Noter til brev nr. 201:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Bremer I 456-458.

[2] A. havde mødt Fredrika Bremer ombord på dampskibet under sejlturen til Stockholm i sommeren 1837 (se brev 198).

[3] Birgitta Charlotte Bremer, f. Hollström (1777-1855).

[4] Hedda Bremer (1803-37) døde 29.9.1837. (Burman 153)

Noter til brev nr. 202:

[1] Coll. Brevs. VII. Trykt i BtA 200-202.

[2] ”Kun en Spillemand”, som udkom 22.11.1837 med en tilegnelse til Carsten Hauch og B.S. Ingemann.

[3] en sådan blev aldrig til noget, se brev 208.

[4] ”Kun en Spillemand” blev anmeldt i ”Dagen” Nr. 284, 29.11.1837.

[5] rigsgreve Conrad Rantzau-Breitenburg (1773-1845), fra 1806 besidder af hovedgården Breitenburg, 4 km øst for Itzehoe i Holsten. Blev efter studier i Kiel 1802 medlem af Landbokommissionen i Slesvig, 1814 af kommissionen til hertugdømmernes genbesættelse og reorganisation, 1826 rejseledsager for prins Frederik (VII) under dennes rejse til Syden, 1828 overskænk og 1831 gehejmestatsminister uden særlig portefølje. Var skønt holstener og udpræget aristokrat særdeles loyal overfor den danske konge og kendt som kunstmæcen; hjalp bl.a. Thorvaldsen. A. havde gjort grevens bekendtskab i sensommeren 1837. If. et brev til Henriette Hanck 20.9.1837 sendte Rantzau-Breitenburg ham en venlig hilsen efter at have læst “Improvisatoren”. A. kvitterede for hilsenen ved at sende “O.T.”, og et par dage senere lod greven forespørge, hvornår A var hjemme, idet han ville aflægge ham en visit. A. gik i stedet selv til Rantzau-Breitenburg, som modtog ham venligt og indbød ham til frokost, hvorunder de snakkede om mulighederne for en understøttelse. Greven inviterede ham desuden til Breitenburg i sommeren 1838 (BHH 198). Besøget blev dog først realiseret i 1840 og gentaget 1843 og 1844 (MLE I 213).

[6] nogenlunde.

[7] Citat fra Goethe, men hvor. Se Goethekonkordans på læsesalen.

Noter til brev nr. 203:

[1] Coll. Brevs. IX (KB). Trykt i BIngemann I 137-139.

[2] i nordisk mytologi en visdomskilde, hvor den vise jætte Mimer sidder og drikker af dens væld, hvorfor Odin stadig opsøger ham for at få visdom og lære skæbnen at kende.

[3] 18.2.1837 fik Hertz bevilget 400 rdlr. årligt, der udbetaltes af en konto til videnskabens og kunstens fremme under Finansdeputationen.

[4] J.S. v. Møsting (1759-1843); cand.jur. 1781; blev efter forskellige ledende poster i statsadministrationen 1813 “finansminister” og præsident i Rentekammeret. Afskedigedes 1831, men fortsatte som medlem af gehejmestatsrådet og var direktør for Fonden ad usus publicos samt 1838-43 chef for Det kongelige Bibliotek.

[5] lensgreve A.W. Moltke (1785-1864), fra 1818 besidder af Bregentved 4 km sydøst for Haslev. Cand.jur. 1805, assessor i Højesteret 1809, deputeret i Rentekammeret 1812, for finanserne 1816 og 1831 finansminister og gehejmestatsminister.

[6] beskyttere, velyndere.

[7] arveprinsesse Caroline (1793-1881), datter af Frederik VI. - kronprinsesse: i ældre tid også betegnelse for en regerende konges (ugifte) datter.

[8] i begyndelsen af maj 1837 kom den berejste franske litterat Xavier Marmier (1809-92) til Kbh. på et månedlangt besøg, og efter et par måneder i Sverige vendte han tilbage i august. Under sit ophold, der varede året ud, samlede han materiale til en bog om den danske og svenske litteraturs historie og knyttede venskab med A. og Oehlenschläger. Også Ingemann kom han i berøring med, idet han i sommeren 1837 opfordrede ham til at give en skildring af sit forfatterliv: “Tilbageblik paa mit Liv og min Forfatterperiode fra 1811 til 1837, et autobiografisk Udkast af B.S. Ingemann, Sorøe, den 3. September 1837”, posthumt udgivet af J. Galskjøt 1863 under titlen “Tilbageblik paa mit Liv og min Forfattervirksomhed fra 1811-1837. Et autobiografisk Udkast af Bernhard Sev. Ingemann” (i “Indsigt nr. 3, Registrant over B.S. Ingemann og Lucie Ingemann, f. Mandix papirer og bøger i offentlige samlinger”, Det Kongelige Bibliotek 1992, 113 fejlagtigt dateret 3. januar 1837). Om Marmier se Poul Høybye: “H.C. Andersens franske Ven Xavier Marmier” (1950) og Kirsten Elisabeth Høgsbro: “Fransk visit i dansk idyl” (Bente Scavenius (red.): “Guldalderens Verden”, 1996, 92-99).

Noter til brev nr. 204:

[1] Coll. Brevs.IX. Trykt i BIngemann I 141-142.

[2] brev.

[3] dat. 12.12.1837 (BIngemann I 139-41).

[4] efter endnu en gang at have henvendt sig skriftligt til Rantzau-Breitenburg i december 1837 (BfA I 395-97) indgav A. 10.1.1838 en ansøgning til kongen konciperet af Hauch (trykt i A&C 300f; renskriften i Rigsarkivet meget afvigende). Finansdeputationens forestilling, konciperet af Jonas Collin, er dateret 1.5.1838, og 26.5.1838 fik A. ved kgl. resolution bevilget 400 rdlr. årligt, hvorfra dog - i henhold til de alm. bestemmelser - blev fratrukket 8½ % til Enkekassen og 4% til Tugthuset (MLE I 213, 444).

[5] Ingemann blev i 1812 forlovet med Lucie Mandix, men kunne først gifte sig, da han 23.7.1822 blev ansat som lektor ved Sorø Akademi.

[6] “Maanedsskrift for Litteratur”.

[7] fr.: ensomhed.

[8] Ingemann foretog fra april 1818 til november 1819 en udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien med støtte fra Fonden ad usus publicos.

[9] jf. brev til Henriette Hanck dec. 1837: “Igaar kom en Captain Jensen [dvs. A.s senere holstenske oversætter Georg Friedrich Jenssen-Tusch] op til mig, han kom fra Paris og skulde bringe mig Hilsen fra Kruse og tillige underrette mig om den sjældne Ære, at Improvisatoren i dette Øieblik oversættes paa Fransk i Paris og vil udkomme i Begyndelsen af 1838” (BHH 209). If. Jenssen-Tuschs forord til “Nur ein Geiger” (1838, XLV) var oversætteren den sv. historiker og diplomat J.F. af Lundblad (1791-1854), men den er tilsyneladende aldrig udgivet (Anderseniana 2. rk. II,2 154f.).

[10] Xavier Marmiers “Une vie de poète” trykt i oktoberhæftet af “Revue de Paris”, 1837, 250-57. Se T.-J. 155-186.

[11] Carl Bernhard (pseud. for A.N. de Saint-Aubain) (1798-1865): “Lykkens Yndling” (1837).

[12] hovedpersonen Ditmar og hans tilkommende brud grevinde Corsel drukner ved et skibsforlis under en rejse til Spanien.

[13] lat.: på fersk gerning.

[14] “Renegaten”, udkom april 1838; jf. brev til Grundtvig 17.1.1838: “Jeg har skrevet et dramatisk Digt “Renegaten” [...] Stykket vil nok udkomme til Paasken” (“Grundtvig og Ingemann”. En Brevveksling ved Svend Grundtvig, 1882, 208).

[15] “Blanca. Et Sørgespil” af Ingemann, opført 1. gang på Det kgl. Teater 3.1.1816, indtil 23.11.1820 opført ialt 9 gange.

[16] “Masaniello. Et Sørgespil” af Ingemann, opført 1. gang på Det kgl. Teater 22.4.1815, indtil 11.6.1830 opført ialt 12 gange.

[17] trætte, forulempe.

[18] ved juletid 1837 udsendtes N.B.K. Petersens litografi efter C.A. Jensens portræt af A., malet 1836 og udstillet på Charlottenborg 1838.

[19] “Die Teilung der Erde” (1795). (“Schillers Sämtliche Werke.” Säkular-Ausgabe I, Stuttgart und Berlin, 1904, 202).

Noter til brev nr. 205:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 143-146.

[2] nr. 204.

[3] “Langebro”, dramatisk Spøg, opført i Studenterforeningen juleaften 1837 (H.C.A. Lund: “Studenterforeningens Historie 1820-70”, I, 1896, 405).

[4] udgav “Maanedsskrift for Litteratur”.

[5] allusion til de to skandaleblade “Raketten”, udg. og red. af Mathias Winter, 1831-35 og “Raketten med Stjerner”, udg. og red. af C.F. Møller, 1832-1841. Se i øvrigt J. Davidsen: “Fra det gamle Kongens Kjøbenhavn”, I, 1880, 220-27.

[6] juleaftensdag 24.12.

[7] se brev 189.

[8] person i “Svend Dyrings Huus”.

[9] Det kgl. Teater, der indtil 1849 var direkte underlagt kongen.

[10] nattelystighed, “- sjov”.

[11] meddelelse om, at et andet stykke end det annoncerede opførtes, blev tidligere på Det kgl. Teater givet på en plakat på rødt papir.

[12] allusion til Fr. Paludan-Müllers “Trochæer og Jamber. En poetisk Polemik” (1837), der var et angreb på “Maanedsskrift for Litteratur” pga. anmeldelsen heri af hans “Poesier I” i august 1837.

[13] Marie (Mimi) Thyberg (1810-37).

[14] Henriette Collin, f. Thyberg (1813-94), g. 1836 med Edvard Collin.

[15] Karen Sophie Larsen.

[16] fra Madseline Antonette Hanck, f. Iversen (1788-1851) og J.H.T. Hanck (1776-1840) synes ikke bevaret. Jf. BHH 215. Madam Iversen døde 20.12.1837 efter længere tids sygdom, og A. skrev i den anledning et mindedigt “De, som i Herren døe, de har det bedst” i “Fyens Stifts-Avis og Avertissements-Tidende”, Nr. 5, 8.1.1838 (SS XII 349, Anderseniana VII 26).

[17] Ingemann var ikke ubekendt med fru Bügel. Han havde truffet hende i Rom i 1819 og her forelsket sig i hendes datter Marie, i “Reiselyren” skildret under navnet “Valborg” (Kjeld Galster: “Ingemanns historiske Romaner og Digte”, 1922, 23ff.).

[18] jf. Almanakker 4.1.1838: “Rantzau Breitenburg lovet at indlevere Ansøgningen” (11).

[19] det har ikke været muligt at efterse “La Revue du XIXe siècle”, der ikke findes i KB, jf. også Anderseniana 2. rk. II,2 155f.

[20] Nr. 284, 29.11.1837. Anmelderen var muligvis E.L. Thaarup, søn af avisens mangeårige redaktør Frederik Thaarup.

[21] artiklen om A. i “Morgenblatt für gebildete Leser” er forgæves eftersøgt.

[22] “Märchen für Kinder von H.C. Andersen. Vignetten von G. Osterwald”, Braunschweig 1839. Verlag von Frdr. Vieweg & Sohn. Oversættelsen, der skyldtes G.F. Jenssen Tusch, udkom i december 1838; Almanakker 31.12.1838: “Stor Glæde over mine Børne-Eventyr udkommet paa tydsk” (32).

[23] romantisk komedie i 5 akter, opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.1.1838 i anledning af Frederik VI’s fødselsdag 28.1.

[24] om Dina Vinhofers (d. 1651), der beskyldte Corfitz Ulfeldt (1606-64) og Leonora Christina (1621-98) for at have haft planer om at forgive Frederik III (1609-(1648-)1670) og dronning Sophie Amalie (1628-85).Ved den deraf foranledigede proces viste beskyldningerne sig at være falske, og D.V. blev dømt til døden og henrettedes. Jf. i øvrigt brev til Henriette Hanck 20.9.1837: “jeg [har] været og er ganske opfyldt af Ideen til et nyt Værk, som fordrer megen historisk Læsning, det er et Arbeide for Scenen, i een for mig ny Art; vi skulle alle have Glæde deraf haaber jeg og mange Taarer, salte Taarer, thi det er, mirabile dictu - en Tragedie. Iøvrigt bliver den neppe færdig før om et heelt Aar, den er ikke saa let at sætte i de brillanteste Folder [...] til Sommer, naar vi sees [...] skal De høre min Tragedie: Dina” (BHH 196ff.). Allerede i januar 1838 havde A. imidlertid opgivet planerne if. MLE I 356, fordi “det laae vor Tid for nær, og at Kong Frederik den Sjette ikke tillod, at nogen af hans Forfædre, senere end Christian den Fjerde turde bringes paa Theatret.” I brev til Fr. Læssøe 23.2.1838 hedder det imidlertid: “Min “D i n a” kunde jeg jo nok skrive; men jeg indseer, den bliver en Efterligning af Victor Hugo” (BfA I 406).

[25] aldrig realiseret; se Morten Borup: “Et Kapitel af en paatænkt historisk Sverigesroman” (Anderseniana 2. rk. V,3 220-32).

[26] “Renegaten”.

[27] den verdensberømte norske violinvirtuos og komponist Ole Bull (1810-80) kom dog først til Kbh. i november 1838.

