[1] Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC I 120-121.
[1] Coll. Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 121.
[2] A.L. Drewsen (1803-85); auditør ved Fynske Infanteriregiment i Fredericia 1826, ved Kongens Regiment 1828, fra 1830 tillige ved Søkadetkorpset, overauditør 1831; assessor i Københavns Politiret 1832, 1845 i Kriminal- og Politiretten, 1847-79 justitiarius smst. Gift 1826 med Ingeborg Collin. Om A og A.L.D. se BJC III 360-63.
[3] Augusta Collin, f. Petzholdt (1801-65).
[1] Coll.Brevs. XV-XVI (KB). Trykt i BEC I 121-125.
[2] brødrene Peter (1808-81) og Christian Wulff, begge sekondløjtnanter i Søetaten, var 1832-33 i Vestindien; den første med briggen St.Croix, den anden med korvetten Diana.
[3] se brev 88.
[4] se brev 68-70.
[5] i 1833 fandtes der tre kammerjunkere af dette navn: premierløjtnant ved Livregiment kyraseerer Cæsar du Plat samt premierløjtnanterne Claude og Vilhelm du Plat, begge ved Kongens Regiment. Hvem af de tre, der er tale om, vides ikke.
[6] fader til skuespilleren Heinrich Marr.
[7] Wulf Salomon (ca. 1770-1842), brygger og kornhandler, gift med Sara, f. Oppenheim (1786-1858). A havde gjort bekendtskab med sønnen, stud.theol. Victor Salomon (1807-75) på dampskibet til Lübeck (Dagbøger I 119).
[8] komedie i tre akter af Viollet d’Epagny og H. Dupin.
[9] det blev opført 1.gang på Det kgl. Teater 7.9.1833, men henlagt efter fire opførelser.
[10] uheld.
[11] sidder fast.
[12] orlogsskonnerten Elben.
[13] Frederik Sigfried Mørck (1800-39), premierløjtnant i Søetaten; 1834 interimsguvernør på Guineakysten og kar. kaptajnløjtnant; 1837 virkelig guvernør.
[14] Magnus Suenson (1802-56), premierløjtnant i Søeetaten; 1833 næstkommanderende på Elben, 1841 kaptajnløjtnant, 1845 chef for Elben, senere kommandørkaptajn.
[15] Isaac Moses Trier (1806-86), dr.med., læge ved hospitalet i Altona 1832-60.
[16] muligvis en hentydning til transaktionerne i anledning af den tidligere generalguvernør i Dansk Vestindien, generalløjtnant Peter Lotharius Oxholms (1753-1827) gæld til staten, jf. Marcus Rubin: “Frederik VI's Tid”, 1895, 224: “Det var ligeledes i hine Aar, at Staten fik en Mængde vestindiske Plantager paa Halsen [...] Naar Staten indvikledes i disse Affærer, var det imidlertid for endel dens egen Skyld. For at frelse de fornemme Slægter, i hvis Plantager de københavnske Handelshuse havde Prioriteter, overtog man disse. Saaledes likviderede Staten f. Eks. en Del af Meyer & Triers Gæld til Finanserne ved at lade sig deres Prioritetsobligationer i Generalløjtnant Oxholms og i Kammerherre Ferralls Plantager cedere. Overfor Oxholm betød det [...] en Foræring af en Formue. Hans Plantager ansloges til at være 942,000 Rbdl. værd (naar man regnede 125,000 Rbdl., han “skal have anvendt paa dem”, med i Beløbet), og i disse prioriteredes til Finanserne 712,000 Rbdl.! Først ved hans Død 1827 lod Staten sig dem udlægge. Hans øvrige Kreditorer fik kun nogle faa Procent af deres Fordringer dækkede, ved Hjælp af hans Møbler og andre Effekter; men Oxholms Sønner fik Plantagerne i Forpagtning paa saadanne Vilkaar, at Forpagtningssummen kun udgjorde Halvdelen af Renterne af, hvad Staten havde overtaget Plantagerne for.”
