet efter originalen.

[2] brev 257 ovenfor.

[3] se “Marmor-Løven” (“En Digters Bazar” (R&R VI 195-97)).

[4] 9.-11.4.1841. Se også Dagbøger II 177-80 og “Paaskehøitid i Grækenland” (“En Digters Bazar” (R&R VI 197-199)).

[5] Almanakker 11.4.1841: “Kjørt med Travers [den hollandske konsul, der tillige varetog danske interesser] til Kongen, der var syg og Audientsen udsattes” (64); 14.4.: “Presenteret for Kongen og Dronningen af Grækenland” (ib.). Se i øvrigt “Hoffet i Athen” (“En Digters Bazar” (R&R VI 199-203).

[6] Anton Prokesch v. Osten (1795-1876), østrigsk diplomat og forfatter; gesandt i Athen 1834-49. Se “Prokesch-Osten” (“En Digters Bazar” (R&R VI 203-06) samt Lotte Eskelund: “Da Andersen var i Wien”, 1990 175-82.

[7] se også Dagbøger II 187ff. og “En Digters Bazar” (R&R VI 217-25).

[8] Syros, hvor dampskibslinierne Marseille-Konstantinopel og Alexandria-Piræus krydsedes.

[9] se “Smyrna” (“En Digters Bazar” (R&R VI 225-27)).

[10] Marmarahavet. Se i øvrigt “Dardanellerne og Marmorhavet” (“En Digters Bazar” (R&R VI 230-36)).

[11] sultanpaladset, haremsbygningen.

[12] A. opholdt sig i Konstantinopel fra 25.4. til 5.5. Se Dagbøger II 192-210 og “En Digters Bazar” (R&R VI 236-70.

[13] A. besøgte basarerne 26.4. (Dagbøger II 194). Se “Bazarerne” (“En Digters Bazar” (R&R VI 240-42)).

[14] greve Bartholomäus v. Stürmer (1787-1883), østrigsk internuntius og befuldmægtiget minister i Konstantinopel. A. var gæst hos ham 26. og 29.4. 1841 (Dagbøger II 195, 200).

[15] Demetrios Christides (1795-1879), græsk gesandt i Konstantinopel. A. var til middag hos ham 27.4. (Dagbøger II 197).

[16] trykt i “Eventyr, fortalte for Børn. Tredie Hefte” (1837).

[17] mod.

[18] synes ikke bevaret.

[19] 2.1.1841 indeholdt Ove Thomsens “Fyens Avis”, Nr. 1, et uddrag af A.s brev til Henriette Hanck 28.11.-11.12.1840 (BHH 478-84).16.2.1841, Nr. 27, bragtes dels fortalen til “Maurerpigen” dels et uddrag af A. brev til Henriette Hanck 22.1.1841 (BHH 499-504). I det sidstnævnte brev skrev A., at dronning Marie af Spanien “har en paafaldende Lighed med Komponisten Hartmanns Kone” (BHH 501), som i “Fyens Avis” var ændret til “Dronningen af Spanien ligner meget en Dame i Kjøbenhavn”. I den anledning skrev Edvard Collin 27.2.1841 til A.: “Den i Deres Brev omtalte Correspondent i Fyen skulde have nogle Prygl; de fyenske Aviser levere lange Udtog af Deres Breve til ham, paa den fadeste Maade fremsatte, saa Folk naturligviis gjøre Nar deraf; hvad synes De f. Ex. om følgende Passus som skal være taget af Deres Brev: “Dronningen af Spanien ligner meget en vis Dame i Kjøbenhavn.” - Det kunde De dog gjerne sige samme Correspondent” (BJC I 171).

[20] BHH 513f.

[21] jf. brev fra Henriette Hanck 15.2.1841: “jeg holder endnu Quarantaine kommer kun til de af mine Venner, der hente mig i Vogn og har endnu ikke gaaet længere end omtrænt til Postgaarden, syg er jeg ikke; men jeg har ingen Kræfter, jeg bruger ingen Medicin og har under hele min Svaghed kun faaet et Par smaae Flasker styrkende Draaber” (BHH 506).

[22] sml. “Kirkegaarden ved Scutari” (“En Digters Bazar” (R&R VI 256-58)).

[23] “Allgemeine Zeitung” fra slutningen af april og begyndelsen af maj 1841 bringer dagligt efterretninger om opstanden i det serbisk-bulgarske grænseområde (Niš og Leskovac) og i Rumelien. Postforbindelsen mellem Konstantinopel og Beograd var afbrudt og blev først retableret 30.4. Der meldtes også om uroligheder i Paschaliket Viddin, og der gik rygter om tyrkiske voldshandlinger og massakrer i påskeugen. Oprøret, der især var rettet mod lokale tyrkiske embedsmænd, truede med også at brede sig til Makedonien og Albanien. Se også “En Digters Bazar” (R&R VI 268).

[24] opstanden, der var rettet mod det tyrkiske styre, som Kreta siden 1840 var underlagt, fik dog et begrænset omfang og mislykkedes.

[25] tyrkiske fodsoldater.

[26] se “En lille Reise” (“En Digters Bazar” (R&R VI 206-08)).

[27] den italienskfødte Philip Romani (d. 1854), der ikke var konsul, men tolk ved det danske gesandtskab.

[28] baron Kasimir Hübsch v. Grossthal (1791-1865), dansk ministerresident og generalkonsul i Konstantinopel.

[29] se “Derwischernes Dands” (“En Digters Bazar” (R&R VI 248-54)). A. så 29.4., dagen før brevets afsendelse (Dagbøger II 201) i Skutari Ruhanis, de hylende dervischer (ib. II 199f.) og 30.4. i Pera Mewlewis, de drejende dervischer (ib.II 203) og tegnede dem (BHH 542).

[30] gr. filosof (ca. 412-323 f. Kr.); ville være uafhængig af ydre fornødenheder og boede derfor i en tønde.

[31] se brev 254.



Noter til brev nr. 260:

[1] Coll. Brevs. IX. Ikke tidligere trykt.

[2] se brev 259

[3] se brev 259.

[4] se brev 259.

[5] sandsynligvis en hentydning til A.s brev til Henriette Hanck 25.3.1841: “Athen [...] synes mig lidt mindre, eller omtrent som Odense; det første Indtryk er det, at Byen i største Fart er muret op til et stort Marked og flere Gader ere verkelig ikke ulig de Telt-Gader der er paa Odensetorv St Knuds Marked” (BHH 521).

[6] 5.5. sejlede A. med dampskibet “Ferdinand I” fra Konstantinopel til Czernawoda, hvor han 7.5. gik ombord på Donauskibet “Argo” for at begynde rejsen til Wien, som han efter ti dages karantæne i Orsova 12.-22.5. og et ophold i Budapest 30.5.-2.6. nåede 4.6.

[7] “Kun en Spillemand”, Tredie Deel, Kap. I-III (R&R III 207-33).

[8] Tredie Deel, Kap. III (R&R III 227f.). Naomi skjuler sig i en grøft udenfor digteren Castellis have, ikke inde i selve haven.

[9] Tredie Deel, Kap. I (R&R III 217).

[10] Elise Stampe (1824-83).

[11] Christian Stampe (1831-97), senere østrigsk dragonløjtnant og ejer af Aldershvile.

[12] Jeanina Stampe (1833-61).

[13] 25.5.1841 sejlede familien Stampe og Thorvaldsen til Warnemünde og rejste herfra videre gennem Tyskland og Schweiz til Italien, hvor de ankom til Rom 12.9.

[14] Henrik og Holger Stampe.

[15] læsemåden usikker.

[16] lat:, egentlig haud illaudabilis, ikke urosværdigt dvs. andenkarakter.

[17] Elisabeth (Elisa) Pingel (1826- 99), datter af byfoged i Rønne J.C.P. og Janusine, f. Arboe; gift 1845 med Christian Læssøe; var som forældreløs 12 år gammel sammen med sin søster Hanne kommet til Kbh., hvor S.L. tog dem til sig (Nicolaj Bøgh: “Signe Læssøe”, 1877, 78).

[18] skal være prinsesse Louise Augusta (1771-1843), Frederik VI’s søster, for hvem W.H.F. Abrahamson blev lærer i 1783. Marie Sophie Frederikke kom først til Danmark i 1790, da hun blev gift med kronprins Frederik (VI). Se i øvrigt Bøgh a.s. 30.

[19] i tidligere tid også betegnelse for en regerende konges (ugifte) datter.

[20] 23.7.-23.8.

[21] se brev 259.

[22] Augusta Hanck blev i oktober 1842 forlovet og året efter gift med Ludvig Læssøe (Læssøe-Slægtebogen i Eiler Høegs privatarkiv i RA). Sml. i øvrigt BHH 222, 575.

[23] “Venus. Et dramatisk Digt” udkom 13.4.1841.

[24] “Ingolf og Valgerd”, drama i 5 akter med kor og sange af Sille Beyer (1803-61); musikken af H. Rung; dansen af P. Larcher; opført 1. gang på Det kgl. Teater 21.5.1841.

[25] det var en offentlig hemmelighed, at Sille Beyer var protegeret af Chr. Molbech, der if. Overskou søgte at skaffe hendes “Talent for dramatisk Digtning Fremme med en Energie, der undertiden hensynsløs tilbagetrængte det mere Berettigede” (V 446). Straks efter stykkets antagelse i 1840 planlagde man at male nye dekorationer, og regissøren fik ordre til at fremskynde indstuderingen. Den blev imidlertid stoppet til fordel for “Familien Mazarin” af Ancelot (oversat af Sille Beyer!), der havde premiere 1.4.1841. Umiddelbart efter forlangte Molbech, “at al kunstnerisk og materiel Kraft igjen skulde anvendes paa “Ingolf og Valgerd””(ib.), men han var selv ansvarlig for yderligere forsinkelser, og indstuderingen fandt sted på kun tre uger. Det gik kun fire gange bl.a. pga. “den Uvillie, der allerede inden Opførelsen var vakt imod Stykket ved den megen Talen om, hvorledes Molbech saaledes havde viist en overdreven Interesse for det, at han, som ellers ikke tog sig af endog den meest udmærkede Digtnings Iscenesætning, ei alene havde tilkæmpet det et glimrende Udstyr, men flittigt besøgt Malersalen, for at haste paa Decorationernes Udførelse, ja endog forbeholdt sig, selv at forhandle med Fyrværkeren, for at den i Stykket forekommende Ildebrand kunde blive “rigtig brillant”” (ib. 448). Ved premieren “blandede en stærk Hyssen sig i Bifaldet”; det talrige Publikum, der indfandt sig til de to følgende Forestillinger, lokket ved at Dandserparret Taglioni fremtraadte efter dem, modtog det endnu mere ugunstigt” (ib.).

[26] den berømte danserinde Marie Taglionis (1804-84)broderer, den italienske balletmester Paul Taglioni (1808-84), gift med den tyske danserinde Amalie, f. Galster (d. 1881), blev engageret til at danse fire aftener (24.-28.5.1841) samt til at sætte balletten “Schweizerpigen” (af Filipo Taglioni, P.T.s fader) i scene samt danse hovedpartiet ved festforestillingen i anledning af kronprins Frederik (VII) og prinsesse Marianes bryllup 25.6.1841 efter at Bournonville kort forinden måtte rejse pga. majestætsfornærmelse under en opførelse af “Toreadoren” 14.3.1841. Taglionis optræden blev langt fra den succes, man havde forventet. Overskou skriver, at “Taglioni udmærkede sig kun ved med stor Færdighed, men voldsomt og uskjønt, at gjøre høie Spring og længevarende Pirouetter; og Mad. Taglioni, der pirouetterede med mere Smag og Sikkerhed end han, besad i den egenlige Dands ikke større Virtuositet end Jfr. Nielsen [Augusta Nielsen] og Jfr. Fjeldsted, som Begge stode langt over hende i ædel Holdning og gratiøse Bevægelser” (V 453). Da Taglioni blev udpebet efter anden opførelse 25.6., forlod han øjeblikkelig Kbh.



Noter til brev nr. 261:

[1] Coll. Brevs. VIII. Trykt i BHH 543-551.

[2] synes ikke bevaret.

[3] dat. 28.11.-11.12.1840. Et uddrag blev trykt i “Fyens Avis” 2.1.1841.

[4] dat. 22.1.1840. Et uddrag heraf samt fortalen til “Maurerpigen” blev trykt i “Fyens Avis” 16.2.1841.

[5] “Fædrelandet” Nr. 385, 28.12.1840.

[6] 30.1.1841 opfordrede Orla Lehmann i en tale i Nykøbing Falster bønderne til at tage del i kampen for en fri konstitution. Talen vakte stor opsigt, og han vandt mange sympatisører, ikke mindst da han senere blev tiltalt for sine udtalelser og 20.1.1842 idømt tre måneders fængsel (jf. Almanakker 77), hvad der blot øgede hans popularitet.

[7] satirisk-politisk ugeblad udgivet af M.A. Goldschmidt (1819-87) 1840-46. Ophørt 1852.

[8] formodentlig i 1839.

[9] Christ. Gottfr. Stein: "Reisen nach der vorzüglichsten Hauptstädten von Mittel-Europa" udkom i 7 bind i årene 1827-29.

[10] “Lige for Lige om Venskab skal holdes” (E. Mau: “Dansk Ordsprogs-Skat”, I, 1879, 619, nr. 5611).

[11] Johan Ludvig Schneider (1809-70), skuespiller og regissør ved Det kgl. Teater 1835-69.

[12] søndag 6.6.1841 opførtes udtog af operaerne “Jægerbruden” med musik af Carl Maria v. Weber og “Den hvide Dame” med musik af F.A. Boieldieu på Odense Teater.

[13] skuespilleren J.P. Müllers (1797-1863) selskab gav forestillinger i Odense i maj 1841. Den sidste fandt sted 24.5.

[14] Fr. Printzlau (1814-59). Se i øvrigt Gunnar Sandfeld: “Komedianter og skuespillere”, 1971, 144-46.

[15] skuespil i 3 akter af F. Ancelot, oversat af Sille Beyer. Opført 18.5.1841 på Odense Teater ved Nicoline Sichlaus benefice.

[16] Edward Bulwer-Lytton: “Godolphin” (1833).

[17] Edward Bulwer-Lytton: "Ernest Maltravers" (1837).

[18] 31.5.1841 meddelte “Fyens Avis”, at fregatten “Bellona” under kommandør Wulff havde været i kamp med et stærkt bevæbnet sørøverskib under sin rejse til Buenos Aires og Uruguay. Ni danskere blev dræbt. Sørøverne blev taget til fange og alle på nær tre hængt. Se Fyens Avis for 31.5. 1841. Det kan ikke have været P.F. Wulff, som angivet i registret til BHH, men må have været broderen Chr. Wulff. Henriette W. omtaler heller ikke episoden.

[19] Jens Chr. Dahl (1815-84), kar. premierløjtnant, senere oberst og chef for kongens adjudantstab. Jf. “Fyens Stiftstidende” 7.6.1841: “Lieutenant v. Dahl af det her garnisonerede Dragonregiment er formedelst sin Helbredstilstand nu paa Hjemrejsen fra Feldttoget i Algier.”

[20] 31.5.1841.

[21] “Mikkels Kjærligheds Historier i Paris. Vaudeville Monolog”, trykt i “Salonen”. Et belletristisk Maanedsskrift”, redig. af Gottlieb Siesbye, 1. Bind, 1. Hæfte, (oktober) 1840, 22-28 (SS IX 391).

[22] “Den onde Fyrste. Et Eventyr”, trykt i samme hæfte s. 29-31. Optaget i Samlede Skrifter Bind 25, 1868, 131f. (Eventyr V 13-15).

[23] Mikkels kæreste hedder Christiane Andersen.

[24] vaudevillemonolog af J.L. Heiberg. Musikken arrangeret af L. Zinck. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 13.5.1840.



Noter til brev nr. 262:

[1] RA. Trykt i BfA II 38-46. Her gengivet efter originalen.

[2] brev 259.

[3] dat. 17.5.1841 (BHW I 301-03).

[4] se brev 260.

[5] ty.: uhyggeligt, mørkt, skummelt.

[6] gr. sagnhelt; hovedperson i Homers “Iliaden”; deltog i Den trojanske Krig, hvor han dræbte trojaneren Hektor, hvorefter han selv faldt ramt af en pil i hælen, det eneste sted han ikke var usårlig, afskudt af Hektors broder Paris.

[7] 25.4.-5.5.1841. Opholdet er beskrevet i Dagbøger II 192-210.

[8] Bartolomäus v. Stürmer.

[9] Muhammed (ca. 570-632), arabisk profet, grundlægger af islam. Festlighederne i anledning af hans fødselsdag 4.5. er også beskrevet i brev til Henriette Hanck 29.5.1841 (BHH 538f.) og “Mohammeds Fødselsdag” (“En Digters Bazar” (R&R VI 258-65).

[10] syd for Brussa i Lilleasien, ikke det græske Olympos.

[11] Hagia Sofia, opført 532-37; 1453 omdannet til moské; siden 1934 museum for byzantinsk og osmannisk kunst.

[12] Abd-ul-Medshid I (1823-(1839-)1861).

[13] Adam Oehlenschläger: “Aladdin”, Tredie Act (“Poetiske Skrifter” ved F.L. Liebenberg, I, 1857, 188-90).

[14] se brev 259.

[15] Nikolaus Philippovich von Philippsberg (1795-1858), østrigsk oberstløjtnant, oberst 1843, generalmajor 1848, feltmarskalløjtnant 1851 og Karl Trattner von Petrocza (d. 1872), østrigsk ingeniørmajor, senere feltmarskalløjtnant.

[16] William Francis Ainsworth (1807-96), opdagelsesrejsende, læge og geolog; var 1838 blevet sendt på en ekspedition til Kurdistan og kom nu senest fra Babylon. Udgav 1842 “Travels and Researches in Asia Minor, Mesopotamia, Chaldea and Armenia”, hvor han i øvrigt har tegnet derwishernes dans på grundlag af A.s skitse. Se Elias Bredsdorff: “H.C. Andersen og England”, 1954, 36-41.

[17] allusion til den græske sagnfortælling om Jason og Medea, der vender hjem fra argonautertoget og finder Jasons fader Aison som en senil olding. På Jasons bøn fremstiller den trolddomskyndige Medea en drik, som giver Aison sin ungdom tilbage (Karl Philipp Moritz: “Guderlære”, 1847, 188).

[18] 6.5.1841. Byen, der i “En Digters Bazar” kaldes Kostendsche, blev 1878 omdøbt til Constanza.

[19] Dagbøger 6.5.1841: “Ved Havet laae en død Stork, den gjorte et veemodigt Indtryk paa mig, netop over Havet var den naaet og da sjunken død ned [...] Nær ved den døde Stork laae en død Hund, den noterede jeg ikke, Storken tiltalte min Phantasie, den stakkels Hund var maaskee ædel og troe og blev nu ei bemærket” (II 211). Se også “En Digters Bazar” (R&R VI 283).

[20] siden Lucile Grahns afsked fra Det kgl. Teater i februar 1839 havde der hersket en latent uvilje mod Bournonville hos en bestemt klike. Da denne nu også mente, at solodanserinden Augusta Nielsen (1822-1902) ville forlade Det kgl. Teater og rejse til Paris, arrangerede en af Lucile Grahns tilhængere, officeren, rigsgreve Carl Otto Frederik von der Schulenburg (1801-47) en betalt demonstration under opførelsen af Bournonvilles ballet “Toreadoren” 14.3.1841. Da der blev hysset og pebet, henvendte Bournonville, der dansede titelpartiet, sig til Christian VIII, der overværede forestillingen, og spurgte kongen, hvad han befalede, han skulle gøre. Kongen befalede ham i en vred tone at fortsætte. Urostifterne blev fængslede, men også for Bournonville fik sagen konsekvenser, idet hans henvendelse fra scenen til kongen blev betragtet som majestætsfornærmelse. Han fik derfor husarrest og blev 14 dage senere sendt til udlandet i seks måneder uden løn. Schulenburg fik 14 dages fængsel i Hovedvagten og hans medskyldige bøder. Bournonville tog i øvrigt til Italien, hvor han blev inspireret til et af sine hovedværker, balletten “Napoli” (Overskou V 448-52).

[21] Dagbøger 8.5.1841, Rustschuk: “Vi laae ved Land; Broen var fyldt med Mennesker, paa hver Side styrtet en ud som søgte mod Land, en anden mod vort Skib, Tyrkerne kastede Stene efter ham, hiin var Qvarantaine Directeuren, en Tyrk, denne Lægen, en Franke[r], begge med Fessi, hiin havde holdt denne i Halsen at han ei maatte tale til Skibet, denne stødte ham bort og de faldt begge i Vandet. Vi vidste ikke strax hvad det var og da Landet her er i Oprør blev flere ængstelige”(II 214, jf. “En Digters Bazar” (R&R VI 295).

[22] vesteuropæer.

[23] 12.-22.5.; beskrevet i Dagbøger II 218-23 og “En Digters Bazar” (R&R VI 310-15).

[24] 24.5. kørte A. i vogn fra Orsova til Drenkova, hvorfra han sejlede videre med dampskibet “Galathea”. Skibet blev hurtigt overfyldt af rejsende, der skulle til St. Medardusmarkedet i Budapest. Se “Markeds-Gjester” (“En Digters Bazar” (R&R VI 337-38)).

[25] en af A.s ofte gentagne aversioner, som han fandt var symbolet på dansk smålighed og selvtilstrækkelighed, jf. “Ole Lukøie” (Eventyr I 174).

[26] Dagbøger 3.6.1841: “Hele Dagen fra Kl 11, havde vi seet en stærk Røg, som af en Ildløs, denne var i Theben, her kom vi ved den deiligste Solnedgang, over 200 Huse vare afbrændte; Skorstenene mellem de sviede Træer toge sig aldeles ud som mange Tempelsøiler. Jeg tænkte paa Grækenlands Teben; det røg stærkt og et Sted saae vi Luen; en forbrændt Hest blev ledet; mange søgte deres Børn; en Kone stod og vred sine Hænder; Kirken var afbrændt. Det Hele var ellers malerisk” (II 243).

[27] 4.6. ankom A. til Wien, hvor han blev til 23.6. Besøget er beskrevet i Dagbøger II 243-55, “En Digters Bazar” (R&R VI 349-54). Se også Lotte Eskelund: “Da Andersen var i Wien”, 1990, 188-207.

[28] 6.6. tog den tyske violinist og komponist August Pott (1806-83), som havde givet koncert i Kbh. i 1831, og som A. havde truffet dagen før, ham med til Burgtheaters direktør Franz Edler von Holbein (1779-1855), der straks gav ham friplads hver aften.

[29] umiddelbart efter hjemkomsten tog A. fat på arbejdet. Almanakker 6.8.1841: “skrevet paa min Reise” og 18.8.: “Begyndt min græske Novelle” (69). 22.8. meddeler han Henriette Hanck: “Jeg har ogsaa begyndt at skrive nogle Reisebilleder. Det vil sige det er Noveller, Arabesker og almindelige Reisebetragtninger, der samlede kunne give et Billede af hvad jeg har seet” (BHH 559). I de flg. måneder arbejdede han flittigt på bogen, og 10.9. kan han fortælle hende, at han har skrevet: “a) Franz Liszt. b) Nürnberg. c) München. d) tre Klosterkirker i Rom. e) Malta. f) Fostbroderskabet i Grækenland, en Novelle. g) Janischaren en tyrkisk Novelle. h) Bosporus. j) Reise gjennem Bulgariet. k) Serbiens Dryader, en Arabesk.” Og han tilføjer: “Jeg skriver saaledes hist og her paa Reisen, tilsidst ordnes det til et Heelt” (ib. 568). 12.10. rapporterer han igen: “Siden De hørte sidst om min Virksomhed har jeg valgt et Navn for min nye Bog: En Digters Vandrebog. Jeg har senere skrevet deri a) Reise fra Orsova til Drencova. b) Malibran er død. c) Veturin Reise. d) Udsigt fra mit Vindue i Neapel. e) Mahomeds Geburtsdag. f) Min Stue i Rom” (ib. 575). Kort efter jul påbegyndte han renskrivningen af bogen, men den var dog langt fra færdig endnu. 19.2.1842 skriver han til Ingemann: “Nu er jeg færdig, Trykningen er begyndt, jeg beskjæftiger mig med Afskrivningen, Bortskjærelser, Pudsen og Pynten, om 3 Uger, tænker jeg Bogen vil være i Deres Huus” (BIngemann I 180). Således gik det ikke. Sideløbende med at han læste korrektur på det allerede satte, skrev han videre (Almanakker 80f.), og først 17.4. noterer han i Almanakker: “Digtet Slutningen af en Digters Bazar” (ib. 82). 30.4.1842 udkom bogen. Se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “En Digters Bazar” (“H.C. Andersen og andre Studier”, Odense 1966, 111-34).