[28] H.C. Ørsteds søster Barbara Albertine (1783-1865) var gift med højesteretsjustitiarius i Christiania Georg Jakob Bull (1785-1854).

[29] 11.12.1837 blev H.C. Ørsteds datter Sophie (1821-89), som A. var ulykkeligt forelsket i, forlovet med den senere stiftamtmand i Aalborg Frederik (Fritz) Dahlstrøm (1815-94), jf. Dagbøger 11.12.1837: “Idag blev Sophie forlovet. Sidste Middag jeg gik derfra med Marmier, sagde han: “De elsker hende, jeg veed det! jeg seer godt! frie til hende!” jeg tænkte hele Aftenen meget paa hvor urigtigt det var, da jeg er fattig. I Løverdags var jeg der, hun var saa elskværdig og dog om Aftenen følte jeg, at jeg nok kunde leve ene og alene! [...] Nu er jeg hjemme, jeg er alene - alene! som jeg altid skal være det! ved denne Juul, havde jeg vist sagt hende det, hvad der aldrig kunde have blevet godt for hende! Nu bliver jeg aldrig gift, ingen ung Pige voxer mere for mig, Dag for Dag bliver jeg mere Pebersvend! o jeg var endnu igaar mellem de unge - iaften er jeg gammel! Gud velsigne Dig kjære, elskede Sophie, aldrig skal Du vide hvor lykkelig jeg, som formuende og med Dig kunne have blevet!-“ (II 31f.; se også “Lykkens Kalosker” (Eventyr I 220.10ff. m. note).

Noter til brev nr. 206:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 146-147.

[2] se brev 205.

[3] i december 1830 udgav Henrik Hertz (1797/98-1870) under pseudonymet “Knud Sjællandsfar” “Gjenganger-Breve eller poetiske Epistler fra Paradis” hvori han i lighed med Jens Baggesen, der i 1807 havde udgivet “Gjengangeren og han selv, eller Baggesen over Baggesen”, betonede formens betydning og tog J.L. Heibergs parti i dennes debat med Oehlenschlägers tilhængere om form og indhold i digtningen. I øvrigt indeholdt “Gjenganger-Breve” også et angreb på A., der blev hånet som “denne Hellig Andersen, der rider/ Berust af Phantasiens Øl/ Paa Musens nattegamle Føl,/ Det slagelseske Krik med lamme Sider, / Mens Pøblen holder ham for en Prophet / Af en Poet” (33).

[4] inderlighed i følelsen.

[5] se brev 205.

[6] se brev 205.

Noter til brev nr. 207:

[1] Coll.Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 147-148.

[2] nr. 205.

[3] recidiv, tilbagefald til en allerede overstået sygdom.

[4] i december 1816 udgav J.L. Heiberg (med 1817 på titelbladet) “Julespøg og Nytaarsløier. Romantisk Comedie i 2 Acter med et Intermezzo”, en satirisk litteraturkomedie, hvor han først og fremmest harcellerer over sentimentaliteten og “åndighederne” i Ingemanns ungdomsdigtning, specielt den kort forinden udgivne og opførte “Blanca”, hvorfra han endog overfører hovedpersonerne Enrico og Blanca.

[5] “Langebro”.

[6] se brev 205.

[7] tabt.

[8] Urds kilde; i nordisk mytologi vandes det hellige verdenstræ Yggdrasil med vand fra nornen Urds kilde, som befinder sig ved dets rødder.

[9] under sit besøg hos Utgårdsloke tilbyder Thor at drikke om kap, men må opgive at tømme drikkehornet, der i virkeligheden ender i havet og derfor er uudtømmeligt. Jf. Oehlenschlägers “Giøgleriet i Utgard” (“Nordens Guder” (1819) (“Poetiske Skrifter”, XXIX, 1862, 67ff.)).

[10] angår.

[11] værdifulde.

[12] kikkert.

[13] stod i fare for.

[14] “Renegaten”.

[15] trykkeriet.

[16] se brev 205.

[17] se brev 205.

[18] se brev 205.

Noter til brev nr. 208:

[1] Coll. Brevs. VII (KB). Trykt i BtA 202-204.

[2] hvorfor.

[3] “Kun en Spillemand”. Se brev 202.

[4] “En polsk Familie”, der udkom 1839.

[5] se brev 205.

Noter til brev nr. 209:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Bremer I 483-484.

[2] synes ikke bevaret.

[3] F.B.s søster Hedda Bremer døde 29.9.1837 efter lang tids sygdom.

[4] den sv. historiker og digter Erik Gustav Geijer (1783-1847).

[5] beskrivelsen af Norrland i romanen “Nina” (1835).

[6] den sv. forfatter og søofficer Carl August Ehrensvärd (1745-1800).

[7] islandsk vulkan.

[8] “Une vie d’un poete” (se brev 204).

[8] Agathe Bremer (1808-51).

Noter til brev nr. 210:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 215-217.

[2] se brev 205.

[3] trykt i “Tre Digtninger af H.C. Andersen. - Lykkens Kalosker. En rigtig Soldat. Det har Zombien gjort”, der udkom 19.5.1838.

[4] skuespillerinden Natalia Ryge (1816-95), datter af skuespilleren J.C.R.

[5] “Epilog, fremsagt ved Aftenunderholdning den 11. Februar 1838 til Fordeel for Stiftelsen til Blindes Dannelse” (SS XII 449). Epilogen blev fremsagt af en elev på instituttet Charlotte Würfel.

[6] trykt posthumt i BfA I 406-08. Se i øvrigt brev 211 nedenfor.

[7] skuespilleren N.P. Nielsen (1795-1860).

[8] drama i 2 akter af Scribe, de Villeneuve og Desvergers, oversat af Th. Overskou. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 9.6.1835.

[9] brev 209.

[10] se brev 208.

[11] se brev 205.

Noter til brev nr. 211:

[1] NkS 4553. 4º. Trykt med udeladelser i BfA I 405-409.

[2] ønsket gik i opfyldelse, da de begge var i Paris i foråret 1843 (se Dagbøger II 320ff.).

[3] se brev 205.

[4] “Lykkens Kalosker”, som A. if. Almanakker skrev på 25.1.1838 (12), og hvorom han 10.2. meddeler Henriette Hanck: “Jeg skriver i denne Tid paa et Eventyr: “Lykkens Kalosker”, ikke for Børn” (BHH 216). 17.4.1838 noterer han: “Kaloskerne heelt renskrevet” (Almanakker 16). Eventyret blev trykt i “Tre Digtninger”,1838, 1-52, der udkom 19.5.1838 (Eventyr I 211-38) og optaget i revideret form i “Eventyr”, 1850, 249-90 (Eventyr II 178-203). Se i øvrigt Eventyr VII 70f.

[5] se brev 210.

[6] stavnsbundet bonde, livegen.

[7] den ty. digter Anastasius Grün (pseud. for A.A. Auersperg) (1806-76): “Gedichte”( Leipzig 1837).

[8] balletdanserinde Lucille Grahn (1819-1907) (se brev 129).

[9] spansk (andalusisk) dans i 3/4 takt med eller uden kastagnetter, der udføres af en enkelt danser til akkompagnement af guitar og sang.

[10] dans i hurtig, hoppende bevægelse i 3/4 eller 6/8 takt, der danses af en eller to personer, i reglen en mand og en kvinde.

[11] La fornarina (fornaro: bager), Rafaels model og elskerinde, der if. myten var bagerkone, men sandsynligvis snarere enten bagerens datter eller pige. Hans portræt af La fornarina hænger i Uffizierne i Firenze (jf. i øvrigt Dagbøger V 65 og “Psychen” (Eventyr IV 167).

[12] se brev 205.

[13] 20.9.1837 meddelte A. Henriette Hanck, at “Kun en Spillemand” var under oversættelse til tysk af litteraten og juristen P.T. Schorn, og at den ville udkomme på Campes forlag (BHH 199), og 16.3. 1838 hedder det i et brev til samme: “To Oversættelser af “Kun en Spillemand”, er anonceret i Tydskland” (ib. 218). Den førstnævnte udkom dog aldrig, men den anden oversat af G.F. von Jenssen udkom på Fr. Viewegs forlag under titlen “Nur ein Geiger” i juni 1838, i øvrigt med en selvbiografi af A. (jf. BEC V 82, T.-J. 187ff.). Da ingen af de to udgaver således var udkommet i februar 1838, må A.s oplysning derfor bero på en misforståelse. Sandsynligvis er der tale om anonnceringen af oversættelserne.

[14] “Valdemar Atterdag. Konge af Danmark”, historisk drama i 5 akter af Henrik Hertz, opført 1. gang på Det kgl. Teater 12.1.1839. Se i øvrigt BIngemann I 157, BHH 327 og Overskou V 348f.

[15] “Syvsoverdag”, romantisk komedie i 3 akter, musik af J.P.E. Hartmann; forfattet til og opført 1. gang i anledning af Christian VIII’s kroning på Det kgl. Teater 1.7.1840.

[16] se brev 205. Sml. Almanakker 29.1.1838: “Seet Fata Morgana og kjedet mig derved” (12) og 30.1.: “Iritabel over Lunds slette Slot for Fatamorgana og imod Heibergs Stykke, ordenlig vel ved denne Iritabilitet” (ib.) samt brev til Henriette Hanck 10.2.1838: “Heibergs Stykke, fata morgana er kjedeligt paa Theatret; den sidste Halvdeel af femte Act udramatisk. Iøvrigt er der deilige Ting at læse i Stykket; men noget skjevt er der bestemt i Ideen; jeg forstaaer det ikke. Folk vil nu denne Gang synes saa kloge; det er komiskt at høre de mange Ideer hver veed at lægge i dette Arbeide” (BHH 216).

[17] A.s heroiske vaudeville i 1 akt “Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret”, opført 1. gang på Det kgl. Teater 25.4.1829, men henlagt efter tredie opførelse 22.5.1829. Vaudevillen blev ikke genopført.

[18] Johan Rudolph Waltz (død 1853), skuespiller ved Det kgl. Teater 1832-53.

[19] den østrigske skuespiller og forfatter Ferdinand Raimunds (1790-1836) “Der Verschwender” (1834) fik i A.s bearbejdelse titlen “En Ødeland”. 15.5.1838 hedder det i et brev til Henriette Hanck: “I forgaars blev jeg færdig med Bearbeidelsen af Raimunds “Der Verschwender”, det er et smukt poetisk Stykke [...] Fröhlich og Bredal ordne Sangnumrene. Hartmann componerer Melodramerne og Bournonville viser mig det Venskab at sætte Grupperne istand” (BHH 252). Efter at stykket var indleveret 24.5., supplerer han 28.5. ved at fortælle hende, at han selv skal sætte det i scene og “arangere Decorations og Forvandlings Væsenet” (ib. 253). Og 5.6. meddeler han Ingemann: “I næste Uge gaaer min Bearbeidelse af Raimunds “Der Verschwender”” (BIngemann I 151). Planerne om at opføre det ved sommerforestillingerne måtte imidlertid opgives, og 29.6.1838 indleverede A. det til Det kgl. Teaters direktion i håb om at få det opført i vinteren 1838-39 (A&C 302). Molbech fandt det imidlertid under Det kgl. Teaters niveau, og det forkastedes (Hetsch 50). Stykket blev heller aldrig trykt, men blev i F.L. Liebenbergs oversættelse og Chr. Hostrups bearbejdelse opført på Hofteatret i 1849 (O. Zinck: “Fra mit Studenter- og Teaterliv”, 1906, 59). Se i øvrigt Lotte Eskelund: “Da Andersen var i Wien”, 1990, 156-58, 164-68.

[20] Georg Julius Liebe (1788-1845), skuespiller ved Det kgl. Teater 1809-38.

[21] skuespil i 5 akter af Alexandre Dumas d.æ., Théaulon og de Courcy, oversat af C. Borgaard. Opført 1.gang ved sommerforestillingerne på Det kgl. Teater 5.6.1838.

[22] jf. “O.T”, Første Deel, Kap. VII (R&R II 38f.).

Noter til brev nr. 212:

[1] NkS 1299 g, I- IV, fol. Brevet er klæbet ind i H.C. Andersens Album s. 24. 1. side gengivet i faksimile i Album 24. Trykt i Album 1 81-86.

[2] nr. 211.

[3] Immanuel Herman Fichte (1796-1879), ty. filosof, søn af filosoffen Johann Gottlieb F.; professor i filosofi ved universitetet i Bonn 1835, i Tübingen 1839-65.

[4] über Gegensatz, Wendepunkt und Ziel heutiger Philosophie af I.H. Fichte udkom 1832. Jf. i øvrigt brev til Henriette Hanck 15.5.1838: “Jeg studerer i denne Tid den ældre og yngre Fichte, i Philosophien finder jeg de meest velsmagende Bær, medens de fleste Digterskove kun give mig Blade og Blomster” (BHH 250).

[5] se brev 211.

[6] se brev 211.

Noter til brev nr. 213:

[1] Coll. Brevs. VI (KB). Trykt i Bremer I 489-490.

[2] dat. 4.2.1838 (trykt i Poul Høybye: “H.C. Andersens franske Ven Xavier Marmier”, 1950, 47f.).

[3] i brevet til Marmier skriver A., at Henriette Wulff har “læst Frøken Bræmers Romaner og har faaet denne elskværdige Forfatterinde saa kjær at hun har besluttet at dersom hun er i Stockholm til Sommer, da reiser hun derhen og haaber at gjøre hendes Bekjendtskab, viser Frøken Bræmer sig lidt modtagelig for hendes Hengivenhed, da vil hun indbyde hende til at følge hjem med i et Besøg til Danmark, bede hende boe hos sig og i en Maanedstid see at kunne gjøre hende Opholdet hos os saa behageligt som muligt” (Høybye anf. skr. 48).