[17] Niels Chr.Øst (1779-1842), overkrigskommissær og litterat. Såvel Kruse som Øst havde homoseksuelle tilbøjeligheder.
[18] romantisk tragedie af Shakespeare (trykt 1599).
[19] opera af den østrigske komponist W.A.Mozart (1756-91).
[20] postdiligencen
[21] Salomon Heine (1767-1844) bankier i Hamburg.
[22] Louise Collin, som A havde sværmet for, efter at han var kommet sig over sin ulykkelige kærlighed til Riborg Voigt, var kort efter nytår 1833 blevet forlovet med juristen W. Lind (1807-91).
[23] papirhandler Wilhelm Wanscher (1802-82), forlovet med Karen Wegener, datter af Edvard Collins kusine Birgitte Wegener, f. Bindesbøll.
[24] Emil Hornemann (1810-90), cand.med. 1834, dr.med. 1839, fra 1841 praktiserende læge i Kbh. E.H., der var fætter til Edvard Collin, var 1833 skibskirurg ombord på korvetten Galathea på et togt til Middelhavet.
[25] Ludvig Müller.
[26] Fabritius de Tengnagels Bogtrykkeri, hvor “Samlede Digte” (1833) blev trykt.
[27] den Collinske gård i Bredgade, hvis bagside vendte ud til Store Strandstræde. Gården lå dog ikke på hjørnet. Det egentlige hjørnehus er Kanneworffs Hus.
[28] J.M. Thiele (1795-1874), forfatter, folkemindesamler; sekretær ved Kunstakademiet, bibliotekar hos prins Christian (VIII), 1835 inspektør ved og 1861-71 direktør for Den kgl. Kobberstiksamling. A var nær ven af Thiele, som han havde stiftet bekendtskab med i de første år i Kbh., jf. J.M. Thiele: “Erindringer fra Bakkehuset”, 1869, 73-81.
[29] A.L. Drewsens moder, Anna Christine Dorothea Drewsen, f. Lassen (1777-1852), enke efter papirmager Chr. Drewsen på Strandmøllen nord for Kbh.
[1] H. C. Andersens Hus. Trykt i BHW I 96-100.
[2] fredag 10.4. ankom A til Paris, hvor han tog ind på Hotel de Lille i Rue St. Thomas.
[3] dat. 4.5.1833 (BHW I 94ff.).
[4] 27.4. Om opholdet i Harburg, hvor A måtte vente fra kl. 9.30 til kl. 22 på at komme videre, se Dagbøger I 124ff.; “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”, 1955, 15-16.
[5] kriminelle eller subsistensløse, der var dømt eller tvunget til at arbejde som fx gadefejere.
[6] Lüneburger Heide.
[7] A kom til Hannover kl. 18 søndag 28.4. og rejste næste dag videre til Kassel ( Dagbøger I 125ff.; “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”, 1955 19-22.
[8] influenza.
[9] Waterloosøjlen, rejst 1832 til minde om Wellingtons sejr over Napoleon 1815, og monumentet for den ty. filosof Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716).
[10] tidligt om morgenen 30.4. kom A til Kassel. Han blev der til 2.5. kl. 10 ( Dagbøger I 128-134; “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”, 1955, 22-28.
[11] slottet Wilhelmshöhe, opført 1786-1801 for kurfyrst Wilhelm I af Hessen-Kassel, ligger 6 km fra Kassel.
[12] jf. Dagbøger I 134 og “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”, 1955,17-18. A beskrev senere udvandrerne i “Billedbog uden Billeder”, Femtende Aften (R&R IV 18f.).
[13] den ty. komponist og violinist Ludwig Spohr (1784-1859) var 1822 blevet ansat som kapelmester i Kassel. A besøgte ham 30.4. ( Dagbøger I 129, “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”, 1955 23-25; MLE I 130-31).
[14] komponisten Fr. Kuhlau (1786-1832).