[30] se brev 254.

[31] jf. brev fra Adolph Drewsen 12.6.1841: “Jeg har for Deres Skyld havt megen Angest, idet der, kort efter Deres Brev fra Athen, i de tydske Aviser stod en ynkelig Historie om en dansk Reisende, der var død af Pest i Alexandrien; Navnet var ei opgivet og det var jo ei umueligt, at De havde gjort en Sviptour derhen” (BJC I 177).

[32] det kan ikke oplyses, hvilket værk det drejer sig om (Estrid og Erik Dal: “Fra H.C. Andersens Boghylde”, 1961, 31).

[33] dat. 21.6.1841 (BHW I 303-05).



Noter til brev nr. 263:

[1] Fot. br. (KB). Trykt i BJC I 183-187.

[2] 23.6.1841 forlod A. Wien og rejste over Znaim, Iglau, Deutschbrod, Czeslau og Kolin til Prag, hvor han ankom d. 25. Fra Prag gik rejsen 28.6. ad Elben med dampskibet “Boehmia” til Dresden, som han nåede næste dag. Her opholdt han sig til 3.7., hvor han tog med jernbanen til Leipzig. Se i øvrigt Dagbøger II 255-64.

[3] dat. 12.6.1841 (BJC I 177).

[4] A.L. Drewsen var 1832-45 assessor i Kbh.s. Politiret, fra 1845-79 i Kriminal- og Politiretten, fra 1847 som justitiarius.

[5] citat fra Holbergs “Den politiske Kandestøber”, 1. akt, 1. scene; blev benyttet som collinsk familiejargon.

[6] den ty. violinist og komponist August Pott (1806-83). A. traf ham 5.6. (Dagbøger II 244) og var en del sammen med ham.

[7] den ty. pianist Sigismund Thalberg (1812-71), som A. besøgte 12.6. (Dagbøger II 249). Han tilegnede Thalberg og Liszt afsnittet “Donau-Fart” i “En Digters Bazar” og har karakteriseret hans kunst i sammenligning med Liszts i kapitlet “Silhouetter” (R&R VI 352ff.).

[8] Franz Ignaz v. Holbein, Edler von Holbeinsberg (1779-1855), østrigsk skuespiller og dramatiker, direktør for Burgtheater i Wien 1841-53.

[9] det blev ikke til noget.

[10] A.L. Drewsens halvbroder, J.C. Drewsen (1777-1851), papirfabrikant og politiker, gift 1828 med Emmy, f. Richter (1800-80). Jf. Dagbøger 20.6.1841: “Gik i Burgtheater og saa een Act af Fjesko, her tra[f] jeg Kammeraad Drevsen og Frue, de syntes høist ligegyldige for Mødet med mig, det stak meget dansk af mod den Kjærlighed de Tydske og alle Fremmede paa Reisen have viist mig; det var som om vi mødte hinanden paa Gaden i Kjøbenhavn. Jeg tænkte lidt bittert paa Hjemmet” (II 253). Næste dag mødte han dem igen i Burgtheater: “Drevsen og hans Kone venlige og nette, jeg følte mig godt stemt for dem; hvor vi dog lade os lede af vor Forfængelighed” (ib. 254).

[11] jf. Dagbøger 23.6.1841 en “Fru von Witzleben”. Dronning Amalie havde imidlertid ikke en hofdame af dette navn, men en overhofmesterinde Wilhelmine v. Plüskow, f. von Witzleben. Måske det er hende, A. tænker på.

[12] dat. 11.6.1841 (Almanakker 67). Brevet synes ikke bevaret.

[13] den ty. historie- og portrætmaler, professor ved Kunstakademiet i Dresden Carl Chr. Vogel von Vogelstein (1788-1868). Dagbøger 1.7.1841: “gik [...] til Professor Vogel, der har for det kongelige Cabinet en Portræt Samling, sidst blev Thorvaldsen tegnet; han bad nu mig og da jeg reiser Overmorgen skal jeg sidde imorgen. Saa kommer jeg nu sammen med Thorvaldsen, og det er haardt mod flere i Hjemmet” (II 261f.); 2.7.: “Siddet fra Kl 8 til 11 for Professor Vogel, der tegnede mit Portræt til den kongelige Samling, det lykkedes særdeles” (ib. 262).

[14] Thorvaldsen kom 11.6.1841 til Dresden sammen med familien Stampe under sin rejse til Italien (“Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen” udg. af Rigmor Stampe, 1912, 122).

[15] maleren J.C. Dahl.

[16] se brev 253.

[17] A. hørte først Mendelssohn-Bartholdy 5.7.1841 (se Dagbøger II 264).

[18] se Dagbøger 4.7.1841.

[19] egl. den måned omkring St. Hans, som Dyrehavsbakken nord for Kbh. havde åbent; her i bet.: endnu et lille stykke tid. If. Stampe 32 collinsk familiejargon, men udtrykket stammer fra J.L. Heibergs “Recensenten og Dyret” 3. Sc. (1826; “Poetiske Skrifter” VI, 1862, 154). Jf. “Den grimme Ælling” (Eventyr II 31, VII, 88; Andersen 1 285).

[20] Gebhard Moltke-Huitfeldt på Glorup.

[21] Dagbøger 28.6.1841: “En Docter fra Prag stirrede paa mit Navn paa Kufferten og spurgte mig om jeg var den “vielberühmte Dichter Andersen”; en Anden kom mig jublende i Møde, en Doctor der Rechte fra Schlesvig Gülich [dvs. advokaten og politikeren J.Th. Gülich (1801-77)], han gik ned i Kahytten og skrev et tydsk Digt til mig og min Palmestok” (II 259).

[22] Orla Lehmanns fader, Martin Lehmann (1775-1856), deputeret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet.

[23] den ty. pianist og komponist, abbed Georg Joseph Vogler (1749-1814).

[24] Ottilie v. Goethe, f. Pogwisch (1796-1872), enke efter J.W. G.’s søn August (1789-1830).

[25] i den biografiske indledning til G.F. v. Jenssens oversættelse af “Nur ein Geiger!”, 1838, XXX hedder det om Jonas Collin, at han “wurde dem Jüngling von diesem Augenblick an ein Vater im edelsten Sinne des Wortes”.

[26] “Conversations-Lexicon der neuesten Zeit und Literatur”, I, 465-67.

[27] om denne kan intet oplyses.



Noter til brev nr. 264:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 559-561.

[2] BHH 556-58.

[3] 22.7.1841. Jf. Almanakker: “I Roeskilde; kom Klokken 6 til Kjøbenhavn; seet Faderen, Ingeborg, Drevsens, Eduards, Louise; Middag hos Collins, var i Kongens Forgemak i 4 Timer” (68).

[4] Almanakker 24.7.1841: “Audientz hos Kongen, som var meget naadig” (68).

[5] Almanakker 26.7.1841:”Audients hos Dronningen” (68).

[6] prinsesse Juliane Sophie af Hessen-Philippsthal-Barchfeld, f. prinsesse af Danmark (1788-1850), datter af arveprins Frederik og søster til Christian VIII; gift med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeld; hun boede i Store Kongensgade 29.

[7] arveprinsesse Caroline (1793-1881), datter af Frederik VI, gift med arveprins Ferdinand. Parret boede i Bernstorffs Palæ i Bredgade. A. besøgte hende 5.8. (Almanakker 69).

[8] Henriette Collin d.æ. Besøget fandt sted 28.- 29.7. (Almanakker 68).

[9] 16.9. (Almanakker 69).

[10] under A.s ophold i Braunschweig 8.-9.11.1840 havde Eduard Vieweg opsøgt ham, og de drøftede muligheden af en samlet tysk udgave af hans værker. Vieweg udsendte 1843-46 “Sämmtliche Werke” i 8 små bind, men de indeholder kun “Eines Dichters Bazar”, “Der Improvisator” og “Nur ein Geiger”.

[11] “En Digters Bazar” ( se brev 262).

[12] A. tænker her på “Ahasverus” (se brev 228).

[13] kritikakleri, smålig kritik.

[14] Thea Hanck og hendes forlovede, den no. købmand Fr. Haslund (1818-96).

[15] gæstgiveri i Vestergade 14.

[16] den østrigske tryllekunstner Ludwig Döbler (1801-64), der gav forestilling af “tilsyneladende Tryllerie” på Det kgl. Teater 14., 16., 19., 21., 24. og 27.8. (Overskou V 428). Almanakker 14.8.: “Seet Döblers Kunster” (69). 16.8.: “Seet Døbler” (ib.). 21.7.: “Döblers anden Forestilling, seet den men ei moret mig” (70).

[17] Almanakker 24.7.1841:“Hørt Liszt” (68). 25.7.: “med Lizt hos Hartmann” (ib.). 26.7.: “Middag hos Lizt med Orla, Prume, Courlænder” (ib.).

[18] den belgiske violinist og komponist François Prume (1816-49), der optrådte i Kbh. 1840 og 1849.

[19] pianisten Bernhard Courländer (1815-98). C. var meget populær i tiden og turnerede bl.a. med Prume.

[20] “En Skribentindes Datter”



Noter til brev nr. 265:

[1] Coll. Brevs. VIII. Trykt i BHH 561-565.

[2] brev 263.

[3] Chr. Winther, der 1841 var blevet lærer i dansk for prinsesse Mariane af Mecklenburg-Strelitz i forbindelse med hendes ægteskab med kronprins Frederik (VII), opholdt sig sommeren og efteråret 1841 i Odense, hvor de nygifte residerede. C.W. var 1.3. 1841 blevet udnævnt til titulær professor.

[4] den no. organist Ferdinand Vogel (1807-92) gav 31.8.1841 koncert i Vor Frue Kirke i Kbh. 13.8. havde han givet koncert i St. Knuds Kirke i Odense.

[5] ved begge koncerter spillede Vogel sin egen komposition "Gravtoner".

[6] bestil tidsskriftet “Figaro” 1841. Hvilket nr. var stentrykket af Liszt i sommeren eller efteråret 1841.

[7] Charlotte Bernstorff.

[8] høflig, elskværdig.

[9] Charlotte Hedemann, f. Bogøe (1796-1873), gift 1820 med officeren Hans H.

[10] Nicoline Maria (1797-1871), Henriette Susanne (1798-???) og Anna Sophie Zeuthen (1809-?), døtre af sognepræst i Skamby Fr. Bagger Zeuthen (1767-1851), gift 1796 med Maria Magdalene, f. Steffens (1778-1850), søster til filosoffen Henrik Steffens.



Noter til brev nr. 266:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 180-182.

[2] “Folkedands-Viser og blandede Digte” (1842).

[3] se brev 262.

[4] sml. brev til Xavier Marmier 6.11.1841: “Min nye Bog, som jeg arbeider paa, er min bedste Trøst; jeg kan arbeide mig Sundhed ind i Sjælen!” (BfA II 56).

[5] A. passerede if. Almanakker igennem Sorø 21.7.1841 men uden at stoppe op.

[6] Johannes Georg Harder (1792-1873), landskabsmaler; tegnelærer ved Sorø Akademis Skole 1822-62.

[7] A. var if. Almanakker 16.11.1841 indbudt til Gisselfeld i julen.

[8] dat. Athen 7. 4.1841 (trykt i BfA II 24-30).

[9] dat. 13.6.1841 (trykt i BtA 210-13).

[10] brevet synes ikke bevaret.

[11] Heiberg og Hauch havde været fjender siden sidstnævnte i 1830 udsendte “Den babyloniske Taarnbygning i Mignature”. Men i 1841 havde Hauch taget skridt til en forsoning i forbindelse med indsendelsen af “Svend Grathe” til Det kgl. Teater, hvad Heiberg accepterede. Udover at Heiberg tog sig varmt af Hauchs nye stykke omkring antagelsen, anmeldte han det også i stærkt rosende vendinger i ”Intelligensblade” Nr. 5, 1842 (optrykt i “Prosaiske Skrifter”, IV, 1861, 378-402), hvor han bl.a. stillede det over Shakespeares “Macbeth” (Morten Borup: “Johan Ludvig Heiberg”, III, 1949. 86f.).

[12] 18.11.1841 havde en italiensk operatrup under ledelse af Giovanni Savio indledt et gæstespil på Vesterbros nye Teater med Donizettis “Gemma di Vergy” (jf. Almanakker 75). Efter en noget forbeholden modtagelse brød begejstringen igennem, da selskabet 26.11. havde premiere på Rossinis “Il barbiere di Siviglia”. Blandt gæsterne ved en af opførelserne var også den musikelskende Christian VIII, og efter at Savio 31.12.1841 var død af en lungebetændelse som følge af kulden i Vesterbros nye Teater, der kun var bygget som sommerteater, lod kongen Det kgl. Hofteater på Christiansborg ombygge ved hofbygmester Jørgen Hansen Koch. Fra begyndelsen af sæsonen 1842/43 til januar 1851 blev teatret derefter hjemsted for den italienske opera (Rossini, Bellini og Donizetti) i Kbh. Se G. Schepelern: “Italienerne paa Hofteatret”, I-II, 1976.

[13] se brev 261.

[14] Pietro Rossi (ca. 1820-82); var med sin smukke klang og sit følelsesfulde foredrag den populæreste af de italienske sangere, omend hans stemme manglede stabilitet og hans sangteknik langtfra var perfekt. Rossi var i øvrigt en skattet gæst hos familien Stampe og en god ven af det Collinske hus (G. Schepelern: “Italienerne paa Hofteatret”, II, 1976, 410ff.) Sml. også “H.C. Andersens Optegnelsesbog” udg. af Julius Clausen, 1926, 15: “Italienerne have begyndt deres Forestillinger. Jeg har hørt dem! Gid jeg ikke havde det! Hvor behageligt er det ikke at kunne smelte hen i Harmonien, være enig med sine Naboer og sin Omgang! - Dog, Rossi interesserer mig. Der er Noget i hans Sang, der synes at sige: “O hvor elendig er jeg! dér klappe de for mig, som om jeg var en stor Sanger, dér elske de mig, stikke mig i Kobber, sværme for mig, og jeg er dog ikke Noget! - Jeg veed altfor vel hvorledes det skulde være. Jeg lider og græder i min Sjæls Dybeste, fordi Stemmen er besløret, Kræfterne mangle mig!” Ja det siger Rossi til sig selv, og denne Selverkjendelse, denne Smerte bæver igjennem hans Sang i enkelte Toner, der røre, og - han er Perlen i la banda.”

[15] Felicita Forconi (1819-?); var uddannet i dramatik og sang; debuterede 1836 på Pergolateatret i fødebyen Firenze. Kom efter engagementer i Rom og Berlin til Kbh. 1841, hvor hun sang de kvindelige hovedpartier ved alle truppens 71 forestillinger i den første sæson, hvad der sled på hendes stemme. Hendes karriere kulminerede 1.5.1842, da hun som den første udenlandske sangerinde nogensinde af Christian VIII udnævntes til kgl. kammersangerinde. Ikke alle delte begejstringen for hende, hverken som sangerinde eller privatperson, og hendes sidste optræden i februar 1845 blev en fiasko, da stemmen svigtede (G. Schepelern: “Italienerne paa Hofteatret”, II, 1976, 369-73).

[16] Adam Oehlenschläger: “Fiskeren” (1816; “Poetiske Skrifter”, II, 1857, 116f.).

[17] tutti, ital., alle.

[18] lat., 2 gange, da capo.

[19] Holst vendte først tilbage til Danmark i juni 1842.

[20] stadig.

[21] det skete først i 1862.

[22] Almanakker 26.10.1841: “Volchsmärchen” dedicerede mig; meget glad derover” (73). 1.11.1841: “Skrevet til Kletke i Berlin” (ib.). Det må dreje sig om den ty. Forfatter Hermann Kletkes (1813-86): “Almanach deutscher Volks- under Kindermärchen”, Berlin 1841. Jf. MLE I 311.

[23] den fr. forfatter og toldembedsmand Nicolas Martin (1814-77) offentliggjorde i augustnummeret af “Revue de Paris” et rimbrev “Au poëte danois Andersen”. Gennem Marmier sendte han A. en afskrift, som er bevaret i Album 104 sammen med Martins oversættelse af “Martsviolerne” og “Soldaten” (efter Chamissos tyske oversættelser). I et efterfølgende brev 14.12.1841 (utrykt, Holger Laage-Petersens Samling i KB) meddelte Martin, at han ville oversætte noget af “Billedbog uden Billeder” til “Revue de Paris”. Så vidt vides blev denne oversættelse dog aldrig til noget. Se Anderseniana 2. rk. II,2 156f.

[24] E.F.C. Bojesen (1803-64); cand.theol. 1824, magister 1833 og dr.phil. 1836; 1821 lærer ved Borgerdydskolen i Kbh., 1840 lektor i græsk ved Sorø Akademi og efter at have været konstitueret siden 1843 rektor ved Sorø Akademis Skole 1847. Efter flere års sygdom forflyttedes han 1863 til det mindre krævende embede som rektor ved Roskilde Katedralskole, men måtte tage sin afsked i 1864.

[25] F.C.C. Birch (1812-89); skolekammerat med A. i Slagelse Latinskole; student 1829; tog 1836 den filologiske embedseksamen efter i 1832 at være blevet lærer ved Borgerdydskolen i Kbh.; 1837 adjunkt ved Sorø Akademis Skole; 1841 overlærer ved Vordingborg lærde Skole, 1844 ved Metropolitanskolen. 1849-71 rektor ved Horsens Latinskole og 1871-82 ved Metropolitanskolen.

[26] efter sin hjemkomst i juli 1841 flyttede A. atter ind på Hotel du Nord på Kongens Nytorv, hvor han blev boende til maj 1847.



Noter til brev nr. 267:

[1] NkS 3258 4º. Trykt i BfA II 60-61.

[2] Hvor i ”En Digters Bazar” er der hentydning til Bournonville?



Noter til brev nr. 268:

[1] Coll. Brevs. VIII. Trykt i BHH 578-579.

[2] kalvekrøs, dvs. skjortebryst med kruset bryststrimmel; hørte i første halvdel af 1800-tallet til mandsdragten.

[3] fødselsdag.



Noter til brev nr. 269:

[1] Coll. Brevs. XV. Trykt i BEC I 319-320.

[2] hovedgården Gisselfeld 5 km sydvest for Haslev. Her boede Henriette Danneskiold-Samsøe, f. Kaas (1776-1843), enke efter lensgreve Conrad D.-S..

[3] Jens Frederik Smidth (1815-90), sekretær hos besidderen af grevskabet Samsø og overdirektør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster grev Frederik Danneskiold-Samsøe (1798-1869).

[4] vogn, der hver befordrer personer og varer mellem bestemte steder.

[5] egl. juni, her i betydningen forsommeren.

[6] ordspil på skær-, der dog betyder lys, klar, ren.

[7] allusion til udtrykket “vise nogen Køge høns” om retterstedet på Køge Torv eller Køge Galgebakke, hvorfra forbryderen, når han blev hængt, skulle have sådan udsigt over Køge By, at han også fik indblik i gårdene, hvor hønsene gik (jf. T. Vogel-Jørgensen: “Bevingede Ord”, 5 udg., 1979, 559).

[8] Jens Frederik Wegener (1812-64), forstinspektør ved Gisselfeld Kloster. Han boede på Sophiehøj ved Vester Egede og var i familie med Edvard Collin.

[9] Elisabeth Danneskiold-Samsøe, f. Brudenell-Bruce (1807-47), gift 1833 med overstaldmester Chr. D.-S.

[10] den eng. søofficer og romanforfatter Frederick Marryat (1792-1848). Romanen “Joseph Rushbrook” udkom 1841.

[11] snefnug.

[12] Louise Collin (1839-1920). – nolimetangere: lat., rør mig ikke.

[13] Gerda Collin (1841-45).

[14] Jonas Collin d.y. (1840-1905).

[15] “Fuglen i Pæretræet”, dramatisk spøg i 1 akt med kor og sange (efter en fortælling af Rosa Maria), musikken af F. Helsted. A. havde skrevet stykket til sommerforestillingerne på Det kgl. Teater. 5.5.1842 hedder det i Almanakker: “Begyndt paa Vaudevillen” (83), og 22.5. noterer han: “Faaet Ideen lokal til Vaudevillen” (85). Den 30. var han færdig og læste den på Det kgl. Teater (ib.), men opførelsen blev til hans store ærgrelse stadig udsat (Almanakker 21.6.). 23., 24., 25. og 28.6. var der prøve på stykket, men 29.6. skriver han: “Iaften skulde Fuglen i Pæretræet opføres første Gang, Placaten opslaget, da døde i imorges Dr Ryge [skuespilleren, dr. med. J.C. Ryge] og Forestillingen opsat til næste Mandag” (87). Mandag 4.7. havde vaudevillen endelig premiere og gik to gange under stort bifald ved sommerforestillingerne. Den blev genoptaget 23.10.1842 og opført endnu fire gange indtil 15.11. under en del meningskamp (MLE I 267-69, 463-64). Senere blev det yderligere spillet 17 gange på Casino mellem 20.6.1853 og 23.3.1855.

[16] Edvard Collins halvsøster, Johanne (Hanne) Boye, f. Birckner (1797-1881), gift med rektor ved Christianssand Katedralskole Mathias A. Boye (1796-1872). 15.6. noterer A. i Almanakker: “Fru Boye med Søn kommet fra Norge” (86), dvs. enten Theodor (1821-71) eller Adolph Johannes (1825-92). Også datteren Stella (1824-1927) var på besøg hos sin mormor (Almanakker 6.6.1842).

[17] Jonna Drewsen (1827-78), datter af A.L. og Ingeborg Drewsen, f. Collin.

[18] Henriette (Jette) Boye (1821-95), datter af sognepræst i Helsingør Caspar Johs. B. og Maria, f. Birckner.

[19] Gisselfeld er opført 1547 af rigshovmester Peder Oxe (1520-75).



Noter til brev nr. 270:

[1] Coll. Brevs. XIII. Trykt i BEC I 320-321.

[2] ved premieren på “Fuglen i Pæretræet” (se brev 269).

[3] J.L. Schneider spillede kancelliråd Arents.

[4] jomfru Vilhelmine Østerberg (1821-88), skuespillerinde ved Det kgl. Teater 1837-49, spillede hans datter Henriette.

[5] Ludvig Phister spillede tjenestekarlen Søren.

[6] Gunder Gundersen (1817-90) spillede elskeren, søofficeren Herman Petersen.

[7] N.P. Nielsen spillede hans fader koffardikaptajn Petersen, kancellirådens nabo.

[8] Tredie Scene (SS X 106):

Arents (til Henriette).

[...] gid jeg som Dreng havde seet saadan en Have. Den mine Forældre havde, troede jeg var den første i Verden. Herre Gud! Det var saadan en lille gammeldags een, med Buxbomhækker og Fyrretræer, alle stift beskaarne. Faders og Moders Navn voxte i Buxbom, og fra Storstue-Døren saae man gjennem alle Hækker, der var et fiirkantet Hul, man saae hele Havens Længde og yderst ude, en rødmalet Træ-Husar, som presenterede.

[9] “Mit Bibliothek er Haven her –” (Tredie Scene; SS X 106-07).

[10] “Snart er jeg glad, snart sorrigfuld” (Femte Scene; SS X 114-15).

[11] fra og med Sjette Scene.

[12] SS X 131:
Søren (træder frem for Publicum).

Jeg er vis paa man om det skriver,
Det vil høres! hvad siger man da?
Mon de Roes eller Dadel da giver,
Siig hvad De synes om det? – “Aa ja!”
Troer De Fuglen i Træet her bliver,
Eller mon den skal jages herfra?