Noter til brev nr. 214:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 225-228.

[2] Fredrika Bremer, hvis roman “Grannarne. Nya Teckningar utur hvardagslifvet” udkom 1837.

[3] egl. glimt i horisonten af lyn, der er så langt borte, at de selv ikke kan ses eller den medfølgende torden ikke høres; her i overført betydning. Stavemåden viser i øvrigt, at A. har udtalt ordet på fynsk med stumt d.

[4] allusion til digtet “Gid jeg var riig!” i “Vægterens Eventyr” i “Lykkens Kalosker”, hvis personlige baggrund er A.s ulykkelige forelskelse i Sophie Ørsted (se Eventyr VII 74f.).

[5] se brev 213.

[6] selvbedrag.

[7] kobberstik stukket af G. Lorenzen efter C.A. Jensens maleri.

[8] Karen Sophie Larsen.

[9] [9] den årlige kunstudstilling på Charlottenborg.

[10] jf. Almanakker 18.3.1838: “Første Gang i mit Liv været i rusisk Dampbad. det er en barbarisk Oplevelse, jeg har Knive i Maven er ellers, paa Træthed nær meget vel” (14). 19.3.: “Jeg er paa Ryggen blaa og grøn af at have ligget i Dampbadet” (ib.). Det første dampbad i Kbh. var i øvrigt åbnet i Amaliegade i 1828. Se også “Lykkens Kalosker” (Eventyr I 229).

[11] egl. usynlig, her vel i betydningen ubestemmelig eller grå.

[12] halsbind, slips.

[13] Martinus Rørbye havde 1834-38 været på studierejse til bl.a. Grækenland.

[14] portræt af D. Monies (1812-94) 1838.

[15] portræt af D. Monies 1838.

[16] Frederikke Larcher, f. Lange (1812-92) blev malet af Em. Bærentzen i titelrollen i Scribes “Yelva” 1838.

[17] J.L. Lund (1777-1867) malede fem store religiøse billeder, som blev udstillede 1827-43, til udsmykningen af Christiansborg.

[18] blomstermaleren J.L. Jensen (1800-56).

[19] Albert Küchler.

[20] maleren Heinrich Eddelien (1802-52).

[21] maleren Adam Müller (1811-44), broder til Ludvig og Otto Müller.

[22] maleren C.A. von Benzon (1816-49).

[23] maleren J.V. Gertner (1818-71). Det omtalte billede er malet 1837.

[24] malet 1837.

[25] vaudeville i 1 akt, opført 1. gang på Det kgl. Teater 6.4.1838.

[26] Frederiksberg Slot, hvor Frederik VI residerede i sommerhalvåret.

[27] ved kgl. resolution blev det i 1805 besluttet at rive den stærkt forfaldne Graabrødre Kirke i Odense ned. Selve nedbrydningen af kirken fandt i øvrigt først sted 1817-19.

[28] Ingeborg Mimi (Vulle) Collin (1837-43), datter af Edvard og Henriette C.

Noter til brev nr. 215:

[1] Coll.Brevs. IX. Trykt i BtA 423-425.

[2] især.

[3] dat. 9.3.1838 (BfA I 410-12).

[4] “Gid jeg var riig” (se brev 214 ).

[5] betydning.

Noter til brev nr. 216:

[1] Coll. Brevs. VIII (KB). Trykt i BHH 228-233.

[2] brev 214.

[3] “Die Harfe der Skalden. Andersen, Winther, Bjerregaard. Von Julius Thomsen”, Berlin 1838; indeholder 24 digte af A. udvalgt fra “Phantasier og Skizzer” og Skyggebilleder. Som indledning til digtene findes s. 3-5 en biografisk introduktion: “H.C. Andersen”, der bygger på Marmiers essay. Se i øvrigt T.-J.185f.

[4] skuespilleren C.F. Bentzon (død 1865), der var knyttet til Tietchens Selskab, deklamerede 8.4.1838 på Odense Teater A.s digt “Skildvagten” (SS XII 108).

[5] officeren Joseph Abrahamson (1789-1847), broder til Signe Læssøe, var siden 1835 generalkrigskommisær med bopæl i Odense.

[6] skuespillerinden Henriette Andersen (1818-81), der som barn havde optrådt ved Tietchens Selskab i Odense og 27.9.1838 debuterede på Det kgl. Teater, spillede i april 1838 Dronning Christines rolle i A.s “Dronningen paa 16 Aar”, som Tietchens Selskab opførte i Odense.

[7] skuespillerinden Elisa Johanne Thomsen, f. Beyer (1807-73), gift med Ove T.

[8] 4.3.-4.4.1838 spillede Tietchens Selskab i Nyborg, og 16.4. begyndte det at give forestillinger i Fredericia.

[9] Fredericia.

[10] A.s aldrig realiserede Sverigesroman.

[11] 18.4.1838 havde en kreds af medlemmer af Studenterforeningen arrangeret en forestilling på Vesterbros nye Teater til fordel for indsamlingen til opførelsen af Thorvaldsens Museum. Efter en prolog opførtes Carl Borgaards “Charlatanismen” og aftenen sluttede med, at Carl Bjerring som dame dansede en cachucha (H.C.A. Lund: “Studenterforeningens Historie 1820-70”, I, 1896, 409).

[12] Karen Knutzen (ca. 1795-1838), datter af herredsfoged Marsilius K., døde 21.4.1838.

[13] Edel Marie Sehested til Broholm.

[14] Hans Herman Selchier (1799-1863), gift med Christence, f. Krarup (1809-69).

[15] 9.4.1838 afholdt Augusta Søborg og J.H.T. Hanck auktion over boet efter madam Iversen.

[16] Signe Læssøe.

Noter til brev nr. 217:

[1] NkS 4948 4º (KB). Trykt i BtA 26-29, men fejlagtigt dateret 6.5.1836.

[2] Den blå Grotte.

[3] Atterbom foretog 1817-19 en studierejse til Tyskland og Italien. Den blå Grotte blev først opdaget 1826.

Noter til brev nr. 218:

[1] Coll.Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 151.

[2] dat. 3.6.1838 (BIngemann I 148f.).

[3] jf. Almanakker 4.6.1838: “Ikke vel, men ved at maatte staae i Kongens Forgemak bedre” (18).

[4] fik 18.2.1837 bevilget 400 rdlr. årligt.

[5] N.L. Høyen (1798-1870), kunsthistoriker; studerede efter studentereksamen 1816 jura og senere teologi, men blev optaget af kunsthistorien, og blev grundlægger af kunsthistorien som videnskabelig disciplin i Danmark. Blev efter en udenlandsrejse 1822-25 og forelæsninger over antik kunst 1826-27 professor i historie og mytologi ved Kunstakademiet 1829. Fik 1831 bevilget 400 rdlr. årligt til at udarbejde Danmarks kunsthistorie (aldrig udkommet) og beholdt beløbet til sin død. Var fra 1839 tillige leder af Den kgl. Malerisamling og docent i kunsthistorie ved Kbh.s Universitet fra 1856.

[6] “The foreign Qvarterly Review”, XII 132-49, London 1838. Anmeldelsen er anonym.

[7] “Procne. En Samling af Digte” (1813).

[8] Chr. C.B. Boumann Franck (død 1852): “Creolerinden, et Billede af Livet i Vestindien” (1838).

[9] Pauline Lichtenstein (1818-90), f. i Sverige af ty. forældre; kom ved faderens død i 1826 til Danmark som plejedatter af skuespilleren og teaterdirektøren Carl Becker (1780-1862) og optrådte i børneroller ved Beckers turnerende selskab. Fik fra januar 1837 på Det kgl. Teaters regning undervisning i dansk, sang m.m. og debuterede 25.5.1838 som Rachel i Halévy's opera “Jødinden”. Jf. brev til Henriette Hanck 28.5.1838: “Jomfru Lichtenstein er ganske fortræffelig, hun er smuk, spiller godt og synger deiligt [...] der har aldrig været større Jubel i Theatret over nogen Debutantinde, som over hende [...] Hun er en sand Skat for vort Theater [...] Det er forbausende hvor hun har virket ind paa sine to Medspillende Sahlertz og Schwartsen; anden Acts Finale, hvor de tre synge, henrev Alle og jeg troede at være i Paris; de spillede alle tre, og sang saa Taarene stod mig i Øinene” (BHH 255). Pauline Lichtenstein blev kgl. ansat i 1841 og s.å. gift med syngemester, komponisten Henrik Rung. I 1857 tog hun sin afsked.

[10] “Maria eller De tre Epoker”, skuespil i 3 afdelinger af Marguerite Ancelot, opførtes 1. gang ved sommerforestillingen 1.6.1838.

[11] se brev 211.

[12] 7.7.-13.8.1838 gæstede Delcours Selskab Det kgl. Teater (Overskou V 336f.).

[13] i juni optrådte Det Heuserske tyske Skuespillerselskab på Vesterbros nye Teater med et repertoire af operaer, vaudeviller og folkekomedier (Eiler Nystrøm: “Offentlige Forlystelser i Frederik den Sjettes Tid”, I, 1910, 231).

[14] Ingemann havde i sit brev 3.6.1838 skrevet, at han var slemt plaget af helvedesild, dvs. en hudlidelse med blæredannelser og kløe i et begrænset område, og “halv Patient i disse Dage” (BIngemann I 148).

Noter til brev nr. 219:

[1] Portman I (KB) Trykt i BHW I 248-249.

[2] dat. 16.6.1838 (BHW I 247f.).

[3] ital.: Præstø-borgen.

[4] den russiske storfyst-tronfølger Alexander (II) (1818-(1855-)1881) besøgte Kbh. 27.6.-13.7.1838.

[5] zar Nikolaj I af Rusland (1796-(1825-)1855). Almanakker 26.6.1838: “Rygtet gaaer at den rusiske Keiser er ombord paa Dampsk.: Herkules” (20).

[6] Almanakker 20.6.1838: “Første Gang i Vand paa Holmen” (19).

[7] udkom på Eduard Viewegs forlag oversat af G.F. von Jenssen (1789-1888) og med en biografisk indledning af oversætteren, som A. selv havde leveret materiale til og i øvrigt også selv delvis havde skrevet. Se T.-J. 187-209. Oversættelsen grundlagde A.s berømmelse i Tyskland.

[8] Henrik Hertz kaldes “Andersens eifrigster Anatagonist” og Jenssen betragter den fiasko, som Hertz’ vaudeville “Flugten til Sprogø” fik ved premieren 8.5.1838 som et udslag af nemesis efter angrebet på A. i “Gjengangerbreve” i 1830: “Der anonyme Verfasser konnte nicht eine gute Seite an Andersens Arbeiten finde, und behandelte ihn auf eine vornehm-herabwürdigende Weise, die ihm nicht zur Ehre gereichte. Wollte Andersen Böses mit Bösem vergelten, erlaubte ihm seine ehrenwerthe Denkart, feindlich gegen jenen Verfasser, den nunmehr wohlbekannten Dichter H. Hertz, aufzutreten, wäre dazu die allervorzüglichste Gelegenheit in diesen Tagen gegeben, wo Hertz dem kopenhagener Publikum bewiesen, wie auch er die jämmerlichste Jämmerlichkeit zu Tage zu fördern, und ein zahlreiches Publikum ganze anderthalb Stunden zu langweilen vermochte” (“Nur ein Geiger!”, Braunschweig 1838, XXXVI). Om Meisling hedder det, at han “verkannte so ganz die Pflichten eines öffentlichen Lehrers” (ib. XXX), og han karakteriseres som “jener hartherzige Lehrer unsers Dichters, der sich alle Mühe gegeben hatte, das von Gott verliehene Talent in den Staub zu treten” (ib. XLf.)

[9] se brev 205.

[10] Almanakker 8.6.1838: “Sletveir. Begyndt paa Gaaseurten” (19). Trykt i “Eventyr, fortalte for Børn”, Ny Samling, Første Hæfte, 5-13, der udkom 2.10.1838. Se i øvrigt Eventyr VII 42f.

[11] se brev 95.

[12] Universitetets botaniske have lå 1777-1874 bagved Charlottenborg. A. havde udsigt til den fra sine vinduer.

[13] Götakanalen.

[14] Ingeborg Drewsen.

[15] allusion til “Ingeborgs klagan” i den sv. digter Esaias Tegnérs (1782-1846) “Frithiofs saga” (1825).

[16] jf. brev til Henriette Hanck 27.4.1838: “Jette Wulff har malet mig et smukt Maleri med Capri og nogle Fiskere” (BHH 239).

Noter til brev nr. 220:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BJC I 130-132.

[2] hovedgård 1 km nordvest for Præstø og hovedsæde i baroniet Stampenborg, hvis besidder siden 1827 var baron Hendrik Stampe (1794-1876), gift 1820 med Christine, f. Dalgas (1797-1868). Nysø var et samlingssted for kunstnere og videnskabsmænd som Grundtvig, Ingemann,Hauch, Høyen, Oehlenschläger og Ørsted, og fra 1839 blev det Thorvaldsens andet hjem. Om A. og Nysø “Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen” udg. af Rigmor Stampe (1912).

[3] historikeren Frederik Barfod (1811- 96), var fortaler for skandinavismen og var flere gange i Sverige i forbindelse med forberedelsen af sit tidsskrift “Brage og Idun” (1839-42).

[4] 22.6.1838.

[5] “Poetisk Læsebog for Børn og barnlige Sjæle” (1835-36).

[6] sml. “De to Baronesser”, Tredie Deel, 1. Kapitel (R&R IV 191).

[7] Louise Schwartzen (1806-?), selskabsdame hos baronesse Stampe.

[8] Ingemanns kom dog ikke.