[15] Album 31. Det drejer sig om Spohrs “Canon zu 6 Stimmen” (3 takter), dat. “Cassel den 29tes Aprill 1833. Zu freundlicher Erinnerung an Louis Spohr”.
[16] Dagbøger 3.- 4.5. ( I 135-39), “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”, 1955, 30-34.
[17] syrenerne.
[18] Dagbøger I 137, “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”, 1955, 32. Jødegaden er endvidere skildret i “Billedbog uden Billeder”, Fem og tyvende Aften ( R&R IV 29f.).
[19] bankieren Amschel Mayer von Rothschild (1773-1855), chef for Frankfurt-afdelingen af Europas største bankierfirma, havde en villa i Bornheim, en forstad til Frankfurt am Main.
[20] egl. magnifique; fr.: prægtig.
[21] den ty. pianist og komponist Aloys Schmitt (1788-1866) var en meget anset musikpædagog i Frankfurt am Main. Hans opera “Valeria” opførtes i Mannheim 1832; i Album 79 findes 4 takter: “Romanze aus der Oper: Valeriac (“Traut Liebchen, komme -“), dat. 4ten May 1833. Om besøget hos Schmitt se Dagbøger I 138 og “Reise fra Kjøbenhavn til Rhinen”,1955, 33-34.
[22] efter det såkaldte “Frankfurter attentat” 3.4.1833, hvor frihedsbegejstrede unge akademikere havde ønsket at skaffe Tyskland politisk frihed ved et kup overfor Forbundsdagen i Frankfurt. Det var planen at storme byens tøjhus, bemægtige sig hovedvagten og sammen med bevæbnede borgere besætte Forbundsdagen. Derefter ville man indsætte en provisorisk centralregering og indkalde en grundlovgivende rigsforsamling. Det lykkedes at erobre hovedvagten og konstabelvagten samt at ringe til storm fra domkirketårnet, men oprøret blev knust af regulære tropper efter en kort kamp (Friedrich Bote: “Geschichte der Stadt Frankfurt am Main”, I, 1913, 613-14).
[23] let bevæbnede ryttere.
[24] 5.5. sejlede A med dampskibet “Stadt Mainz” til Koblenz og besteg Ehrenbreitstein; næste dag vendte han tilbage til Mainz (Dagbøger I 139ff.).
[25] 6.-10.5.; der er ingen dagbogsoptegnelser bevaret fra denne del af rejsen. Om ankomsten til Paris se Dagbøger I 142f. samt MLE I 132. Opholdet her er beskrevet sst. 132-42 samt Dagbøger I 142-57 (dagbogen mangler 14.6.-14.8.). Se også Paul V. Rubow i Franz v. Jessen (red.): “Danske i Paris gennem Tiderne”, II,1, 1938,170-81.
[26] Ækvator.
[27] Tivoli-Vauxhall, forlystelsespark i Rue de Clichy nr. 80, et af forbillederne for Georg Carstensens københavnske Tivoli (1843).
[28] premierløjtnant i artilleriet, siden major og besidder af godset Katholm A.W. Dinesen (1807-76), fader til forfatteren Wilhelm Dinesen (Boganis) og farfader til forfatterinden Karen Blixen. A.W.D. deltog i øvrigt senere som kaptajn i Treårskrigen, hvor han bl.a. gjorde sig bemærket i kampen ved Bov 9.4.1848, i slaget ved Isted 24.7.1850 og kampen ved Mysunde 12.9.1850.
[29] sekondløjtnant i Søetaten Jost Ferdinand Guillaume (Vilhelm) van Dockum (1808-68), klassekammerat fra Kadetskolen med Henriette Wulffs broder Christian, udnævnt til officer 1825. Fra 1828 havde han været i fransk tjeneste og deltaget i flere togter til Sydamerika. Under et togt i Middelhavet med briggen le Rusé lå han syg i Toulon af en benskade med koldbrand, kom til Paris 10.5.1833, samme dag som A, og vendte tilbage til Kbh. 30.6. ( T.A.Topsøe-Jensen og Emil Marquard: “Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814 og den danske Søetat 1814-1932”, I, 1935, 300).