[13] hertug Christian August af Augustenborg (1798-1869), gift 1820 med Louise Sophie, f. komtesse Danneskiold-Samsøe (1796-1867), datter af Henriette D.-S.

[14] Elisabeth Danneskiold-Samsøe.

[15] brev 268.



Noter til brev nr. 271:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 579-580.

[2] 30.6. forlod A. Kbh. og rejste til Gisselfeld, hvor han opholdt sig til 7.7., da han tog videre til Bregentved. 11.7. vendte han tilbage til Gisselfeld, hvor han blev præsenteret for hertugparret af Augustenborg. D.15. kom han igen til Bregentved.

[3] (1826-1901), datter af hertug Christian August og Louise Sophie af Augustenborg.

[4] hovedbygningen var opført i første halvdel af det 17. årh., men blev omkring 1750 ombygget i rokokostil. Den nuværende hovedbygning stammer i det væsentlige fra 1886-91.

[5] Hermann Ludwig Heinrich v. Pückler-Muskau (1785-1871), ty. forfatter og havearkitekt. Fik 1822 titel af fyrste og foretog de flg. 18 år lange rejser først til England og Frankrig siden til Orienten, som han beskrev i en række åndfulde men blaserede rejsebøger bl.a. “Briefe eines Verstorbenen” (1830-31), “Semilassos vorletzer Weltgang” (1835) og “Semilasso in Africa” (1836, da. 1838), som A. trods sin nedvurdering (jf. også BHH 250 og BfA I 503f.) i virkeligheden beundrede og efterlignede i sine første romaner, især i “Kun en Spillemand”, hvor han i øvrigt anvender et citat fra “Semilasso in Africa”, som motto over Første Deel, Kap. I (R&R III 3).

[6] Edward Bulwer-Lytton (1803-73): “Night and Morning” (1841).

[7] Vemmetofte adelige Jomfrukloster ca. 13 km sydvest for Store Heddinge. Besøget fandt sted 17.7. (Dagbøger II 278).

[8] Ida Sophie Leth (1754-1851), priorinde for Vemmetofte adelige Jomfrukloster.

[9] Dagbøger 20.7.1842: “Brev fra Faderen Collin” (II 281). Brevet synes ikke bevaret.

[10] se brev 270.

[11] i 1842 J.L. Heiberg lagde sig ud med pressen og publikum først ved udgivelsen af digtsamlingen “Danmark. Et malerisk Atlas”, hvor han i øvrigt svarede igen på A.s satire i “En Digters Bazar” i digtet “Kronborg” (“Poetiske Skrifter” VIII, 1862, 224), siden ved tidsskriftet “Intelligensblade”, hvor især artiklen “Folk og Publicum” i Nr. 6, 1.6.1842 vakte opsigt. Hertil kom, at han blev indviklet i en strid om Henrik Hertz’ Dyrehavsscene “Perspectivkassen”, der var blevet negativt modtaget ved sommerforestillingerne på Det kgl. Teater 10.6. og kritiseret i “Fædrelandet” i en lang række artikler. Da Heiberg tog Hertz’ parti i “Intelligensblade” (se især Nr. 10 ( optrykt i “Prosaiske Skrifter” IV, 1861, 289-306)), blev “Fædrelandet” sekunderet af “Kjøbenhavnsposten” og “Figaro”. Angrebene kulminerede med to artikler i “Dagen” (Nr. 183, 7.7. og Nr. 193, 17.7.), der fik A. til at notere i Dagbøger 22.7.1842: “Heiberg skrækkeligt medtaget af Dagen” (II 281).

[12] Georg Carstensen (1812-57); journalist. Student 1832, sekondløjtnant 1835; foretog 1835-41 langvarige rejser til bl.a. Sydeuropa, Afrika og Amerika samtidig med, at han 1839-41 redigerede det litterært-aktuelle fransk inspirerede tidsskrift “Portefeuillen”; grundlagde 1843 Tivoli og åbnede 1847 Casino som vintertivoli. Da det sidstnævnte foretagende blev en fiasko, og han efterhånden kom i modsætning til Tivolis bestyrelse, rejste han efter at have deltaget i Treårskrigen 1848-51 som kaptajn til Amerika. Vendte 1856 hjem og grundlagde Alhambra i Frederiksberg Allé som en konkurrent til Tivoli, men døde inden dets åbning.

[13] i 1842 udgav Henriette Hanck romanen “En Skribentindes Datter” i to bind under pseudonymet “af Forfatterinden til “Tante Anna””.



Noter til brev nr. 272:

[1] RA. Trykt med udeladelser i BfA II 62-65. Her gengivet efter originalen.

[2] 2.8. forlod A. Bregentved og tog over Ringsted, Sorø og Slagelse til Korsør, inden han næste dag rejste videre til Glorup. 23.8. kørte han til Odense, fortsatte d. 24. til Slagelse, hvor han overnattede. Fra d. 25. til 29.8. gæstede han Ingemanns i Sorø og sommerrejsen sluttede med et besøg hos Weyse i Roskilde. 31.8. var han tilbage i Kbh.

[3] hertugparret af Augustenborg.

[4] Holmegaards Glasværk i Fensmark ved Næstved, grundlagt 1825 af Henriette Danneskiold-Samsøe. Besøget fandt sted 13.7.

[5] Marie Elisabeth Moltke, f. komtesse Knuth (1791-1851), gift 1823 med A.W. Moltke.

[6] Frederik (Fritz) (1825-75), Maria (1827-89), Joachim (1829-50), Julie (1830-89) og Christian Moltke (1833-1918).

[7] Maria Moltkes fødselsdag 23.7.

[8] A. har afskrevet hele sangen (på melodien til “Danmark dejligst Vang og Vænge”) i Dagbøger II 282f.

[9] Vemmetofte adelige Jomfrukloster. Se brev 271 ovenfor.

[10] hovedgård 10 km sydøst for Haslev. Ejeren var A.W. Moltke. Besøget på J.E. og Vemmetofte fandt sted 17.7. (Dagbøger II 278).

[11] Vallø Slot 8 km syd for Køge. Turen fandt sted 25.7.(Dagbøger II 283).

[12] St. Bendts Kirke, der er gravkirke for Valdemarerne.

[13] Valdemar II Sejr (1170-(1202-)1241).

[14] (d. 1212), f. prinsesse af Bøhmen; gift 1205 med Valdemar Sejr.

[15] Berengaria (Bengerd), f. prinsesse af Portugal (d. 1221); gift 1214 med Valdemar Sejr.

[16] i folkevisen om “Dronning Dagmars Død” siger dronning Dagmar til kong Valdemar, at hun må pines i skærsilden, fordi hun har snøret sine ærmer og sat kulørte striber på kjolen om søndagen (“Danmarks gamle Folkeviser” 135a).

[17] (1274-(1286-)1319).

[18] i “Erik Menveds Barndom”, romantisk ballet af August Bournonville. Musikken af J.F. Frølich og R.N.C. Bochsa. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 12.1.1843.

[19] Amalia Berner, f. Bügel (1804-42), datter af Catharina Bügel, var enke efter generalkonsul i Tunis Edward B. Hun døde 15.7. If. et brev til Louise Collin 6.8.1842 var det ikke dagen før sin afrejse A. så A.B., men 28.6., idet han var på vej hjem fra Collins (Anderseniana 2002 55, Almanakker 87), jf. imidlertid Dagbøger 2.8.1842: “[si]dst nikkede hun til mig fra Vinduet, da [jeg kjør]te” (II 286).

[20] 3.8. var det planen, at en fregat og en korvet, der deltog i en russisk flådeøvelse, skulle anløbe Nyborg på vej gennem Store Bælt og Kattegat til Kbh., hvor de ankom d. 6. De ankrede op for natten d. 3. ved Romsø, inden de fortsatte. Ombord var en søn af zar Nikolai I, storfyrst Constantin Nicolajevitj, der havde titel af storadmiral.

[21] Thorald Læssøe var i 1842 på en kortere studierejse til Prag.

[22] Laurentze Lange, f. Lindegaard (1794-1869), gift 1814 med ejeren af godset Ørbæklunde Rasmus Lange.

[23] Viggo Læssøe var 6.6.1842 blevet cand.theol. og rejste d. 18. et par måneder til Tyskland (Læssøe-Slægtebogen i Eiler Høegs Arkiv (RA)).

[24] “Nye Intelligensblade”, Nr. 1, 3.7.1842. Uddrag af anmeldelsen, der antagelig er af P.L. Møller, er trykt i Elisabeth Hude: “Henriette Hanck og H.C. Andersen. Skribentinden og Digteren”, Odense 1958, 264ff.

[25] se brev 271.

[26] den ty. digter Christoph August Tiedge (1752-1841) døde 8.3.1841 i Dresden. A. havde opsøgt ham under sit ophold i byen 18.7.1834 (Dagbøger I 499) og var hans middagsgæst 20.7. Ved afskeden lovede han at oversætte “Det døende Barn” (ib. 501f.) og T. skrev et vers i Album (121). Ved T.s død oprettedes en Tiedge-Stiftung, der dels uddelte priser til digtere, kunstnere og komponister, dels støttede trængende digtere, kunstnere og komponister eller deres efterladte. I 1843 udkom “Album der Tiedge-Stiftung. Gaben deutscher Schriftsteller gesammelt und herausgeg. von dem Comité der Tiedge-Stiftung zu Dresden”, hvortil A. bidrog med digtet “Digterens sidste Sang” (optrykt i “Gæa, æsthetisk Aarbog, udg. af P.L. Møller”, 1845, 204 (SS XII 362)) oversat af C. O. Sternau. Forfatternavnet blev i øvrigt angivet at være H.L. Andersen og oversættelsen at være foretaget fra svensk!

[27] 11.7.1842 havde A. modtaget et brev fra hofmarskal J.G. Levetzau med en ring fra Christian VIII som tak for “Cantate i Anledning af Hendes Majestæt Dronning Amalias høie Fødselsfest 28. Juni 1842” (1841 (SS XII 318)), der med musik af J.P.E. Hartmann var blevet sunget ved en koncert af Musikkonservatoriets elever.



Noter til brev nr. 273:

[1] NkS 1299 g. I-IV, fol. Gengivet i faksimile i Album 198. Teksten trykt i Album 2 681-683 (da. oversættelse 683-685).



Noter til brev nr. 274:

[1] Coll. Brevs. VI. Trykt i BtA 599-600.

[2] A.s brev har ikke kunnet lokaliseres.

[3] R&R VI 97-99.

[4] R&R VI 120-25.

[5] R&R VI 125-30.

[6] R&R VI 228-29.

[7] R&R VI 111-12.

[8] I J.K. Ekeblads oversættelse udkom "En Digters Bazar" under titlen "En skalds lustvandringar i Tyskland, Italien, Grekland och Orienten" i to dele i 1842 med trykåret 1843.

[9] R&R VI 170-75.

[10] Beskows oversættelser blev trykt i "Svenska Biet" 28.9. og oktober 1842 (Harald Åström: "H.C. Andersens genombrott i Sverige. Översättningarna och kritiken 1828-1852", Eskiltuna 1972).

[11] Karl IV Johan (f. Jean Baptiste Bernadotte) (1763-(1818-)1844).

[12] “Dina”, tragisk drama; opført 1. gang på Det kgl. Teater 27.10.1842.



Noter til brev nr. 275:

[1] Coll. Brevs. XI. Trykt i BtA 550-551.

[2] tag fotokopi af Friedrich Schnapp: “Robert Schumann og H.C. Andersen”, Gads danske Magasin”, XVIII, 1924, 393-404 (bestilles via Laage-Petersen katalog 8ff.) eller via eksemplaret på læsesalen.

[3] “Billedbog uden Billeder”.

[4] Karl Immermann (1796-1840), ty. forfatter.



Noter til brev nr. 276:

[1] Trykt i Stampe 106-107.



Noter til brev nr. 277:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 585-588.

[2] mandag 30.1.1843 forlod A. Kbh. og rejste via Ringsted, Korsør-Nyborg, Odense, Assens og Aarøsund til Haderslev. Næste dag kom han til Aabenraa og fortsatte over Flensborg, Slesvig og Rendsborg til Itzehoe, hvor han overnattede. 2.2. blev han afhentet af grev Rantzau-Breitenburgs vogn til Breitenburg, hvor han opholdt sig til 19.2. Se Dagbøger II 299-302.

[3] if. "Fyens Stiftstidende" blev "Fuglen i Pæretræet" kun opført på Odense Teater 5.2.1843, jf. note i BHH 588. Det forekommer derfor underligt, at A. skriver, at det var opført aftenen forud for hans ankomst, dvs. 30.1.

[4] skuespillerinden Thora Augusta Sønderskou (1822-1909) var tilknyttet Odense Teater 1842-43.

[5] Augusta Søeborg.

[6] Caroline Cecilie von der Recke, f. Petersen (1795-1868), gift med Peter Blankenberg von der R. Hun havde døtrene Charlotte Henriette (1828-97), Thora (1830-60) og Louise (1836-?). Hvem der er tale om kan ikke afgøres.

[7] trættet.

[8] den holstenske forfatter og boghandler i Itzehoe J.G. Müllers (Müller von Itzehoe) (1743-1828) komiske roman “Siegfried von Lindenberg” udkom 1779 og opnåede i alt 8 oplag.

[9] kristtjørn.

[10] det ty. teaterselskab under ledelse af skuespilleren Wilhelm Huber (1812-?) turnerede i Danmark og havde bl.a. været i Odense i 1835.

[11] “Eulenspiegel oder Schabernack über Schabernack” (opført i Wien 1835) af den østrigske skuespiller og dramatiker Johann Nepomuk Nestroy (1802-62).

[12] Oswald Andreas Timmermann (1798-1857), tingskriver i Tyrstrup Herred, Haderslev Amt.

[13] “Tom Jones” (1749, da. 1781) af den eng. forfatter Henry Fielding (1707-54).

[14] if. Almanakker 100 fik A. brev fra Theodor Collin 2.2. (synes ikke bevaret), fra Jonas Collin (BJC I 194) og Jonna Drewsen 7.2. (trykt Stampe 104-06), fra Edvard Collin, Jette Boye og Jonna Drewsen 10.2. (BEC I 331-34), og fra H.P. Holst 13.2. (synes ikke bevaret).

[15] Carl Fr. Ludwig Hermann von Ahlefeldt (1806-55), greve, legationssekretær i Paris.

[16] Julius Holck (1789-1857), brevpostinspektør ved Det danske Postamt i Hamburg; gift med Caroline Elisabeth, f. Møller (1795-1852).

[17] et brev fra Julius Holck til A. ca. 14.2.1843 synes ikke bevaret.

[18] snefnuggene. Almindelig udtryk hos A. Jf. Eventyr VII 94.

[19] syrener

[20] “Breitenburg” (“En Digters Bazar” (R&R VI 5-8)).

[21] studenterforeninger med nationale og politiske formål.



Noter til brev nr. 278:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BJC I 195-197.

[2] dat. 4.2.1843 (BJC I 194).

[3] om aftenen 19.2. kørte A. til Itzehoe, hvorfra diligencen afgik kl. 22.30. Næste morgen nåede han Hamburg, hvor han dog blev til 25.2. Se i øvrigt Dagbøger II 305-09.

[4] denne havde også bedt A. hilse greven (BEC I 331).

[5] se brev 277.

[6] Dagbøger 17.2.1843: “Om Aftenen kjørt til “Liebhaber-Theater” i Itzehoe [...] Theatret var paa Raadhuset, de spilte “Freien nach Vorschrift” et daarligt Stykke af Töpfer; Enkedronningens Søster var der; Trepka spillede Elsker, Frøken Waltersdorph, Søster til Hofdamen, var en gammel Huusholderske; Klokken 10 kjørte vi hjem” (II 305).

[7] klosterfrøken i Vemmetofte adelige Jomfrukloster Ida von Waltersdorff (1805-91), søster til Maria von Waltersdorff (1792-1853), kammerfrøken hos dronning Caroline Amalie.

[8] prinsesse Juliane af Hessen-Kassel (1773-1860), abbedisse for Det adelige Kloster i Itzehoe; søster til dronning Marie Sophie Frederikke.

[9] i Den slesvigske Stænderforsamling var modsætningerne mellem dansk og tysk blevet skærpet. Fra tysk side havde man således planer om eget flag, og man vendte sig mod skibsmærket “Dansk Ejendom”. Desuden blev der stillet forslag om Slesvigs indlemmelse i Det tyske Forbund. En afgørende begivenhed fandt sted 11.11.1842, da Peder Hiort Lorenzen (1791-1845), købmand i Haderslev og stænderdeputeret, der energisk havde bekæmpet ideen om Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund, under et møde i Stænderforsamlingen på dansk erklærede, at han herefter ville tale dansk og forlangte, at de danske taler skulle føres til protokols side om side med de tyske. 16.11. forbød Stænderforsamlingens præsident N.N. Falck imidlertid Lorenzen at tale dansk under forhandlingerne. Da denne påkaldte den kgl. kommissarius’ bistand, udviste Falck ham. Sagen vakte stor opsigt, og Hiort Lorenzen tog til Kbh., hvor han yderligere knyttede forbindelse med danske liberale kredse vinteren 1842-43 og blev hyldet ved en fest på Den kgl. Skydebane 4.1.1843. Hans overgang til det danske parti forargede så meget mere tyskerne, fordi han oprindelig som stænderdeputeret for Haderslev 1834-40 havde stået den liberale fløj af slesvigholstenerne nær. Pga. af hans liberale politiske og nationale indstilling tog den konservative tilhænger af helstaten Conrad Rantzau-Breitenburg afstand fra ham.

[10] A. havde allerede truffet ham på hjemrejsen fra sin store rejse til Orienten (se brev 277). Jf. i øvrigt Dagbøger 16.2.1843: “Efter Bordet kjørt med Timmermann til Itzehoe; det Fæ, han sagde i Dag ved Bordet om jeg ikke vilde gjøre et Vers over Lorenzen, som han kunde have med til Hadersleben. De vil dog ikke have et til Roes over ham, og andet kan Hr A ikke gjøre sagde Greven” (II 304).

[11] oberstløjtnant, rigsgreve Carl Rantzau (1769-1847). Han havde 1813 taget sin afsked som dragonofficer og levede nu som pensionist i Itzehoe. A. var til selskab hos ham 16.2. (Dagbøger II 304).

[12] adelen.

[13] Martin Spindler (ca. 1810-43), skuespiller ved Christiania Teater, der 1828 havde debuteret på Det kgl. Teater, optrådte tre gange som gæst smst. i vinteren og foråret 1843 bl.a. 20.2.1843 som la Rebelliere i A.s “Mulatten”, men gjorde ikke lykke (Overskou V 616).

[14] se brev 244. Jf. i øvrigt brev til Edvard Collin 4.2.1843: “See endelig til, gjennem Deres Fader, at en “Comedie i det Grønne” kommer paa Benene og at jeg faaer den betalt saa godt som mueligt! det var Deres Fader selv, som raadede mig, ikke at lade Directionen faae den uden man gav mig noget ordentligt, jeg vilde da have 100 Rdlr, men man bød mig kun 40. Der er ingen Rubrik den egentligt kan komme under, thi den er mere, end en Omarbejdelse, det er det gamle Sujet som er beholdt, men hvad der siges er nyt, dernæst er det en Vaudeville, hvorimod “Skuespilleren mod sin Villie” er et Lystspil” (BEC I 330). Stykket blev først opført igen 14.2.1847.

[15] Jonas Collin havde i realiteten været medlem af direktionen for Det kgl. Teater siden 29.6.1842, men blev formelt udnævnt 1.1.1843. Han afløste Chr. Molbech.

[16] Ludvig Phister havde spillet rollen som teaterdirektør Dalby ved opførelserne 13.5. og 8.11.1840. Trods et løfte om, at vaudevillen skulle opføres til fastelavn (se BJC I 211 og BEC I 336), brugte han nu til A.s ærgrelse forskellige påskud til at unddrage sig. Ved tredie og sidste opførelse på Det kgl. Teater 14.2.1847 spillede P. Knudsen Dalby.

[17] 2.9.1842 havde A. indleveret teaterbearbejdelsen af “Agnete og Havmanden” til Det kgl. Teater. Det blev antaget 16.9. (A&C 339f.) og opført 1. gang 20.4.1843, men opnåede kun i alt 2 opførelser.

[18] spillede hovedrollen i “Agnete og Havmanden”.

[19] Dagbøger 10.2.1843: “Om Aftenen ængstede Doctor Clausen os med at Kopperne graserede rundt om; Greven vilde at vi alle skulde revaccineres; jeg stoler paa at det ei er 7 Aar siden jeg blev det” (II 303).

[20] Dagbøger 9.2.1843: “en høi Militair Evald fra Itzehoe besøgte Greven og fortalte at der var Pest i Wien” (II 302).

[21] Christian Bille (1799-1853), ministerresident ved de frie Hansestæder og generalkonsul i Hamburg 1836, gesandt i Stockholm 1847, i London 1852.

[22] kgl. møntmester i Altona Johan Frederik Freund (1785-1857); gift med Hanne Magdalene, f. Kreiner (1797-1878).

[23] møntkontrollør Hans Frederik Alsing (1808-71), som Edvard Collin havde henvist A. til (BEC I 331). Dagbøger 20.2.1843: “var inde hos Alsinger, som jeg leverede 180 Rdlr at omsætte i Guld” (II 306).

[24] A. så A.W. Ifflands “Verbrecher aus Ehrsucht”.



Noter til brev nr. 279:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BJC I 197-199.

[2] 25.2. forlod A. Hamburg og rejste over Bremen, Osnabrück og Münster til Düsseldorff, som han nåede 28.2. Den 1.3. fortsatte han via Köln, Aachen og Liège til Bruxelles, hvor han ankom 3.3. Fire dage senere tog han via Mons, Cambrai og Senlis til Paris. Her opholdt han sig fra 8.3.-8.5. Rejsen og opholdet i Paris er beskrevet i Dagbøger II 309-62 og MLE I 271-87 samt Anderseniana 2. rk. I,4 285-332. Se endvidere Franz von Jessen (red.): “Danske i Paris gennem Tiderne”, II,1, 1938, 181-90.

[3] synes ikke bevaret.

[4] Carl Weis (1809-72), kancellist i Danske Kancelli, fuldmægtig 1843, departementschef i Kultusministeriet 1848. Han var i Paris for at studere retsfilosofi.

[5] Frederik Læssøe, der var på rundrejse i Europa for at studere militære forhold.

[6] juristen, den senere politiker A.F. Krieger (1817-93), var 1841-43 på studierejse i udlandet.

[7] Johan Bornemann (1813-90), lic. theol., lektor i moral ved Sorø Akademi 1843-49, professor i teologi ved Kbh.s Universitet 1854.

[8] Andreas Buntzen (1811-80), lic. med., lektor i kirurgi ved Kbh.s Universitet 1844, professor 1853-72, overkirurg ved Det kgl. Frederiks Hospital 1854-66. Han studerede 1842-44 i udlandet og var en nær ven af familien Collin.

[9] C. Carlsen (1813-99), cand.polyt., vandbygningsingeniør, konst. bro- og vejinspektør i Kbh. 1843, vandbygningsdirektør 1845-82.

[10] var rejst til Paris 9.11.1842.

[11] “Mille et une nuits”, udstyrsstykke (féerie) af Cogniard. Se i øvrigt Dagbøger II 320f.

[12] 12.3.

[13] den fr. forfatter Honoré de Balzac (1799-1850).



Noter til brev nr. 280:

[1] Coll. Brevs. XV. Trykt i BEC I 334-335.

[2] Bibliothèque nationale.

[3] N.C.L. Abrahams boede der under sit ophold i Paris 1827-28 (“Meddelelser af mit Liv”, 1876, 413).

[4] Almanakker 29.9.1842: “Phister har faaet mig til at skrive en ny Scene i En Comedie i det Grønne, han var henrykt” (90).

[5] selv om “En Comedie i det Grønne” ikke blev spillet, og A. dermed heller ikke fik indtægten herfra, kom han dog først hjem 15.6.