[9] overdådig.

[10] såret.

[11] A.s gudbarn Ingeborg Mimi Collin, datter af Edvard og Henriette Collin.

Noter til brev nr. 221:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 250-251.

[2] skrevet under A.s ophold i Odense 24.-30.7.1838.

[3] jf. brev til Henriette Hanck 21.8.1838: “Mit Brev til Baronesse Stampe, som jeg læste for Dem, har særdeles mishaget; jeg skrev deri: “Frøken Schwartsens kloge Øine”. Denne Tirade har saaret Baronessen og det er gaaet ud over den stakkels Frøken Schwartsen” (BHH 267).

[4] det er uvist, hvem der hentydes til. Det kan muligvis være proprietær Chr. Fr. Leth (1794-1865) fra Sallerupgaard ved Køng eller officeren Joh. Fr. Arnold Leth (1800-72) eller godsejer Carl Fr. Steensen-Leth (1798-1889) til Egelykke.

[5] Henrik Stampe (1821-92), søn af Christine og Hendrik Stampe.

[6] Holger Stampe (1822-1904), søn af Christine og Hendrik Stampe.

Noter til brev nr. 222:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 254-256.

[2] er ikke bevaret.

[3] Henriette Collin d.æ.

[4] 17.9.1838 vendte Thorvaldsen hjem til Danmark ombord på fregatten Rota, der havde afhentet ham i Livorno. Hjemkomsten og modtagelsen på Kbh.s Rhed er beskrevet i MLE I 259-61. Se i øvrigt J.M. Thiele: “Thorvaldsens Biographi”, IV, 1856, 1-16 og Sigurd Schultz: “Da Thorvaldsen kom hjem” (1938).

[5] bådene fra de forskellige grupper sejlede i to rækker med musik ombord omkring fregatten, medens man sang J.L. Heibergs “Paa Danskes Vei til Roes og Magt”. “Et rungende Hurra fulgte paa Sangen, og det fandt sit fuldtonende Echo hos de mange Tusinder, der i tætte Masser, amphiteatralsk bedækkede hele Toldbodpladsen, Langelinie og Kastelsvolden” (Thiele a. st. 9-11).

[6] “Da det i denne Tummel var lykkedes at faae ham ind i Karreten, hvor den gamle Conferentsraad Hansen sad og ventede, og Freund og Capitain Dahlerup med sin Søn fulgte ham, vare Hestene allerede spændte fra Vognen, og ligesom omskyllet af et bølgende Menneskehav, saae man kun den øverste Deel af Karreten langsomt bevæge sig igiennem Amaliegaden og over Amalienborg, under jublende Raab fra de voxende Masser” (Thiele a. st. 12).

[7] billedhuggeren H.E. Freund.

[8] arkitekten C.F. Hansen (1756-1845).

[9] den senere kancellist i Finansministeriet Hans Dahlerup (1830-76), søn af “Rota”s kaptajn Hans Dahlerup (1790-1872).

[10] et sådant kendes ikke.

[11] botanikeren J.W. Hornemann boede i Botanisk Have bag Charlottenborg. Thorvaldsen forvekslede ham imidlertid med miniaturemaleren Chr. Hornemann, der også boede på Charlottenborg, og som også var professor.

[12] Augusta von Bülow, f. baronesse Güldencrone (1772-1852) boede i Den Thybergske Gaard i Dronningens Tværgade 19, hvor Edvard og Henriette Collin boede, medens fru Bügel boede i nr. 5.

[13] storetåen.

[14] cand. jur. Carl Adolf Muhle (1786-1855), sekretær og bogholder ved Den færøske Handel i Kbh.

[15] hjemkomsten blev bl.a. fejret ved en fest på Hotel d'Angleterre søndag 7.10. (Almanakker 26: “Festen i Hotel d’Angleterre for Thorvaldsen jeg fremsagde Alexandertog”). Festen er skildret i et brev til Henriette Hanck 3.-9.10.1838 (BHH 273-75) samt MLE I 261, og bidragene trykt i “Festen for Thorvaldsen i Hotel d’Angleterre den 7de October 1838” (1838).

[16] Carl Joseph Knirsch (1784-?), ejer af Hotel d’Angleterre 1817-41.

[17] A. havde til lejligheden digtet “Jason og Alexandertoget” trykt i “Festen for Thorvaldsen i Hotel d'Angleterre den 7.10.1838”, 1838, 30-36 (SS XII 302-05).

[18] den holstenske maler D.C. Blunck (1798-1854), som A. kendte fra sit ophold i Rom, hvor Blunck havde boet siden 1828, havde ledsaget Thorvaldsen på hjemrejsen med “Rota”.

[19] den no. maler Thomas Fearnley (1802-42) (se brev 141) var på hjem til Norge efter to år i England og Skotland.

[20] Johann Fr. Zinn (1779-1838), svigerfader til J.P.E. Hartmann, døde 21.9.1838.

[21] Almanakker 20.9.1838: “Brev fra Holger Stampe” (25).

Noter til brev nr. 223:

[1] Coll.Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 154-156.

[2] “Eventyr, fortalte for Børn.” Ny Samling. Første Hefte udkom 2.10.1838 og indeholdt “Gaaseurten”, “Den standhaftige Tinsoldat” samt “De vilde Svaner”.

[3] “De elleve Svaner” (“Danske Folkeeventyr samlede af M. Winther” (1823)). Se Eventyr VII 44ff.- Mathias Winther (1795-1834), kirurg, forfatter m.m. (se brev 71).

[4] torturredskab i form af en tønde med store søm på indersiden, hvori fangen kom og derpå blev rullet til døde.

[5] “Gaaseurten” og “Den standhaftige Tinsoldat”.

[6] E.T.A. Hoffmann (1776-1822), ty. digter.

[7] Søren Kierkegaards “Af en endnu Levendes Papirer. Udgivet imod hans Villie” om “Kun en Spillemand”.

[8] usynligt.

[9] lat.: i fryd og gammen.

Noter til brev nr. 224:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BJC I 133-134.

[2] Originalt romantisk Drama i fem Akter, hvis idé og handling var hentet fra H. Arnauds (pseud. for Fanny Reybaud, f. Arnaud (1802-71)) novelle “Les épaves”, som A. havde læst i “Revue de Paris”, februar 1838 (da. oversættelse i “Portefeuillen”, 1840, II, 195-215, 218-58, 265-72). Arbejdet på stykket begyndte if. Almanakker 20.4.1838: “tænkt paa Dramaet Mulatten” (16). Dets historie kan følges gennem dels Almanakker dels breve til Henriette Hanck. 24.4. fortæller han hende: “Jeg har begyndt paa et nyt dramatisk Arbeide i fem Acter: Mulatten” (BHH 236), og 27.4. meddeler han hende rollelisten og oplyser, hvor de enkelte akter foregår (ib. 241f.). Det egentlige arbejde ser dog først ud til at være påbegyndt 28.4. (Almanakker: “Begyndt paa Mulatten” (16)). Derefter lå arbejdet imidlertid stille hele sommeren, men 12.10. hedder det i Almanakker: “Om Aftenen skrevet paa Mulatten og drukket Porter” (26). Derefter arbejder han intenst. 23.10. noterer han: “Skrevet paa Mulatten til 11½” (ib.) og 25.10.: “Hele Formiddagen skrevet paa Mulatten” (ib.). 31.10. skriver han i Almanakker: “Ørsted meget glad over min første Act af Mulatten spaaet mig Ære og Hæder” (28), og 4.11. fortæller han Henriette Hanck: “Af Mulatten har jeg første Act og 3 Scener af anden. Det gaaer langsomt seer De, men Ørsted, siger om første Act at jeg maatte gjerne have været 3 Aar om den” (BHH 291). 12.11. kan han berette om Edvard Collins og Signe Læssøes begejstring, efter at han har skrevet: “Jeg lever og aander denne Tid kun i en sydlig Verden; jeg er midt i Dramaet Mulatten og dette vil vise Folk om jeg er dramatisk Digter eler ei! pas paa, vil Gud, det gjør ligesaa stor Epoke i mit Digterliv, som Improvisatoren har gjort det” (ib. 287; brevet fejlagtigt af udgiveren dateret oktober 1838). 14.11. fik Ørsted forelæst 2. akt (Almanakker 29), og efter at A. 30.11. havde “Skrevet Horatios Monolog i 3die Act” (ib.30), læste han det skrevne op for H.P. Holst 7.12. og N.C.L. Abrahams 9.12. (ib. 31, BHH 307). 18.12. noterer han: “Endt 3 Act af Mulatten” (Almanakker 31) og 30.12.: “Hele Aftenen reenskrevet paa Mulatten” (ib. 32). 1.2.1839 oplyser han til Henriette Hanck: “næsten hele Dagen i denne Januar er drevet paa Gaden og i Vesitter og dette ellers saa fortærende Liv har gjort mig godt. Aftenen fra 9 til 12 arbeider jeg derimod og da opfylder Mulatten mig ganske” (BHH 325), og senere i brevet hedder det: “Nu er jeg færdig med fjerde Act af Mulatten. Der skal ikke være Spoer af Andersen i dette Stykke. Helten er saa levende, kjæk og varm, at man troer jeg har givet ham alt hvad Spillemanden og Improvisatoren manglede” (ib. 328). Endelig meddeler han hende 25.2.1839: “Mulatten er færdig” (ib. 336). 15.3.1839 blev stykket indleveret til Det kgl. Teater, hvor Molbech 26.3. totalt afviste det, medens J.G. Adler og Holstein var for (A&C 305-09). 4.4. kunne A. så fortælle Henriette Hanck: “I Dag Løverdag hører jeg er Mulatten antaget til Opførelse” (BHH 344). Premieren var planlagt til 3.12.1839, men blev aflyst pga. Frederik VI’s død samme morgen og fandt først sted, da teatret efter to måneders lukning genåbnede 3.2.1840. Stykket blev en af A.s ret få dramatiske successer på Det kgl. Teater. Indtil 11.3.1848 blev det i alt spillet 21 gange, og siden fandt 10 opførelser sted på Casino 1868-75. Se i øvrigt Overskou V 405-08 samt Anderseniana 3. rk. III,1 43-60.

[3] konferensråd.

[4] i november 1838 var stillingen som bibliotekar hos prins Christian (VIII) Frederik blevet ledig ved F.L. Blicher-Olsens død. Collin har åbenbart rådet A. til at henvende sig til prinsens kabinetssekretær J.G. Adler angående stillingen, og 27.11. hedder det i Almanakker: “sendt Brev til Adler om at faae Bibliothekarposten” (30). A. fik den ikke, og den blev i stedet besat af cand.jur. Favin Behagen Holten.

Noter til brev nr. 225:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 305-310, men her fejlagtigt dateret ca. 22.-29.12.1838.

[2] dat. 10.12.1838 (BHH 301-05).

[3] en hentydning til A.s forelskelse i Louise Collin i efteråret 1832.

[4] se brev 205.

[5] Henriette Hanck udgav 1838 anonymt romanen “Tante Anna. En Efteraarsskizze”.

[6] “Halvhundred Fabler for Børn”, tegnede og digtede af Otto Speckter. Oversat af Chr. Winther. Kbh. 1834.

[7] “Alfernes Blomster. Et Folkesagn”, trykt i “Portefeuillen for 1839” udg. af Georg Carstensen, 1. Bind, 3. Hæfte, 20.1.1839, 49f.

[8] maleren F.B. Westphal (1803-44). Planen blev tilsyneladende ikke til noget, idet skitsen ikke findes i “Portefeuillen”.

[9] Musikforeningen udgav A.s opera i klaverudtog med dansk og tysk tekst i 1839.

[10] Ole Bull gav koncert i Odense 6.12.1838 (se BHH 301).

[11] 4.11.1838 skriver A. til Henriette Hanck: “Jeg har sagt op hos min Vertinde, hun blev fortvivlet derover, vilde Alt hvad jeg forlangte, men man har ikke passet mig godt, jeg fløtter til 1ste December og faaer to Værelser i Hotel du Nord, et til Gaarden og eet til Gaden lige ud for Theatret, nærmere kan jeg da ikke komme det” (BHH 290; se i øvrigt Nygaard 101ff.). Hotel du Nord lå på hjørnet af Vingaardsstræde og Kongens Nytorv, hvor Magasin nu ligger.

[12] generalkrigskommissær, konsul Peter Saabye (1784-1859) var anklaget for bedrageri. “Kjøbenhavnsposten” onsdag 19.12.1838 indeholdt i den anledning et angreb på Det kgl. Teater, fordi Saabye fremdeles havde friplads i hofparkettet.

[13] Augusta Saabye, f. Lauerwald (1789-1850).

[14] lystspil i 3 akter af de Forge, St. Georges og Leuven, oversat af J.L. Heiberg med sange og kor til musik af forskellige komponister; opført 1. gang på Det kgl. Teater 16.10.1837.

[15] Frederik Fabricius (1789-1873), bibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.

[16] J.H. Lorck (1810-95), læge.

[17] skuespilleren C.N. Rosenkilde (1786-1861).

[18] den senere minister L.N. Hvidt (1777-1856).

[19] fr. skuespiller.

[20] stud. theol. Jens Chr. Reimuth (1818-75).

[21] stud. theol. J. Tingberg Petersen (1818-39).

[22] forfatteren A.L. Arnesen (1808-60).

[23] “Europa, Chronik der gebildeten Welt” udg. af Johann K.A. Lewald (1792-1871) bragte i bind III, Stuttgart 1838, 372f. en anmeldelse af “Nur ein Geiger”.

[24] “Lekkamraten. Vald samling af sagor och berättelser för barn”. Utgifven af J.V. L[iffmann]. 1 häftet. Uppsala 1838; indeholder bl.a. 5 eventyr af A. Jf. Almanakker 18.12.1838: “Mine Børne-Eventyr oversatte paa svensk” (31).