[30] hentydning til J. L. Heibergs vaudeville “De Uadskillelige”, opført 1. gang på Det kgl. Teater 11.6.1827.
[31] fr. digter (1802-85).
[32] den ital.-fr. komponist og direktør for konservatoriet i Paris Luigi Cherubini (1760-1842). A besøgte ham 12.5. (Dagbøger I 144); besøget er skildret MLE I 135-36.
[33] Fritz Feddersen (1805-63), cand. jur.; 1835 auditør; 1841 medlem af Østifternes Stænderforsamling, 1842 kommitteret i General-Toldkammer- og Kommercekollegiet; 1851-55 guvernør for De dansk-vestindiske Øer; 1860 medlem af Folketinget. F.F. havde siden sommeren 1832 været på en videnskabelig udlandsrejse med understøttelse af Fonden ad usus publicos, den Reiersenske Fond og det Lassenske Stipendium, hvorfra han vendte tilbage i sommeren 1835. A traf ham påny i påsken 1834 i Rom og senere samme år i München og Berlin.
[34] kapelmester ved Det kgl. Teater, komponisten Claus Schall (1757-1835).
[35] den fr.komponist Charles Louis Adolphe Vogel (1808-92); hans opera “Le podestat” havde netop haft premiere på Opéra comique. A hørte operaen 13.5. (Dagbøger I 145).
[36] den fr. komponist Ferdinand Herold (1791-1833) var død 19.1.1833 i Paris. Hans sidste opera “Le Pré aux clercs” havde haft premiere 15.12. 1832 på Opéra comique (opførtes 8 gange fra 28.10.1834 på Det kgl. Teater under titlen “Klerkevænget”).
[37] den fr. operasangerinden Clara-Margueron.
[38] vaudeville i 2 akter af Vanderburch og Ferdinand Langlé, opført 1. gang på Palais Royal-Teatret 10.5.1833. Den handler ikke om Gustaf IV Adolf, men om Bernadotte (Karl XIV Johan) (jf. BHW I 100f. og KeS (R&R III 262).
[39] Gustaf IV Adolf (1778-1837), konge af Sverige 1792-1809, kaldte sig efter sin afsættelse oberst Gustafsson; død i landflygtighed i St. Gallen.
[40] den ty. digter Heinrich Heine (1797- 1856).
[41] første del af Heines “Die Romantische Schule” udkom i foråret 1833 på fransk i tidsskriftet “Europe littéraire” (“Etat actuel de la littérature en Allemagne”) og samtidig på tysk i to bind under titlen: “Zur Geschichte der neueren schönen Literatur in Deutschland”. Citatet afslutter Erstes Buch af “Die Romantische Schule” (Werke, hrsg. von Hermann Friedemann und Raimund Pissin, IX, 70-71).
[42] Goethe døde 22.3.1832 i Weimar.
[43] A flyttede fra Hôtel de Lille pga. prisen, jf. i øvrigt brev til Edvard Collin 12.5.1833: “Igaar opsøgte jeg imidlertid nogle danske Landsmænd, de raadede mig at leie Feddersens Værelse i Hôtel Vivienne, og ved deres Prutten og Veltalenhed [...] fik jeg det for 30 Frank om Maaneden (omtrent 6 Species) det skal være særdeles billigt, især da det ligger tæt ved Palais royal” ( BEC I 127). Hotellet lå i Rue Vivienne nr. 14 bag Bibliothèque Nationale.
[44] premierløjtnant i Søetaten Hans Jacob Hansen (1797-1830) , studerede fra 1828 skibsbygning i Sverige, England, Holland og Frankrig; døde 23.3.1830 på Marinehospitalet i Toulon af vattersot (T.A.Topsøe-Jensen og Emil Marquard: “Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814 og den danske Søetat 1814-1932”, I, 1935, 531).