Noter til brev nr. 281:

[1] Coll. Brevs. VII (KB). Trykt i Eisendecher 45-48.

[2] Johanna Elisabeth Hartlaub, f. Buch (1785-1867); gift 1813 med Carl Friedrich Ludwig H. (1792-1874), købmand, senere senator i Bremen.

[3] A. havde 26.2.1843 besøgt Kunstforeningen under sit besøg i Bremen sammen med den danske konsuls hustru Luise Caesar (Dagbøger II 310).

[4] “Umrisse einer Reise von Copenhagen nach dem Harze, der Sächsischen Schweiz und über Berlin zurück.” Aus dem Dänischen übersetz vom Verfasser der See-Anemonen &c [dvs. Wilhelm Volk]. Breslau 1836.

[5] “Den lille Havfrue”.

[6] “O.T.” Roman. Aus dem Dänischen von W.C. Christiani. Leipzig 1837.

[7] “Bilderbuch ohne Bilder”. Aus dem Dänischen übertragen von J. Reuscher. Berlin 1841.

[8] “Attende Aften” (R&R IV 21f.).

[9] “Syttende Aften” (R&R IV 21).

[10] “Sextende Aften” (R&R IV19f.).

[11] “Eines Dichters Bazar”. Aus dem Dänischen von W.C. Christiani. I-II. Leipzig 1843.



Noter til brev nr. 282:

[1] RA. Trykt med udeladelser i BfA II 65-68. Her gengivet efter originalen.

[2] se brev 277 ovenfor.

[3] Viggo Læssøe: “Noget om Kunstvirksomheden i vor Tid, fornemmelig som den fremtræder i München” i “Intelligensblade” II, Nr. 22-23, 1843, 221-51.

[4] 26.2.

[5] Luise Caesar, f. von Scholten (1804-47), gift 1825 W.H. Caesar (1795-1872), dansk konsul i Bremen.

[6] 28.2.

[7] se Dagbøger II 312f.

[8] 1.3. kl. 16.30 forlod A. Düsseldorff og rejste til Köln.

[9] Milanos Domkirke.

[10] 2.3. rejste A. fra Köln; “nu sad jeg paa Ilddragens Ryg og maatte holde fast thi det gik gjennem Jorden; næsten tre Qvarteers Vandring er den første Tunnel, vi fløi den igjennem paa tre Minutter, det var sort Nat, jeg læste 6 Gange mit Fa[dervor] før vi var ude. De to følgende Tunneler ere mindre” (Dagbøger II 314). Kl. 19 ankom han til Aachen, hvorfra han samme aften kl. 22 fortsatte med diligence til Liège, som han nåede med tre timers forsinkelse næste morgen kl. 7. Kl. 12.30 tog han toget til Bruxelles, en rejse der varede 3 timer. Her fik han “et lille tarveligt Værelse” i Hotel de Suède (Dagbøger II 316). Om opholdet i Bruxelles 3.-7.3.1843 se Dagbøger II 316-19 .

[11] den belgiske matematiker og statistiker Jacques Quételet (1796-1874), direktør for Det kgl. Observatorium i Bruxelles. Dagbøger 5.3.1843: “Gaaet til Quettelet, der modtog mig med megen Artighed, han kunde kun tale Fransk, Ørsted roste han meget, nævnte David [nationaløkonomen C.N. David (1793-1874)] og Petersen [observator Peter Pedersen (1806-61)], han indbød mig til sig om Aftenen jeg afslog det” (II 317); 6.3.: “besøgt Quetelet, som viiste mig Observatoir Salen og talte om Urban Jürgensen; skrev i mit Album” (II 318; jf. Album 107).

[12] Edzard Wilhelm Coopmans (1782-1853), gesandt i Dresden, chargé d’affaires i Bruxelles 1837, ministerresident smst. og i Haag 1848.

[13] ved middagstid 7.3. rejste A. med jernbanen til Mons og derfra videre med diligence over Cambrai og Senlis til Paris.

[14] den fr. tronfølger Philippe Ferdinand (1810-42) blev dræbt ved en trafikulykke på vejen fra Paris til Neuilly.

[15] Hôtel de l’etoile du Nord på Quai St. Michel 13. Se brev 279 ovenfor.

[16] opført 1. gang på Théâtre Français 7.3.1843. Stykkets modtagelse indvarslede afslutningen på det romantiske dramas epoke.

[17] Dagbøger 15.3.1843: “V. Hugo har sendt gjennem Marmier mig en Billet til i Aften at see hans nye Stykke Les Bourgraves, jeg skal i “une Stalle d’Orchestre”. - Stykket morede mig ikke ret, jeg forstod det ikke! Decoration[en] i første Act meget god. Melinque spille[de] godt men Hr Getfroy var som en Glidermann, naar de franske spille Comedie er det som om de comanderede et heelt Regiment Soldater og til sidst sagde “Bø!” af det. Det er en Tale der gaaer efter Noder, noget i en fjerde Deels Takt, andet i 6/4 [...] der blev Klappet, men ogsaa pebet bag efter, en raabte Bravo Claceurs!” (II 325).

[18] A. havde forgæves opsøgt Alexander Dumas père (1803-70) 16. og 19.3., men 20.3. noterer han i Dagbøger: “Gik til Alexander Dumas i rue Richelieu Hotel de Paris, han modtog mig med aabne Arme, var i blaastribet Skjorte, og løse Buxer! Sengen var i samme Værelse og ikke redt, Bordet fuldt af Papirer; vi sad ved Kaminen og han var høist elskværdig og naturlig; han fortalte at Kongen af Sverrig [Karl XIV Johan], der havde været General med hans Fader havde indviteret ham til Stokholm, han vilde derhen og da besøge Kjøbenhavn og Petersburg; han tilbød sig imorgen at føre mig 8½, op paa Theater français og præsentere mig for Rachel” (II 328f.). Se i øvrigt MLE I 276f.

[19] “Impressions de Voyage” I-V, 1834-37. I 1839 udkom desuden “Nouvelles impressions de voyage”.

[20] skuespil i 5 akter af Alexandre Dumas pére, Théaulon og de Courcy (1836).

[21] komedien “Mlle de Belle-Isle” (1839).

[22] Elisabeth Felix Rachel (1821-58), en af Frankrigs største skuespillerinder i det 19. årh. ikke mindst i Racines og Corneilles tragedier.

[23] 22.3.

[24] titelrollen i Racines tragedie af samme navn. Hun havde spillet den første gang 24.1.1843. A. så hende 27.3. (Dagbøger II 336).

[25] sml. Dagbøger II 330f., breve til Jonas Collin 23.3.1843 (BJC I 200) og Henriette Hanck 21.4.1843 (BHH 589) og MLE I 277f.

[26] Porte St. Martin og Varietés. Dagbøger 22.3.1843: Vi kom op paa St Martin i den tredie Act [af Coignards “Mille et une nuits” (1843), som A. havde set 9.3.], midt i China, D forlod mig for at tale med Directøren og jeg stod der alene, under Skrig og Sang, Decorations Forandring og Tummel. Damerne saae paa mig, jeg saae paa dem. En simpel Maskinkarl tog [en] af Figurantinderne paa Skjødet og hun taalte det, tog sin Krands af og rettede sit lange Haar, hun var nemlig een af Sultanens dræbte Koner. I mellem Acten viiste en ung Mand mig Havet, hvorledes det og Stjernehimlen var sammensat. - Saa vandrede vi igjen til Varietes hvor D forlod mig efter to gode Timers Conservation” (II 331f.).

[27] Pauline-Anaïs Aubert, kaldet Anaïs (1802-71), fr. skuespillerinde. A. så hende i Théâtre Français (Dagbøger II 332).

[28] Virginie Déjazet (1797-1875), fr. skuespillerinde med speciale i det lettere repertoire. A. havde allerede set hende i 22.5.1833 i vaudevillen “Sous cle” (Dagbøger I 150), som han har skildret i brev til Edvard Collin 28.5.1833 (BEC I 132) og i “Kun en Spillemand”, Tredie Deel, Kap. VII (R&R III 257f.).

[29] Adolphe de Leuven (pseud. for Adolphe de Ribbing) (1807-84), fr. skuespilforfatter. Han var ikke søn af officeren Claes Fredrik Horn (1763-1823), der blev dødsdømt 1793 som medlem af sammensværgelsen mod Gustaf III, men benådet og landsforvist, hvorefter han tog ophold i Danmark, hvor han blev dansk statsborger 1804. Derimod var han søn af en anden af deltagerne i sammensværgelsen Adolf Ludvig Ribbing (1765-1843), der også blev dømt til døden, men benådet og landsforvist, og som under navnet Leuven opholdt sig det meste af resten af sit liv i Paris.



Noter til brev nr. 283:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt med udeladelser i BtA 465-470. Her gengivet efter originalen.

[2] 2.4.

[3] brev 276 ovenfor.

[4] F.L. forlod Paris 9.4. for at rejse til Napoli.

[5] forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards første hovedværk “Enten-Eller. Et Livsfragment udgivet af Victor Eremita” udkom 20.2.1843.

[6] den fr. filosof og digter Jean Jacques Rousseaus erindringer “Confessions”, skrevet i årene 1765-70, udkom posthumt 1781-88.

[7] [der er ingen Lyksalighed ... vælge sig selv] Signe Læssøe synes ikke at citere “Enten-Eller” direkte, men gengiver tankerne i “Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse” (“Samlede Skrifter” udg. Af A.B. Drachmann, J.L. Heiberg og H.O. Lange, 3 udg. Revideret af Peter P. Rohde, III, 1962, specielt s. 166, 180 og 194).

[8] [lykkelig er Manden ... der aldrig fødtes) Egl. (lykkelig Den, der døde i sin Alderdom, lykkeligere Den, der døde i sin Ungdom, lykkeligst Den, der dø’de idet han blev født, allerlykkeligst Den, der aldrig var født” (“Samlede Skrifter”, II, 1962, 202).

[9] “Intelligensblade”, Nr. 24, 1.3.1843, 285-92. Uddrag af anmeldelsen er optrykt i Joakim Garff: “SAK”, 2000, 190ff.

[10] en sådan kom ikke.

[11] Poul Martin Møller: “Efterladte Skrifter”, III, 1843.

[12] hvor.

[13] “Efterladte Skrifter”, III indledes med “Poul Martin Møllers Levnet” af F.C. Olsen. De to omtalte breve fra Karen Margrethe (Kamma) Rahbek, f. Heger (1775-1829) er til henholdsvis Poul Møller 15.6.1827 (81-84) og til hans hustru Betty 25.4.1828 (85-87).

[14] F.P.G. Guizot (1787-1874), fr. statsmand og historiker.

[15] “Histoire de Charles I” udkom som de to første bind af “Histoire de la Revolution d’Angleterre”(1827).

[16] hvilket værk præcist, der tænkes på, er uvist, men 1823 begyndte G. udgivelsen af “Collection des mémoires relatifs à l’Histoire de France jusqu’au XIIIe siecle” (I-XXXI).

[17] Guizot var 1840-48 udenrigsminister og fra september 1847 tillige premierminister.

[18] H.P. Holst var 1.1.1843 blevet redaktør af “Ny Portefeuille” udg. af Georg Carstensen, men fratrådte allerede 1.4.

[19] sml. Horats Ode IV,2; her dog en allusion til Jens Baggesens ode “Paa Spidsen af St. Gotthard”.

[20] i sine “Optegnelser paa Reisen til China” skriver Poul Møller: “Det er mig ubegribeligt, hvorledes Folk kunne stemmes til at digte ikariske Oder ved Synet af en himmelstigende Steenmasse. Hvorledes kan man synge, naar et saadant Dødsens Billede ligger med hundrede tusinde Centners Vægt paa Hjertet, - maa da ikke snarere Veiret standse og Tungen lammes” (“Efterladte Skrifter”, III, 1843, 142f.).

[21] den årlige kunstudstilling på Charlottenborg.

[22] 5.4.1843 opførtes den østrigske komponist Joseph Haydns (1732-1809) oratorium “Skabelsen” i Ridehuset på Christiansborg under ledelse af Franz Gläser til fordel for Frederik VI’s Asyl. Udover Det kgl. Teaters personale og Det kgl. Kapel medvirkede også Musikforeningen og Studentersangforeningen, i alt 500 medvirkende. Dagen efter hed det i “Berlingske Tidende”: “Aldrig har man hos os havt en sand musikalsk Nydelse i saa storartet Stiil som i Aftes”. Koncerten blev i øvrigt gentaget 9.4. til fordel for Blindeinstituttet. - Franz Gläser (1798-1861), f. i Bøhmen; uddannet på konservatoriet i Prag; kom 1817 til Wien, hvor han bl.a. var dirigent på Josephstädter Theater. 1830 kapelmester ved Königstädtisches Theater i Berlin og fra 1842 kapelmester ved Det kgl. Teater i Kbh. Hofkapelmester 1845. Han komponerede i øvrigt musikken til A.s operaer “Brylluppet ved Comosøen” (1849) og “Nøkken” (1853).

[23] den no. violinist Ole Bull.

[24] brev 281, jf. BHW I 324.

[25] “Quinze jours au Sinaï”, I-II, 1839.

[26] “Impressions de voyage” (I-V, 1833).

[27] “Erindringer fra en Reise i Udlandet” (1843).

[28] ty., tändeln: fjase, spøge, lege.

[29] Der optræder ikke en Amalie S. i “Enten-Eller”. Signe Læssøe hentyder tilsyneladende til Cordelia Wahl i “Forførerens Dagbog”.

[30] egl. bundløst kar, som 49 af den ægyptiske konge Danaos’ døtre som straf måtte fylde med vand, fordi de på bryllupsnatten havde dræbt deres ægtemænd efter ordre fra Danaos. Danaidernes kar er siden udtryk for en håbløs beskæftigelse.

[31] efter udgivelsen af “En Skribentindes Datter” var Henriette Hanck gået i gang med et nyt litterært projekt, som ikke blev fuldført pga. hendes død. Hvad det drejede sig om kan ikke oplyses.

[32] citatet er ikke fundet, men S.L. hentyder måske til et P.S. i Poul Møllers brev 15.10.1820, hvor det hedder: “Jeg synes næsten det er Synd, at der ingen Ting skal staae paa denne Strimmel Papir, og seer mig dog forgjæves om efter Stof af passende Længde, ligesom en Avisskriver, der skal fylde en lacuna paa sit tilmaalte Papir” (“Efterladte Skrifter” III, 1843, 54).



Noter til brev nr. 284:

[1] Coll. Brevs. XIII. Trykt i BEC I 339-340.

[2] BEC I 338-39.

[3] Dagbøger 8.4.1843: “skrevet Brev til Ørsted og en Sæddel til Eduard” (II 344).

[4] oversendt.

[5] komponisten og sangeren Carl Helsted (1818-1904); han havde i 1840-41 studeret sang i Paris.

[6] fr., det er ligegyldigt.

[7] nord for Kbh. hos proprietær Aron David (1795-1868), der var ejer af Rungstedlund, Folehavegaard og Rungstedgaard. Han havde været gift med Henriette Drewsen (1802-38), datter af J.C. Drewsen på Strandmøllen og således niece til A.L. Drewsen.

[8] se brev 278.

[9] ballet af August Bournonville. Musikken af Edvard Helsted. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 27.11.1840.

[10] fru Heiberg spillede Agnete.

[11] Chr. Hansen spillede Hemming.

[12] Wilhelm Holst spillede Havmanden.

[13] udgik ved 2. opførelse.

[14] 18.9.1842 opførtes C. Borgaards melodramatiske eventyr “Undine” med musik af J.P.E. Hartmann 1. gang på Det kgl. Teater. Stoffet var taget fra den ty. forfatter Fr. de la Motte Fouqués novelle af samme navn. Den verden, hvori de to stykker bevægede sig var beslægtede.

[15] se brev 107 ovenfor.

[16] synes ikke bevaret; heller ikke Dagbøger kan oplyse, hvad der hentydes til.

[17] den fr. forfatter Casimir Delavigne (1793-1843).



Noter til brev nr. 285:

[1] H. C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 326-331.

[2] Carl Fr. Ludw. Hermann Ahlefeldt (1806-55), greve; legationssekretær i Paris, senere besidder af Ludwigsburg og Rothensande samt stænderdeputeret.

[3] foretage denne øvelse.

[4] den fr. digter Alfred de Vigny (1797-1863), gift 1825 med Lydia, f. Bunbury (1799-1862).

[5] Auguste Barbier (1805-82).

[6] Dagbøger 26.4.1843: “Nu tog jeg Veien ud til Alfred de Vigni, der præsenterede mig for sin Kone, som ei var ung og noget korpulent. Digteren Barbieri kom, jeg voltigerede i det franske Sprog. De Vigni spurgte om Sujettet til Agnete, jeg spurgte ham om han kjendte Göthes “Le pessceur” [dvs. “Le pêcheur”, “Der Fischer”], see det er samme Sujet, kun at det er en Fiskerpige og en Hav Mand! - Nogle Gange snakkede jeg mig fast. Barbieri skrev i mit Album, vi talte om Øehlenschlæger og dansk Sprog” (II 354).

[7] “Nordens Guder” (1819).

[8] forfatterinden Louise von Bornstedt (1807-70).

[9] Ida Visart de Bury et de Bocarmé, f. du Chasteler (1797-1873).

[10] baronesse Pfaffins, f. grevinde Mierzciewska (?-?). Se i øvrigt Dagbøger 23.3.1843.

[11] Fanny Reybaud, f. Arnaud (1802-71). Jf. i øvrigt Dagbøger 25.3.1843: “Efter ret at være friseret blev jeg Klokken 10 afhentet af Buntzen og vi gik til Grevinde Pfaffis i ru St Ane i Soiré, her fandt jeg Balzac, som jeg sagde nogle Netheder, han var en lille bredskuldret Knold, jeg traf Digterinden Charles Rebauld, som har skrevet “Les Epaves”, jeg fortalte hende at denne Fortælling var Sujettet til Mulatten og den Lykke dette Stykke havde gjort, hun bad mig komme i sine Soiréer og var meget net, ja roste saa gar min Fransk og sagde jeg var for beskeden; vi talte om dansk Litteratur” (II 333).

[12] Klein Zaches, genannt Zinnober, hovedpersonen i E.T.A. Hoffmanns eventyr af samme navn (1819), er et lille utyske, som en fe har givet evnen til at fortrylle sine omgivelser, så han beundres for sin skønhed og visdom.

[13] Dagbøger 26.4.1843: “da jeg Klokken 8½ sad og skrev paa Brev til Jette Wulff traadte Alfred de Vigni selv med mit Album ind i mit lille Værelse, jeg blev ganske forlegen, han var nydelig, trykkede og holdt min Haand saa fast, sagde, at han af Martin havde hørt stor Beundring over mine Værker! - (I Dag skrev jeg hjemme hos ham i hans Album, han forærede mig sine lyriske og dramatiske Værker). Jeg var meget oprømt da han forlod mig, han raabte endnu paa Trappen: kom snart igjen til Paris og glem mig ikke!” (II 354).

[14] Album 101.

[15] drama af Vigny (1835) om den eng. digter Th. Chatterton (1752-1770).

[16] dramatikeren Virginie Ancelot, f. Chardon (1792-1875): “Hermance, ou Un an trop tard”, comédie en trois actes, melée de chant (1843) blev opført på Theatre de Vaudeville. A. så det 28.4. Se i øvrigt Dagbøger 26.4.1843.

[17] Shakespeare døde 23. (ikke 26.) 4.1616. Calderon blev født 17.1.1600.

[18] hverken Dagbøger eller Almanakker taler om et besøg hos Heine 26.4., men derimod om et 26.3. A. må altså huske en måned forkert! I Dagbøger 26.4. hedder det imidlertid om besøget hos Barbier: “vi talte om Øehlenschlæger og dansk Sprog” (II 354). Det kunne derfor også tænkes, at A. forveksler Barbier med Heine!

[19] Antoine de La Tour (1808-81), fr. forfatter, sekretær hos hertugen af Montpensier.

[20] en fr. oversættelse af “Soldaten” (SS XII 190) kendes ikke.

[21] den sp. statsmand og digter Francisco Martinez de la Rosa (1789-1862). Sml. MLE I 275f.

[22] Olinto dal Borgo di Primo (1775-1856), ital. officer; kom 1811 til Danmark som privatsekretær for den danske gesandt i Napoli, Herman Schubart, og trådte derefter i tjeneste i det danske diplomati, fra 1830 som chargé d’affaires (fra 1848 ministerresident) i Madrid.

[23] Alfonso Maria de Aguirre y Gadea Yoldi (1764-1852) kom 1800 til Kbh. som spansk gesandt; fik 1814 politisk asyl i Danmark efter at være landsforvist af Fernando VII og blev 1818 overceremonimester ved det danske hof.

[24] den fr. dramatiker E. Scribe (1791-1862).

[25] den fr. forfatterinde George Sand (pseud. for Aurore Dudevant, f. Dupin) (1804-76).

[26] den ty. digter og musikkritiker Ludwig Rellstab (1799-1853).

[27] digteren Nicolas Martin (1814-77). Se i øvrigt Anderseniana 2. rk. IV,4 385.

[28] P.J. David d’Angers (1788-1856), jf. Dagbøger 25.4.1843: “en jevn, ligefrem Mand, som en dansk Bonde, i blaa Bluse og Grækerhue” (II 352).

[29] se Dagbøger II 355 og MLE I 278f.

[30] udtale.

[31] Jean Racine (1639-99), fr. digter.

[32] Pierre Corneille (1606-84), fr. digter.

[33] tragedien “Sappho” (1818) af den østrigske digter Franz Grillparzer (1791-1872).

[34] digteren Théophile Gautier (1811-72).

[35] Dagbøger 26.4.1843: “Klokken elleve listede jeg mig bort” (II 355).

[36] Album 87.

[37] Dagbøger 29.4.1843: “Schjern kom og fortalte mig at der stod i Berling at der var hysset af Agnete, da jeg kom hjem fortsatte jeg mit Brev til Jette Wulff”, hvorpå følger en afskrift af resten af brevet, antagelig fordi A. har frygtet, at hun ville rive brevet i stykker (II 356ff.). Selve anmeldelsen i “Berlingske Tidende”, Nr. 105, 21.4.1845 var i øvrigt ganske neutral, men konstaterede blot: “Efter Opførelsen iaftes af H.C. Andersens “Agnete og Havmanden” blandede der sig nogen Hyssen med Bifaldet, nærmest vel paa Grund af det Udramatiske, især i Slutningen af Digtet”.

[38] astronomen Tycho Brahe (1546-1601) måtte forlade Danmark 1597 dels pga. sine frisindede religiøse og videnskabelige anskuelser dels og ikke mindst pga. sin administration af Hveen.

[39] Leonora Christina (1621-98), datter af Christian IV, gift 1636 med Corfitz Ulfeldt; sad 1663-85 fængslet i Blaataarn, beskyldt for meddelagtighed i C.U.s landsforræderi.

[40] digteren Ambrosius Stub (1705-58) førte efter sin studietid i Kbh. et omflakkende liv som skriver på forskellige herregårde bl.a. Valdemars Slot på Taasinge.

[41] A. havde netop 29.4. fået en indbydelse fra Lamartine. Besøget fandt sted 1.5. Se Dagbøger II 358f. og MLE I 276.

[42] først skrevet, derpå overstreget: “kjende at jeg er Dansk” (jf. Dagbøger II 358).



Noter til brev nr. 286:

[1] Coll. Brevs. XII (KB). Trykt i BHW 331-334.

[2] lystgård på Østerbro, beliggende omtrent midtvejs mellem Strandboulevarden og Østerbrogade, hvor Ndr. Frihavnsgade og Ved Vænget nu skærer hinanden.

[3] brev 284 ovenfor.

[4] følsomhed.

[5] “Stello” (1832), roman af Alfred de Vigny.

[6] Lamartine var ikke medlem af Pairkammeret (ophævet 1848), dvs. andetkammeret i parlamentet, hvis medlemmer var kongevalgte, men af Deputeretkammeret, valgt af Mâcon. Under adressedebatten i vinteren 1843 brød han i en tale 27.1. med de konservative og gik over til oppositionen. Talen er gengivet næsten ordret i “Berlingske Tidende”, Nr. 34-35, 6.-7.2.1843 og er karakteriseret ved den høflighed, hvormed modstanderen omtales, ligesom han selv optræder yderst beskeden.