[25] den sv. forlagsboghandler Albert Bonnier (1820-1900).

[26] 23.12.1838.

[27] Lucile Grahn.

[28] Anabella Byron, f. Milbanke (1792-1860), enke efter digteren B.

[29] af Thorvaldsen.

[30] J.G. Adler var fra dec. 1839 til juli 1849 medlem af Det kgl. Teaters direktion.

[31] balletdanseren Ferdinand Hoppe (1817-78).

[32] “Fantasiens Ø” eller “Fra Kinas Kyst”, romantisk ballet i 2 akter og et afslutningstableau af A. Bournonville, musikken af J.P.E. Hartmann, J.F. Bredal, L. Zinck, Edv. Helsted, H. Løvenskiold og H.S. Paulli; opført 1. gang på Det kgl. Teater 28.10.1838.

Noter til brev nr. 226:

[1] Coll.Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 156-158.

[2] Almanakker 4.11.1838: “Været paa Ole Bulls første Concert” (28); 18.11.: “Oposition mod den geniale Bull. I hans Consert, han gav Variationer af Vi Sømænd” (29); 21.11.: “Bekjendtskab med Ole Bulle i Theatrets Port [...] Strax sendt Bull, som Vesitkort min Spillemand” (ib.); 23.11.: “I Theatret Hilsen af Thorvaldsen og Ole Bull” (ib.); 24.11.: “Indviteret af Ole Bulle paa Prøve og siden til Middag hos ham og Kone, han fortalte meget af sit Liv, foræret mig Billet” (30); 25.11.: “I Parquettet. Bull syg, jeg hos ham paa Theatr[et]” (ib.); 27.11: “Formiddag hos Bull, som var misfornøiet med Kjøbenhavnerne. Middagen hos ham, et infamt Brev mod ham indtraf, han spillede for mig. Drengen pissede paa mit Skjød” (ib.); 30.11.: “Besøgt Ole Bull” (ib.); 2.12.: “O. Bull reist Kl 12 til Odense” (ib.). Om A.s venskab og samvær med Bull se i øvrigt BHH 289, 292-94.

[3] allusion til A.s egen vaudeville “Skilles og mødes” I, 14 (SS IX 200).

[4] anerkendelse.

[5] Ludvig Phister (1807-96); blev 1817 balletelev ved Det kgl. Teater og snart efter skuespilelev. 1830 kgl. skuespiller; blev det 19. årh.s førende Holbergfremstiller og spillede til sin afsked i 1873 i alt 649 roller.

[6] jf. brev til Henriette Hanck 1.2.1839: “Mine Børne-Eventyr ere nu ved Phister og Fru Heiberg, som efterhaanden ville fortælle dem alle fra Theatret, kommen i Mode [...] Paa Søndag ved Kellermanns Consert fortæller Phister “Den uartige Dreng.” Om 14 Dage faaer Phister en Aftenunderholdning og til denne har jeg skrevet for Fru Heiberg et nyt Eventyr: “Svovlstikkerne” [dvs. “Den flyvende Kuffert”] (BHH 326). Den omtalte aftenunderholdning fandt dog først sted 24.2.1839 (Overskou V 345).

[7] se brev 224.

[8] “Valdemar Atterdag. Konge af Danmark”, historisk drama i 5 akter af Henrik Hertz opførtes 1. gang på Det kgl. Teater 12.1.1839, men blev henlagt efter 3. opførelse 24.1.1839. Sml. brev til Henriette Hanck 1.2.1839: “Herts’s Stykke Valdemar Atterdag er skrevet, som enhver skikkelig Embedsmand, , kunde skrive det. Historisk er det, men det Historiske er for uinteressant, det er om gamle Skjøder paa Gaarde, Opstand & &, uden al dramatisk Handling. Natansen, som skriver Berlings Tidende er hans Pleiefader og derfor lød Dommen: “Publicum hørte med stille Opmærksomhed;” det var det Mildeste der kunde siges” (BHH 327; se også Overskou V 348f.).

[9] “Berlingske Tidende” Nr. 7, 8.1.1839, 12.

[10] “Eventyr, fortalte for Børn.” Ny Samling. Andet Hefte udkom 19.10.1839 og indeholdt “Paradisets Have”, “Den flyvende Kuffert” og “Storkene”.

[11] udkom 31.12.1839 med 1840 på titelbladet.

[12] Paul Gaimard (1790-1858), fr. admiral og naturvidenskabsmand, der 1838-39 var med i ledelsen af den franske ekspedition til Spitsbergen og Ishavet, hvori Marmier bl.a. deltog.

[13] se brev 203.

[14] Marmier har ikke publiceret en artikel om dette emne i “Revue de deux mondes”, ligesom “Journal des Debats” forgæves er gennemsøgt ang. oplysninger af denne karakter, men i april 1839 udgav Marmier “Histoire de la litterature en Danemark et en Suède”.

[15] en sådan plan blev aldrig realiseret.

[16] C.E. Simonsen, f. Rysslander (1816-49), operasangerinde; debuterede 1830 på Det kgl. Teater og blev 1834 fast ansat, hvor hun med sin bløde, fuldtonende sopran blev meget anvendt i operaerne bl. a. som Elvira i Bellinis “Puritanerne”; jf. brev til Henriette Hanck 1.2.1839: “Madam Simonsen synger, som en Engel, ja hvad mere er, hun spiller og det godt. Skade at hun er gift, jeg troer ellers at jeg friede til hende for at hun kunde faae en god Mand” (BHH 327).

[17] blandt de danse Lucile Grahn hjembragte fra et studieophold i Paris 1838, var den andalusisk inspirerede solodans “El Jaleo di Xeres”, og det blev i øvrigt med denne hun 23.2.1839 tog afsked med det danske publikum. Se BHH 298 samt Robert Neiiendam: “Lucile Grahn”, 1963, 28f. og Elsebeth Aasted: “Sylfide og Heks”, Aarhus 1995.

[18] i forbindelse med sin hjemkomst havde Thorvaldsen testamenteret Københavns Kommune alle sine værker og samlinger, og ved kgl. reskript af 4.1.1839 havde Frederik VI på foranledning af hofbygmester Jørgen Hansen Koch skænket Vognskursbygningen vest for Christiansborg Slotskirke til museumsbygning, en idé Thorvaldsen selv gik ind for. Komiteen til opførelse af Thorvaldsens Museum, hvis formand var Jonas Collin (se A&C 578-87), havde imidlertid sine betænkeligheder. Det kom til skarpe meningsudvekslinger mellem H.N. Clausen, der var modstander af projektet, og Collin. 25.1.1839 blev man dog enige om at modtage gaven. Senere blussede uenigheden op igen, da man bad arkitekterne G. Bindesbøll og G.F. Hetsch udarbejde hver deres projekt til ombygningen. 7.8.1839 vedtog man dog endeligt Bindesbølls projekt. Først 17.9.1848 kunne museet på tiårsdagen for Thorvaldsens hjemkomst overdrages kommunen. Se i øvrigt Chr. Bruun og L.P. Fenger: “Thorvaldsens Museums Historie”, 1892.

Noter til brev nr. 227:

[1] Coll. Brevs. XVI. Trykt i A&C 111-113.

[2] synes ikke bevaret.

[3] Anna Dorothea Høegh-Guldberg, f. von Munthe af Morgenstierne (1774-1866), gift 1802 med Chr. H.-G.

[4] se brev 226.

[5] “Paradisets Have” (se Eventyr VII 47ff.)

[6] slægt af korsblomstrede; den anvendtes i polaregnene som middel mod skørbug.

[7] “Til Kongehuset”. Trykt som nr. 3 af 3 sange: “Sange i Anledning af Hans Majestæt Kongens allerhøieste Fødselsfest. Afsjungen i det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, den 7de Februar 1839” (ikke medtaget i SS).

[8] i 1837 opfandt franskmanden L.J.M. Daguerre (1789-1851) daguerreotypiet, forløberen for fotografiet. Sml. brev til Henriette Hanck 22.2.1839 (BHH 335f.) og Paradisets Have (Eventyr I

[9] i 1837 opfandt franskmanden L.J.M. Daguerre (1789-1851) daguerreotypiet, forløberen for fotografiet. Sml. brev til Henriette Hanck 22.2.1839 (BHH 335f.) og Paradisets Have (Eventyr I 149f, VII 51). )

[10] egl. pulver til guldmageri, her i overført betydning.

Noter til brev nr. 228:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 339-344.

[2] 5.4.1839.

[3] Molbechs censur er trykt i A&C 305ff. Se i øvrigt brev 223.

[4] et undergangsønske: “Fanden i vold!”.

[5] 1. Mosebog 37,5-11.

[6] allerede i Fodreise 67f. optræder den evige jøde, Ahasverus eller Jerusalems Skomager, en sagnagtig skikkelse, der if. en middelalderlig legende skulle have slået Jesus under vandringen til Golgatha og til straf måtte vandre hvileløs om til evig tid. Motivet var meget yndet på A.s tid (jf. “Fund og Forskning” XII, 1965, 31-46). 9.8.1839 hedder det i et brev til Henriette Wulff: “Jeg arbeider daglig paa “Ahasverus”, Himlen veed om dette Arbeide nogensinde bliver færdig; Grunden er afpælet, men nu kommer det an paa om Beplantningen vil lykkes. Første Act bliver Jødedommet, Anden Act, det Yppige i Romerlivet. 3die Middelalderens Stræben. 4de Louis XIVdes Tidsalder. 5te vor bevægede Tid” (BHW I 266). Under et ophold på Nysø fortæller han 27.8.1839 Signe Læssøe, at 1. akt “har saa temmeligt formet sig [...] Denne Act ligger som et tragisk Epos i min Sjæl og vil strax komme paa Papiret” (BfA I 505). Arbejdet blev, som A. forudså, langvarigt. Han arbejdede både på “Ahasverus” under opholdet i Rom 1840-41 og i Paris 1843. Derefter hvilede det frem til 1846, men tre fragmenter af anden, tredie og fjerde afdeling blev trykt i “Gæa”, æsthetisk Aarbog for 1845 (udkom 1844), 217-26. Endelig i sommeren 1847 blev arbejdet fuldført og udkom (med årstallet 1848) 16.12.1847. Om modtagelsen, der blev en skuffelse, se MLE I 240f., II 62-66. Om “Ahasverus” se i øvrigt Erik Rindom: “H.C. Andersen og Ahasverus. En litterærhistorisk Studie ved Andersen-Jubilæet” (“Gads danske Magasin”, XXIV, 1930, 171-92).

[7] Lars Joh. Hierta (1801-72), sv. bladudgiver og politiker. Brevet synes ikke bevaret.

[8] Giuseppe Siboni døde 28.3., og til hans begravelse skrev A. digtet “Han lytted med sydlig Ild og Lyst” trykt i “Maigave fra Danmarks Digterhave for 1839” udg. af J.H. Hansen (1807-52), 41 (SS XII 348).

[9] se brev 225.

[10] brevet fra Augusta Søborg synes ikke bevaret.

[11] den årlige kunstudstilling på Charlottenborg.

[12] F. Sødring (1809-62): “Prospect af Uglefossen i Guldbrandsdalen”.

[13] J.C. Dahl: “Tvende Landskaber, componerede i nordisk Characteer” (1821).

[14] F. Fabritius de Tengnagel (1781-1849): “Nordlyset, Natten fra den 16de til den 17de September f.A., seet fra Hellebeks Kyst”.

[15] diskuterer.

[16] Martinus Rørbye: “Scene af det offentlige Liv i Orienten”.

[17] Emil Bærentzen (1799-1868).

[18] A. Küchler: “ Scene af Familielivet i Albano” og “En Bedstemoder pynter en lille Dreng, medens Moderen klæder sig paa foran Spejlet”.

[19] C.E. Andersen (1817-45): “En Familie i Skoven”.

[20] F.T. Kloss (1802-76): “Et Orlogsskib, efter fransk Construction, som er ifærd med at kappe de i Stormen over Bord gaaende Master fra sig”.

[21] A. Koop (1792-1849).

[22] (1789-1863), fr. maler.

[23] “St. Antonius-Festen i Rom”.

[24] Carl Julian Rosent (1813-69): “Charles opvaagner og seer Dione slumrende ved sit Leie”. Se i øvrigt brev 116.

[25] Sofus Peter Schack (1781-1840): “Reisende, forfulgt af Ulve”.

[26] J.V. Gertner: “En Hyrdedreng, der driver en Flok Faar”.

[27] C.A. Jensen (1792-1870).

[28] Margrethe Albertine Charlotte Sporon (1818-1903), datter af amtmand Fr. Sporon; gift 1839 med F.J. Fiedler. Hvem der har malet portrættet kan ikke oplyses.

[29] Thomas Overskou har ikke udgivet en folkekomedie om Kirsten Piils Kilde. Hvis A. er rigtigt underrettet, må ideen være opgivet.

[30] person i “Improvisatoren”.

[31] Eline Faaborg (ca. 1818- ?), datter af Jacob F.

Noter til brev nr. 229:

[1] Palsbo Aa, sp. 8 (KB). Trykt i H.C. Andersen: “Brev til en Ungdomsven og Dramatisk Qvodlibet” udg. af H.Topsøe-Jensen, 1951, 13-17.

[2] Chr. Wulffs brev, dateret 13. 5. 1839 findes i den Collinske brevsamling XII.