[45] “Samlede Digte af H. C. Andersen” udkom først 20.8.1833.
[46] berygtet smal gyde i Kbh., der forbandt Østergade med Grønnegade. Nedrevet 1873 til fordel for den nuværende Ny Østergade.
[47] “Gustave III ou le Bal masqué”, opera af den fr. komponist D.F.E. Auber (1782-1871) og tekst af E.Scribe (1791-1861), opf. 1. gang. på Pariseroperaen 27.2.1833. A hørte den 15.5. (Dagbøger I 146f.), jf. brev til Ludvig Müller 14.5.1833: “Nu først veed jeg, hvad Decorations-Væsen er. Du gode Gud, der skulde Du see! I tredie Act saae man Omegnen af Stokholm i Maaneskin; Maanen speilede sig i Vandet. Lette Skyer fløi hen i Luften, og man saae virkelig op i Guds blaae Himmel; der laae Snee paa hele Theater-Gulvet; det var ikke Decoration, nei, Virkelighed, den store, skjønne Virkelighed! Hele Huset applauderede!” (BfA I 118-19).
[1] Holger Laage-Petersens Samling (KB). Trykt i BHW I 101-105.
[2] 24.5. (Dagbøger I 150ff.).
[3] egl. mejeri, hvor der fremstilles schweizerost; her blot i betydningen mejeri.
[4] Marie Antoinette, f. prinsesse af Østrig (1755-93), fr. dronning.
[5] Louis XVI (1754-93), konge af Frankrig 1774-92.
[6] Marie Antoinette og Louis XVI blev henrettet under den fr. revolution.
[7] Charles X (1757-1836), konge 1824-30, fordrevet ved Julirevolutionen.
[8] 15.12.1809 blev Napoleon skilt fra sin første hustru, kejserinde Josephine (1763-1814).
[9] Hôtel des Invalides, hjem for krigsinvalider, grundlagt 1671 af Louis XIV. A besøgte Invalidehotellet sammen med den norske baron Harald Wedel-Jarlsberg (1811-97). De følgende linier (til og med bemærkningerne om, at kejser Alexander reddede Seinebroen) er næsten en afskrift af dagbogen (Dagbøger I 155f.). A må derfor have afbrudt brevskrivningen 29.5. og genoptaget den efter 4.6.
[10] Église Saint-Louis.
[11] Henri de Latour d’Auvergne, Vicomte de Turenne (1611-75) og Sébastien le Prestre, Marquis de Vauban (1633-1707), marskaller under Louis XIV. Den første udmærkede sig som feltherre, den anden som ingeniørofficer og fæstningskonstruktør.
[12] Emmanuel Augustin Dieudonné, Marquis de Las Cases (1766-1842), havde haft en fremtrædende stilling ved Napoleons hof, fulgte ham i hans forvisning til Elba i 1814 og til St. Helena i 1815, men blev sendt tilbage til Europa af guvernøren Hudson Lowe i 1816. På grundlag af referater af sine samtaler med Napoleon udgav han 1822-23 “Mémorial de Sainte-Hélenè”, der vakte stor opsigt. 1831 blev han valgt til deputeret.
[13] umiddelbart før de allieredes indtog i Paris, lod stiftelsens guvernør, marskal Sérurier 1400 erobrede faner brænde i Hôtel des Invalides’ gård natten mellem 29. og 30.5.1814.
[14] zar Alexander I af Rusland (1777 - (1801-)1825).
[15] Vendômesøjlen med Antoine Chaudets statue af Napoleon klædt som romersk imperator blev rejst 1806-10 som sejrsmonument for felttogene 1805. Efter Napoleons fald 1814 blev statuen fjernet og omsmeltet af royalisterne og erstattet af den franske lilje, Bourbonnernes symbol. Louis Philippe lod 1833 denne erstatte af Charles Seurres Napoleonsstatue. Den blev imidlertid igen fjernet 1865, flyttet til portalen over Saint-Louis Kirken i Hôtel des Invalides og erstattet med en kopi af Chaudets statue. A havde i øvrigt efter hjemkomsten netop et billede af Napoleon på Vendômesøjlen i sin stue, et udtryk for hans Napoleondyrkelse (BHH 104).