[7] Henrik Stampe.

[8] Christine Stampe, Henrik S.’s moder. Henriette Wulff havde i foråret brudt forbindelsen med den temperamentsfulde baronesse Stampe (BHW I 324).

[9] 8.5. rejste A. fra Paris, overnattede i Domremy og kom via Nancy og Lunéville til Strasbourg. Herfra fortsatte han d. 11. ad Rhinen til Mannheim. Efter et besøg og en overnatning i Heidelberg tog han tilbage til Mannheim, fortsatte han ad Rhinen til Mainz og derfra med jernbane til Frankfurt, hvor han opholdt sig 13.-16.5. Fra Frankfurt tog han igen tilbage med jernbane til Mainz, fortsatte til Wiesbaden og Biebrich, og sejlede 17.-19.5. på Rhinen. Se Dagbøger II 362-72.

[10] A. besøgte von Eisendechers (se brev 281 ovenfor) i Oldenburg 22.-27.5.

[11] Oehlenschläger havde i 1842 fået tilladelse af kongen til at bo på Fasangården i Frederiksberg Have.

[12] Johannes (1813-74) og William Oehlenschläger (1814-85). Det blev dog kun William, der ledsagede faderen.

[13] Marie Oehlenschläger (se brev 239) var efter sit ægteskab med Wollert Konow bosat på gården Steen udenfor Bergen.

[14] “Dagen før Slaget ved Marengo”, syngestykke i 1 akt. Musikken af Herman Løvenskjold (1815-70), teksten af Théaulon, de Forge og Jaime, oversat af J.L. Heiberg. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 9.5.1843 og gik frem 15.1.1844 i alt 7 gange.

[15] ikke korrekt. Løvenskjold havde allerede fået opført balletten “Sylfiden” (1836) og syngestykkerne “Sara” (1839) og “Hulen i Kullafjeld” (1841).

[16] østrigeren Heinrich Wilhelm Ernst (1814-65).

[17] den ital. pianist Theodor Döhler (1814-56). Sammen og hver for sig gav Döhler og Ernst koncerter på Hofteatret, Hotel d’Angleterre og i Ridehuset på Christiansborg i april-maj 1843. Deres sidste koncert fandt sted 17.5.

[18] J.G. Adler (1784-1852), kabinetssekretær hos Christian VIII.

[19] E. Bruhn (1787-1868), oberstløjtnant, senere chef for Kbh.s Borgervæbning og generalløjtnant.

[20] kurby i Salzburg i Østrig.

[21] Henriette Wulffs nevø Hans Henrik (Henni) Koch (1836-1903), søn af Ida og Jørgen Hansen K.

[22] ital., søster.



Noter til brev nr. 287:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 219-221.

[2] efter sejladsen på Rhinen (se brev 287) kom A. 19.5. til Düsseldorff, fortsatte herfra over Münster til Oldenburg, hvor han for første gang var gæst hos Lina (1821-75) og Wilhelm von Eisendecher (1803-80) (se brev 281) fra 22.-27.5. Herfra rejste han over Delmenhorst til Hamburg, hvor han ankom d. 28. Se Dagbøger II 372-77.

[3] dat. 16.5.1843 (BJC I 212-13).

[4] Karl Hartlaub (1792-1874).

[5] Dagbøger 27.5.1843: “Fru Altermann Hartlaub, Moder til Fru Eisendecher [...] fortalte om det Indtryk nur ein Geiger havde gjort paa hendes Datter, der kaldte denne Bog sin Bibel!” (II 377).

[6] 24.5.

[7] friherre Ferdinand v. Gall (1809-72), hofteaterintendant, dvs. teaterchef, i Oldenburg 1842-43.

[8] Ingeborg Drewsen var den eneste i familien Collin, der uden videre kunne drille A., jf. A&C 463 og Stampe 58.

[9] 2.6.

[10] hovedgård ca. 13 km nordvest for Odense.

[11] “Agnete og Havmanden” blev opført 2. og sidste gang 2.5.1843.

[12] den no. violinist Ole Bull gav koncert på Hotel d’Angleterre 20.4.1843 kl. 20, samme dag som “Agnete og Havmanden” havde premiere kl. 18. Han har altså været i teatret inden koncerten. A. traf Bull i Hamburg 28.5. (Dagbøger II 377).

[13] jf. brev fra H.P. Holst dat. 11. 4. 1843 (Coll. Brevs. VIII).

[14] Vilhelm Lunding (1807-53), kabinetssekretær hos kronprins Frederik (VII). A. kendte ham fra årene inden Italiensrejsen 1833-34 (T.-J. 138f.).

[15] dat. 8.5.1843 (BEC I 342-43).

[16] Chr. Faaborg.

[17] ital. operasanger (1806-78), Italiens førende tenor. A. havde hørt ham 5.6.1841 i Wien (Dagbøger II 244).

[18] Pauline Viardot-Garcia (1821-1910) fr. operasangerinde, søster til Maria Malibran. A. havde hørt hende i Paris 11. og 14.3.1843 (Dagbøger II 323f.).

[19] Dagbøger 29.5.1843: “Ude hos Freund og med ham hos Flor [dvs. August Flor, redaktør af Altonaer Adress-Comtoir-Nachrichten], der har oversat min Kjærlighed paa Nicolai Taarn” (II 377). Vaudevillen blev ikke opført i Hamburg.

[20] jf. Dagbøger 25.5.1843. Opførelsen blev ikke til noget.



Noter til brev nr. 288:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 334-337.

[2] 28.6.

[3] generalmajor Hans Staal Lytzen (1774-1851), kommandant for Nyborg Fæstning 1831-48.

[4] Peter Wulff var 1842-45 konstitueret krydstoldinspektør på østkysten af Fyn med hovedstation i Nyborg og fører af krydsjagten “Jylland”.

[5] Langesø, hovedgård 13 km nordvest for Odense. Ejeren var admiral Hans Holsten, men siden 1827 bestyredes godset, der også omfattede hovedgården Holstenshus 5 km nordøst for Faaborg af sønnen kammerherre, baron Adam Christopher Holsten-Charisius (1793-1879), hvis hustru var niece til Conrad Rantzau-Breitenburg, gennem hvem A. havde gjort bekendtskabet.

[6] se brev 278.

[7] A. mener “undskyld” eller “tilgiv mig, min søster”, men benedizione, ital., betyder velsignelse.

[8] hovedgård vest for Middelfart, hvor Fænøsund og Lillebælt mødes. Fra parken ser man ned i Kolding Fjord. Hindsgavl var siden 1815 et stamhus, hvis besidder var Niels Basse Fønns (1793-1858).

[9] Sveriges trediestørste sø vest for Stockholm.

[10] Almanakker 7.7.1843: “Kjørt over Odense til Hvidkilde og Svendborg hvor vi tog mod Excellen Admiral Holsten” (106). Hvidkildes besidder Pauline Rantzau-Lehn var gift med admiral Holstens næstældste søn, baron Frederik Holsten-Lehn-Charisius.

[11] 8.7.

[12] Taasinge.

[13] Almanakker 9.7.1843: “Folkefest ved Holsteenshuus traf sammen med Riborg, hendes Mand og Børn (det er 13 Aar) (106). 10.7.: “Kjørt til Faaborg til Voigts” (ib.). 22.7.: “Besøgt Voigt i Faaborg” (ib.). Se i øvrigt Anderseniana 2. rk. I, 2 88-91 samt Eventyr VII 85f.

[14] Almanakker 10.7.: “reist med Exellens Moltke til Glorup” (106). A. blev på Glorup til 18.7., tog så igen til Holstenshus og vendte 24.7. tilbage til Glorup, hvor han blev til 31.7.

[15] Almanakker 2.7.: “Skrevet paa Ahasverus” (105). 11.7.: “Skrevet paa Ahasverus” (106). 13.7.: “Ahasverus” (ib.). 15.7.: “Endt 3 Act” (ib.). 27.7.: “Skrevet paa Ahasverus” (107). 28.7.: “Læst til Ahasverus” (ib.). Se i øvrigt brev 227.

[16] 17.7. A. blev dog først hentet den flg. dag.

[17] formodentlig ved soiréen 27.4.1843 (Dagbøger II 355).

[18] i “Lyrisk Poesi” i “Intelligensblade”, Nr. 26-27, 15.4.1843, 66-72, slutter Heiberg med en velvillig omtale af H.P. Holst, medens “Agnete og Havmanden” i “Theatret. Anden Nyheds-Revue for den forløbne Saison” i Nr. 29-30, 1.6.1843, 136-39 omtales meget nedsættende og sluttelig karakteriseres som “et yderst mat og kraftløst Arbeide, der [...] er udpyntet med endel tom og falsk Lyrik” (136).



Noter til brev nr. 289:

[1] Coll. Brevs. VI. Trykt i Bremer II 369-370.

[2] svensk operasangerinde (1820-87); blev som tiårig elev ved Kungliga Teatern i Stockholm og debuterede efter flere taleroller og mindre sangpartier 7.3.1838 som Agathe i Webers “Jægerbruden”. Placerede sig hurtigt som en af tidens største sangerinder og turnerede fra 1843 over hele verden, fra 1850 kun som romancesangerinde. A. havde allerede truffet Jenny Lind, der blev hans sidste store kærlighed, da hun gæstede København på et privatbesøg i 1840. Hun gjorde dog først indtryk på ham under hendes gæstespil i september 1843. Se Almanakker 109f., MLE I 295-300, Charlotte Bournonville: “Erindringer fra Hjemmet og fra Scenen”, 1903, 296, Anderseniana 2. rk. IV,2 122-64 samt Bente Kjølbye: “Kærlighedens mange ansigter” (2002).

[3] synes ikke bevaret.

[4] synes ikke bevaret.

[5] fejlskrivning for A.F. Krieger.

[6] Kristus.

[7] den sv. tenor Julius Günther (1818-1904) var ansat på Kungliga Teatern i Stockholm samtidig med Jenny Lind (1842-44). De sang og turnerede sammen, var nære venner, men blev først i 1848 en kort periode forlovede. I 1852 giftede Jenny Lind sig med den ty.-eng. komponist og pianist Otto Goldschmidt (1829-1907).

[8] “En dagbok” (1843).

[9] det blev ikke tilfældet. A. kom først igen til Sverige i sommeren 1849.



Noter til brev nr. 290:

[1] Coll. Brevs. IX (KB). Trykt i BIngemann I 188-190.

[2] “Nye Eventyr” med årstallet 1844 udkom 11.11.1843 og indeholdt “Engelen”, “Nattergalen”, “Kjærestefolkene” samt “Den grimme Ælling”. A. havde sendt Ingemann eventyrsamlingen 10.11. (Almanakker 112).

[3] bold af fint tyndt gede- eller fåreskind.

[4] skraldebøtten.

[5] især.

[6] uudruget.

[7] i græsk mytologi en fugl som efter at have levet en vis tid brænder sig selv op; af dens aske opstår en ny som den eneste af sin art.

[8] “Samlede Skrifter”, 1.-4. Afdeling udkom i 41 bind 1843-53.

[9] ved G.H. Waages død 11.12.1842 konstitueredes Ingemann som direktor og 3.3.1843 blev det meddelt ham, at han vedblivende indtil videre skulle fungere som direktor for Akademiet. Samtidig blev Akademiet og Sorø Akademis Skole adskilt, idet E.F.C. Bojesen blev udnævnt til rektor for skolen. Ingemann måtte derefter meget mod sin vilje fungere som direktor til Akademiets nedlæggelse i 1849.



Noter til brev nr. 291:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 190-193.

[2] se brev 290 ovenfor.

[3] A. havde yderligere fået “gjentagende Indbydelser” af baronesse Stampe de første fjorten dage i november (BHW I 347).

[4] A. rejste fra Kbh. 17.11. kl. 20 med diligence og ankom næste morgen (Almanakker 113). Se i øvrigt BEC I 343f.

[5] “Kjærestefolkene”.

[6] et eventyr, som ikke kendes mere, men som imidlertid anses for identisk med “Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne” i “Sneedronningen”. Om tilblivelsen af eventyret, der blev trykt i “Nye Eventyr”, Første Bind. Anden Samling og udkom 21.12.1844 se Eventyr VII 91ff.

[7] Almanakker 23.11.1843: “Skrevet færdig: Hyldemoer” (113). Sml. BEC I 344. Eventyret tryktes i “Gæa”, æsthetisk Aarbog udg. af P.L. Møller, 1845 (udkom dec. 1844), 204-13.

[8] trykt i “Eventyr, fortalte for Børn”, Ny Samling, Andet Hefte (1839).

[9] Christoffer Columbus (1446-1506), ital., opdagede 1492 Amerika.

[10] afsnittet om Columbus (SS XI 648-51) blev trykt i “Gæa”, æsthetisk Aarbog, 1845, 217-26 sammen med et fragment af “Anden Afdeling” (SS XI 582-85) og “Tredie Afdeling” (SS XI 593).

[11] Wilhelm Wiehe (1826-84) fik sin første rolle på Det kgl. Teater som Jørgen i Oehlenschlägers “Erik og Abel” (opført 1. gang 26.4.1821) 16.11.1843. I de flg. år fik han kun sjældent lejlighed til at vise sit mangesidede talent og lod sig efter at have deltaget i Treårskrigen engagere ved teatret i Kristiania i 1851. Vendte 1860 tilbage til Danmark og blev efter broderen Michael Wiehes død i 1864 Det kgl. Teaters førende romantiske heltefremstiller, indtil sygdom tvang ham bort fra scenen 1879.

[12] 19.1.1843 havde Oehlenschläger indsendt lystspillet “Garrick i Frankrig” til Det kgl. Teater (“Breve fra og til Adam Oehlenschläger. Oktober 1829-Januar 1850”, udg. af Daniel Preisz, II, 1986, 321). If. Det kgl. Teaters censurprotokol (Rigsarkivet) blev stykket antaget, men er aldrig opført; jf. “Ny Portefeuille” udg. af Georg Carstensen, august 1843, 192: “Iblandt de Nyheder, der alt i Sept. menes at komme til Opførelse paa det kgl. Theater, er Oehl.s nye Lystspil Garrick” (her cit. efter Oehlenschlägers “Poetiske Skrifter”, XVIII, 1860, 323).

[13] tragedie i 5 akter, opførtes 1. gang på Det kgl. Teater 25.1.1844.

[14] “Sicilianske Skizzer og Noveller” (1853).

[15] “Den hemmelige Gang under Jorden”, syngestykke af den østrigske digter Ignaz Castelli (1781-1862) efter den sp. digter Pedro Calderón de la Barca (1600-81). Aldrig opført på Det kgl. Teater.

[16] skønt Thorvaldsens fødselsdato har været omdiskuteret, anså han selv og samtiden 19. november 1770 for den rette, en opfattelse nutiden også støtter. En skildring af fødselsdagsfesten findes også i BJC I 228, MLE I 264f. samt “Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, udg. af Rigmor Stampe, 1912, 228-32.

[17] sandsynligvis “De tre bildende Kunster”; sml. brev til Jonas Collin 24.11.1843: “Thorvaldsen [...] har i Dag netop fuldendt et nyt Basrelief, som forestiller Malerkunst, Architectur og Billedhuggerkunst flyve Arm i Arm, Gevantet flyver saaledes, at det, ganske characteristisk, danner et Tag over Architecturen” (BJC I 229; jf. Albert Repholtz: “Thorvaldsen og Nysø”, 1911, 129f.). Baronesse Stampe daterer det, sandsynligvis ved en fejlhuskning, til juli 1843 (“”Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, 1912, 227).

[18] “Aprilsnarrene eller Intriguen i Skolen” (1826). A. havde i øvrigt selv besørget sceneinstruktionen.

[19] “Jernbaneflugt fra Theatret til Bordet” (trykt i “Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, 1912, 230-32) og “Det fulde Glas-“ (trykt i A. Repholtz: “Thorvaldsen og Nysø”, 1911, 132).

[20] digteren Nicolai Søtoft (1790-1844) var siden 1835 præst i Øster Egesborg; havde 1823-35 været sognepræst i Præstø og tilhørte fra den tid kredsen omkring baronesse Stampe. Til festen havde han skrevet “Hr. Thorvald han er sig den fermeste Mand” (“Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, 1912, 229).

[21] “En lille Sang, - o hør dog den!” (trykt i MLE I 264f.).

[22] landskabsmaleren Heinrich Buntzen (1803-92) var rejst sammen med A. til Nysø. Thorvaldsen fik billedet i julegave af baronesse Stampe 1843 (“Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, 1912,239); det hænger nu på Thorvaldsens Museum. En gengivelse findes i Karl Larsen: “H.C. Andersen i Tekst og Billeder”, 1925, 114.

[23] “Slottet ved Rhinen”, der udkom 1845.

[24] se brev 289 ovenfor. If. Almanakker 113 modtog A. brevet 21.11.1843. Da Almanakker 22.11. oplyser “Brev til Ingemann” (ib.), har A. sandsynligvis påbegyndt brevet til Ingemann 20.11. og skrevet videre på det 21.11.

[25] passagen er også gengivet i vekslende oversættelser i BEC I 345 og BHW I 346f. samt MLE I 297.

[26] dat. 27.10.1843 (utrykt; Coll. Brevs. IX (KB)).



Noter til brev nr. 292:

[1] Coll. Brevs. VII (KB). Trykt i BtA 213-214.

[2] A. havde 10.11.1843 sendt Hauch “Nye Eventyr” (Almanakker 112).



Noter til brev nr. 293:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC I 348-349.

[2] 21.12.1843 var A. rejst på juleferie på Bregentved. Han var tilbage i Kbh. 30.12.

[3] tilbagesendt. J.L. Heiberg var siden 1839 censor ved Det kgl. Teater.

[4] Originalt romantisk Drama i 1 Akt af H.C. Andersen. Musikken af Henrik Rung. A., der havde beskæftiget sig med stykkets emne, Christian II som fange på Sønderborg Slot i den ufuldendte roman “Christian den Andens Dverg” i årene omkring 1830, havde fået ideen til stykket i september 1843. Almanakker 27.9.1843: “Ideen færdig til K[ongen drømmer]” (110). 28.9.: “hjemme begyndt paa K[ongen]” (ib.). Men først under opholdet på Nysø i efteråret 1843 kom det egentlige arbejde i gang. Almanakker 25.11.: “Temmelig udført “Dramaet”” (113). 30.11.: “skrevet flittig paa Stykket” (ib.). 3.12.: “Mit Drama endt” (114). Tilbage i Kbh. noterer han 6.12.: “Reenskrevet Dramaet” (ib.). 7.12.: “Reenskrevet” (ib.). 10.12.1843 blev det indleveret anonymt til Det kgl. Teater (ib.), hvor det blev antaget efter Heibergs censur 25.12.1843 (“Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg”, ved Morten Borup, III, 1949, 78) og opført 1. gang 14.2.1844. Frem til 29.5.1857 gik det i alt 14 gange og på Casino i 1899 9 gange. Teksten udkom uden forfatterangivelse 23.2.1844. Heiberg skrev i øvrigt en meget rosende anmeldelse i “Intelligensblade”, Nr. 47-48, 1.3.1844, 237ff. (“Prosaiske Skrifter”, IV, 1861, 350-62; uddrag i A&C 350f.).

[5] forfatteren og oversætteren Carl Borgaard (1799-1868).

[6] 1837.

[7] hos Jonas Collin

[8] Mimi (Vulle) Collin, der døde 15.2.1843 (se ovenfor).

[9] Christian Thyberg, broder til Henriette Collin.



Noter til brev nr. 294:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC I 349-351.

[2] brev 292.

[3] J.L. Heibergs vurdering af “Kongen drømmer” (se brev 293).

[4] A.W. Moltke.

[5] Mandrup Peter Tuxen (1818-91), cand.theol., huslærer på Bregentved; sognepræst i Tandslet 1850, i Esbønderup 1867.

[6] A. mener dekanessen, dvs. forstanderinden på Vallø; det var siden 1840 rigsgrevinde Wilhelmine Schmettau, f. Stemann (1780-1865).

[7] Almanakker 28.12.1843: “Blev hjemme fra Wallø-Bal” (115).

[8] 31.12. Almanakker: “Aftenen hos Collins, meget forstemt, talt veemodigt med Jette og Jonna. Gik hjem Klokken 1” (115).



Noter til brev nr. 295:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BtA 384-386.

[2] “Nye Eventyr”, Første Bind, Første Samling (1844).

[3] dat. Stockholm 19.2.1844 (Bremer II 389-90).

[4] Karl XIV Johan døde 8.3.1844.

[5] Peter Schram (1819-95), operasanger og skuespiller ved Det kgl. Teater.



Noter til brev nr. 296:

[1] Trykt i BHW I 361-366.

[2] datoen fremgår af brevets sidste linier, jf. Almanakker 12.4.1844: “Sendt Brev til Jette Wulff” (124).

[3] Almanakker 29.3.1844: “Læst Breve fra Jette” (123). A.s brev må derfor være påbegyndt lørdag 30.3., hvad der stemmer overens med, at 24.3. omtales som “I Søndags”.

[4] José Carlos O’Neill (1816-89), portugisisk købmand. A. kendte ham fra sine besøg hos Wulffs i 1820'erne (se brev 43).

[5] Almanakker 9.1.1844: “Middag hos Collins, om Aftenen faaet Lov at indføre der min Ven Stampe. Ligesaa hos Hartmanns” (118).

[6] formodentlig i anledning af Thorvaldsens Museum, i hvis oprettelse Jonas Collin var en af drivkræfterne.

[7] se i øvrigt J.M. Thiele: “Thorvaldsens Biographi”, IV, 1856, 234-51 samt Almanakker 123, BfA II 97-99, “Bertel Thorvaldsen. En biographisk Skizze” (SS VI 158-60) og MLE I 265-66.

[8] botanikeren og politikeren, professor Joachim Frederik Schouw (1789-1852), gift med Christine Stampes søster Susette, f. Dalgas (1798-1844).

[9] romantisk skuespil i 5 akter af Fr. Halm (pseud. for friherre Eligius Franz Joseph von Münch-Bellinghausen) oversat af C. Borgaard. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 24.3.1844.

[10] Fr. Ries’ Symfoni nr. 6, opus 146.

[11] billedhuggerinden Adelgunde Herbst (1811-92), elev af Thorvaldsen; arbejdede i hans atelier.

[12] døden skyldtes en coronarthrombose. En redegørelse for obduktionen blev offentliggjort i “Fædrelandet”, Nr. 1539, 27.3.1844, sp. 12338.

[13] den fr. historiemaler Horace Vernets (1789-1863) billede af Napoleon (1821) findes i Wallace-Collection.

[14] se i øvrigt “Fædrelandet”, Nr. 1542, 30.3.1844.

[15] Antik-Salen på Charlottenborg.

[16] “Kunstnernes Farvel til Albert Thorvaldsen”. Musikken af Henrik Rung.

[17] Thorvaldsens atelier på Charlottenborg.

[18] det italienske operaselskab, der optrådte på Hofteatret på Christiansborg.

[19] selskabets dirigent, den italienske komponist Paolo Sperati (1821-84). H.P. Holst havde lavet en italiensk tekst på 10 linier til Sperati (trykt i “Fædrelandet”, Nr. 1542, 30.3.1844, sp. 12360).

[20] maleren J.V. Gertner (1818-71).

[21] maleren Jørgen Roed (1808-88).

[22] arveprins Ferdinand, landgreve Wilhelm af Hessen-Kassel (1787-1867) og hans svigersøn, prins Christian (IX) af Glücksborg (1818-1906).

[23] if. “Fædrelandet” stod omkring 4-5000 mennesker fra korporationer og laug opstillede fra Charlottenborgs port “i to Rader over Kongens Nytorv, Østergade, Amagertorv til Helliggeistes Kirke”.

[24] Lamoureux’ rytterstatue af Christian V.

[25] Hartmanns kendte sørgemarch for orgel, messingblæsere og gongong komponeret til lejligheden og siden bl.a. spillet ved kongelige bisættelser.