[3] “Den Usynlige paa Sprogø. Dramatisk Spøg i een Act, med Chor og Sange” skrevet for skuespilleren Johan Anton Pätges (1807-83), broder til Johanne Luise Heiberg, og opført 1. gang ved Det kgl. Teaters sommerforestilling 15.6.1839, hvor det gjorde så stor lykke, at det 4.10. s.å. blev indlemmet i repertoiret og indtil 16.3.1844 i alt gik 22 gange. 1855-70 opført på Casino i alt 29 gange (MLE I 219, 446).

[4] Søkadetakademiet, der havde til huse i Bredgade 68, og hvis chef var Chr. Wulffs fader P.F. Wulff, der her havde embedsbolig.

[5] Chr. Wulff var sommeren 1839 næstkommanderende på vagtskibet, korvetten “Diana”, der var stationeret i Helsingør.

[6] pianistinden Amalia Riffel (1820-77), der var født i Flensborg, var 16.5. rejst fra Kbh. med damperen til Kiel, ledsaget af sin fader. Under opholdet havde hun kun spillet i private kredse. Først under sit næste besøg i efteråret 1839 gav hun offentlige koncerter.

[7] Frédéric Chopin (1810-49), polsk-fransk komponist.

[8] Sigismund Thalberg (1812-71), ty. pianist og komponist.

[9] Rudolph Willmers (1821-78), ty. pianist og komponist. Optrådte flere gange i foråret 1839 ved koncerter på Det kgl. Teater.

[10] Franz Liszt (1811-86), ungarsk pianist og komponist.

[11] grosserer Nicolai Gerson (1802-65), amatørpianist og medstifter af Musikforeningen, i hvis repræsentantskab han sad.

[12] “Sara”, syngestykke i 2 akter af komponisten H.S. Løvenskiold (1815-70); teksten af Mélesville. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 24.5.1839 med fru Heiberg i titelrollen.

[13] operasangeren og skuespilleren G.B. Cetti (1794-1858). Ved hans sommerforestilling på Det kgl. Teater 3.6. opførtes “Deodata eller Gjengangersken”, romantisk skuespil i 4 akter af August von Kotzebue og med musik af Bernhard Anselm Weber. Stykket havde ikke været opført siden 1823.

[14] J. Winsløw (1787-1871).

[15] stykket.

[16] udkast, plan.

[17] Clara (1820-88) og Ida Falbe (1822-49), døtre af Chr. Tuxen Falbe og Clara, f. Ipsen.

[18] formodentlig Jane Cecilie (d. 1888, 74 år gl.) eller Frances Knox (1814-?), døtre af skibsklarerer George K.

[19] pga. af en halslidelse søgte og fik Johanne Luise Heiberg sommeren understøttelse til en kurrejse til Ems. Heiberg havde indgivet en lignende ansøgning for at kunne ledsage hustruen. 10.6. rejste de til Harzen og i juli videre til Ems, hvor de traf Ingeborg og A.L. Drewsen samt Louise Collin.

[20] 2.6.

[21] Ivan Edgar Alexander Sahlertz (1839-90).

[22] i Walter Scotts roman “The Bride of Lammermoor” (1819), som A. havde dramatiseret i sin operatekst “Bruden fra Lammermoor” (1832).

[23] Peder Hersleb Classen Smidth (1809-69), sekondløjtnant i Søetaten, senere kommandør.

[24] på Hotel du Nord.

[25] omkvæd i Cendrillons vise “Jeg lever stille, indgetogen” i Nicolo Isouards syngestykke “Cendrillon”.

[26] 2. og 3.6.

[27] 3.6. opstod der brand i pakhuset i fru Fabricius’ gård ved Vestervold (i Studiestræde); da gavlen styrtede ned blev bl.a. politiassessor Jan David v.d. Osten (1793-1869) såret, dog ikke så hårdt, som det fremgår af A.s beskrivelse.

[28] politifuldmægtig John Leerbeck (1805-60).

[29] balletdanserinden Petrine Fredstrup (1827-81), debuterede 11.4.1839 i en solo i syngestykket “Bæbu” og gjorde 1.6. stor lykke i den spanske folkedans “El Jalio de Xeres”, der havde været et af Lucile Grahns mest beundrede bravournumre.

[30] balletdanseren og balletregissøren Hans Carl Jørgen Fredstrup (1784-1859).

[31] under en regeringskrise i Frankrig fandt der 12.-13.5.1839 en alvorlig opstand sted i Paris, hvor der blev rejst barrikader; efter gadekampe, der kostede adskillige ofre, blev opstanden dog slået ned.

[32] Hyby.

[33] se brev 50. Nolcken havde hovedgården Jordberga i Källstorp 20 km syd for Hyby. Besøget blev dog ikke til noget.

[34] kursted sydøst for Helsingborg.

[35] “Kun en Spillemand”, der i den sv. oversættelse hed “Spelmannen från Svendborg” (1838)

Noter til brev nr. 230:

[1] NkS 1299 g, I-IV, fol. Trykt i Album 606-607. Gengivet i faksimile i Album 184.

[2] Johann Jakob Baeyer (1794-1885), geodæt, senere generalløjtnant; gift 1826 med Eugenia Hitzig (1807-43).

Noter til brev nr. 231:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 354-358.

[2] “Den Usynlige paa Sprogø” (se brev 229).

[3] Christen Foersom spillede agent Blomme.

[4] J.A. Pätges spillede Theodor Granner.

[5] 20.6. Ingeborg og A.L. Drewsen samt Louise Collin rejste på baderejse til Ems, hvor de opholdt sig tre uger.

[6] friherre Carl Gustav Wrangel von Brehmer (1803-72), besidder af Hyby Fideikommis; gift 1835 med Augusta Petronella, f. Wollmar (1812-73).

[7] friherre, sv. hofmarskal Gustaf Julius Coyet (1775-1862), besidder af Torup.

[8] Christian IV (1577-(1588-)1648).

[9] auditør J.A.Wollmar (1793-1861), gift 1821 med Amalia Charlotta, f. Adlerbaum (1789-1859).

[10] greve, sv. hofmarskal Niels Anton Barck (1789-1856), gift 1816 Maria Sofia, f. friherreinde Beck-Friis (1792-1865). Af de to døtre Ulrika Maria Charlotta Lovisa (1817-1900) og Mathilda (1822-44) var det især sidstnævnte, der gjorde indtryk på A. Se i øvrigt Anderseniana 3. rk. II, 2 137-59.

[11] greve Corfitz Beck-Friis (1801-70), besidder af Börringe Kloster og Fiholm.

[12] Ludvig Ferdinand Barck (1820-87), student 1836, underløjtnant 1838.

[13] også.

[14] “Souvenirs, impressions, pensées et paysages pendant un voyage en Orient” (1835) af den fr. forfatter Alphonse de Lamartine (1790-1869).

[15] “Portefeuillen”, 1839, II, 290. Portrættet, der var et litografi efter C.A. Jensens maleri, ledsagedes af et fireliniet vers “Med H.C. Andersens Portræt” af H.P.Holst: “Muntert De slog med ungdommeligt Mod de lyriske Strenge”.

[16] synes ikke bevaret.

[17] H.J.C. Fredstrup med selskab fra Det kgl. Teater gav forestillinger i Odense og blev efterfulgt af den ty. teaterdirektør H.C. Beckers (1780- ca. 1862) operaselskab, hvis forestillinger dog var meget dårligt besøgte.

[18] St. Knuds Marked, der afholdtes i midten af juli.

[19] Lady Hestor Lucy Stanhope (1776-1839) var niece af den eng. premierminister William Pitt (1759-1806), for hvem hun havde holdt hus, men 1810 rejste hun til Orienten, hvor hun siden levede.

[20] diskutere.

[21] "Fornuftgiftermaalet", lystspil i 3 akter af Scribe og Varner ("Le mariage de raison") oversat efter Kurländers og Th. Hells bearbejdelse (Die Heirathaus Vernunft) af Johanne Elisa Thomsen. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 11.12.1829 og spillet ialt 12 gange frem til 5.3.1839.

[22] 28.6. rejste baronesse Christine Stampe, Henriette Wulff og Thorvaldsen til Hamburg for at besøge Chr. Wulff og familien Donner. De var tilbage i Kbh. 5.7.

[23] Betty Salomon (se brev 131) var lærerinde på Nysø 1839-40.

Noter til brev nr. 232:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BEC I 273-276.

[2] på den tid var der ingen vej gennem Sorø, hvorfor man kørte ud og ind af byen ad samme vej. Billedet er egentlig et lån fra Carl Baggers beskrivelse af Sorø i brev til A. af 31.10.1827 (BtA 596f.). A. brugte det i øvrigt senere i “Lille Tuk” (Eventyr II 127).

[3] Det danske Bibelselskab blev stiftet 1814 og fik hurtigt lokalforeninger i hele landet. Bibelselskabet i Sorø blev stiftet 1823 og holdt i 1839 sit årsmøde 10.7. (“25. Beretning fra Bibelselskabet for Danmark”, 1840, 27f.).

[4] Pouline de Flindt (1802-88), datter af oberst Christian Christopher de Flindt til Nielstrup

[5] allusion til “Den Usynlige på Sprogø”.

[6] højesteretsadvokat, senere kammeradvokat Edouard Buntzen (1809-85).

[7] selvtilfredshed, selvglæde.

[8] “Salomons Ring. Dramatisk Eventyr med lyrisk Forspil”, som Ingemann havde påbegyndt vinteren 1838-39, udkom november 1839.

[9] “Sulamith og Salomon”.

[10] Edvard Collins fætter, Jacob Hornemann Bredsdorff (1790-1841), lektor ved Sorø Akademi i mineralogi og botanik; gift med Petrine, f. Møller (1801-59).

[11] Rasmus Møller (1763-1842), biskop over Lolland-Falsters Stift, fader til digteren Poul Martin Møller.

[12] Hans Ulrik Møller (1796-1862), magister, sognepræst i Radsted.

[13] Carl Boye (1825-92), søn af Caspar Johannes B.; han var sammen med sin broder Adolph (1823-91), der blev student 1843, blevet optaget på Sorø Akademis Skole 1.9.1838, men forlod den uden at tage studentereksamen i 1842.

[14] Henriette Collin d.æ.

[15] Søren Kierulff Povelsen (1788-1861), godsforvalter på Sorø Akademi.

[16] datteren Emma Povelsen (1812-41).

[17] familiens tjenere.

[18] se brev 168.

[19] indtil 1846 måtte danske statsborgere have pas for at krydse Store- og Lille Bælt. A. havde altså ikke fået sit pas i orden i Kbh. og måtte gøre det i Sorø. For at lette ekspeditionen havde han derfor medbragt en attest udstedt af Jonas Collin.

[20] cand. jur. L.N. Bregendahl (1811-72) var fra 1.12. 1838 blevet konstitueret som byfoged m.m. i Sorø.

[21] H.H. af Gyldenfeldt (1785-1866) var 1.12.1838 blevet suspenderet som byfoged efter en undersøgelse af hans embedsførelse; 2.5.1839 blev der rejst tiltale mod ham ved en kommissionsdomstol, hvor han blev fradømt sit embede 30.3.1840. Dommen blev stadfæstet af Højesteret i 1843.

[22] 26.7. blev Albertine Louise Hauch (1839-44) døbt af Grundtvig; blandt fadderne var Thorvaldsen, Oehlenschläger, Ingemann og Hauch selv (“Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen”, udg. af Rigmor Stampe, 1912, 37).

[23] Thorvaldsen havde 12.-14.6.1839 besøgt Ingemanns (“Baronesse Stampes Erindringer”, 8).

[24] 22.6. havde Ingemanns og Hauchs besøgt Nysø, hvor de foretog en udflugt til Jungshoved med seks søofficerer; om aftenen sejlede selskabet hjem over bugten, hvor illuminerede både lå i halvkreds (“Baronesse Stampes Erindringer”, 9-13).

[25] Peder Hersleb Classen Smidth.

Noter til brev nr. 233:

[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BEC I 276-279.

[2] synes ikke bevaret.

[3] A. mener “Tidsskrift for Litteratur og Kritik” red. af F.C. Petersen, der i bd. 2, 1839, 73-79 anmeldte “Tre Digtninger”(“ Lykkens Kalosker”, “En rigtig Soldat”, “Det har Zombien gjort”), der udkom 19.5.1838. Anmeldelsen var skrevet af rektor ved Slagelse Latinskole C.W. Elberling (1800-70).

[4] “Lumpacivagabundus”, tryllefarce af den østrigske skuespiller Johann Nepomuk Nestroy (1833).

[5] “Jeg er en Skandinav” er altså ikke skrevet efter A.s første Sverigesrejse i 1837, som det hedder i MLE I 209. Årstallet 1837 findes også fejlagtigt i “Digte, gamle og nye”, 1847, 75 og i SS XII 195. Det blev trykt i “Hertha, Svensk-Dansk Nytårsgåfva för 1840”, 156f. og samme år sat i musik af J.C. Gebauer og den sv. komponist Otto Lindblad.

[6] Margrethe I (1353-1412), dronning af Norge, blev ved Valdemar Atterdags død i 1375 den egentlige regent i Danmark pga. sønnen Olufs mindreårighed og senere død, men fik aldrig titel af dronning men “frue og husbond”; dronning af Sverige 1389. Grundlagde ved Erik af Pommerns valg til konge i de tre riger Kalmarunionen i 1397.

[7] fjeldvidde ca. 1000 m o.h. mellem Gudbrandsdal og Trøndelag i Norge.

[8] no. gletscher.

[9] Holberg var født i Bergen og boede her til han blev student i 1702.

[10] “Hertha” har:
Og hvis om Kraftens Mænd jeg hører heller,
Om Olaf, Hakon, Harald man fortæller.

[11] hurtige.

[12] Gustav 2. Adolf (1594- (1611-)1632), sv. konge.

[13] “Hertha” har: frisk Bouquet.

[14] “Hertha” har: Alt Tycho gav det Vinger.

[15] “Hertha” har: Fra Gran og Birk og Bøg.

[16] “Hertha”har: Glædens.

[17] Valdemar Drewsen, der havde fået fåresyge.

[18] lystspil i 5 akter af skuespilleren og forfatteren C.N. Rosenkilde (1786-1861), opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.12.1827.

[19] hovedgård 13 km syd for Nyborg. Ejeren var grev Gebhard Moltke (1764-1851), farbroder til finansministeren, lensgreve A.W. Moltke til Bregentved. Gebhard Moltke, der efter en karriere som embedsmand i 1814 havde taget sin afsked som stiftamtmand over Fyns Stiftamt, var siden 1793 besidder af Glorup, Rygaard og Anhof, der efter købet af hovedgården Mullerup 1815 udgjorde stamhuset Moltkenborg. 1843 arvede han det Huitfeldtske Fideikommis og antog navnet Moltke-Hvitfeldt. Med 1846 som en enkelt undtagelse var A. frem til 1851 hvert år gæst på Glorup i lange perioder, og kom der også senere efter grevens død omend med længere mellemrum. Se i øvrigt H. Topsøe-Jensen: “På fynske Herregårde” (Anderseniana 2. rk. III,1 154-72), sammes “H.C. Andersen paa Glorup”, Odense 1965 samt Erik Lassen: “H.C. Andersen og Herregaardene”, 1993.

[20] “Kun en Spillemand”, Første Deel, Kap. XII (R&R III 78ff.).

[21] hovedgård ca. 5 km syd for Odense. Ejeren var hofjægermester Rogert Fønns.

[22] 31.7.

[23] Jonas Collin havde i 1838 købt gården Amaliegade 9, og var i september flyttet derhen fra Bredgade. Jonas og Henriette Collin d.æ. boede på 1. sal, Ingeborg og A.L. Drewsen på 2. sal. (Stampe 14-21).

[24] spøg for: smigrende hyldest, jf. BHH 430.

[25] “Velkommen til H.C. Andersen”, undertegnet G., i “Fyens Avis”, Nr. 117, 23.7.1839.

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BIngemann I 158-159.

[2] et ikke bevaret brev til Fredrika Bremer, der tilbragte sommeren i Strömstad (BtA 656; Bremer II 19).

Noter til brev nr. 235:

[1] Coll. Brevs. IX. Trykt i BIngemann I 159-160.

[2] digterløn. - Braga] Brage; i nordisk mytologi gud for digtning og veltalenhed.

[3] Thorvaldsen havde lavet et udkast til sin egen statue, hvor han støtter sig til statuen af “Haabet”. For at han kunne udføre den i fuld størrelse, lod baronesse Stampe opføre et atelier i parken. Det blev indviet 24.7.1839 med en tale af Grundtvig, der også havde givet det navnet “Vølunds Værksted” og forfattet indskriften over døren: “Mindst er Dværgen, som i Dovre boer, /Thor i Hytten findes dobbelt stor” (“Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen” udg. af Rigmor Stampe, 1912, 26-29, 34; se i øvrigt BJC I 138).

[4] W.F. Hauch (1829-1906), senere landmand og telegrafist.

[5] “Paradisets Have”, “Den flyvende Kuffert” og “Storkene” (“Eventyr, fortalte for Børn”. Ny Samling. Andet Hefte, der udkom 19.10.1839).

[6] “Den Usynlige paa Sprogø”.

Noter til brev nr. 236:

[1] Coll. Brevs. XVII. Trykt i BJC I 139-141.

[2] Georg Friedrich v. Jenssen (fra 1841: Jenssen-Tusch) (1789-1888), landkadet 1804, sekondløjtnant 1807, premierløjtnant 1810, kaptajn i Det slesvigske Infanteriregiment 1820-33, kar. major. 1840, postmester i Tønning 1843-47. Jenssen, der siden 1833 havde levet som oversætter og sproglærer udgav 1838 sin oversættelse af “Kun en Spillemand” under titlen “Nur ein Geiger” (med en kort biografi af A., som denne i realiteten selv havde skrevet) og s.å. (med trykåret 1839) “Märchen und Erzählungen für Kinder von H.C. Andersen”, den første selvstændige samling af eventyrene på et fremmed sprog. Se i øvrigt T.-J. 187-214.

[3] dat. Nysø 16.8.1839 (BEC I 280).

[4] Jenssen boede Vestervold 205.

[5] Drewsens og Louise Collin kom dog først 1.9.

[6] Hendrik Stampe havde hurtigt efter sit bryllup med Christine Stampe vist sig ude af stand til at styre Nysø, og det blev derfor baronesse Stampe, der meget dygtigt og effektivt drev godset. Egentlig utilregnelig var han dog ikke, som det tydeligvis også fremgår af A.s brev, men snarere noget af en godmodig særling med musiske interesser. Han komponerede bl.a. firstemmige sange, jf. BEC I 282.

[7] Else Cathrine Møller, f. Poulsen (1794-1859), født på gården Frydsbrønd i Løderup på Mors, gift 1819 med birkedommer, senere byfoged i Præstø Jacob Christopher M. (1778-1856).

[8] krøs, kalvekrøs dvs. skjortebryst med kruset bryststrimmel; hørte i første halvdel af 1800-tallet til mandsdragten.

Noter til brev nr. 237:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 385-386.

[2] “Eventyr fortalte for Børn”. Ny Samling, Andet Hefte udkom 19.10.1839 og indeholdt “Paradisets Have”, “Den flyvende Kuffert” og “Storkene”.

[3] “Billedbog uden Billeder” med årstallet 1840 udkom 20.12.1840 og indeholdt de 20 første Aftener. Arbejdet var påbegyndt 27.9.1839 (BHH 376) og i oktober havde A. fundet bogens titel.

[4] Fjortende Aften (R&R IV 17f.).

[5] Første Aften (R&R IV 4).

[6] oprindelig Første Aften (R&R IV 281f., se også brev 238), men udeladt, da A. var bange for, at den kunne opfattes som en hentydning til Frederik VI’s død. Scenen blev i øvrigt senere benyttet i “Nattergalen” (Eventyr II 24, VII 85).

[7] Tiende Aften (R&R IV 12f.).

[8] antagelig Sjette Aften (R&R IV 8f.).

[9] eng.:mackintosh: regnfrakke.

[10] i Holbergs komedie “Jacob von Thybo”.

[11] den påtænkte rejse fandt dog først sted 31.10.1840-22.7.1841. Se nedenfor.

Noter til brev nr. 238:

[1] Coll. Brevs. VIII. Trykt i BHH 387-391.

[2] brev 236.

[3] trykt i BHH 374-77.

[4] “Billedbog uden Billeder”.

[5] 27.10. gav Amalia Rieffel koncert i Hotel d’Angleterre.

[6] som noget helt nyt gav den eng. skuespillerinde Anna Rivière Bishop (1812-84), gift med komponisten Sir Henry Rowley B. (1786-1855), og den fr. komponist og harpenist R.N.C. Bochsa (1789-1856) koncerter - “soireer” - hver uge i oktober og november 1839 i deres bolig.

[7] Eventyr I 157,5-9.

[8] Charlotte Augusta Wilhelmine Bernstorff, f. von Kielmannsegg (1797-1865), enke efter greve A.E.H.E. von Bernstorff til Gyldensteen, hos hvem Caroline Hanck var selskabsdame.

[9] “Eventyr fortalte for Børn”. Ny Samling. Andet Hefte er forsynet med et tilegnelsesvers til Johanne Luise Heiberg (Eventyr I 114).

[10] “Med Christian Winthers Portrait”. Trykt i “Portefeuillen for 1839”, 4. Bind, 41. Hæfte, 31.10.1839, 26 (SS XII 281).

[11] i A.s “Improvisatoren”.

[12] Flaminia i “Improvisatoren”.

[13] Fr. Oldenburg (1799-1866), sognepræst i Marslev, gift med Christiane (“tante Jane”), f. Melchior (1797-1880).

[14] “Den Usynlige paa Sprogø”.

[15] egl. betegnelse for en, der har tjent en formue i Indien; her blot i betydningen en velhaver, rigmand.

[16] Anne Mathea Eschenblatt, f. Hanck (1785-?), søster til J.H.T. Hanck; gift med den no. vinhandler Eschenblatt.

[17] Christiane Louise Krüger, f. Lassen (ca. 1791-1839), gift med apoteker F.T.K., døde 20.10.1839.

[18] Johanne (Hanne) Adelaide Selmer, f. Wilkens (1809-52), gift med kontorchef Hannibal Peter S.

Noter til brev nr. 239:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 402-407.

[2] dat. 5.12.1839 (BHH 398-402).

[3] 30.11.

[4] Kammeraterne, se Aumont og Collin.

[5] Christian VIII (1786-(1839-)1848), gift 1815 med Caroline Amalie, f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

[6] prins Ludwig af Bentheim-Steinfurt (1787-1876), generalmajor.

[7] Maria Ernestine Wilhelmine Walterstorff (1792-1853), hofdame, senere kammerfrøken hos Caroline Amalie.

[8] I. akt. 4. sc. (SS IX 316ff.)

[9] V. akt. 7. sc. (SS IX 384f.).

[10] den ty. forfatter Karl Gutzkow (1811-78).

[11] fru Heiberg spillede Cecilie.

[12] Anna Nielsen, f. Brenøe (1803-56), gift 1834 med N.P.N., spillede Eleonore.

[13] Wilhelm Holst spillede Horatio.

[14] syngestykke i 3 akter af de Leuven og Brunswick; musikken af Adolphe Adam. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 6.2.1840.

[15] skuespil i 2 akter af Laurencin og de Cey. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 5.2.1840. Stykket gik kun én gang.

[16] hånet

[17] fikse, flotte.

[18] anden rangklasse, fordi Jonas Collin var konferensråd.

[19] “Une vie de poéte”.

[20] Marmier havde i oktober 1837 forlovet sig med Oehlenschlägers datter Marie-Louise (1818-1910), men fortrød hurtigt og hævede forbindelsen i april 1838.

[21] Marmiers “Histoire de la littérature en Danemark et en Suède” udkom 1839.

[22] Christiane (“Jane”) Oldenburg.

[23] Isabella Heinen, f. von Bülow (1796-1873). Hendes stedmoder, Augusta von Bülow boede i Thybergs Gård i Dronningens Tværgade.

[24] synes ikke bevaret.

[25] medens A. ikke brugte Første Aften i den samlede udgave af “Billedbog uden Billedbog” indgik Sekstende Aften som Niogtyvende Aften. Den blev formodentlig udeladt i første omgang pga. bemærkningen om kongekronen.

[26] dødsleje.

[27] må A. have set under sin Sverigerejse i 1837, hvor han passerede søen Roxen under sejladsen med Götakanalbådene. I kirken findes gravmonumenter over kongerne Inge den Yngre og Magnus Nilssøn.

[28] Eduard Vieweg (1796-1869).

Noter til brev nr. 240:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 416-419.

[2] på katafalken var anbragt toliniede vers, bl.a. “Han agted Guds Ord, med dets Lære fortrolig/ Hans Fryd var at lindre i Sorgernes Bolig” og “Til Viismandens Tale opmærksomt han lytted/ Han Kunsten og Videnskab huldig beskytted”.

[3] 15.1.1840.

[4] Også samtidens aviser og memoirer fortæller, at processionen, der bestod af Hestgarden, 23 vogne med Elefant- og Storkorsriddere, enkedronning Maries karet, ligvognen (trukket af otte heste), kongeparret og bagest en eskadron af Hestgarden og Gardehusarerne, bevægede sig hurtigere end beregnet. If. aviserne var man dog først fremme ved Vesterport kl. 22.45, hvor et kor på 200 mand sang H.P. Holsts “Farvel”.

[5] J.L. Heiberg: “O, stands før Banen du forlader” (“Poetiske Skrifter” VIII, 1862, 388).

[6] Jean André Suenson (1774-1840).

[7] ved indkørslen til Frederiksberg Allé blev ligtoget opløst kl. 23.30. Her blev flere medlemmer af følget angrebet af pøblen, og da Christian VIII kørte ind på Frederiksberg Slot trængte folkemængden ind i slotsgården og “gav ved upassende Hujen og Skrigen og Kasten med Snebolte deres Nærværelse tilkjende”.

[8] i Taastrup.

[9] J.H. Pauli (1809-65), præst ved Christiansborg Slotskirke 1837, hofpræst 1840, senere stiftsprovst og sognepræst ved Vor Frue Kirke samt 1864 kgl. konfessionarius.

[10] torsdag 16.1. kl. 7 ankom ligvognen til Roskilde Hvile udenfor Roskilde. Herfra bar bønder kisten ind til Domkirken kl. 10.30. Når kirken virkede så tom, var det fordi man havde uddelt så få billetter, at kun 2/3 af pladserne var besat.

[11] sørgekantaten var af Weyse til tekst af Oehlenschläger.

[12] J.P. Mynster.

[13] antagelig premierløjtnant Alexander Wilhelm rigsgreve Schmettau (1807-91) eller hans broder Chr. Ludvig Leopold rigsgreve Schmettau (1806-78).

[14] muligvis kaptajn Georg Wilhelm rigsgreve af Sponneck (1789-1854).

[15] Henrik A.T. E. von Qualen (1804-46), hofkavaler hos landgrevinde Charlotte af Hessen-Kassel.

[16] syngestykke i 3 akter med musik af Auber til tekst af Scribe; opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.1.1839. Ved teatrets genåbning 3.2.1840 opførtes “Mulatten”, medens “Den sorte Domino” først blev opført 8.2.1840.

[17] syngestykke i 3 akter med musik af Boyeldieu til tekst af Scribe; opført 1. gang på Det kgl. Teater 30.10.1836. Stykket blev ikke opført i sæsonen 1839-40.

[18] 4.1.1840 blev Marie Louise Oehl. gift med den no. godsejer, dr. phil. Wollert Konow (1809-81).

[19] 9.2.

[20] trykt i “Portefeuillen for 1840” 1 Bind, omslaget til 7. Hæfte 16.2.1840

[21] trykt i “Eventyr, fortalte for Børn”, Ny. Samling, Tredie Hefte, der udkom 20.12.1841. Se i øvrigt Eventyr VII 61f.

[22] “Billedbog uden Billeder”, Fem og tyvende Aften (R&R IV 29f.).

[23] Fire og tyvende Aften. Trykt i “Portefeuillen for 1840”, 1. Bind, omslaget til 1. Hæfte 5.1.1840 (R&R IV 27ff.).

[24] Sex og tyvende Aften (R&R IV 30).

[25] blev ikke optaget i “Billedbog uden Billeder”.

[26] “Til Digteren H.P. Holst. (Efter Giennemlæsningen af hans i disse Dage udkomne: “Digte”), trykt i “Dagen”, Nr. 308, 28.12.1839 (ikke i SS).

[27] bemærkningen forekommer hverken i Henriette Hancks brev 5.12. eller 19.12.1839.

[28] modtage.

[29] “Sørge-Cantate over Høisalig Kong Frederik den Sjette. Af H.C. Andersen. Sat i Musik af J.P.E. Hartmann. Afsungen ved Sørgefesten i Studenterforeningen den 28de Januar 1840” (SS XII 112).

Noter til brev nr. 241:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 427-428.

[2] 3.2.

[3] “Da Tæppet faldt, viste Publicum en Begeistring, som vi i lang Tid ikke havde hørt Mage til, og som maatte være Forfatteren høist smigrende” (“Fyens Avis” 6.2.1840, jf. også Overskou V 405ff.).

[4] “Den, som i Danmark har leveret eet Stykke for Scenen, faaer Adgang til Parterret, leverer han to større Arbeider, faaer han sin Friplads i det saakaldte andet Parquet, hvor Skuespillerne komme, efter tre dramatiske Arbeider, der have fyldt en Aften og flere Gange ere gaaet over Scenen, eller et større Antal mindre Stykker, der medtage samme Tidslængde, avancerer Digteren ind i de nume[re]rede første Plads, i den aflukkede Deel hvor Kongen giver Hoffets Cavalerer, Diplomater og de første Embedsmænd Plads. her var Thorvaldsen, her er Øehlenschlæger, Hertz, Overskou etc.” (MeE 114f., jf. MLE I 257.).

[5] se brev 240.

[6] det fremgår ikke af BFN at den i brev 239 citerede del af kantaten udkom særskilt.

[7] det fremgår ikke af BFN, at der i 1839 eller 1840 udkom en ny udgave af “Ravnen”.

Noter til brev nr. 242:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 437-441.

[2] synes ikke bevaret.

[3] af Thomasine Gyllembourg.

[4] formodentlig digteren Adolph von der Recke (1820-67), søn af major, generalvejinspektør Peter Blankenberg Prytz von der Recke, der boede i Odense.

[5] balletdivertissement med karakterdanse af A. Bournonville og musik af J.P.E. Hartmann (jf. “Adresseavisen” 2.4.1840). Der var tale om et udvalg af dansene fra Bournonvilles romantiske ballet i 2 akter “Fantasiens Ø eller Fra Kinas Kyst” og et slutningstableau til musik af forskellige komponister bl.a. Hartmann, opført 1. gang på Det kgl. Teater 28.10.1838. Divertissementet er ikke medtaget i repertoirelisten i Overskou V 384.

[6] Louise Collin (1839-1920), datter af Edvard og Henriette Collin.

[7] 8.4. opførte Studenterforeningen “Studenterforeningens Muser, et Maaneeventyr med tilhørende stort allegorisk-pantomimisk Billede i een Akt med Musik af berømte Komponister og 7 à 8 Blik ind i Fremtiden” samt “L’Elisire d’Amore opera abbreviata dal Donizetti” og til slut “Ingenting”.

[8] “Fædrelandets Muser”. Pantomimisk prolog af A. Bournonville. Musikken komponeret og arrangeret af J.F. Frølich og Niels W. Gade. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 20.3.1840 i anledning af Christian VIII’s og dronning Caroline Amalies første besøg i teatret efter tronbestigelsen.

[9] se BfA I 540.

[10] forfatter.

[11] kammerjunker Johan Caspar Mylius (1776-1852), adlet 1840. Også i “Fyens Stiftstidende” 9.4.1840 hentydes til Mylius’ ansøgning om at blive adlet.

[12] 29.3. og 3.4.1840.

[13] Maren Schønheyder, f. Bruun (1797-1886), gift med by- og rådstueskriver F.A.S.

[14] Første Act, Femte Scene; i den endelige udg. dog ændret en del (SS X 18f.). Om “Mulatten” se i øvrigt nedenfor mellem brev 244 og 245.

[15] forberedelserne, forløberne.

[16] ikke identificeret.

[17] distriktslæge på Mors F. G. Veith døde af tyfus 30.3.1840, 36 år gl.

[18] se brev 174.

[19] “Fiskeren og hans Børn”, dramatisk eventyr i 5 akter af Adam Oehlenschläger, musik af J.P.E. Hartmann. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 23.5.1840 i anledning af Christian VIII og dronning Caroline Amalies sølvbryllup. Stykket blev en fiasko og blev henlagt efter 3. opførelse 26.5.1840.

[20] teologen Peter Engel Lind (1814-75) udgav 1836 “Johan Gordon” og 1840 novellen “Ungdomsaar”.

[21] H.P.Holst: “Digte”. Første Samling (1840).

[22] efter sit bryllup med Charite Borch, tog de nygifte 1.9.1838 til udlandet. De vendte først tilbage til Danmark i september 1840.

[23] H.W. Lange (1815-73), senere direktør for Casino og Folketeatret.

Noter til brev nr. 243:

[1] H.C. Andersens Hus. Trykt i BHH 450-453.

[2] dat. 17.4.1840 (BHH 442-49).

[3] 2. påskedag 20.4.

[4] den sv. løjtnant Carl Frederik Enblom (1815-1908) (Almanakker 40).

[5] “Østergade eller Vestergade” eller “Det er Nytaarsdag i Morgen”. Lystspil i 5 akter af Th. Overskou. Opført 1. gang på Det kgl. Teater 31.12.1828.

[6] Carl Vilhelm Strandberg (1818-77).

[7] se i øvrigt MeE 100ff., MLE I 223ff. samt Kjeld Galster: “H.C. Andersens besøg i Lund 1840. Hans forbindelse med skånske venner og en veninde” i “Edda” LIX, 1959, 305-28.

[8] Almanakker 17.4.1840: “Aftenen hos Fru Palm hvor flere hundrede Studenter bragte mig under Sang et 3 stemmigt Hurra da de kom og gik” (40).

[9] Bernhard Cronholm (1813-71), docent i kemi ved Lunds Universitet samt journalist og forlagsboghandler i Malmø. Se i øvrigt Alfred B. Nilsson: “H.C. Andersen och studentlifvet i Lund på 1840-talet” i “Edda” XXIV, 1926, 123-43. I BHH 453 fejlagtigt identificeret med skandinavisten, docent Abraham Peter Cronholm (1809-79).

[10] det skete med “I Sverrig” 1851.

[11] Lovisa og Mathilda Barck.

[12] “En Skribentindes Datter” (1842).

[13] skuespilleren G.J. Liebe.

Noter til brev nr. 244:

[1] Holger Laage-Petersens Samling (KB). Trykt i BHW I 270-272.

[2] ital.: min søster.

[3] se brev 141.

[4] Christian VIII’s og dronning Caroline Amalies sølvbryllup 22.5. Dagen begyndte med en festgudstjeneste på Sorgenfri Slot, kongeparrets sommerresidens. Kl. 13 kom kongen til Kbh., hvor han uddelte en række ordener, inden han og dronningen var til linieskibet “Christian VIII”s stabelafløbning på Holmen. Om aftenen kl. 22 var de vært ved et bal for ca. 2200-2300 gæster på Christiansborg, hvortil A. havde fået billet 15.5. Under festlighederne på selve sølvbryllupsdagen og den følgende dag, hvor der var festforestilling i Det kgl. Teater, kom det pga. kongens afvisende holdning til en fri forfatning til optøjer.

[5] “En Comedie i det Grønne”, Vaudeville i een Akt efter det gamle Lystspil: “Skuespilleren imod sin Villie”. A. havde påbegyndt sin bearbejdelse af Dorvignys lystspil i 1 akt “Skuespilleren imod sin Villie eller Komedien paa Landet”, der i Aug. von Kotzebues bearbejdelse og N.T. Bruuns danske oversættelse var blevet opført 35 gange i 1809-24, 29.4.1840 (Almanakker 41). 8.5. kunne han læse det op for Wulffs (ib. 42), og 13.5. hedder det: “ Prøve til Klokken 2. Stages Aftenunderholdning. Comedien i det Grønne 1ste Gang stort Bifald” (ib.). Da stykket var opført ved en aftenunderholdning, indgik det ikke uden videre i Det kgl. Teaters løbende repertoire, men 27.5. noterer Andersen imidlertid: “Theater Directionen budt mig 30 Rdlr for en Comedie i det Grønne. Givet Afslag” (ib. 43). 28.5.: “Fortrudt at jeg lod mig lede af Faderen Collin [dvs. til at sige nej til teatrets tilbud] “ (ib.). Jf. i øvrigt brev til Henriette Hanck 10.6.1840: “Stage kom til mig og bad, om jeg vilde lægge nogle Syngenummere ind i det gamle Lystspil: “Skuespilleren imod sin Villie”, jeg lovede det, men da jeg læste Pjesen igjennem fandt jeg den taalte ikke denne Lappen sammen, men kunde blive moersom om den helt og holdende blev omskrevet, jeg tog da fat og lavede saa godt som et nyt Stykke, der i en Hast blev indstuderet og spillet; det vandt meget Bifald, og nu ventede jeg og Alle at Theater-Directionen med Kys-Haand, vilde kjøbe det af mig, og da de har givet Heiberg 100 Rdlr. for hans Vaudevillemonolog “Ja”, som kun varer et Qvarteers Tid, ventede jeg i det mindste for dette større Arbeide det samme, men man tillod sig at byde mig 30 Rdlr., hvortil jeg havde kun at svare, at jeg ville have mit Stykke tilbage” (BHH 460f.). A.s bearbejdelse blev i øvrigt genopført ved Sahlertz’ og Cettis aftenunderholdning 8.11.1840 og gik for tredie og sidste gang 14.2.1847. Mellem 31.12.1848 og 16.1.1859 blev den yderligere spillet 27 gange på Casino. Se i øvrigt BEC I 297-99, 327, 330, 335-36, 346-47, V 83, 101, 109 samt BJC I 147, 196, 199, 211, 229-31, III 68-69, 97-98, 100-01, 121.

[6] “Cantate ved Deres Majestæters Sølvbryllups-Fest paa Sorgenfri Slot” (1840), optrykt i “Portefeuillen for 1840”, II, 169-74. Musikken var af J.P.E. Hartmann.

[7] J.P. Mynster talte ved gudstjenesten på Sorgenfri Slot. Talen er trykt under titlen “Tale paa Kong Christian den Ottendes og Dronning Caroline Amalias Sølvbryllupsdag” (1840).

[8] lystighed.

[9] som ikke har moret sig.

[10] træt, udmattet.

[11] Kongens Nytorv.

[12] Nikolaj Kirke.

[13] arveprinsesse Carolines hofdame Angelique Wigantine Colbiørnsen (1792-1862), datter af A.s gamle velynderske Engelke Margrethe C. Se i øvrigt BHH 460.

[14] (1802-82), overprokurator og de liberales fører; boede Nørregade 12 på hjørnet af Krystalgade.

[15] Orla Lehmann, der var en af de ledende liberale politikere, boede Købmagergade 62.

[16] Synagogen i Krystalgade.

[17] opført 1. gang på Det kgl. Teater ved Phisters aftenunderholdning 24.2.1839.

[18] baronesse Stampe og Thorvaldsen havde været i Kbh. og deltaget i festlighederne i anledning af sølvbrylluppet.

[19] se brev 242.

[20] 28.5.1831 underskrev Frederik VI forordningen om oprettelse af rådgivende stænderforsamlinger. Frem til Grundloven i 1849 blev dagen fejret med store fester, i Kbh. som regel med en middag på Den kgl. Skydebane på Vesterbrogade (nu Københavns Bymuseum). A. var inviteret med, fordi han havde bidraget med sangen “Fædrelandet” (SS XII 48f.).

[21] skibsklarerer Knud Gad (1797-1870), der i 1833 havde vakt opsigt ved et indlæg for realundervisningen: “Hvor skal jeg sætte min Søn i Skole?”, talte om “De conservative Qvinder og de reformatoriske Mænd”.

[22] grosserer og fabrikant J. Owen (1789-1862) talte for “En harmonisk Sammensmeltning af det unge og det gamle Danmark”.

[23] juristen og politikeren Tage Algreen-Ussing (1797-1872), der var den egentlige fører for oppositionen ved stænderforsamlingen i Roskilde, var kendt for sine retoriske evner. Han talte ved denne lejlighed “for en betryggende Garanti for Rigets fremtidige Finantsforvaltning”.

[24] C.N. David talte for “Gjensidig Tillid mellem Konge og Folk”.