[16] Tricoloren.
[17] Louis Philippe (1773-1850), konge af Frankrig 1830-48. Ideen til at karikere Louis-Philippe som en pære skyldes tegneren og journalisten Charles Philipon (1806-82); de ældste billeder stammer fra 1831.
[18] natten mellem 24. og 25.8.1572 forsøgte dronning Catharina af Medici at udrydde de franske huguenotter, der var samlet i Paris med admiral Coligny i spidsen; 1000 omkom. Hendes søn Charles IX skal personlig have skudt under myrderierne.
[19] officeren og politikeren Joseph Motier, Marquis de Lafayette (1757-1834), der havde gjort sig bemærket under den amerikanske frihedskamp og under den franske revolution, havde, skønt han var overbevist republikaner, 1830 støttet Louis-Philippe, men blev hurtig uenig med den nye konge og trak sig december 1830 tilbage som chef for Nationalgarden.
[20] lat.: vidunderligt at sige, dvs. så mærkeligt det end kan lyde (citat af Vergil’s Æneide II, 194).
[21] allusion til den pantsatte bondedrengs faste svar på alle spørgsmål i Holbergs “Den pantsatte Bondedreng”,II akt, 8 sc.: “Spør min Hofmester”.
[22] 27.5.
[23] 4.5.1833 indeholdt “Kjøbenhavnsposten” Nr. 87 et digt, “Farvel til Andersen!”, underskrevet “Frithiof” (uddrag trykt i BEC V 32f.). Som svar herpå bragtes i bladets Nr. 93, 13.5., et smædedigt med samme titel underskrevet “Ingeborg” (4 strofer heraf meddelt af A i MLE I 138). Parodien vakte opsigt og blev tillagt Chr. Wilster, der dementerede rygtet i “Kjøbenhavnsposten” Nr. 106, 1.6.1833. A modtog brevet med smædedigtet 27.5.1833: “Det var Svar paa eet til min Roes der havde staaet tidligere; man havde nu frygtet at ingen skulde skrive mig til derom og sendte mig det Onde. Jeg maatte betale det fra Hamborg. Hvilken Ondskab at sende mig det i et fremmed Land, at man skrev det kan jeg tilgive. Det forstemte mig Det var det første Brev fra Hjemmet” (Dagbøger I 153f.). A meddelte straks det passerede i et brev til Edvard Collin 28.5. (BEC I 129), der 15.6. indrykkede flg. annonce forfattet af Jonas Collin i “Kjøbenhavnsposten” Nr. 116: “Vor Landsmand, H.C. Andersen, som med Kongelig Understøttelse reiser udenlands, er i Maii Maaned d. A. ankommen til Paris, hvor han for det Første agter at opholde sig. At han ved sin Ankomst der har modtaget et ufrankeret Brev, eller rettere en Convolut med det Niddigt, som stod indført i Kjøbenhavnsposten No [93], saadant maa, skjøndt paa heel forskjellig Maade, interessere Andersens Venner og Digtets Forfatter at erfare” (BEC I 139).
[24] det varede dog kun fra 30.til 31.5.; jf. i øvrigt brev til Chr. Voigt 26.6.1833: “jeg fik det med de voldsomste Brækninger der varede ved i 16 Timer, jeg troede jeg skulde døe; siden har jeg havdt det to Gange endnu, men kun om Aftenen” ( Anderseniana 2. rk. I,2 121. Se også BfA I 121 og BEC I 134).