[26] Skønt det liberale “Fædrelandet” ellers ikke var særligt royalistisk, hedder det i Nr. 1542, sp. 12363 efter nogle almindelige betragtninger over den store deltagelse i anledning af Thorvaldsens død: “Dermed være det ikke paastaaet, at nogen meget klart bevidst eller meget dybt følt Erkjendelse af hans konstneriske Værd og nationale Betydning ligger til Grund hos Alle, eller endog kun hos Flertallet af dem, der med saa stor Redebonhed have sluttet sig til hans velerhvervede Triumph; men ligesom Saadant vel altid og paa alle Steder indtil en vis Grad er de mere Opvaktes og mere Dannedes særlige eie, saaledes ligger der alt et stort Fremskridt - ja man kunde vel sige en stor Velsignelse i den Grebethed, hvorfor næsten Alle have viist sig modtagelige. Og hertil have Alle bidraget hver paa sin Vis lige fra den kgl. Familie, som paa en tillige værdig og beskeden Maade har sluttet sig til Nationens Følelse, og til den ringeste Almuesclasse, hvis tause Ærbødighed og smukke sømmelige Forhold viste, at den i det mindste havde en Anelse om, at det var store Bedrifter, der vare udførte af en Mand, fremgaaet af dens egen Midte.” [26] “Thorvaldsens Jordefærd. Den 30te Marts 1844” (“Oehlenschlägers Poetiske Skrifter” udg. af F.L. Liebenberg, XXXIII, 1861, 65-68).

[27] afsnittet “Flere Stemmer med Chor” ender:
“De store Billeder de staae nu om hans Kiste;
Og Christus strækker, salig skiøn,
Sin Haand mod ham, og siger: Kom, min Søn!”

Oehlenschläger hentyder til Thorvaldsens statuer af Kristus og apostlene i Vor Frue Kirke.

[28] E.C. Tryde (1781-1860), sognepræst og stiftsprovst ved Vor Frue Kirke 1838-57.

[29] teologen og politikeren H.N. Clausen (1793-1877).

[30] “Studenternes Sang ved Thorvaldsens Bisættelse” komponeret af J.P.E. Hartmann for mandskor og messinginstrumenter.

[31] Almanakker 26.3.1844: “Klokken 10 iaften Hartmann her, jeg skrev Sang til Thorvaldsens Begravelse” (123).

[32] den danske konsul i Livorno Christian August Dalgas (1789-1863).

[33] den holstenske maler Johan Bravo (1797-1876) blev 1843 dansk kunstagent i Rom og udnævntes 14.10.1847 til dansk konsul, fra 1855 tillige svensk-norsk konsul. Om hans store betydning for de danske kunstnere i Rom se Martha Testa: “Johan Bravo. En skandinav i Rom” (1993).

[34] Almanakker 16.3.1844: “Kykler katolsk” (122). Albert Küchler var samme vinter konverteret til katolicismen. Han indtrådte i 1852 i franciskanerordenen og døde som munk i Rom.

[35] Hanne Thiele, f. Aagesen (1819-92), datter af Nationalbankdirektør Nicolai Aagesen; gift 1838 med J.M.T.

[36] Augusta Aagesen (1822-1912), søster til Hanne Thiele.

[37] jf. J.M. Thiele: “Af mit Livs Aarbøger”ved Carl Dumreicher, II, 1917,110: “En Dag i Løbet af April yttrede Kongen, at det vilde være gavnligt med Hensyn til Thorvaldsens endnu i Rom henstaaende Arbeider, om han sendte mig til Rom til at varetage Museets Interesser, og jeg tog med Glæde imod denne Ordre. Igjennem Adler modtog jeg Anviisning paa 1800 Mk Bco, og da jeg ansaae denne Sum for rigelig, og jeg desuden kunde skyde en mindre Sum til, besluttedes det, at min Kone og hendes Søster Augusta, hvis Fader ligeledes gjorde et Tilskud, skulde følge med paa denne Sommerreise.” Almanakker 2.5.1844: “Sagt Thieles Farvel!” (126).

[38] programmet ved Det kgl. Teaters mindeforestilling 9.4.1844 bestod af J.L. Heibergs prolog “Thorvaldsen” (“Poetiske Skrifter” IX, 1862, 185-94), fremsagt af Johanne Luise Heiberg, og Oehlenschlägers tragedie “Hakon Jarl”. J.P.E. Hartmanns ouverture til tragedien (op. 40) blev spillet for første gang ved denne lejlighed.

[39] Jørgen Hansen Koch (1829-1919), søn af Ida og Jørgen Hansen Koch.

[40] Peter Frederik Koch (1832-1907), søn af Ida og Jørgen Hansen Koch.

[41] i Bd. II, Nr. 46, 11.5.1844 bragtes en udførlig mindeartikel illustreret med billeder af Thorvaldsen, Thorvaldsenmedaljen, Thorvaldsens ankomst til Kbh. 1838, Thorvaldsens Museum og Vor Frue Kirke, men ingen nye tegninger fra bisættelsen.

[42] se brev 295 ovenfor.

[43] Donizettis opera “Anna Bolena” havde først premiere (med Jenny Lind i titelrollen) på Kungliga Teatern i Stockholm 17.6.1844.

[44] “Den standhaftige Tinsoldat” trykt i “Eventyr, fortalte for Børn.” Ny Samling. Første Hefte (1838).

[45] Forårsudstillingen på Charlottenborg.

[46] Frederikke Cold (1787-1860), konventualinde i Gisselfeld adelige Jomfrukloster. Hun var en nær veninde af familien Wulff.



Noter til brev nr. 297:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 233-235.

[2] “Lykkens Blomst”, Eventyr-Komedie i 2 Akter. Musikken af Henrik Rung. Stykket nævnes første gang i Almanakker 19.1.1844: “Idee til det nye Lystspil” (118). 8.2. noterer han: “tænkt meget paa det andet Drama” (ib. 120), 29.2.: “Skrevet daglig paa det ny Digt” (ib. 121) og 7.4.: “endte det nye, renskrevet paa L.B.” (ib. 124). 12.4. var han færdig med renskrivningen: “Endt Dramaet; glad derved” (ib.) og 14.4.: “indleveret L.B.” (ib.). 28.4. forkastede Heiberg det (“Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg”, ved Morten Borup, III, 1949, 90f., jf. BEC V 116f.). 1.5. hedder det i Almanakker: “Brev fra Collin; Heiberg har forkastet Lykkens Blomst! jeg meget afficeret; skrev Brev til Collin, hans Svar” (126). I et nu tabt brev rådede Collin tilsyneladende A. til at henvende sig direkte til Heiberg. Almanakker 2.5.: “Besluttet efter en urolig Nat at skrive Heiberg til” (126). Brevet, se nr. 297 nedenfor, blev afsendt 3.5. 16.5. noterer han: “I Morges ude hos Heiberg, talt om Lykkens Blomst hvor vi vare uenige om Ideen, udtalt os om vort Forhold til hinanden, sluttet et Slags Forliig; gik hjem, men var saa afkræftet” (Almanakker 127; sml. MLE I 321-23). Trods oplæsning for adskillige venner bl.a. H.C. Ørsted 22.5., som fandt stykket “høist interessant”, måtte A. samme dag notere, at teaterchefen Levetzau også havde forkastet det (Almanakker 128). 18.8. begyndte A. imidlertid på en omarbejdelse, der var færdig 23.8. (ib. 133). 4.9. udtalte Heiberg efter en ny censur, at stykket fortsat forekom ham “at være complet forfeilet, baade i Almindelighed i poetisk Henseende, og in specie i dramatisk”, men overlod samtidig den endelig afgørelse til “Den, som enten kunne faae det samme eller det modsatte Syn paa Sagen” (“Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg”, III, 1949, 97f.). Derpå satte Jonas Collin antagelsen igennem (Almanakker 1.10.: “Lykkens Blomst antaget” (135)). Stykket vakte dog stadig problemer. Bournonville, der skulle arrangere stykket, rådede ham 27.10.1844 til at trække det tilbage; “forudsagt at jeg ingen Glæde fik af det” (Almanakker 137). Og efter at både fru Heiberg, N.P. og hustruen Anna Nielsen havde afslået at medvirke, noterer A. 5.11. i Almanakker: “Faaet Lov af Collin at give Stykket i sin første Skikkelse; glad, spændt derover” (138). Efter denne overraskende vending foretog han i de to flg. dage mindre rettelser, hvorpå indstuderingen begyndte. Denne gav imidlertid anledning til nye problemer, da Bournonville i et brev 18.11.1844 erklærede “Liden Kirstens Ihjeldands for aldeles upracticable” (BtA 43, jf. BfA II 104f.). A. fik da heller ikke megen glæde af stykket. Det opførtes 1. gang på Det kgl. Teater 16.2.1845, men gik kun 6 gange, sidste gang 25.3.1845. På Casino genopførtes det 15.12.1858 men opnåede kun 3 opførelser.

[3] Heiberg havde i “Intelligensblade” IV, Nr. 47-48, 1.3.1844 skrevet en meget anerkendende anmeldelse af “Kongen drømmer” (optrykt i “Poetiske Skrifter” IV, 1861, 350-62), der sluttede med ønsket om, at forfatteren “følgende sin rette Genius, snart vil bringe vort Repertoire en ligesaa værdifuld Gave”.

[4] censuren ender: “Dette maa være Nok om nærværende Misfoster. Det vilde, efter min Mening, være under det Kongelige Theaters Værdighed, om det ikke paa det Bestemteste afviste saadan Galimathias” (“Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg” ved Morten Borup, III, 1949, 91).

[5] “Den originale Eventyr-Comedie “Lykkens Blomst” er kjendeligt en Efterligning af “Syvsoverdag”” (a.a. 90), hvorefter lighederne udvikles nærmere. Heibergs romantiske komedie “Syvsoverdag” opførtes 1. gang 1.7.1840 ved festforestillingen i anledning af Christian VIII’s kroning, men gik kun 5 gange pga. en dårlig udførelse og parodisk virkning af maskineri og dekorationer. A., som refererer premieren i et brev til Henriette Wulff 3.7.1840 (BHW I 274) fandt stykket “meget smuk og Ideen høist poetisk”.

[6] hovedpersonen i “Lykkens Blomst”, skovfogeden Henrik, får sine ønsker om berømmelse og magt opfyldt ved nissens hjælp. Han forvandles først til digteren Johannes Ewald (1743-81), dernæst til prins Buris (ca. 1130-ca.1167). Ideen minder her mere om kopistens forvandling i “Lykkens Kalosker” end om “Syvsoverdag”.

[7] “Men i nærværende Stykke er det frygtelige Misgreb begaaet, at en Person ikke blot rykkes ind i en anden Verden, men at han bliver til en anden Person end sig selv. Og for ligesom at parodiere denne Tanke paa den grelleste Maade, er det en Skovfoged [...], som bliver til Digteren Ewald, føler, tænker og taler som Ewald selv, fortæller sit Liv og Levnet i et Udtog af Molbechs Anthologie, ja digter endog “Rungsteds Lyksaligheder”. Ved saadanne Opfindelser har man en Følelse, som om det sikkre Fodfæste var blevet bevægeligt, man føler sig ligesom søsyg, eller maaskee snarere som om man befandt sig i en Daarekiste. Jeg vil slet ikke tale om det Uværdige i en saadan Fremstilling af Ewald, der skildrer ham, som om den Sjæl, der boede i ham, var en Skovfogeds fra Dyrehaven” (“Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg”, III, 1949, 90f.).

[8] Ewalds skriftefader, sognepræst ved Trinitatis Kirke, dr. theol. Johan Christian Schønheyder (1742-1803), der var mellemmand mellem digteren og hans moder. Heiberg taler om “det Tactløse i at indføre nuværende Kammerdirecteur Schønheiders Fader paa Scenen, og ovenikjøbet forvandle ham til Kong Valdemar den Store, efter at han først er fremtraadt i sit eget Navn og er bleven skildret som en borneert bigot Moralist” (a.a. 91).

[9] F.C. Olsen: “Digteren Johannes Ewalds Liv og Forholde i Aarene 1774-77, oplyste ved Breve fra Dr. Schønheyder, Ewald selv og Kammerjunker Frederik v. Moltke” (trykt i “Kjøbenhavns flyvende Post”, Interimsblade, Nr. 50-56, 1835 og udgivet i bogform s.å.).

[10] “det bærer Præg af at være skrevet af en Forfatter, som ikke er Begynder, men allerede har erhvervet sig en vis Routine, men paa den anden Side synes det utroligt, at en øvet Forfatter kan befinde sig i en saadan Tankens, Phantasiens og Smagens Forvirring, som dette Arbeide kun altfor tydeligt røber” (“Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg”, III, 1949, 90).

[11] i sine private censuroptegnelser skriver Heiberg: “Stykket er naturligviis af Andersen, af “Digter Andersen”, som nok vilde være Professor [som Ewald i “Lykkens Blomst”], og ogsaa nok bliver det, naar han giver Tid, og vistnok snarest, naar han undertrykker dette Vrøvl, hvortil “Kongen drømmer” har givet ham Courage” (BEC V 116f.).



Noter til brev nr. 298:

[1] koncept i Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i “Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg” ved Morten Borup, III, 1949, 91-93.

[2] “Der Zwerg und die Wunderblume” (Grimm: “Deutsche Sagen” I, 1816, 391f.).

[3] “Lykkens Blomst”, Første Act (SS X 175).



Noter til brev nr. 299:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 235-237.

[2] 23.5.1844 sejlede A. med dampskibet “Christian VIII” fra Kbh. til Kiel, hvor han ankom næste dag. Herfra fortsatte han med diligence med overnatning i Bramstedt til Breitenburg, som han nåede d. 25., og hvor han blev til 14.6. Se Dagbøger II 381-88.

[3] den slesvigske politiker og fortaler for danskheden Laurids Skau (1817-64), der var på vej hjem efter en mislykket audiens hos Chr. VIII. Sml. i øvrigt Dagbøger II 381.

[4] Lovise von Zytphen (1818-1903), datter af generalmajor Emil Frederik von Zytphen og Louise Augusta, f. baronesse Pechlin (1787-1869). Broderen er den senere officer Johan Frederik Ferdinand von Z. (1821-61). Generalen var død 1835, men Fru Z.s hjem var samlingssted for mange af tidens berømtheder, og A., som også kendte hende, har indlagt en diskussion i det Collinske hus “om Fru Zytphens Galskab” (se Edda XL, 1940, 60) i “At være eller ikke være”, Anden Deel, Kap. 5 (R&R V 150ff.).

[5] Christian Danneskiold-Samsøe (1800-86), søn af Henriette D.-S., overstaldmester hos Chr. VIII, 1869 lensgreve og besidder af grevskabet Samsøe og direktør for Gisselfeld adelige Jomfrukloster; gift 1833 med Elisabeth, f. Brudenell-Bruce (1807-47).

[6] Jonas Collins barnebarn Valdemar Drewsen (1828-92).

[7] Lina von Eisendechers brev er dat. 18.5.1844 (BEisendecher 103f.). Broderen, Gustav Hartlaubs (1814-1900) bryllup stod i Bremen 9.6.1844.

[8] Frederik Sommer (1813-78), fører af “Christian VIII”.

[9] chefen for Det kgl. Teater, hofmarskal Joachim Godske Levetzau (1782-1859)sønner de senere jurister og embedsmænd Wilhelm (1820-89) og Werner (1822-99) Levetzau.

[10] Margrethe Sommer, f. Redsted (1814-79), gift 1841 med Frederik S. Hun var en nær veninde af Henriette Collin d.y.

[11] Elisabeth Sommer (1843-1926).

[12] Hans Vieth (1813-61), postmester i Bramstedt 1842-48.

[13] i september 1843 var en dragon ved 2. Dragonregiment blevet idømt 20 dages fængsel for tjenstlige forseelser overfor officererne. Da han skulle føres til Itzehoe for at afsone straffen, satte hans kammerater sig imod og befriede ham. Dette førte til optøjer og uroligheder, indtil dragonerne ryddede gaden. 23.5.1844 ankom krigsretten til Itzehoe for at dømme i sagen om optøjerne. 5.8. idømte den 50 af de i alt 56 tiltalte menige forskellige straffe, medens resten blev frifundet. Desuden blev to officerer henholdsvis afskediget og idømt to måneders fængsel.

[14] marts 1843 var anlæggelsen af jernbanen mellem Altona og Kiel blevet påbegyndt; den blev åbnet på Christian VIII’s fødselsdag 18.9.1844.

[15] kongen deltog ikke i åbningsfestlighederne.

[16] E.D. Ehlers.

[17] Justine Lassen (1810-1900), husjomfru hos Jonas Collin.



Noter til brev nr. 300:

[1] Trykt i Stampe 113-115.

[2] brevet fra Henrik Stampe ca. 5-10.6.1844 synes ikke bevaret.

[3] dat. 10.6.1844 (BJC I 237-38).

[4] dat. Breitenburg 6.6.1844 (Stampe 112-13).

[5] Jonna Drewsen var blevet hemmeligt forlovet med Henrik Stampe; baronesse Christine Stampe var imidlertid imod partiet, og først i marts 1846 blev forlovelsen officielt deklareret (BHH 611).

[6] Jette Boye, Jonna Drewsens kusine.



Noter til brev nr. 301:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 238-241.

[2] 14.6. rejste A. fra Breitenburg til Hamburg, hvor han opholdt sig til d. 18.

[3] dat. 10.6.1844 (BJC I 237-38).

[4] brev 299 ovenfor.

[5] den ty. forfatter og tidsskriftredaktør Ludwig Lenz (1813-96) havde anmodet A. om en kort biografi af Thorvaldsen til serien “Unsere Zeit in Biographieen und Bildnissen”. A. havde drøftet sagen med Thorvaldsen få dage inden dennes død. 25.4. tog han fat på arbejdet (Almanakker 125), men kom først rigtig i gang under opholdet på Breitenburg og 6.6. noterer han: “Endt Thorwaldsens Biographie” (ib. 129). Den udkom dog først i 1845 i Fr. Petits oversættelse.

[6] A. havde gjort bekendtskab med Lenz 30.5.1843 under hjemrejsen fra Paris (Dagbøger II 378), hvor denne havde foreslået, at han fik tilladelse til at udgive et bind med de nyeste eventyr i Petits oversættelse. Petit skulle også skrive A.s biografi til Lenz’ serie. Planerne blev dog aldrig til noget, og i stedet udkom “Neue Märchen” i november 1844 på R. Kittlers Forlag og biografien som indledning til Petits oversættelse af Fodreise: “Abenteuer und Märchen einer Neujahrsnacht” på Hermann Goberts Forlag i september 1846 (T.-J. 225-50).

[7] Robert Kittler (1811-93), forlagsboghandler i Hamburg. Dagbøger 17.6.1844: “Været hos Boghandler Kittler, der vil give mig en Ducat for Arket, for at udgive mine Romaner” (II 391). Kittler havde allerede 24.8.1841 henvendt sig skriftlig til A. ang. oversættelserne af hans værker, men han kom dog kun til at udgive “Neue Märchen” (T.-J. 232-37).

[8] Gotthold Müller (1795-1882), adjudant hos arveprins Ferdinand, major i Kavaleriet, senere generalmajor. Se i øvrigt hans dagbogsoptegnelser fra rejsen i E. Bodenhoff: “Hofliv under trende Konger”, 1913, 197-203.

[9] Nikolaj I (1796-(1825-)1855).

[10] Adele Glassbrenner, f. Peroni (1813-95), skuespillerinde ved Hofteatret i Neu-Strelitz 1841-48. A. så hende 15.6. i Thaliateatret som Caroline i “Die Vorleserin” og i titelrollen i “Mirandolina” (Dagbøger II 389f.).

[11] Adolf Glassbrenner (1810-76), satirisk og humoristisk forfatter. “Der Eckensteher” om sjoveren Nante udkom som 1. hæfte under pseud. Ad. Brennglas i serien “Berlin wie es ist und - trinkt” (1-32, 1832-50) og kom i flere oplag. Lenz havde 15.6. taget A. med på vist hos Glassbrenner (Dagbøger II 389).

[12] kronprins Frederiks (VII) svigermoder, storhertuginde Marie Wilhelmine, f. prinsesse af Hessen-Kassel (1796-1880).

[13] 5.-8.5.1842 blev Hamburg hærget af en brand, der ødelagde 4219 bygninger.

[14] hos Ludwig Lenz. Adele og Adolf Glassbrenner var mellem gæsterne.

[15] den ital. tryllekunstner Bartolomeo Bosco (1793-1863).

[16] vaudeville af J.L. Heiberg (1826). I 15. sc. narrer taskenspilleren Nonpareil en flaske rødvin fra bogtrykker Klatterup og hans selskab (“Poetiske Skrifter” VI, 1862, 184-87).

[17] Dagbøger 16.6.1844: “Sad [...] for Bendixen [maleren og daguerreotypisten Bernhard B (1810-77)], den første Daguerreotyp blev forbrændt, jeg sad forlænge, den anden derimod fortræffelig” (II 390). Billedet synes ikke bevaret.

[18] 17.5. 1844 havde A. skrevet til J.G. Adler, der var medlem af Det kgl. Teaters direktion (BfA II 103) ang. “Lykkens Blomst”.

[19] Henriette Collin d.æ.s barnebarn Stella Boye (1824-1927), datter af rektor ved Christianssand Katedralskole Mathias A. B. og Johanne, f. Birckner. Hun opholdt sig i Kbh. fra sommeren 1844 til slutningen af juli 1845 (BEC II 25).

[20] “Bellman” eller “Polskdansen paa Grönalund”, ballet-vaudeville i 1 akt. Musikken af H.S. Pauli (efter: Fredmans epistler). Opført 1. gang på Det kgl. Teater 3.6.1844.

[21] 1. sc. i Bournonvilles tekstbog (1844, 3) lyder således: “Amor og Bacchus, der have forvildet sig herop i Norden, søge et Ly mod Storm og Uveir. - Nisserne trøste dem, smedde Pile til Amor og vederqvæge Bachus med Punsch - de skilles som inderlige Venner.” A. havde selv brugt nissen i “Lykkens Blomst”.

[22] den ty. illustrator og litograf Otto Speckter (1807-71).

[23] boghandlerfirma i Hamburg.

[24] Dagbøger 17.6.1844: “Besøgt Speckter, som vil gjøre Billeder til den grimme Ælling” (II 389f., jf. BEC II 35f.). Tegningerne kom først i andet oplag af Petits oversættelse af “Neue Märchen” I, 1848, men allerede december 1845 udgav Kittler “Neue Märchen”. II. Aus dem Dänischen von H. Zeise. Mit 6 Bilder von Otto Speckter, Hamburg 1846.

[25] læseselskab med stort bibliotek og abonnement på aviser og tidsskrifter.



Noter til brev nr. 302:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 242-245.

[2] 17.6. rejste A. fra Hamburg og kom næste morgen til Bremen. Herfra fortsatte han d. 19. over Hannover til Braunschweig, hvor han ankom d. 21. To dage senere rejste han videre til Naumburg og d. 24. Weimar, hvor han opholdt sig til 1.7. Se Dagbøger II 391-403.

[3] friherre Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay (1811-89), gehejmereferandar, senere hofmarskal hos arvestorhertug Carl Alexander og teaterintendant i Weimar. A. havde i 1843 stiftet bekendtskab med ham under sit besøg i Oldenburg hos Eisendechers, idet faderen, statsminister i Oldenburg Wilhelm Ernst von Beaulieu-Marconnay (1786-1859) tilhørte von Eisendechers kreds. Lina von Eisendecher havde i øvrigt i et brev 1.6.1844 opfordret A. til at opsøge den unge Beaulieu, når han kom til Weimar (BEisendecher 108). Bekendtskabet udviklede sig til et livslangt venskab. A. flyttede ind hos Beaulieu 25.6., hvorfor brevet ikke kan være skrevet d. 24.

[4] A. var taget ind på byens berømte hotel “Der Erbprinz”.

[5] Carl Friedrich af Sachsen-Weimar-Eisenach (1783-(1828-)1853).

[6] arvestorhertug Carl Alexander (1818-(1853-)1901), gift 1842 med Sophie, f. prinsesse af Nederlandene (1824-97), datter af Villem II af Nederlandene (1792-(1840-)1849). A. blev præsenteret for Carl Alexander på jagtslottet Ettersburg nordvest for Weimar 26.6.1844 (Dagbøger II 399), og bekendtskabet udviklede sig til et venskab, der med afbrydelser pga. Treårskrigen samt spændinger før og efter krigen 1864 varede livet ud. Om A. og Carl Alexander se Louis Bobé: “H.C. Andersen og Storhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach” (1905), Anderseniana VIII 57-72. Deres brevveksling er trykt i “Mein edler, theurer Großherzog! Briefwechsel zwischen Hans Christian Andersen und Großherzog Carl Alexander von Sachsen-Weimar-Eisenach herausgegeben von Ivy York Möller-Christensen und Ernst Möller-Christensen”, Göttingen 1998.

[7] Dagbøger 18.6.1844: “Fru Eisendecher havde hver Dag ladet spørges om mig i de to første Hotteller, jeg var i eet af anden Rang, hun ventede mig ikke, var i Raadssalen, hvortil hun havde skaffet mig Billet [i forbindelse med senatorvalget i Bremen], jeg søgte hende flere Gange forgjæves, blev ærgerlig, var frygtelig kjed af opholdet her, havde Lyst at komme bort alt iaften; endelig Klokken efter 12 kom hun med en Frøken Birk, var meget elskelig; Faderen ellers endnu syg, jeg spiiste i Hotellet og daarligt [...] Efter Middag hos Fru Eisendecher og med hende om Aftenen hos en Veninde og drak Thee” (II 391).

[8] Karl Hartlaub kom sig dog og levede til 1874.

[9] 21.6. (Dagbøger II 395).

[10] Carl de Marées (1793-1865), faktor ved Fürstenberg porcelænsfabrikkens filial i Braunschweig. A. var blevet præsenteret for ham i 1840 af Vieweg (Dagbøger II 49) og tilbragte nu d. 22. sammen med ham (ib. II 395).

[11] Dagbøger 24.6.1844: “I Nat fik jeg at vide de to Damers Navn: Gluszszcewska fra Godset Kowicz ved Rava i Polen (nær Warskau) jeg forærede den unge Pige et Exemplar af mine Eventyr, en gammel Geistlig der gik til Frankforth, blev glad ved at høre hvem jeg var og trykkede min Haand” (II 397).

[12] justitsminister i Weimar Friedrich von Müller (1779-1849), Goethes fortrolige i hans sidste leveår (“Goethes Unterhaltungen mit dem Kanzler Fr. v. Müller”, hrsg. von Burkhardt, Stuttgart 1870).

[13] fødselsdag.

[14] siddeplads i parkettet, i modsætning til parterret, hvis pladser ikke var nummererede.

[15] “König und Pächter”, opera i 4 akter af den ty. komponist Joh. Chr. Lobe (1797-1881) til tekst af Biedenfeld. A. overværede urpremieren 24.6.1844.

[16] se brev 128.

[17] Ottilie von Goethe, f. von Pogwisch (1796-1872), enke efter J.W. v.G.s søn August. Siden 1839 opholdt hun sig mest i Wien, medens hendes moder og søster boede i Goethe-huset på Frauenplan.

[18] komponisten Walther von Goethe (1818-85) og digteren Wolfgang von Goethe (1820-83).

[19] da sønnesønnerne blev myndige, krævede de, at bedstefaderens samlinger ikke måtte være offentlig tilgængelige, og først efter Walther von Goethes død blev huset og samlingerne gradvist åbnede for offentligheden. Dagbøger 24.6.1844: “Fru von Grosz [...] ledsagede mig til Frøken Pogewitz [dvs. Ottilies søster Ulrike von Pogwisch (1798-1875)], der hvad Göthes Værelser angik var ganske Marmor, om at Nogen kunde komme der; dog i Haven vilde hun føre mig” (II 397).

[20] Amalie de Marées, f. Rammelsberg (1801-76), gift 1821 med Carl de M. Jf. Dagbøger 22.6.1844: “Fru de Marée sagde at hun ikke “verehrte” mig, men “liebte”; jeg trykkede hendes og Mandens Haand for dog at mildne det” (II 395).

[21] storhertugens lystslot, 4 km syd for Weimar, opført 1724-32.

[22] Maria Pavlovna, f. storfyrstinde af Rusland (1786-1859).

[23] Frederik af Hessen-Kassel (1820-84), broder til den senere dronning Louise og nevø til Christian VIII; han var gift med Nikolaj I’s datter Alexandra og gik derfor under navnet “Russerprinsen” i Kbh.

[24] Frederik Bielke (1780-1850), overhofmester og overstaldmester hos storhertuginden. Han var broder til kommandør August Bielke (1781-1846).

[25] jagtslottet Ettersburg 7 km nordvest for Weimar.

[26] A. husker forkert. Willem II døde som nævnt først i 1849!

[27] slararaffenstang, oversmurt med grøn sæbe, med præmier på toppen.

[28] Johann Peter Eckermann (1792-1854), bibliotekar hos storhertuginde Maria Pavlovna. Fra 1823 til Goethes død i 1832 havde han været dennes sekretær og daglige omgangsfælle; udgav 1836-48 “Gespräche mit Goethe in den letzten Jahren seines Lebens 1823-1832” og Goethes “Nachgelassenen Werke”.

[29] oversat under titlen “Zombi hat’s gemacht” af G.F. von Jenssen (“Märchen und Erzählungen für Kinder” von H.C. Andersen, Braunschweig 1839).

[30] A. rejste som nævnt først tirsdag 1.7.



Noter til brev nr. 303:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC I 3-6.

[2] 1.7. tog A. til Jena og næste dag videre til Altenburg.

[3] se brev 302 ovenfor.

[4] friherre Carl Olivier von Beaulieu Marconnay.

[5] storhertug Carl August af Sachsen-Weimar-Eisenachs (1758-(1815-)1828) mausoleum på kirkegården i Weimar, hvor Goethe og Schiller også er begravet. Besøget fandt sted 29.6. (Dagbøger II 402).

[6] jævnbyrdige.

[7] grevinde Caroline Egglofstein (1798-1868), hofdame hos storhertuginde Maria Pavlovna. Jf. Dagbøger II 401.

[8] Ettersburg. Se i øvrigt Dagbøger II 401f.

[9] Frederik Fabricius (1789-1873), sekretær ved Det Kongelige Bibliotek, viceprovst ved Regensen; var en kendt skikkelse i Studenterforeningen og forfatter til en række studenterkomedier.

[10] Henrik Stampe.

[11] den ty. komponist Heinrich Marschner (1795-1861), som A. havde besøgt i Hannover 20.6. (Dagbøger II 393). Han havde i 1836 dirigeret sin opera “Hans Heiling” i Kbh.

[12] klasse.

[13] prinsesse Augusta af Preussen, prinsesse af Sachsen-Weimar-Eisenach (1811-90), gift 1829 med prins Wilhelm (I) af Preussen.

[14] Alexander von Humboldt (1769-1859), ty. naturforsker, kammerherre hos kong Friedrich Wilhelm I af Preussen.

[15] gehejmeråd Wolff von Lüttichau (1786-1863), generalintendant ved Hofteatret i Dresden.

[16] på sin udenlandsrejse 1844 med sønnen William opholdt Oehlenschläger sig i Dresden 25.5.-17.6.; han opsøgte straks efter ankomsten Lüttichau (“Oehlenschlägers Erindringer”, IV, 1851, 194).

[17] A.L. Drewsens halvbroder, papirfabrikanten og politikeren J.C. Drewsen (1777-1851), gift 1828 med Emmy, f. Richter (1800-80). På rejsen havde de plejedatteren Laura Schiøtt med.

[18] 9.7.

[19] Tharandt, by i Sachsen, 12 km sydvest for Dresden.

[20] friherre Edmund von Beaulieu-Marconnay (1817-1900), officer.

[21] major Friedrich Anton Serre (1789-1863), stifteren af Schiller-lotteriet, gift med Friederike, f. Hammerdörfer (1800-72), hvis gods Maxen ved Pirna hver sommer var samlingssted for forfattere, kunstnere og musikere. Fru Serre havde fattet interesse for A. efter læsningen af “Nur ein Geiger” og familien omtales i Almanakker 10.12.1838: “I Theatret bragte Busch mig Hilsener fra Dresden fra Fru Serre, der har faaet mit Portræt” (31). På hjemrejsen fra Orienten lykkedes det ikke A. at træffe Serres (Dagbøger 2.7.1841). Under rejsen i 1844 var en visit 4.7. forgæves (Dagbøger II 406), men 5.7. noterer han: “Besøgt Fru Serre som indbød mig næste Fredag til Maxen” (ib. II 407). Han ankom 12.7. og blev til 18.7. I de flg. år frem til 1869 var han en hyppig sommergæst på Maxen. Om Serres se MLE I 284, 307f., II 135f., 186f.

[22] den meget produktive forfatterinde af digte, romaner og rejsebøger Ida Hahn-Hahn, f. von Hahn (1805-80), som efter sin skilsmisse fra grev Friedrich Hahn (-Basedow) levede i Berlin, Wien og Dresden eller var på lange rejser bl.a. til Orienten i 1843. Se i øvrigt MLE I 307-09.

[23] se Dagbøger II 406.

[24] 19.7. A. forlod dog først Dresden 21.7.



Noter til brev nr. 304:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC I 9-11.

[2] nr. 302 ovenfor.

[3] Ingeborg Mimi Collin (1837-43).

[4] stemme overens, harmonere.

[5] anerkendelse.

[6] i snævrere forstand.

[7] “Ahasverus”, som A. havde arbejdet på siden 1839. Den udkom først 1847 (se brev 228), men J.C. Hostrup havde allerede til A.s store harme skæmtet med den i “Gjenboerne” (9.3.1844).

[8] ordspil på jødernes stadige klageråb i Holbergs komedier: “Ach wai mir” (fx “Diderich Menschenskræk” 21. sc.).

[9] dat. 5.7.1844 (BEC I 6-9).

[10] Georg Carstensen (1812-57), Tivolis grundlægger og leder 1843-47.

[11] ordspil på russere og rutschebane.

[12] Christian Thyberg.

[13] Wilhelm Smidt (1801-84), bankier; 1840-48 leder af C.J. Hambro & Søns bankierforretning i Kbh., derefter medindehaver af firmaet Smidt & le Maire.



Noter til brev nr. 305:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 245-248.

[2] 9.7. rejste A. fra Dresden på en udflugt til Tharandt. D. 12. var han tilbage i Dresden og tog herfra til Serres gods i Maxen, hvor han opholdt sig til d. 18., hvor han vendte tilbage til Dresden. 21.7. fortsatte han til Leipzig, d. 23. til Halle og to dage senere ankom han til Berlin. Se Dagbøger II 408-19.

[3] attentatet blev forøvet af den tidligere borgmester i Storkow i Kurmark, Ludwig Tschech (1789-1844), der havde fået sin afsked i 1841. L.T. stod ved slotsporten, hvor han affyrede to skud med sin pistol. Det ene traf kong Friedrich Wilhelm IV (1795- (1840-) 1861) uden at såre ham, medens det andet strejfede dronning Elisabeths (1801-73) hat. L.T. blev henrettet 14.12.1844. Berlingske Tidende bragte først nyheden 1.8.1844.

[4] badested i Gmunden i Østrig.

[5] Tschechs datter (Berlingske Tidende Nr. 205, 1.8.1844).

[6] Henrik Steffens var siden 1832 professor i filosofi ved Berlins Universitet. A. kendte ham fra hans besøg i Danmark i anledning af Christian VIII’s kroning (Almanakker 2.7.1840) og var gæst hos ham om aftenen 26.7.1844, “hvor jeg traf Schelling og hans Datter, morede mig ikke” (Dagbøger II 419).

[7] først 28.7. var han til middag hos digteren Ludwig Tieck sammen med dennes broder billedhuggeren Christian Friedrich Tieck (Almanakker 132).

[8] den ty. filolog Jacob Grimm (1785-1863), der havde udgivet “Kinder- und Hausmärchen” (“Grimms Eventyr”) sammen med broderen Wilhelm 1812-14. Se i øvrigt Dagbøger II 419 og MLE I 338-40.

[9] mineralogen Christian Samuel Weiss (1780-1856), professor ved Berlins Universitet siden 1810.

[10] Chr. Molbech havde i 1843 udgivet “ Udvalgte Eventyr og Fortællinger” tilegnet brødrene Grimm. I samlingen var også optaget A.s “Den standhaftige Tinsoldat”.

[11] Chr. K.F. Molbech (1821-88) havde skrevet eventyret “Guldskoven” til faderens samling (“Udvalgte Eventyr og Fortællinger”, 1843, 397-409).

[12] i “Kinder- und Hausmärchen”, 5. udg., 1843 havde Wilhelm Grimm optaget eventyret “Die Erbsenprobe” (II,29) efter sønnen Hermanns mundtlige fortælling i den tro, at det var et ægte folkeeventyr. Han opdagede senere, at det var identisk med “Prindsessen paa Ærten” og fjernede det i 6. udg. 1850, “weil sie wahrscheinlich aus Andersen herstammt” (Johannes Bolte und Georg Polévka: “Anmerkungen zu den Kinder- und Hausmärchen der Brüder Grimm”, V, 1932, 29; Georg Christensen i “Danske Studier”, 1906, 169; Eventyr VII 25f.).

[13] oldforskeren C.C. Rafn (1795-1864).

[14] Chr. Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (1800-86).

[15] Elisabeth Schulin, f. Brown (1785-1851), enke efter lensgreve Sigismund S. (1777-1836) til Frederiksdal. Hun havde fire døtre. Hvem af dem, der er tale om, kan ikke oplyses.

[16] professor C.N. David og nevøen Harald David (1819-71), søn af Edvard Collins nære ven proprietær Aron David.

[17] 23.7. (Dagbøger II 417).

[18] oratoriet “Das Paradies und die Peri” (op. 50) var blevet opført 1. gang i december 1843. - Thomas Moore: irsk digter (1779-1852).

[19] “Märzveilchen”, “Muttertraum”, “Der Soldat” og “Der Spielmann” (op. 40).

[20] Livia von Frege, f. Gerhard (1818-91), gift 1836 med universitetsdocent, dr. jur. Waldemar von F. (1811-90).

[21] digteren og litteraturhistorikeren Robert Prutz (1816-72), bl.a. kendt som Holbergforsker. Middagen fandt sted 24.7. (Dagbøger II 418). p>



Noter til brev nr. 306:

[1] Add. 438 2º. Trykt i Stampe 115-116.

[2] er der et utrykt brev til Jonna Stampe ca. 22.8.1843?

[3] Henrik Stampe.

[4] Den Collinske Gård i Bredgade, hvorfra Jonas Collin flyttede i 1838.



Noter til brev nr. 307:

[1] Coll. Brevs.XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 249-250.

[2] Almanakker 25.8.1844: “Brev fra Rantzau med Indbydelse at komme til Dronning[en] paa Føhr, forstemt” (133). Brevet, dat. 20. 8. 1844 findes i Coll. Brevs. X.

[3] 31.8.

[4] brevet fra Henrik Stampe august 1844 synes ikke bevaret.

[5] “Lykkens Blomst” (se brev 297).

[6] Det kgl. Teater opførte “Kongen drømmer” 12. og 20.9.



Noter til brev nr. 308:

[1] NkS 3860, 4o (KB). Trykt i BHW I 369-373.

[2] 20.5.1844 (BHW I 366-68).

[3] Dagbøger 26.6.1844: “Nu førte den unge Hertug mig alene, (Eckermann var med) til et Sted i Haven hvor Göthe havde spillet i det Frie, og hvor alle Weimars berømte Mænd havde skrevet deres Navn, een Side af Træet var beklædt med Bark, der begyndte at voxe fast, Lynilden havde her slaaet ned, Jupiter havde ogsaa vilde skrive sit Navn. Derpaa gik vi til et smukt Bøgetræ og rundt om Haven; det var koldt Efteraars Veir” (II 400).

[4] storhertug Carl August i hvis regeringstid Wieland, Goethe, Herder og Schiller boede i Weimar.

[5] Johann Georg Kohl (1808-78), ty. geograf og rejsende; var 1828-34 huslærer i Kurland og berejste store dele af Rusland; bosatte sig derefter i Dresden og besøgte de fleste europæiske lande; skrev en lang række populære rejsebøger bl.a. “Reisen in Südrussland” (1841).

[6] Krim.

[7] lat., mærkeligt nok.

[8] Dagbøger 13.7.1844: “Fru Serre har, grebet af Spillemanden lovet at tage sig et musikalsk Geni, man bragte hende to Drenge, den ældste er alt i Conservatoriet i Leipzig, den yngste spillede for os; han har gode Øine og hedder Henrik” (II 411). Jf. i øvrigt MLE I 284, hvor A. fortæller, at det var Clara Schumanns fader, Friedrich Wieck, klaverlærer i Dresden, der udpegede de to drenge: Karl August Riccius (1830-93), der 1844-46 var elev på Musikkonservatoriet i Dresden, og som blev violinist og komponist samt kgl. Musikdirektor i Dresden, og broderen Heinrich (1831-63), der blev cellist.

[9] den ty. sangerinde Julie Charlotte Veltheim (1803-73) (se brev 128). Jf. i øvrigt Dagbøger II 410 og Album 127.

[10] forfatterinden Bettina von Arnim, f. Brentano (1785 -1859), søster til digteren Clemens Brentano (1778-1842) og enke efter digteren Achim von Arnim (1781-1831): blandt hendes mest kendte bøger er “Goethes Briefwechsel mit einem Kinde” (1835) og den socialpolitiske “Dies Buch gehört dem König” (1843). A. traf hende 28.7. hos juristen Friedrich Karl von Savigny (1779-1861), preussisk minister for lovgivning 1842-48, der var gift med Kunigunde, f. von Brentano (1780-1863). Mødet er i øvrigt beskrevet i MLE I 309f.

[11] “Clemens Brentanos Frühlingskranz aus Jugendbriefen geflochten” (1844).

[12] Maximiliane (1818-94), Armgard (1821-80) og Gisela (1827-89).

[13] Charlotte Marie Louise Adeler, f. von Warnstedt (1787-1868), enke efter amtmand over Travendal, Reinfeld og Rethwisch Amter baron Chr. Lente A. (1784-1844).

[14] om besøget på Føhr se Dagbøger II 422-35, MLE I 312-19 og Kai H. Thiele: “En følsom Rejsende. H.C. Andersen på Før” (1958). Rejsen fra Flensborg til Dagebøl og besøget på Halligerne er i øvrigt udnyttet i 2. del af “De to Baronesser” (1848).

[15] 30.8. og 8.9.

[16] 31.8. var de på udflugt til Oland (Halligerne) og 7.9. til Amrum med det kgl. dampskib “Kiel”.

[17] Halligerne består af 13 små øer syd for Føhr og Amrum.

[18] Nordsøen.

[19] gennem mange år troede A., at hans første ankomst til Kbh. fandt sted 5.9.1819. Således hedder det i Levnedsbog: “Mandagmorgen den 5te September 1819, just den Dag Theater-Saissonen begyndte, saae jeg Kjøbenhavn første Gang” (50f.). Fejlen gik igen i såvel de biografiske skitser, han leverede oplysninger til som i MeE 31. Endnu så sent som i manuskriptet til MLE findes den, og den blev først rettet i korrekturen, hvilket i øvrigt havde til følge, at fejringen af 25årsdagen og samtalen med kongen i MLE I 319 er henlagt til 6.9.1844.

[20] A. udelader her sidste del af samtalen, jf. Dagbøger 5.9.1844: “jeg følte at her var Leilighed til at bede om mere, men det var min Følelse imod; han sagde da, “kan jeg nogen Tid være Dem til Gavn med at fremme Deres Litterære Virksomhed, saa kom til mig!” jeg takkede og sagde at jeg øieblikkelig intet havde at bede om” (II 431; sml. BEC II 15 og BIngemann I 195). 7.4.1845 benyttede han sig af kongens tilbud: “Var hos Kongen, som tillod mig et Ønske, jeg bad om mine 400 Rdlr forøget og han lovede det” (Almanakker 148). Ved kgl. resolutioner af 11. og 24.4.1845 bevilgedes A. derefter en forhøjelse med 200 rdlr. årligt, således at hans samlede statslige understøttelse udgjorde 600 rdlr. Se i øvrigt MLE I 482.

[21] A., der i 1842 havde stiftet bekendtskab med hertugparret under et besøg på Gisselfeld hos hertugindens moder, lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe (se brev 270) var allerede tidligere blevet inviteret til at tilbringe en jul på Augustenborg af hertuginden, og hertugen indbød ham til et sommerbesøg. Det blev dog ikke til noget, og med grevindens død i 1843 ophørte forbindelsen. Imidlertid traf A. 31.8.1844 på promenaden i Wyk hertuginden og de tre døtre Louise Augusta (1824-72), Caroline Amalia (1826-1901) og Henriette (1833-1917). Hertuginden gentog sin indbydelse (Dagbøger II 425), og 1.9. blev han under en frokost hos dronningen “igjen udtrykkelig indbudt til Augustenborg” (ib. II 429). 9.9.1844 forlod han Føhr og kom via Flensborg og Sønderborg til Augustenborg 11.9., hvor han var hertugparrets gæst til 29.9. Se BJC I 254-59, MeE 153, MLE I 319f. samt Anderseniana 2. rk. II,1 25-32 og IV,1 1-22.

[22] skålen udbragtes af stadssekretær i Lüneburg, dr.jur. Rudolf Christiani (1797-1858), som A var meget sammen med på Føhr. I A.s fravær takkede fuldmægtig i Overhofmarskallatets Bureau Henning Sally (1808-65) for skålen (Dagbøger II 434).

[23] Dagbøger 19.9.1844: “Hertuginden læst Brev fra Kongen skrevet paa hans Geburtsdag [18.9.], det glædede ham at Dagene paa Føhr fortsattes ved Andersen og Kellermann [dvs. cellisten Chr. K.]. Dronning[en] lod mig sige at flere Tydskere havde takket hende fordi de havde faaet mig at see paa Føhr” (II 441). A. overdriver altså, når han taler om “alle fremmede Tydske”.

[24] Ludvig Holberg: Uden Hoved og Hale”, 1. akt, 5. sc. Pigen farer hjem fra Bloksbjerg St. Hans Dag om morgenen på et bryggerkar besmurt med heksesalve; på vejen springer det behændigt over en bæk, “saa at Pigen maatte lee og sagde: Det var et Fandens Spring af et Bryggerkar” (“Comedierne”, Festudgaven ved Carl Roos, II, 1922, 165).

[25] Almanakker 1.10.1844: “Vesitter” (135).

[26] Christian Wulff havde været trediekommanderende på fregatten “Thetis” i sommeren 1844. “Thetis” havde sammen med to andre skibe udgjort den danske Middelhavseskadre, der skulle understøtte generalkonsul J.A. Carstensen i dennes forhandlinger med sultanen af Marokko om afskaffelsen af den årlige tribut, som Danmark havde betalt siden 1767. “Thetis” var tilbage i Kbh. 8.10. og 12.10. noterer A. i Almanakker: “Chr W kommet” (136).

[27] på hertugindens fødselsdag 22.9. indledtes de årlige 3-dages væddeløb på Augustenborg. Ved løbenes afslutning 24.9. var der taffel i hertugens telt. Efter at A. havde udbragt en skål for hertugparrets døtre på vers, “udbragte Hertugen her en Skaal for de Danske her var tilstede og at i hans Huus vare de hjerteligt velkomne, at her taltes begge Sprog og ved denne Skaal vilde han især fremhæve, den, som havde hædret dette Sprog og som var ham en kjær Gjæst og som han haabede at see igjen næste Aar til sit Sølvbryllup, han som havde glædet ham og hans i sit Sprog at læse sine smukke Digtninger & - Digteren Andersen og at han ønskede at han maatte sige sine Landsmænd hvorledes hans Huus og dets Følelser var i denne Brændings Tid & - Jeg følte Taarerne løb mig ned af Kinderne” (Dagbøger II 447).

[28] dat. 26.9.1844 (BCA 9-11).

[29] “Lykkens Blomst”.

[30] Almanakker 10.10.1844: “Fru Heiberg foreslaaer at en Dandserinde faaer Kirstens Rolle og ikke hun. Lynende vred! - Lyst at forlade for altid Danmark” (136).

[31] Almanakker 29.10.1844: “Thiele fortalt om mit Billed i Dresden hvor Spaakonen spaaer” (137). Episoden var kendt i Tyskland fra G.F. Jenssens indledning til “Nur ein Geiger”, 1838, XXI. Se i øvrigt T.-J. 195, 205f.

[32] “Gioacchino”, romantisk drama i 4 akter af H.P. Holst, med musik af H. Rung og dans af August Bournonville; opført 1. gang på Det kgl. Teater 12.10.1844; gik 25 gange frem til 14.4.1847. Hovedpersonen er Joachim Murat (1767-1815), konge af Neapel.

[33] “Kirsten Piil”, romantisk ballet i 3 akter af August Bournonville, musikken af Edvard Helsted; opført 1. gang på Det kgl. Teater 26.2.1845.

[34] cand. jur. Johannes Oehlenschläger (1813-74), søn Adam Oehl., fik 1844 embede som konstitueret toldforvalter i Sorø.

[35] skuespil af den østrigske digter Friedrich Halm (pesud. for friherre F.J. von Münch-Bellinghausen) (1806-71).

[36] Almanakker 26.10.1844: “Kongen af Preusen ventet, han kommer ikke” (137).



Noter til brev nr. 309:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i BCA 22-24.

[2] trykt i BCA 18-21.

[3] A. dedicerede som nævnt den ty. oversættelse af “Ahasverus” (“Gesammelte Werke” 29-30, Leipzig 1847) til Carl Alexander.

[4] prins Carl August af Sachsen-Weimar-Eisenach (1844-94).

[5] “Den grimme Ælling”.

[6] “De to Baronesser”. A. realiserede ikke ideen om at henlægge en del af handlingen til Ettersburg.

[7] “Nøkken”, opera i 1 akt. A. skrev teksten på opfordring af komponisten Henrik Rung og indleverede den til Det kgl. Teater 18.3.1845, hvor den blev antaget efter Heibergs forbeholdne censur 19.3.1845 (trykt i “Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg” ved Morten Borup, III, 1949, 103f., jf. Almanakker 25.3.1845). 17.5. sendte A. teksten til Rung (Almanakker 151). Under et ophold på Nysø foretog han mindre rettelser 5. og 6.6. (ib. 152) og sendte den retur til Rung 28.6. Imidlertid opgav denne at komponere musikken omkring årsskiftet 1845-46 (BEC II 44,50), og et forsøg på at interessere Niels W. Gade for opgaven mislykkedes. Teksten blev derefter henlagt, indtil Franz Gläser satte den i musik. “Nøkken” blev opført 1. gang på Det kgl. Teater 12.2.1853 (Almanakker 214f.: “Nøkken første Gang [...] optaget uden nogen Mishag”) men gik kun 7 gange. Teksten udkom 23.2.1853. Se i øvrigt MLE II 145 og Hetsch 68-71.

[8] dat. 5.-13.11.1844 (BCA 16-18).

[9] se brev 302 ovenfor.

[10] “Maurerisches Herders Album”, Gedänkblätter an den Bundesbruder Johann Gottfried Herder zur Erinnerung an die Feier seines 100-jährigen Geburtstages, am 25. August 1844, hrsg. von Heinrich Künzel, Darmstadt: R. von Auw, 1845, XII. Heri artiklen “Aufruf zur Errichtung eines Standbildes für Johann Gottfried von Herder von Weimar” p. 41-45.



Noter til brev nr. 310:

[1] NkS 3860, 4o (KB). Trykt i BHW I 374-375.

[2] Chr. Wulff boede i 1845 i Amaliegade 135 (nu nr. 41).

[3] ital.: den fremmede, udlændingen. Titel på Bellinis opera (1828), der i J.L. Heibergs oversættelse opførtes under titlen “Den Ubekjendte” på Det kgl. Teater 1. gang 4.12.1834.

[4] Almanakker 7.4.1845: “Faaet fra Fru Zahrtmann Morning Cron: med Roes over min Improvisator” (148). 24.4.: “Glimrende Anmældelse i the Athenæum af min Improvisator” (149). Den eng. forfatterinde og oversætter Mary Howitt, f. Botham (1799-1888) havde i vinteren 1844-45 oversat “Improvisatoren” til engelsk efter den ty. udgave og dermed introduceret A. i England. Den udkom i februar 1845 på Richard Bentleys forlag i London under titlen “The Improvisatore, or, Life in Italy” og blev en stor succes (MLE I 199, Bredsdorff 42f.). Om anmeldelsen i “The Atheneum”, Nr. 906, 8.3.1845, 235-37 og Nr. 907, 15.3.1845, 263 se Bredsdorff 428-29. Anmeldelsen i “The Morning Chronicle” stod i Nr. 23531, 28.3.1845.

[5] i 1844 blev en russisk oversættelse af “Improvisatoren”, foretaget efter den svenske udg., offentliggjort i tidsskriftet “Sovremennik” sammen med “Metalsvinet” og kapitlet “Liszt” fra “En Digters Bazar” i en oversættelse af J.K. Grot, der var professor ved universitetet i Helsingfors 1842-51. Se Anderseniana 1987 6f.

[6] Wilken Hornemann (se brev 128) deltog 1844-45 som overskibslæge på krigsdampskibet “Hekla”s togt til Middelhavet (BJC I 238), hvor man bl.a. besøgte Lissabon.

[7] den portugisiske dronning Maria II da Gloria (1819-(1833-)1853).

[8] besøget i Holsten blev opgivet på grund Conrad Rantzau-Breitenburgs sygdom; han døde 3.8.1845 i Wiesbaden.

[9] A. nåede i juli 1846 frem til Vernet i Sydfrankrig ved den spanske grænse, men måtte opgive besøget i Spanien pga. varmen. Han kom først dertil i 1862.

[10] Oehlenschläger vendte 11.5.1845 hjem til Kbh. med dampskibet fra Kiel efter en mere end et år lang rejse til Tyskland, Østrig, Belgien og Holland sammen med sønnen William.

[11] lyrisk drama i 1 akt af Henrik Hertz. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 5.4.1845 med fru Heiberg og Michael Wiehe (1820-64) i hovedrollerne. A. så stykket, der blev en stor succes, 5.4.: “Seet Kong Renées D: stort Bifald” (Almanakker148). Stykket fremkom anonymt; først ved 5. opførelse 16.4. vedkendte Hertz sig forfatterskabet.

[12] lystspil i 5 akter af Thomas Overskou. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 22.4.1845. A. overværede premieren (Almanakker 149).

[13] “Den nye Barselstue”, lystspil i 1 akt af H.C. Andersen. Almanakken afspejler den anonymitet, som A omgærdede stykket med endog helt privat frem til 1854, da han optog det i “Samlede Skrifter” 1. udg. 24.1.1845 noterer han: “Endt - “ (144). 27.1.: “Indleveret -“ (ib.). 30.1.: “H. [dvs. J.L. Heiberg] læst ant[aget]” (ib.; Heibergs censur er trykt i “Breve og Aktstykker vedrørende Johan Ludvig Heiberg" ved Morten Borup, III, 1949, 102f.). 24.3.: “D ansat, forundret” (147). Førsteopførelsen fandt sted på Det kgl. Teater 26.3.1845. Almanakker 26.3.: “ spændt. Den - stormende Bi[fald]” (147). Stykket udkom (uden forfatternavn) 13.4.1850. Det gik 14 gange i første sæson og blev indtil A.s død spillet i alt 61 gange på Det kgl. Teater. Se i øvrigt MLE I 324f.



Noter til brev nr. 311:

[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BJC I 260.

[2] Almanakker 19.5.1845: “Klokken 1 ½ i Nat Brev fra Collin at hans Kone laae for Døden, jeg løb derud, men var nær segnet om paa Torvet, skrækkelig Kamp at naae derud; fortumlet i Hovedet. - Løfte. - Kom hjem henimod 3, sov ikke, løbet hele Dagen frem og tilbage; hun ligger stille hen” (151). 20.5.: “Bestandig gaaet til Collins” (ib.). 21.5.: “Henimod 12 Middag døde Fru Collin” (ib.). 22.5.: “Reenskrevet mit Digt over hende” (ib.). 26.5.: “Fru Collin begravet, jeg gik med Carl Boye” (ib.).



Noter til brev nr. 312:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 260-262.

[2] Almanakker 1.6.1845: “Klokken 6 med Dampskibet Caroline Amalie til Kallehave, kjørt til Nysø” (152).

[3] se brev 311 ovenfor.

[4] Severin From (1828-95); var vokset op i Nakskov som søn af en fattig murersvend og havde bl.a. været skriver hos forvalteren på Sæbyholm, men drømte om at blive digter og havde 31.5. sendt et brev og prøver på sin poesi til A. der anbefalede ham til Jonas Collin (utrykt brev i Coll. Brevs. VII, jf. Almanakker 151). Collin skaffede ham en understøttelse på 100 rdlr. årlig, ligesom han fik friplads på Nykøbing Katedralskole for at læse til student. Han blev dog hverken student eller digter, men embedsmand, først assistent, senere bogholder og kasserer ved Fængselsvæsenet og endte 1890 som inspektør ved Tugt- og Forbedringshuset på Christianshavn.

[5] Henriette Collin d.æ.s nevø Severin Bindesbøll (1798-1871), cand. theol 1821, sognepræst i Nakskov 1838, biskop i Aalborg 1851, i Lolland-Falsters Stift 1856. Bindesbøll havde kendt From lidt fra skolen, lånt ham bøger og skaffet ham lidt afskrivningsarbejde.

[6] Em. Bærentzen & Comp.s lithografiske Institut udgav 1842-45 “Dansk Pantheon. Et Portrætgalleri for Samtiden”. Stifteren, maleren og litografen Em. Bærentzen leverede selv indtil 1845 de fleste af portrætbladene. A. havde siddet for Bærentzen 10. og 15.5.1845 (Almanakker 150).

[7] Fr. Chr. Dankwart (1782-1856), direktør for Det udenlandske Departement.

[8] Otto Speckter havde i et brev 3.5.1845 fortalt A., at han ville litografere hans portræt efter et daguerreotypi til brug for et hans af hans værker - det viste sig at være Fr. Petits oversættelse af Fodreisen: “Abenteuer und Märchen einer Neujahrsnacht” (1846) - men han måtte have et ordentligt billede at arbejde efter. 16.5. svarede A., at han ville sende ham Bærentzens portræt (T.-J. 237).

[9] det skete 8.6. (BEC II 18-20).



Noter til brev nr. 313:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC II 20-22.

[2] 15.6.rejste A. fra Nysø til Bregentved, hvor han opholdt sig til 24.6.

[3] dat. Rungstedlund 5.6.1845 (BEC I 17-18).

[4] 31.5.1845 (jf. BEC II 16).

[5] Henriette Collin d.æ.

[6] Almanakker 10.6.1845: “Heftig Strid med Baronessen; Havblik ovenpaa” (152). 14.6.: “Ved Frokosten Baronessen irriterende værre og værre. Husk aldrig at komme her under dette Regiment” (ib.). 15.6.: “Sovet slet, galdeagtig syg [...] Klok 12 skulde jeg afsted da kom Frøken Morgenstjerne, Baronessen nødt mig til at blive til Kl 6; sagt hende at jeg ikke kom mere til Nysø at blive, hvor utaalelig hun var; skildtes venligt ad Kl 6. Kom 9 til Bregentved; mit Blod endnu i Bevægelse” (ib.).

[7] Pomare IV (1818-(1827-)1877), dronning på Tahiti (dvs. Selskabsøerne, ikke Venskabsøerne), spillede 1843 en storpolitisk rolle, da hun med støtte fra den eng. konsul Pritchard, trodsede den franske admiral Dupetit-Thouars forsøg på at gøre øen til et fransk protektorat. Det truede en overgang med fransk-engelsk krig, men da de to lande kom til enighed, måtte hun 1847 opgive kampen for sin uafhængighed og regerede til sin død som skyggedronning. Jf. i øvrigt A.s lystspil “Hr. Rasmussen”, 1 akt, 4. sc. (udg. 1913, 23).

[8] kammerherre P.H. Classen (1804-86), direktør for Det Classenske Fideicommis; gift 1828 med Clara Charlotte, f. Scheel (1809-98). Parret boede om sommeren på Corselitze, hovedgård under Det Classenske Fideicommis. A. var blevet indført hos Classens af Emil Hornemann (Almanakker 6.2.1844).

[9] citat af Brighellas vise “Bort fra Byens snævre Mur” i “Ravnen”, 2. akt, 1. sc. (1832, 25-26 (SS XI 396).

[10] brevet fra Jenny Lind, dat. 17. 6. 1845 findes i Coll. Brevs. IX.

[11] i forbindelse med det skandinaviske studentermøde i Kbh. 23-28.6.1845.

[12] Mimi Collin (1842-55), datter af Edvard og Henriette C.

[13] A. sendte sine breve ind med guvernanten Frederikke Wilhelmine Paap (1813-52).



Noter til brev nr. 314:

[1] Holger Laage-Petersens Samling ms. 94 (KB). Trykt i Eisendecher 147-149.

[2] Lina von Eisendecher tilbragte somrene på Helgoland, der indtil 1814 havde været dansk.

[3] 25.8.-31.8.1845 var A. gæst på Bregentved.

[4] A. var indbudt til det augustenborgske hertugpars sølvbryllup 18.9.1845 men udsatte i et brev til hertuginde Louise Sophie af Augustenborg 9.9. (BfA II 119ff.) besøget under henvisning til problemer med at sætte hans forestående udenlandsrejse i forbindelse med festen. De i MLE I 332 refererede politiske overvejelser, at han helst ville “undgaae at være Vidne til mulige Ord eller Yttringer, der kunde komme i Collision med min Danskhed”, må tages som en efterrationalisering på baggrund af Treårskrigen. Se i øvrigt Anderseniana 2. rk. IV,1 1-22.

[5] “De to Baronesser”. A. havde allerede fået ideen til romanen i 1843 (BIngemann I 186), men planen begyndte dog først at tage egentlig form efter A.s besøg på Føhr i september-oktober 1844, hvor han var på udflugt til Oland og Amrum og læste J.C. Biernatzkys novellesamling “Die Hallig oder die Schiffbrüchigen auf dem Eiland in der Nordsee” (1836) (Dagbøger II 429). Under det efterfølgende ophold på Augustenborg arbejdede han videre med planerne (Anderseniana 2. rk. IV,1 9), men der kom dog først gang i arbejdet for alvor i vinteren 1846-47. Rejsen til England i sommeren 1847 og fuldførelsen af “Ahasverus” forsinkede imidlertid færdiggørelsen. Først under et ophold på Glorup i maj 1848 kunne A. tænke på at slutte arbejdet (BIngemann I 223) efter at den samtidig havde fået sit endelige navn (Dagbøger 22.5.1848). Romanen blev endelig afsluttet under et ophold hos Ingemanns 26.6.1848 (Dagbøger III 292) og udkom først på engelsk 28.9.1848 og siden på dansk 25.11.1848.

[6] Theodor von Wedderkop (1802-87), f. i Sverige, men gik i skole i Helsingør, efter studier i Kiel og Göttingen blev han jurist og siden dommer, til sidst i Overapellationsretten, i Oldenburg. Han besøgte A. 10.8.1845 (Almanakker 156).

[7] 4.3.1845 havde festkomiteen opfordret A. til at skrive en sang ved afsløringen af Thorvaldsens og Hetsch’s monument for Frederik VI på Slotsholmen ved Skanderborg Kirke. Han efterkom opfordringen med “Sang ved Afsløringen af Mindestøtten for høisalig Kong Frederik den Sjette” (trykt i “Berlingske Tidende” Nr. 182, 1.8.1845; optrykt i “Digte, gamle og nye”, 1847, 69f. (SS XII 115f.)), hvortil J.P.E. Hartmann (der også bidrog med “Skanderborg Festmarsch”) komponerede melodien. Festen i Skanderborg og modtagelsen i Aarhus er skildret i MLE I 328f. Se i øvrigt L. Thane: “Skanderborgs Historie”, Skanderborg 1908, 119-26.

[8] Almanakker 2.8.1845: “Seilet med Hertha, som frit førte Sangforeningen hjem [...] Tordenveir og Skybrud, afsted 6½, kom hjem Kl 8 Aften gik til Collins” (155).

[9] det kan ikke oplyses, hvilken sang, det drejer sig om.

[10] Almanakkker 24.8.1845: “Kjørt i Skoven, indbudt af Sangforeningen, først paa Eremitagen, saa til File Møllen, spiist paa Fortunen, 10 Personer paa een Vogn; J Lange, W Oxholm, W Schmidt, Tholstrup, jeg vi væltede i en Grøft, tog ingen Skade; kom til Kjøbenhavn 12½! Sov ikke hele Natten” (156f.).

[11] A.W. Moltke var født 25.8.1785.

[12] “Landet fundet og forsvundet”. Et nordisk Heltespil (1846).

[13] “Ulla skal paa Bal. En bellmansk Situation” (1845).

[14] se brev 261.

[15] “Slottet ved Rhinen” (1845). Se i øvrigt brev 314 og 315 nedenfor.

[16] “Nogle Bemærkninger med Hensyn til Digteren H.C. Andersens Poesie” (“Dansk Ugeskrift”, udg. af J.F. Schouw, 2. Række, Nr. 197, VIII, 1846, 261-76).

[17] “Kong Reneés Datter”.

[18] H.C. Lumbye (1810-74), dirigent i Tivoli 1843-72 og komponist til polkaer, valse og galopper bl.a. “Champagnegaloppen”.



Noter til brev nr. 315:

[1] Coll. Brevs. XVII (KB). Trykt i BIngemann I 204-205.

[2] dat. 28.8.1845 (BIngemann I 200-03).

[3] se brev 314 ovenfor.

[4] skomagersvend Anders Hansen (Traes) (ca. 1751-1827); se Levnedsbog 21, 27; MLE I 29, 34f. samt G.L. Wad: “Om Hans Christian Andersens Slægt”, Odense 1905, 5f..

[5] om Hans Andersens sidste sygdom og død 26.4.1816 se Levnedsbog 30f. og MLE I 40f.

[6] om A.s livsvarige frygt for at blive sindssyg se henvisninger i Dagbøger XII 266.

[7] først 2.3.1846 udnævntes Hauch til professor i nordisk sprog, oldtidsvidenskab og litteratur ved universitetet i Kiel.

[8] sml. “Et godt Humeur” (Eventyr II 240.3-4).

[9] Almanakker 21.9.1845: “Jenny Lind ventet, over 1000 Mennesker paa Tolboden hun kom ikke” (158). 25.9.: “Jenny Lind kommet; fulgt hende fra Theatret” (ib.). Hendes ophold varede til 22.10.1845. Foruden ved koncerter 30.9., 10. og 16.10. sang hun også hovedpartierne i Bellinis “Norma” (28.9., 3. og 5.10.) og i Donizettis “Regimentets Datter” (8. og 15.10.) på Det kgl. Teater. Se MLE I 297ff.



Noter til brev nr. 316:

[1] Coll. Brevs. VI. Trykt i BtA 214-218.

[2] Første Deel, Nittende Kapitel (“Samlede Romaner og Fortællinger” IV, 1874, 173ff.).



Noter til brev nr. 317:

[1] Coll. Brevs. XV (KB). Trykt i BEC II 31-33.

[2] 31.10. forlod A. Kbh. og kom efter overnatning i Roskilde til Glorup næste dag,, hvor han opholdt sig til 10.11. Besøget er beskrevet i Dagbøger III 1-5.

[3] Graasten. Blandt hertugen af Augustenborgs besiddelser var også Graasten Slot.

[4] synes ikke bevaret.

[5] grev Gebhard Moltke-Hvitfeldts kusiner Elisabeth (1782-1864), klosterfrøken i St. Johannis Kloster ved Slesvig, og hendes søster Charlotte Raben (1791-1873).

[6] sml. Dagbøger 6.11.1845.

[7] Laurentius Robert Winther (1811-77), godslæge på Glorup 1840, læge i Slagelse 1871.

[8] i Oehlenschlägers “Erik og Abel” hedder det i Eriks slutningsmonolog i Første Handling (“Poetiske skrifter” udg. af F.L. Liebenberg, VII, 1858, 222):

Der maner Intet dog saa tryllerisk
De svundne Dages Følelser tilbage,
Som Blomsterduft og gamle Melodier!

[9] 12.11.

[10] ordspil på æblesorten “Gravensten” (Gråstenæbler) og hertugfamilien på Graasten.

[11] et brev fra P.L. Møller til A. november 1845 synes ikke bevaret.



Noter til brev nr. 318:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i Anderseniana 2002 58-60.

[2] Anna Lind (1843-1915), datter af Louise og Wilkens L.

[3] Ingeborg Lind (1841-1924), datter af Louise og Wilkens L.

[4] dat. 16.12.1845 (BJC I 273-76).

[5] Jenny Lind kom 31.10.1845 til Berlin, hvor hun fra 9.11. til 2.4.1846 optrådte 28 gange.

[6] tilskyndet af Felix Mendelssohn-Bartholdy, der ledede Gewandhaus-koncerterne i Leipzig havde Jenny Lind havde allerede optrådt 4. og 5.12.

[7] om denne kan intet oplyses.

[8] om denne kan intet oplyses.

[9] Carl Theodor Arnemann (1804-66), ty. grosserer og konsul i Nienstädten ved Altona, hvor Jenny Lind boede i slutningen af oktober 1845.

[10] “La Fille du Régiment”, opera af den ital. komponist Gaëtano Donizetti til tekst af Vernoy de Saint-Georges og Bayard. J.L. havde optrådt i titelrollen under sit gæstespil på Det kgl. Teater 8.10.1845.

[11] jf. brev fra Edvard Collin 19.7.1845: “Emil Hornemann har en stor Plan for: til næste Eftersommer at foretage en 3 Maaneders Reise for at lufte sig og sine Søstre, Rose, Mille og Marie, til Wien, Venedig, Mailand [dvs. Milano], Schweitz, Paris og hjem; derpaa kan kun anvendes 2000 Rd. Det vil blive noget for Dem at snakke om med ham, og hvor De for et taknemmeligt Publicum kan udvikle Dem som routineret Reiser” (BEC II 26).

[12] den belgiske violinist François Prume (1816-49) havde gæstet Kbh. i 1840-41 og 1845, hvor han gav koncerter på Det kgl. Teater. A. havde dog ikke hørt ham ved disse lejligheder.

[13] den ungarske pianist og komponist Franz Listz (1811-86) havde gæstet Kbh. i sommeren 1841, medens A. var på sin rejse til Orienten. Han havde dog hørt ham i Hamburg i november 1840 (jf. “En Digters Bazar” (R&R VI 10ff.).

[14] storhertug August af Oldenburg (1783-(1829-)1853) og hans to børn Friederike (1820-91) og Peter (1827-(1853-)1900).

[15] jf. Dagbøger 6.12.1845.

[16] A. var gæst hos storhertugen 3.,5. og 6.12.

[17] dat. 9.12.1845 (BJC I 273).

[18] Louise Linds kusine Marie Hornemann (1823-53), datter af J.W. H.

[19] botanikeren F. Liebmann (1813-56). Parret blev gift i 1846.

[20] Henriette Collin d.æ.s. barnebarn Gottlieb Boye (1819-45), landbrugslærer, søn af Casper Johs. B. og Marie, f. Birckner. Han døde 1.12.1845.

[21] se brev 135.

[22] “Mulatten” blev først opført 25.5.1845 (19. gang).

[23] Johan Anton Pätges (1807-83) spillede Palème og Nathalia Ryge (1816-95) Eleonore.

[24] if. Anderseniana 2002 93 “Nye Eventyr”. Tredie Samling, men da denne allerede udkom 7.4.1845, dvs. førA.s afrejse, og han derfor næppe kan have været uvidende om denne udgivelse, kan der næppe være tale om betaling for dette hæfte, eftersom A. samtidig skriver, at de eventuelt ikke er udkommet. Hvad han derfor hentyder til er uklart.