[25] arkæologen P. O. Brøndsted (1780-1842), professor ved Kbh.s Universitet. A havde truffet ham hos Wulffs, hvor han “bragte Liv ved sin Veltalenhed” (MLE I 95); om deres samvær i Paris hedder det: “han kom fra London til Paris, her læste han “Aarets tolv Maaneder”, han havde ikke før læst Noget af mig, mine Vers tiltalte ham, han fik Godhed for mig og blev mig en aandfuld Leder og Omgangsven” (ib. I 141). A havde drukket the hos ham 19.5. (Dagbøger I 149) og mødte ham ofte senere. Dagbogen 1.6. nævner, at Brøndsted er blevet syg (ib. I 155).
[26] Louis de Coninck (1788-1840), kaptajn, senere kommandørkaptajn i Søetaten. Han havde siden 23.9.1832 haft orlov for at rejse til England og senere til Frankrig og demonstrere det af ham opfundne klinometer (krængningsmåler) og vendte først hjem i efteråret 1833 (T.A.Topsøe-Jensen og Emil Marquard: “Officerer i den dansk-norske Søetat 1660-1814 og den danske Søetat 1814-1932”, I, 1935, 259).
[27] 4.6.; samme dag han var i Hôtel des Invalides med den norske baron Wedel-Jarlsberg, der også havde deltaget i udflugten til Versailles.
[28] “Les enfants d’Edouard”, tragedie i 3 akter af den fr. dramatiker Casimir Delavigne (1793-1843), havde premiere på Théâtre français 18.5.1833. Emnet er kendt fra en episode i Shakespeares “Richard III”. Jf. i øvrigt “Kun en Spillemand” (R&R III 262) og MLE I 133.
[29] den fr. skuespillerinde Anne Française Hippolyte Salvetat, kaldet Mlle Mars (1779-1847) debuterede i Paris 1795 og spillede først især naive ungpigeroller, siden de store koketter og verdensdamer og i det romantiske drama de tragiske heltinder. “Den gamle Mademoiselle Mars spillede de unge Sønners Moder, og uagtet jeg kun lidt forstod det franske Sprog, blev ved hendes Spil Alt mig forstaaeligt, saa at Taarerne kom mig i Øinene; et skjønnere qvindeligt Organ har jeg aldrig hørt før eller senere” (MLE I 133).
[30] opført under titlen “Edwards Sønner”, oversat af Carl Borgaard, 1. gang på Det kgl. Teater ved sommerforestillingerne 4.6.1841; det spilledes ialt 8 gange. Prinserne blev udført af Elise Holst og Louise Petersen (den senere fru Phister), hertugen af Glocester (Richard III) af N. P. Nielsen, enkedronning Elisabeth af Anna Nielsen, morderen Tyrrell af Ludvig Phister.
[31] borgfoged, slotskommandant.
[32] Elisabeth (Elise) Heger (1811-91); gift 1834 med skuespilleren Wilhelm Holst.
[33] fuldmægtig i Enkekassens Bogholderikontor og lærer i fransk ved Søkadetakademiet, senere jernbanedirektør Gustav Schram (1802-65). G.S. havde fået offentlig støtte til et ophold i Paris i fire måneder i 1833.
[1] Coll. Brevs. XV-XVI. Trykt i BEC I 133-138.
[2] brev 88.
[3] Corfitz Seeman (1800-75), skuespiller ved Det kgl. Teater, senere toldinspektør i Nyborg.
[4] Julius Schwartsen (1802-75), skuespiller og operasanger ved Det kgl. Teater.
[5] dat. Paris 28.5.1833 (BEC I 129ff.).
[6] cand. jur. Hans Carl Sager (1808-85), var student fra Borgerdydskolen (hvor Edvard Collin havde gået) 1826, året efter E. C. Pga. oplysningerne om A.s sygdom, må han være rejst 31.5. (Dagbøger I 154).
[7] influenza.
[8] indsprøjtning af væske i endetarmen for at fremme afføringen.
Noter til brev nr. 88:
Noter til brev nr. 89:
Noter til brev nr. 90:
Noter til brev nr. 91:
Noter til brev nr. 92:
Noter til brev nr. 93: